11) industrialiseringen havde skabt en helt ny socialklasse: arbejderklassen<\/b> \u2013<\/p>\n
denne udvikling var medvirkende til\u00a0 et stigende samarbejde mellem dele af Venstre og H\u00f8jre, idet begge parter n\u00e6rede stor bekymring for arbejderklassens \u00e5benbare sympatier for Socialismen \u2013<\/b><\/p>\n
<\/p>\n
I 1872 udgjorde arbejderklassen 35.000 personer mens den i 1914 udgjorde 138.000.<\/p>\n
<\/p>\n
Arbejdsklassens underklasse var ufagl\u00e6rte arbejdsm\u00e6nd, mens overklassen var fagl\u00e6rte arbejdsm\u00e6nd<\/p>\n
<\/p>\n
De var ansat p\u00e5 store arbejdspladser, hvor arbejdsgiveren var en fjern, oph\u00f8jet person. Og s\u00e5 kunne man blive fyret fra den ene dag til den anden. Arbejdskraften var blevet en vare.<\/p>\n
(Hvorimod man tidligere arbejdede sammen med sin mester, og ofte havde til udsigt selv en dag at blive mester, og sikker p\u00e5 at v\u00e6re i\/have besk\u00e6ftigelse).<\/p>\n
<\/p>\n
De havde v\u00e6ret ude i Europa, og havde der set, at deres fagf\u00e6ller i andre lande havde dannet organisationer.<\/p>\n
<\/p>\n
H\u00e5ndv\u00e6rkssvendene\u00a0 gik p\u00e5 valsen, dvs. de gik rundt i Danmark samt i udlandet, med kun det mest n\u00f8dvendige, og arbejde hist og her.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Louis Pio og Internationalen p.174<\/b><\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
12) selve initiativet til en egentlig faglig og politisk arbejderbev\u00e6gelse kom dog uden for arbejderklassens egne r\u00e6kker personificeret ved Louis Pio \u2013<\/b><\/p>\n
<\/p>\n
Han blev inspireret af arbejderrevolutionen i Paris. En revolution hvor de revolution\u00e6re blev nedk\u00e6mpet og massakreret.<\/p>\n
<\/p>\n
Han tilsluttede sig Internationale(den socialistiske internationale arbejderbev\u00e6gelse), som var ledet af Karl Marx.<\/p>\n
Og han begyndte i maj 1871 at udgive Socialistiske blade, hvor han forklarede hvordan arbejderne ude i Europa organiserede sig, og opfordrede dermed folk i Danmark til at g\u00f8re det samme.<\/p>\n
I september 1871 oprettede han en dansk afdelingen af Den Internationale Arbejderforening.(som blev en forbl\u00f8ffende succes, fik p\u00e5 et halvt \u00e5r 9.000 medlemmer)<\/p>\n
<\/p>\n
De frygtede revolution som i Paris, og han kom under konstant politioverv\u00e5gning. Men der var ingen grund til bekymring, da der ikke var nogen organisation der sigtede mod et egentligt opr\u00f8r.<\/p>\n
<\/p>\n
Pio og hans medarbejdere blev arresteret, og Pio kom to et halvt \u00e5r i f\u00e6ngsel. Da han kom ud optog han arbejdet i bev\u00e6gelsen som nu fik navnet Socialdemokratiet. Han var en god taler, men desv\u00e6rre ikke nogen god organisator, og det gik derfor skidt for Socialdemokratiet. Og det endte med at da han og en anden socialistleder blev tildelt 10.000 kr.(svarende til mere end 10 \u00e5rs l\u00f8n for en k\u00f8benhavnsk t\u00f8mrersvend) for at immigrere til USA, tog de imod tilbuddet.<\/p>\n
<\/p>\n
Den var ved at tage livet af partiet, men blev dog f\u00f8rt videre af en ny slags folk, nemlig fagl\u00e6rte arbejdere.<\/p>\n
Disse koncentrerede sig om praktisk og organisatorisk arbejde, og havde ikke s\u00e5 meget begreb om socialistisk teori.<\/p>\n
De fik opbygget en st\u00e6rk organisation, opkr\u00e6vede kontingenter, oprettede lokalafdelinger og startede aviser.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
13) i l\u00f8bet af 1870`erne samt 1880`erne voksede fagforeningerne sig st\u00e6rke \u2013<\/p>\n
i 1898 blev alle fagforbundene samlet under betegnelsen DsF = De samvirkende Fagforbund (1967:LO) <\/b>med i alt 70.000 medlemmer \u2013<\/p>\n
<\/p>\n
Dansk Arbejdsgiverforening<\/p>\n
<\/p>\n
Man indgik aftalen om arbejdsmarkedets grundlov.<\/p>\n
Dette var en anerkendelse af arbejdernes organisationer, en anderkendelse af, at ans\u00e6ttelsesforhold skal bestemmes ved en overenskomst, samt at man opstillede en r\u00e6kke regler for, hvorn\u00e5r der m\u00e5tte iv\u00e6rks\u00e6ttes strejke.<\/p>\n
<\/p>\n
14) Socialdemokratiets og de faglige organisationers stigende opbakning i den danske arbejderklasse fik politisk vidtg\u00e5ende konsekvenser p\u00e5 trods af at Socialdemokratiet i slutningen af 1800-tallet var langt fra politisk indflydelse :<\/b><\/p>\n
1890 :\u00a0 7% af stemmerne samt 3% af mandaterne<\/b><\/p>\n
1906 : 26% af stemmerne samt 21% af mandaterne \u2013 hvem f\u00f8lte sig dog s\u00e5 truet af Socialdemokratiets stigende v\u00e6lgeropbakning, at de f\u00f8lte sig tvunget til at reagere politisk, og hvilke konsekvenser fik det for samfundets d\u00e5rligst stillede grupper?<\/b><\/p>\n
Venstre og H\u00f8jre f\u00f8lte sig truet, og vedtog love der skulle tilgodese samfundets underklasse.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"