1) hvilke sociale lag kendetegnede det danske samfund p\u00e5 landet og i byerne i slutningen af 1800-tallet? \u2013<\/b><\/p>\n
kom herunder ind p\u00e5 i hvor stor udstr\u00e6kning der var sociale relationer mellem disse forskellige sociale grupperinger.<\/b><\/p>\n
P\u00e5 landet var der stor kulturel og \u00f8konomisk forskel p\u00e5 de rige, godsejerne osv. og s\u00e5 b\u00f8nderne. Mens der var stor \u00f8konomisk forskel men lille kulturel forskel p\u00e5 bonden og husmanden.<\/p>\n
De rigeste var godsejerne, mellemklassen var g\u00e5rdejerne, under dem ar husm\u00e6ndene, og de lavest stillede var daglejerne.<\/p>\n
<\/p>\n
I byen udgjorde de rige k\u00f8bm\u00e6nd, grosserere, embedsm\u00e6nd osv. overklassen. H\u00e5ndv\u00e6rksmestre, lavere embedsm\u00e6nd og handlende udgjorde middelklassen. Mens h\u00e5ndv\u00e6rkere(svende) og ufagl\u00e6rte udgjorde arbejderklassen.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
2) de herskende klasser p\u00e5 landet og i byerne var ikke begejstret for tanken om, at den j\u00e6vne bondebefolkning \u2013 som p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt udgjorde befolkningsflertallet-ved demokratiets indf\u00f8relse i 1849 skulle tage kontrol med det politiske system – redeg\u00f8r kort for det politiske systems opbygning og kom ind p\u00e5, hvordan de herskende klasser efter grundlovsrevisionen i 1866 sikrede sig magten.<\/b><\/p>\n
Den lovgivende magt havde Rigsdagen(Folketing og Landsting). Ved Folketinget blev medlemmer valgt ved almindelig stemmeret, mens Landstingets medlemmer blev udpeget, s\u00e5 kongen og godsejerne fik mest magt. S\u00e5 Folketinget blev domineret af landbefolkningen(g\u00e5rdejerne), mens Landstinget blev domineret af godsejerne.<\/p>\n
Regeringen udpegedes s\u00e5 af kongen, som foretrak dannede m\u00e6nd fra overklassen som ministre.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
3) 1875 udn\u00e6vner kong Christian d. 9 godsejeren Estrup til Konseilpr\u00e6sident\/<\/b><\/p>\n
Statsminister \u2013 <\/b><\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n Han ans\u00e5 valgret for en af tidens sletteste(d\u00e5rligste) opfindelser. Var derfor modstander af demokrati.<\/p>\n Mente at de store jordejere\/godsejerne burde have den afg\u00f8rende indflydelse, da de betalte mest skat, og da det land de var i besiddelse af, knyttede dem t\u00e6t til den danske stats interesser.<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n Mente at de store jordejere burde have den afg\u00f8rende indflydelse, da de betalte mest skat, og da det land de var i besiddelse af, knyttede dem t\u00e6t til den danske stats interesser.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 4) bondebefolkningen var repr\u00e6senteret af partiet Venstre<\/b> \u2013 dannet 1870 \u2013 som allerede i 1872 opn\u00e5ede flertal i Folketinget<\/b> \u2013<\/p>\n <\/p>\n De ville have den oprindelige og demokratiske grundlov tilbage. Mente at Folketingets flertal skulle bestemme hvem der skulle danne regering. Deres krav var, at Venstre skulle danne regering, eller i det mindste have del i regeringsmagten.<\/p>\n <\/p>\n Man havde folk som Chresten Berg(der i en periode var formand for venstre), der gjorde store dele af landbefolkningen politisk bevidste.<\/p>\n Man oprettede ogs\u00e5 aviser, der kunne bringe venstres synspunkter ud til befolkningen(bl.a. Kolding Folkeblad som blev oprettet p\u00e5 Bergs initiativ).<\/p>\n En anden avis der blev oprettet var Politiken.<\/p>\n Mange unge veludannede k\u00f8benhavnere sluttede sig ogs\u00e5 til venstre, hvilket gjorde at de stod st\u00e6rkere, fik st\u00f8rre tyngde, i den offentlige debat.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 5) godsejerne og storborgerskabet organiseredes til geng\u00e6ld i partiet H\u00f8jre<\/b> \u2013 p\u00e5 hvilken m\u00e5de havde partiet en fordel af, at man indtil 1901 afholdt afstemninger til Rigsdagen via h\u00e5ndsopr\u00e6kning\/bogf\u00f8ring?<\/b><\/p>\n S\u00e5 kunne de rige godsejere osv. true arbejderne, b\u00f8nderne osv. med afskedigelser hvis de ikke stemte \u201dkorrekt\u201d.<\/p>\n Andre steder blev husm\u00e6nd bel\u00f8nnet \u00f8konomisk(fx fik de 50 \u00f8re, en tredjedel dagl\u00f8n), for at stemme \u201drigtigt\u201d.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 6) hvilket middel tog Venstre i anvendelse for at f\u00e5 gennemtvunget parlamentarisme<\/b><\/p>\n og hvad var Estrups modsvar? \u2013 kom herunder ind p\u00e5 hvorvidt dette skridt fra Estrups side var i overensstemmelse med den danske Grundlov!<\/b><\/p>\n Venstres v\u00e5ben var Folketingets magt over finansloven(som er n\u00f8dvendig for at regeringen kan fungere), de n\u00e6gtede at give regeringen de n\u00f8dvendige bevillinger.<\/p>\n Som modtr\u00e6k hjemsendte Estrup Rigsdagen, og udstedte forel\u00f8bige finanslove(s\u00e5kaldte provisorier), dette blev han s\u00e5 ved med, og regerede dermed landet ved hj\u00e6lp af disse, samtidig med at Folketinget var sat ud af spillet.<\/p>\n Estrups tr\u00e6k var naturligvis imod Grundloven, da det jo var p\u00e5 gr\u00e6nsen til diktatur.<\/p>\n <\/p>\n Regerede via provisorier fra 1885-1894, jf. wiki, provisorietiden. M\u00e5ske forkert., m\u00e5ske kun til 1890<\/p>\n <\/p>\n 7) hvilke initiativer tog Venstrefolkene i anvendelse i bestr\u00e6belserne p\u00e5 at im\u00f8deg\u00e5 ovenn\u00e6vnte trussel, og hvordan reagerede Estrup s\u00e5 denne gang p\u00e5 udfordringerne fra Venstre?<\/b><\/p>\n De fors\u00f8gte at oprette en skatten\u00e6gterbev\u00e6gelse, mens yderligtg\u00e5ende venstrefolk dannede skyttebev\u00e6gelser(de ville beskytte Grundloven med magt).<\/p>\n Derfor udstedte Estrup forbud mod riffelforeninger og oprettede et s\u00e6rligt ridende politi(de bl\u00e5 gendarmer), for at sl\u00e5 opr\u00f8rstendenser ned.<\/p>\n Han retsforfulgte hvis det var muligt, ledende venstrefolk, talere, redakt\u00f8rer osv. og gav b\u00f8der og f\u00e6ngselsstraffe<\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n \u00a0<\/b><\/p>\n 8) redeg\u00f8r for den politiske problematik omkring Estrups beslutning om at gennemtrumfe bygningen af K\u00f8benhavns bef\u00e6stning \u2013<\/b><\/p>\n sp\u00f8rgsm\u00e5let er ret omfattende, s\u00e5 giv dig\/jer god tid til besvarelsen!!<\/b><\/p>\n Estrup ville bygge en fremskudt bef\u00e6stning omkring K\u00f8benhavn, for at beskytte byen mod Tyskland.<\/p>\n Dette n\u00e6gtede Venstre at bevilge penge til. Dermed kunne H\u00f8jre offentligt stemple Venstre som upatriotiske og unationale, og forklare at de burde holdes fra regeringsmagten.<\/p>\n Denne forsvarssag var ogs\u00e5 med til at splitte Venstre, da Venstre jo b\u00e5de bestod af nationale og forsvarsvenlige b\u00f8nder, samt radikale k\u00f8benhavnske intellektuelle, som var antimilitarister.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 9) omkring 1890 var vejen banet for et politisk kompromis \u2013<\/p>\n Venstre var ikke i stand til at v\u00e6lte H\u00f8jre, som til geng\u00e6ld var ved at k\u00f8re tr\u00e6t i den politiske magtkamp \u2013 hvem indgik i det politiske forlig, og hvad indebar aftalen bl.a.?<\/b><\/p>\n Den moderate og forsvarsvenlige fl\u00f8j, under ledelse af Frede Bojesen indgik forlig med H\u00f8jre. Et forlig der indebar at bef\u00e6stningen anerkendtes, mens Estrup til geng\u00e6ld skulle g\u00e5 af.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n 10) redeg\u00f8r for hvad der ligger i betegnelserne \u201dSystemskiftet\u201d og \u201dparlamentarisme\u201d<\/b><\/p>\n Systemskiftet indebar, at menigmand kunne besidde en ministerpost. Magtens flyttedes fra Landstinget over til folketinget(hvor Venstre s\u00e5 fik magten).<\/p>\n Parlamentarisme betyder, at en regering ikke kan blive siddende, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig.(Kongens ret til at v\u00e6lge ministre blev dermed i realiteten afskaffet).<\/p>\n <\/p>\n Systemskiftet 1901<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"\n
\n
\n
\n