{"id":306,"date":"2017-01-10T18:39:56","date_gmt":"2017-01-10T18:39:56","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=306"},"modified":"2017-01-10T18:39:56","modified_gmt":"2017-01-10T18:39:56","slug":"moderne-samfund-p-159-169","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/moderne-samfund-p-159-169\/","title":{"rendered":"Det moderne samfund (p.159-169)"},"content":{"rendered":"

Befolkningseksplosion og folkevandring (p.159-160)<\/span><\/p>\n

\n

1) 1875 boede ca. 75% af befolkningen stadig p\u00e5 landet, men her blev<\/p>\n

besk\u00e6ftigelsesmulighederne stadig d\u00e5rligere \u2013 hvilke muligheder ( i bogen omtales to!) havde en landarbejder, s\u00e5fremt man ikke ville affinde sig med situationen ude p\u00e5 landet?<\/span><\/p>\n

Man kunne udvandre til Amerika, eller flytte til byerne.<\/p>\n

120.000 udvandrede, mens 480.000 flyttede til byerne<\/p>\n

\n

\n

\n

2) Danmark oplevede i perioden 1870-1911 en befolkningsstigning fra 1.758.000 til 2.756.000 \u2013 redeg\u00f8r for \u00e5rsagerne til denne befolkningsstigning og kom ind p\u00e5 de 3 faktorer, som f\u00f8rst og fremmest kan forklare denne stigning \u2013 disse st\u00e5r ikke n\u00e6vnt her i teksten, men vi har flere gange v\u00e6ret inde p\u00e5 emnet, s\u00e5 almen viden \u2013 host host!!<\/span><\/p>\n

Dette skete fordi ern\u00e6ringen forbedredes, samt en bedre forst\u00e5else for hygiejne, og det at man fik vaccinationer mod kopper.<\/p>\n

\n

\n

\n

3) i 1870 fik en kvinde gennemsnitlig statistisk set 4,4 b\u00f8rn \u2013 redeg\u00f8r for den paradoksale situation, at man i 1870`erne fik flere b\u00f8rn sammenlignet med udviklingen 50 \u00e5r senere, hvor man bedre havde r\u00e5d til at have b\u00f8rn, men hvor hver kvinde statistisk kun fik 2,4 b\u00f8rn.<\/span><\/p>\n

I 1870 var b\u00f8rned\u00f8deligheden h\u00f8jere, mens langt de fleste b\u00f8rn 50 \u00e5r senere overlevede, og derved var det ikke n\u00f8dvendigt med s\u00e5 mange b\u00f8rn. Man skulle heller ikke bruge en masse b\u00f8rn til at arbejde i marken, i lige s\u00e5 h\u00f8j grad som man skulle i 1870. I 1870 skulle man ogs\u00e5 i h\u00f8jere grad end 50 \u00e5r senere bruge b\u00f8rnene til at fors\u00f8rge sig.<\/p>\n

For\u00e6ldrene gik p\u00e5 aft\u00e6gt(dvs. n\u00e5r for\u00e6ldrene blev gamle fors\u00f8rgede b\u00f8rnene dem)<\/p>\n

\n

Den ny tids bonde p.161-165<\/span><\/p>\n

\u00a0<\/span><\/p>\n

4) i perioden frem til 1870 udvidedes landbrugsarealet\/landbrugsproduktionen betydeligt \u2013<\/p>\n

kom ind p\u00e5:<\/p>\n

\n

a) hvor\/hvordan man udvidede landbrugsarealet?<\/span><\/p>\n

Man opdyrkede den jyske hede(Det Danske Hedeselskab blev oprettet), og man afvandede mange v\u00e5domr\u00e5der.<\/p>\n

\n

b) \u00e5rsagerne til denne udvidelse?<\/span><\/p>\n

Da man havde tabt Slesvig-Holsten, skulle det tabte landbrugsland jo erstattes.<\/p>\n

\n

c) hvilken befolkningsgruppe, som p\u00e5tog sig det vanskelige arbejde med at udvide landbrugsarealet.<\/span><\/p>\n

Det var fattige og ejendomsl\u00f8se.<\/p>\n

Det var h\u00e5rdt arbejde, og bel\u00f8nningen var ofte blot et beskedent husmandssted, der kun lige n\u00f8jagtigt kunne br\u00f8df\u00f8de\/ern\u00e6re en familie.<\/p>\n

\n

\n

\n

5) fra midten af 1870`erne faldt kornpriserne p\u00e5 det internationale marked og senere ramtes ogs\u00e5 Danmarks eksport af levende kv\u00e6g \u2013<\/p>\n

\n

a) \u00e5rsager til denne udvikling?<\/span><\/p>\n

Kornpriserne faldt, da jernbaner, dampskibe osv. gjorde det muligt for Rusland og USA at s\u00e6lge korn til Europa, korn som var af bedre kvalitet end det danske.<\/p>\n

Og England og Tyskland forb\u00f8d import af kv\u00e6g, for at beskytte sine egne landm\u00e6nd.<\/p>\n

\n

\n

b) hvad blev konsekvensen for dansk landbrug af denne udvikling?<\/span><\/p>\n

Danmarks eksport faldt jo s\u00e5.<\/p>\n

Man gik over til at s\u00e6lge animalske produkter(sm\u00f8r og svinek\u00f8d), da priserne p\u00e5 disse var stabile.<\/p>\n

\n

\n

6) Andelsbev\u00e6gelsen<\/span> spillede en afg\u00f8rende rolle i ovenanf\u00f8rte udvikling \u2013<\/p>\n

s\u00e5ledes blev det f\u00f8rste andelsmejeri<\/span> grundlagt 1882 i Hjedding \u2013 ideen bredte sig hurtigt over det ganske land, hvilket fremg\u00e5r af kortet p\u00e5 p.163.<\/span><\/p>\n

\u00a0<\/span><\/p>\n

a) hvordan var andelsbev\u00e6gelsen indrettet organisatorisk?<\/span><\/p>\n

Alle havde lige stor indflydelse uanset hvor meget m\u00e6lk de leverede. Der stemtes efter hoveder ikke efter h\u00f8veder.<\/p>\n

B\u00f8nderne fandt sammen, og leverede m\u00e6lk.<\/p>\n

\u00a0<\/span><\/p>\n

\u00a0<\/span><\/p>\n

b) p\u00e5 hvilken m\u00e5de var andelsbev\u00e6gelsen en fordel for den almene bondebefolkning dvs. g\u00e5rdm\u00e6nd s\u00e5vel som husm\u00e6nd \u2013<\/span><\/p>\n

ikke alle m\u00e5der er omtalt direkte, men pr\u00f8v selv at udlede noget!<\/span><\/p>\n

Hvor en bonde jo ikke var i stand til selv at producere ordentlig konkurrencedygtig sm\u00f8r osv. s\u00e5 var det nemmere, i en andelsbev\u00e6gelse, hvor man var flere om det, og derved kunne danne st\u00f8rre mejerier, hvor man var i stand til at producere bedre produkter.<\/p>\n

\n

\n

\n

7) hvilket land i Europa aftog is\u00e6r den danske landbrugsproduktion? \u2013<\/span><\/p>\n

kom herunder ind p\u00e5 fordele\/ulemper, der m\u00e5 v\u00e6re, n\u00e5r \u00e8t enkelt land aftager ca. 65% af et andet lands eksport \u2013 use your imagination!<\/span><\/p>\n

England. Ulemperne ved dette var vel, at Danmark blev afh\u00e6ngig af England, og af at de k\u00f8bte vores produkter. Men samtidig var England jo ogs\u00e5 afh\u00e6ngige af Danmark.<\/p>\n

\n

\n

8) hvad l\u00e5 der i udtrykket <\/span>\u201dden ny tids bonde\u201d?<\/span><\/p>\n

St\u00f8rstedelen af Danmarks eksport kom fra produkter der var produceret af bonden og videre forarbejdet af andelsvirksomheder. Og den nye tids bonde var medejer af de andelsvirksomheder.<\/p>\n

De var landets b\u00e6rende kraft, og havde krav p\u00e5 at f\u00e5 en del af landets styre.<\/p>\n

\n

9) trods det, at husm\u00e6nd \u2013 takket v\u00e6re eget hus samt mindre jordtilliggende \u2013<\/p>\n

udgjorde den bedre stillede del af landproletariatet<\/span>\/de fattige \u2013 m\u00e5tte husmanden i slutningen af 1800-tallet stadig i langt de fleste tilf\u00e6lde arbejde for andre for at overleve \u00f8konomisk \u2013<\/p>\n

\n

a) hvordan kom denne sociale\/\u00f8konomiske forskel mellem g\u00e5rdmands- og husmandsfamilierne helt konkret til udtryk fysiologisk?<\/span><\/p>\n

Man fandt ud af, at 13-\u00e5rige g\u00e5rdmandss\u00f8nner i gennemsnit var 6 cm h\u00f8jere end 13-\u00e5rige s\u00f8nner af husmandsfamilier. Det var jo s\u00e5 fordi, at g\u00e5rdmandss\u00f8nner fik bedre ern\u00e6ring, ikke udf\u00f8rte h\u00e5rdt fysisk arbejde osv.<\/p>\n

\n

\n

b) trods det, at social opstigning fra husmand til g\u00e5rdmand p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt var n\u00e6r umulig, s\u00e5 forbedredes vilk\u00e5rene for hele landproletariatet (husm\u00e6nd, tjenestefolk samt daglejere) i slutningen af 1800-tallet\/starten af 1900-tallet \u2013<\/span><\/p>\n

hvad var \u00e5rsagerne til denne positive udvikling?<\/span><\/p>\n

Besk\u00e6ftigelsesmulighederne i byerne voksede, og g\u00e5rdm\u00e6ndene skulle dermed betale mere for at holde p\u00e5 arbejdskraften.<\/p>\n

Det fik den betydning, at en landarbejder i 1909 skulle bruge 60% af sin indkomst p\u00e5 f\u00f8de, dette var i 1870 p\u00e5 75%.<\/p>\n

\n

\n

\n

\u00a0<\/span><\/p>\n

\u00a0<\/span><\/p>\n

\n

Byen og det moderne liv p.165-169<\/span><\/p>\n

\u00a0<\/span><\/p>\n

10) med \u00e5bningen af \u201dDen Nordiske Industri-Landbrugs- og Kunstudstilling<\/span><\/p>\n

d.18\/5 1888 \u00f8nskede K\u00f8benhavn at f\u00f8re sig frem som en moderne storby \u2013<\/p>\n

kom med eksempler p\u00e5, hvordan byen gennemgik udviklingen fra en n\u00e6rmest middelalderlig by til en moderne storby!<\/span><\/p>\n

Man fik elv\u00e6rker, elektrisk belysning, stormagasiner(Magasin, Illum, Daells Varehus), sporvognende som var hestetrukne blev elektrificeret, man fik telefon, kloakering osv. Byen bredte sig ud over voldene. Man fik ogs\u00e5 cykler. Kollektiv transport.<\/p>\n

\n

\n

11) f\u00f8r voldenes sl\u00f8jfen i perioden 1857-1867 boede rige og fattige i samme boliger\/kvarterer, ligesom h\u00e5ndv\u00e6rk og sm\u00e5industri befandt sig i beboelses-<\/p>\n

kvartererne \u2013 p\u00e5 hvilken m\u00e5de p\u00e5virkede industrialiseringen denne opdeling?<\/span><\/p>\n

\n

De st\u00f8rre virksomheder flyttede ud af byens centrum, og der opstod arbejderkvarterer(boligblokke).<\/p>\n

\n

\n

\n

12) illustrer hvordan K\u00f8benhavn udover at v\u00e6re residensby, garnisonsby mv. ogs\u00e5 udviklede sig til landets \u00f8konomiske kraftcenter.<\/span><\/p>\n

Den blev Danmarks port til udlandet, omkring halvdelen af landets eksport og import gik gennem K\u00f8benhavn.<\/p>\n

\n

\n

\n

13) hvilken udvikling gennemgik de gamle provinsbyer i forbindelse med at industrialiseringen holdt sit indtog?<\/span><\/p>\n

Bygr\u00e6nserne mellem land og by blev brudt, der opstod arbejderboliger, byerne fik jernbanestationer og andelsvirksomheder overtog storhandel med landbrugsvarer, derfor dukkede k\u00f8bmandsbutikker, manufakturhandlere, isenkr\u00e6mmere, og andre detailhandlende op.<\/p>\n

\n

\n

\n

14) p\u00e5 hvilken m\u00e5de adskiller de gamle provinsbyers struktur sig fra de nyere stationsbyer?<\/span><\/p>\n

I Stationsbyerne var byen bygget op omkring jernbanen, mens jernbanen i provinsbyerne l\u00e5 udkanten af byen.<\/p>\n

Hurup er et eksempel p\u00e5 en by som er bygget op omkring jernbanen.<\/p>\n

Mens Thisted er et eksempel p\u00e5, at jernbanen blev lagt uden for byens centrum(de gamle byers centrale bygning var kirken). S\u00e5 p\u00e5 trods af at stationen ligger t\u00e6t p\u00e5 kirken, var dette stadig uden for bycentrum i gamle dage.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Befolkningseksplosion og folkevandring (p.159-160) 1) 1875 boede ca. 75% af befolkningen stadig p\u00e5 landet, men her blev besk\u00e6ftigelsesmulighederne stadig d\u00e5rligere \u2013 hvilke muligheder ( i bogen omtales to!) havde en landarbejder, s\u00e5fremt man ikke ville affinde sig med situationen ude p\u00e5 landet? Man kunne udvandre til Amerika, eller flytte til byerne. 120.000 udvandrede, mens 480.000L\u00e6s mere omDet moderne samfund (p.159-169)<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":296,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\nDet moderne samfund (p.159-169) - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/moderne-samfund-p-159-169\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Det moderne samfund (p.159-169) - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Befolkningseksplosion og folkevandring (p.159-160) 1) 1875 boede ca. 75% af befolkningen stadig p\u00e5 landet, men her blev besk\u00e6ftigelsesmulighederne stadig d\u00e5rligere \u2013 hvilke muligheder ( i bogen omtales to!) havde en landarbejder, s\u00e5fremt man ikke ville affinde sig med situationen ude p\u00e5 landet? Man kunne udvandre til Amerika, eller flytte til byerne. 120.000 udvandrede, mens 480.000L\u00e6s mere omDet moderne samfund (p.159-169)[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/moderne-samfund-p-159-169\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"6 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/moderne-samfund-p-159-169\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/moderne-samfund-p-159-169\/\",\"name\":\"Det moderne samfund (p.159-169) - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2017-01-10T18:39:56+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-10T18:39:56+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/moderne-samfund-p-159-169\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/moderne-samfund-p-159-169\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/moderne-samfund-p-159-169\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Samtidshistorie notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Danmark 1848 – 1945\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":4,\"name\":\"Det moderne samfund (p.159-169)\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/306"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=306"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/306\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":307,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/306\/revisions\/307"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/296"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=306"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}