{"id":304,"date":"2017-01-10T18:36:29","date_gmt":"2017-01-10T18:36:29","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=304"},"modified":"2017-01-10T18:36:29","modified_gmt":"2017-01-10T18:36:29","slug":"demokratiske-system-p-153-158","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/demokratiske-system-p-153-158\/","title":{"rendered":"det demokratiske system p.153-158"},"content":{"rendered":"

1) 1848 afl\u00f8stes enev\u00e6lden af folkestyre<\/span> \u2013 5\/6 1849 fik Danmark sin f\u00f8rste Grundlov-<\/p>\n

\n

    \n
  1. Hvad var kravet for at kunne afgive sin stemme til den grundlovgivende forsamling?<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

    Man skulle v\u00e6re mand, fyldt 30, og eje eget hus.<\/p>\n

    \n

      \n
    1. Hvilke opfattelser blev repr\u00e6senteret i den grundlovgivende forsamling?<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

      At hver husstand blev repr\u00e6senteret af sit mandlige overhoved. Og den med flest stemmer blev valgt.<\/p>\n

      \n

        \n
      1. Hvordan blev den tidligere enev\u00e6ldige konges magtbasis opdelt?<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

        Den blev opdelt i Folketinget og Landstinget, samt at lovforslag kr\u00e6vede kongens underskrift.<\/p>\n

        Blev opdelt i den lovgivende-, den ud\u00f8vende- og den d\u00f8mmende magt.<\/p>\n

        \n

          \n
        1. Redeg\u00f8r for lovgivningsmagtens opbygning \u2013 kom herunder ogs\u00e5 ind p\u00e5 hvilke krav, som skulle opfyldes, f\u00f8rend man kunne afgive ens stemme.<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

          Et lovforslag skulle vedtages i Folketinget, Landstinget(disse to ting hed overordnet rigsdagen), samt have kongens underskrift.<\/p>\n

          For at kunne stemme skulle man v\u00e6re mand, fyldt 30, og eje eget hus.<\/p>\n

          Kongen havde den ud\u00f8vende magt.<\/p>\n

          (Kun m\u00e6nd over 40, med en vis indkomst og formue kunne v\u00e6lges).<\/p>\n

          Dvs. det var overklassen der sad i overklassen.<\/p>\n

          \n

          Af de medlemmer der sad i landstinget, blev de 27 valgt af det afg\u00e5ende landsting, 12 blev valgt af kongen, og resten af folket, dog havde de 27+12 altid flertal, dermed havde overklassen flertal.<\/p>\n

          Kongen valgte ogs\u00e5 ministrene, det blev derfor ministre fra overklassen, som kongen kunne lide, der blev valgt<\/p>\n

          \n

          \n

          2) Hvorfor fandt mange fra det bedre borgerskab hurtigt ud af, at <\/span>almindelig stemmeret<\/span> ikke udelukkende var at betragte som et gode?<\/span><\/p>\n

          Fordi de \u201dalmindelige folk\u201d stemte p\u00e5 dem de godt kunne lide og kendte, og ikke n\u00f8dvendigvis dem der var bedst begavede, dannede og bedst egnet, og som var foretrukket af det bedre borgerskab.<\/p>\n

          Ej heller dem der tilgodes\u00e5 det bedre borgerskabs interesser.<\/p>\n

          \n

          \n

          3) Hvordan kom denne <\/span>\u201dkonservative reaktion\u201d<\/span> til udtryk ved Grundlovsrevisionen i 1866 \u2013 en revision n\u00f8dvendiggjort af nederlaget i 1864 \u2013 hvorfor for \u00f8vrigt?<\/span><\/p>\n

          (sidstn\u00e6vnte almen viden eller sandsynligvis ikke \u2013 men pr\u00f8v alligevel!)<\/span><\/p>\n

          Den dannede grundlag for splittelsen mellem Folketinget og Landstinget.<\/p>\n

          Man fik et Folketing der valgtes ved almindelig valgret, samt et Landsting hvor repr\u00e6sentanterne for kongen og for de st\u00f8rste godsejere kom til at dominere.<\/p>\n

          Fordi man inden dette havde Junigrundloven, en forfatning for kongeriget Danmark, samt forfatningen fra 1863, som omhandlede f\u00e6lles anliggender for kongeriger samt Slesvig, og da man nu havde tabt Slesvig, kunne man selvf\u00f8lgelig ikke have en forfatning for der vedr\u00f8rte dem.<\/p>\n

          \n

          \n

          4) Grundlovsrevisionen 1866 skabte s\u00e5ledes splittelse mellem p\u00e5 den ene side den j\u00e6vne bondebefolkning og p\u00e5 den anden side det etablerede borgerskab \u2013<\/span><\/p>\n

          hvordan kom denne uoverensstemmelse til udtryk partipolitisk?<\/span><\/p>\n

          De nationalliberale og godsejerne fandt sammen(h\u00f8jre), for at forhindre et bondestyre. Og omvendt s\u00e5 fandt b\u00f8nderne ogs\u00e5 sammen(det forenede venstre). Partierne opstod.<\/p>\n

          \n

          \n

          5) En af de vigtigste forklaringer p\u00e5 b\u00f8ndernes \u00f8nske\/evne til selv at ville klare de politiske problemer, skal f\u00f8res tilbage til den kendsgerning, at den danske bondestand sammenlignet med andre lande havde opn\u00e5et et rimeligt uddannelsesniveau \u2013<\/span><\/p>\n

          analfabetismen var s\u00e5ledes n\u00e6sten udryddet omkring 1850.<\/span><\/p>\n

          \n

            \n
          1. Hvorn\u00e5r fik Danmark sine f\u00f8rste offentlige skoler, og hvem stod som initiativtager?<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

            De f\u00f8rste skoler var s\u00e5kaldte rytterskoler oprettet af kongen. Finansieret af det krongods, der ellers skulle have finansieret ryttersoldater.<\/p>\n

            \n

            \n

            \n

              \n
            1. Med skoleloven fra 1814 indf\u00f8rtes undervisningspligten i Danmark \u2013 redeg\u00f8r kort for skolesystemets opbygning s\u00e5vel p\u00e5 landet som i byerne.<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

              P\u00e5 landet gik b\u00f8rnene i skole hver anden dag, mens de i byerne gik i skole hver dag. I byen skete der det at de rige b\u00f8rn gik i betalingsskoler, mens de fattige gik i de betalingsfri.<\/p>\n

              \n

              \n

              \n

                \n
              1. Hvilke muligheder havde man i 1800-tallets start, s\u00e5fremt man \u00f8nskede at l\u00e6se p\u00e5 en videreg\u00e5ende uddannelse?<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

                Ville man p\u00e5 universitetet, m\u00e5tte man f\u00f8rst p\u00e5 latinskole(senere gymnasium). Men for at komme p\u00e5 latinskole var det n\u00f8dvendigt, enten at have g\u00e5et i en privatskole eller haft en privatl\u00e6rer, for at kunne de n\u00f8dvendige kundskaber.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

                1) 1848 afl\u00f8stes enev\u00e6lden af folkestyre \u2013 5\/6 1849 fik Danmark sin f\u00f8rste Grundlov- Hvad var kravet for at kunne afgive sin stemme til den grundlovgivende forsamling? Man skulle v\u00e6re mand, fyldt 30, og eje eget hus. Hvilke opfattelser blev repr\u00e6senteret i den grundlovgivende forsamling? At hver husstand blev repr\u00e6senteret af sit mandlige overhoved. OgL\u00e6s mere omdet demokratiske system p.153-158<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":296,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\ndet demokratiske system p.153-158 - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/demokratiske-system-p-153-158\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"det demokratiske system p.153-158 - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"1) 1848 afl\u00f8stes enev\u00e6lden af folkestyre \u2013 5\/6 1849 fik Danmark sin f\u00f8rste Grundlov- Hvad var kravet for at kunne afgive sin stemme til den grundlovgivende forsamling? Man skulle v\u00e6re mand, fyldt 30, og eje eget hus. Hvilke opfattelser blev repr\u00e6senteret i den grundlovgivende forsamling? At hver husstand blev repr\u00e6senteret af sit mandlige overhoved. OgL\u00e6s mere omdet demokratiske system p.153-158[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/demokratiske-system-p-153-158\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"3 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/demokratiske-system-p-153-158\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/demokratiske-system-p-153-158\/\",\"name\":\"det demokratiske system p.153-158 - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2017-01-10T18:36:29+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-10T18:36:29+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/demokratiske-system-p-153-158\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/demokratiske-system-p-153-158\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/demokratiske-system-p-153-158\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Samtidshistorie notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Danmark 1848 – 1945\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":4,\"name\":\"det demokratiske system p.153-158\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/304"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=304"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/304\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":305,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/304\/revisions\/305"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/296"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=304"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}