{"id":302,"date":"2017-01-10T18:35:14","date_gmt":"2017-01-10T18:35:14","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=302"},"modified":"2017-01-10T18:35:14","modified_gmt":"2017-01-10T18:35:14","slug":"slesvigske-krige-p-150-153","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/slesvigske-krige-p-150-153\/","title":{"rendered":"De Slesvigske Krige (p.150-153)"},"content":{"rendered":"
    \n
  1. 20.jan. 1848 d\u00f8r Christian D.8 \u2013 hvilke politiske m\u00e5l satte den nye konge Frederik d.7?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

    Ville holde monarkiet samlet, og sigtede mod en f\u00e6lles st\u00e6nderforfatning for hele riget.<\/p>\n

     <\/p>\n

      \n
    1. Hvordan reagerede man i Slesvig-Holsten samt i kongeriget p\u00e5 begivenheder i Paris d. 21\/2 1848?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

      Man vedtog i Slesvig og Holsten krav, om at de sammen skulle have en fri forfatning, og at Slesvig skulle optages i det Tyske Forbund, s\u00e5ledes at gr\u00e6nsen til Danmark kom til at g\u00e5 ved konge\u00e5en.<\/p>\n

      I Danmark stillede man et krav til kongen om en ny regering, der havde det danske folks tillid, og som ville give Danmark og Slesvig en fri forfatning.<\/p>\n

       <\/p>\n

      Obs. Begivenhederne i Paris f\u00f8rte til revolutionerne eller fors\u00f8g p\u00e5 revolutioner i andre lande<\/p>\n

      I Danmark var det \u00e5rsagen til, at Frederik d. 7. afskaffede enev\u00e6lden, frygt for revolution<\/p>\n

      https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Revolutionerne_i_1848<\/a><\/p>\n

      \u00a0<\/b><\/p>\n

      \u00a0<\/b><\/p>\n

        \n
      1. Hvordan reagerede man I Slesvig-Holsten p\u00e5 den nationalliberale regerings holdning til sp\u00f8rgsm\u00e5let omkring hertugd\u00f8mmernes fremtidige tilh\u00f8rsforhold?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

        Der udbr\u00f8d opr\u00f8r. De dannede en midlertidig regering, som tropperne i Slesvig-Holsten sluttede sig til. Og der udbr\u00f8d nu krig.<\/p>\n

        \u00a0<\/b><\/p>\n

          \n
        1. Hvordan reagerede befolkningerne i henholdsvis hertugd\u00f8mmerne og Kongeriget p\u00e5 krigsudbruddet, og hvorfor havde denne reaktion specielt i Kongeriget en uheldig \u201dsideeffekt\u201d?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

          Den udl\u00f8ste en patriotisk begejstring, og mange meldte sig frivilligt til milit\u00e6ret. Der opstod et nationalt f\u00e6llesskab. Desv\u00e6rre fjernede dette fokus fra vanskelighederne i den politiske og milit\u00e6re situation.<\/p>\n

          \u00a0<\/b><\/p>\n

            \n
          1. Slesvig-holstenerne fik hj\u00e6lp af Det tyske Forbund\/Preussen \u2013<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

            Hvad blev de umiddelbare konsekvenser af denne hj\u00e6lp, samt hvad l\u00e5 til grund for den preussiske hj\u00e6lp?<\/b><\/p>\n

            Preussen ville stille sig i spidsen for bestr\u00e6belserne p\u00e5 at f\u00e5 et samlet Tyskland, ved at vise at de var den stat der forsvarede tyskerne mod undertrykkere.<\/p>\n

            For Danmark blev konsekvensen s\u00e5, at de var milit\u00e6rt underlegne, og Jylland blev besat.<\/p>\n

            \u00a0<\/b><\/p>\n

              \n
            1. Hvilke lande blandede sig herefter i konflikten og med hvilken begrundelse?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

              England og Rusland blandede sig. Da, is\u00e6r russerne, s\u00e5 slesvigholstenerne som opr\u00f8rere mod deres retm\u00e6ssige herskere. (Rusland var en meget konservativ enev\u00e6ldestat).<\/p>\n

              \u00a0<\/b><\/p>\n

                \n
              1. Hvad blev det umiddelbare resultat i 1848 af denne nye udenlandske indblanding?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                Det bet\u00f8d at der blev indg\u00e5et en v\u00e5benhvile.<\/p>\n

                \u00a0<\/b><\/p>\n

                  \n
                1. Hvorfor var den danske stat ikke umiddelbart begejstret for denne nye indblanding?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                  Rusland ville have at Danmark skulle bevares i dets fulde udstr\u00e6kning(alts\u00e5 med Holsten som en del), mens de nationalliberale ville skille sig af med Holsten.<\/p>\n

                  \u00a0<\/b><\/p>\n

                    \n
                  1. Krigen blev genoptaget januar 1849 \u2013<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                    Redeg\u00f8r i store tr\u00e6k for krigens videre forl\u00f8b, ligeledes som du\/I skal kommentere, hvorfor Danmark trods sejr i konflikten ikke kunne v\u00e6re tilfreds med resultatet?<\/b><\/p>\n

                    Den 6. juli besejrede den danske h\u00e6r slesvigholstenerne ved Fredericia. Det var den f\u00f8rste danske sejr i krigen, og den fik stor moralsk betydning. Kort herefter pressede russerne Preussen til at tr\u00e6kke sig ud af krigen. Danskerne var nu overlegne, og den slesvigholstenske h\u00e6r blev besejret den 24. juli 1850 ved Isted.<\/p>\n

                    Danmark kunne dog ikke v\u00e6re tilfredse, da Slesvig, som man havde besat, ikke m\u00e5tte knyttes n\u00e6rmere til Danmark, da stormagter havde besluttet at Danmark skulle bevares i sin gamle udstr\u00e6kning.(dette skete da stormagterne ikke ville acceptere en deling af hertugd\u00f8mmet).<\/p>\n

                    \u00a0<\/b><\/p>\n

                    \u00a0<\/b><\/p>\n

                    \u00a0<\/b><\/p>\n

                      \n
                    1. Hvilket stort politisk problemviste det sig umuligt for den danske stat at l\u00f8se i forbindelse med helstats-problematikken?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                      Danmark havde f\u00e5et en fri forfatning, men Slesvig-Holsten havde stadig en st\u00e6nderforfatning, og skulle man skabe en f\u00e6lles institution for hele staten, skulle b\u00e5de Danmark, Slesvig-Holsten og Preussen, og den anden tyske stormagt \u00d8strig, v\u00e6re enige.<\/p>\n

                      \u00a0<\/b><\/p>\n

                        \n
                      1. Hvilken l\u00f8sning valgte den nationalliberale regering s\u00e5 i november 1863, og hvilke konsekvenser fik denne handling?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                        Den opgav at finde en l\u00f8sning, og indf\u00f8rte en f\u00e6lles forfatning for kongeriet Danmark og hertugd\u00f8mmet Slesvig. Og Holsten og Slesvig blev dermed delt. Det bet\u00f8d s\u00e5 at Preussen og \u00d8strig erkl\u00e6rede Danmark krig. Og desv\u00e6rre ville ingen stormagter st\u00f8tte Danmark, s\u00e5 de var isolerede\/alene. Bl.a. kom der ingen hj\u00e6lp fra Sverige-Norge, som man havde h\u00e5bet.<\/p>\n

                        \u00a0<\/b><\/p>\n

                          \n
                        1. Redeg\u00f8r kort for forl\u00f8bet af denne nye konflikt \u2013 kom herunder ind p\u00e5 hvem man efter din\/jeres opfattelse m\u00e5 till\u00e6gges skylden for det katastrofale nederlag.<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                          Grundet frost i oversv\u00f8mmede omr\u00e5der, hvilket gjorde at tyske tropper kunne omg\u00e5 voldene, opgav man Danmarks forsvarslinje ved Dannevirke, og man trak sig tilbage til Als, med et brohoved ved Dybb\u00f8l. Dybb\u00f8lstillingen blev dog l\u00f8bet over ende den 18. april 1864, og de danske tropper blev fordrevet fra als. Nu var et milit\u00e6rt nederlag uundg\u00e5eligt, og man indgik fred p\u00e5 tyske betingelser, da der ingen hj\u00e6lp til Danmark kom fra nogen stormagter.<\/p>\n

                          \u00a0<\/b><\/p>\n

                            \n
                          1. Hvilke geografiske\/demografiske konsekvenser fik nederlaget i 1864?<\/b><\/li>\n<\/ol>\n

                            Danmark mistede 40% af sit areal, og 1 million indbyggere. Den nye gr\u00e6nse kom til at g\u00e5 ved konge\u00e5en. De danske s\u00f8nderjyder kom under tysk herred\u00f8mme.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

                            20.jan. 1848 d\u00f8r Christian D.8 \u2013 hvilke politiske m\u00e5l satte den nye konge Frederik d.7? Ville holde monarkiet samlet, og sigtede mod en f\u00e6lles st\u00e6nderforfatning for hele riget.   Hvordan reagerede man i Slesvig-Holsten samt i kongeriget p\u00e5 begivenheder i Paris d. 21\/2 1848? Man vedtog i Slesvig og Holsten krav, om at de sammenL\u00e6s mere omDe Slesvigske Krige (p.150-153)<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":296,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\nDe Slesvigske Krige (p.150-153) - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/slesvigske-krige-p-150-153\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"De Slesvigske Krige (p.150-153) - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"20.jan. 1848 d\u00f8r Christian D.8 \u2013 hvilke politiske m\u00e5l satte den nye konge Frederik d.7? Ville holde monarkiet samlet, og sigtede mod en f\u00e6lles st\u00e6nderforfatning for hele riget.   Hvordan reagerede man i Slesvig-Holsten samt i kongeriget p\u00e5 begivenheder i Paris d. 21\/2 1848? Man vedtog i Slesvig og Holsten krav, om at de sammenL\u00e6s mere omDe Slesvigske Krige (p.150-153)[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/slesvigske-krige-p-150-153\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"4 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/slesvigske-krige-p-150-153\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/slesvigske-krige-p-150-153\/\",\"name\":\"De Slesvigske Krige (p.150-153) - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2017-01-10T18:35:14+00:00\",\"dateModified\":\"2017-01-10T18:35:14+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/slesvigske-krige-p-150-153\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/slesvigske-krige-p-150-153\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/slesvigske-krige-p-150-153\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Samtidshistorie notater\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Danmark 1848 – 1945\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/samtidshistorie-notater\/danmark-1848-1945\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":4,\"name\":\"De Slesvigske Krige (p.150-153)\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/302"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=302"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/302\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":303,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/302\/revisions\/303"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/296"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=302"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}