1) hvad ligger til grund for, at Danmark i perioden frem til 1830 s\u00e5vel \u00f8konomisk som politisk\u00a0 befandt sig i en alvorlig krise?<\/b><\/p>\n
Danmark blev ufrivilligt blandet ind i Napoleonskrigene, og grundet milit\u00e6rudgifter, manglende toldindt\u00e6gter osv. gik landet i 1813 statsbankerot. Desuden s\u00e5 befandt Danmark sig p\u00e5 den tabende side da krigen sluttede. Og at krigen sluttede, og der dermed blev fred, \u00e6ndrede ikke meget p\u00e5 Danmarks situation, og til og med 1830, var man derfor i en alvorlig landbrugskrise. Dette skyldes is\u00e6r at mange soldater fra krigen blev b\u00f8nder, landbrugsmetoderne blev forbedret, og udbuddet af korn m\u00e5 derfor v\u00e6re vokset, hvilket f\u00f8rte til at priserne p\u00e5 korn faldt drastisk. Desuden indf\u00f8rte mange lande told p\u00e5 landbrugsvarer, hvilket ramte Danmark h\u00e5rdt.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
2) hvad l\u00e5 til grund for en \u00f8konomisk opblomstring i perioden efter 1830, og hvorfor spiller Storbritannien s\u00e5 stor en rolle i denne sammenh\u00e6ng \u2013 kom herunder ind p\u00e5 landbrugets forskelligartede betydning besk\u00e6ftigelsesm\u00e6ssigt i s\u00e5vel DK som GB (= Storbritannien).<\/b><\/p>\n
Danmark r\u00f8g med i den industrielle revolution. Samtidig med at industrialiseringen og urbaniseringen gjorde, at landbrugssektoren i lande som is\u00e6r Englang faldt, dermed steg kornpriserne(de blev faktisk firedoblet fra 1830 til 1870), og i Danmark(hvor landbrugssektoren ikke faldt n\u00e6r s\u00e5 meget), begyndte man at eksportere mere(is\u00e6r til England som aftog 50% at Danmarks korn). S\u00e5 fik landbruget i Danmark r\u00e5d til at modernisere\/effektivisere, og arbejdsstyrken i landbruget voksede med n\u00e6sten halvtreds procent.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
3) hvilken udvikling i landbrugets ejendomsstruktur var ovenn\u00e6vnte med til at p\u00e5virke, og hvilken uheldig sideeffekt fik denne udvikling for en stor del af landbobefolkningen?<\/b><\/p>\n
Landbruget var styret af blot 900 egentlige godsejere. Som havde ca. 50.000 f\u00e6stehusm\u00e6nd til at arbejde for sig. Dermed var det blot f\u00e5 b\u00f8nder, der fik del i fremgangen.<\/p>\n
4) n\u00e6vn \u00e5rsagerne til, at en spirende industri fandt fodf\u00e6ste i DK omkring 1830 \u2013 inddrag oplysninger fra siderne 137-142!!<\/b><\/p>\n
Fremgangen i landbruget smittede af p\u00e5 byerne. Det gik godt for k\u00f8bm\u00e6ndene, som opk\u00f8bte landbrugsvarer, der blev videresolgt til is\u00e6r England. Handelsfl\u00e5den fordobledes fra 1832 til 1860. Velstanden i k\u00f8bsstaderne voksede s\u00e5, fabrikker sk\u00f8d op, man begyndte at benytte dampmaskiner, som gjorde at man kunne \u00f8ge produktionen. Der blev grundlagt banker, som gjorde at man kunne l\u00e5ne penge til fabrikker. Aktieselskaber sk\u00f8d op, som gjorde at man kunne samle kapital fra mange forskellige folk. Desuden skabte staten frie rammer for nye virksomheder(liberalistisk politik). De indf\u00f8rte bl.a. n\u00e6ringsfrihed, som gav alle borgere ret til at starte virksomhed.<\/p>\n
Som en sidste ting, blev infrastrukturen ogs\u00e5 forbedret. Jernbaner og dampskibe kom til. Og fabrikker kunne derfor s\u00e6lge varer til hele landet.<\/p>\n
<\/p>\n
5) hvorfor spiller en person som C.F. Tietgen s\u00e5 stor ren rolle i forbindelse med den spirende industrialisering i Danmark?<\/b><\/p>\n
Det var Tietgen der tog initiativet til at starte aktieselskaber, som gjorde, at folk kunne begr\u00e6nse deres risiko, og de var derfor i langt h\u00f8jere grad villige til at starte virksomheder(is\u00e6r fabrikker). Hvilket folk s\u00e5 gjorde, og det gav selvf\u00f8lgelig v\u00e6kst.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
6) fra 1818-1870 voksede Danmarks befolkning pludselig fra 1 mill. til1,8 mill. \u2013 redeg\u00f8r for \u00e5rsagerne hertil!<\/b><\/p>\n
Antallet af b\u00f8rnef\u00f8dsler var u\u00e6ndret, men d\u00f8deligheden faldt kraftigt, hvilket gjorde at befolkningstallet steg s\u00e5 meget som det gjorde. Dette skete fordi ern\u00e6ringen forbedredes, samt en bedre forst\u00e5else for hygiejne, og det at man fik vaccinationer mod kopper.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
7) i forbindelse med den spirende industrialisering blev Danmark for f\u00f8rste gang afh\u00e6ngig af en \u201dbasal\u201d vare \u2013 redeg\u00f8r for hvilken samt hvorfor!<\/b><\/p>\n
Danmark blev afh\u00e6ngig af kul, som man skulle bruge til dampmaskiner(skibe, tog, maskiner p\u00e5 fabrikker osv.). Antallet af skove\/tr\u00e6er i Danmark faldt dermed s\u00e5 meget, at man var n\u00f8dt til at importere kul. I 1870 importerede man \u00e5rligt 4,5 millioner t\u00f8nder kul, mod 100.000 i \u00e5r 1800. Danmark var dermed blevet afh\u00e6ngig af import af kul.<\/p>\n
\u00a0<\/b><\/p>\n
8) hvilke sociale konsekvenser fik industrialiseringen \u2013 se f.eks. p.140<\/b><\/p>\n
Urbaniseringen gjorde at byerne blev overbefolket, og levevilk\u00e5rene for underklassen var derfor utroligt ringe.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"