\n| Egenkapitalens forrentning, %<\/td>\n | 16,9<\/td>\n | 16,2<\/td>\n | 12,0<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n <\/p>\n Afkastningsgrad:<\/strong><\/p>\nRentabiliteten i Matas A\/S er forbedret i analyseperioden, idet afkastningsgraden steg fra 7,0% i 2010\/11 til 8,1%% i 2011\/12. En stigning p\u00e5 1,1 procentpoint. Fra 2011\/12 til 2012\/13 steg den s\u00e5 med yderligere 0,1 procentpoint og var dermed p\u00e5 8,2%. Gennem hele analyseperioden giver det en stigning p\u00e5 1,2 procentpoint, svarende til 17%. Sammenlignet med markedsrenten plus et risikotill\u00e6g er det et tilfredsstillende niveau.<\/p>\n Overskudsgrad:<\/strong><\/p>\nVirksomhedens indtjeningsevne er ligeledes forbedret set gennem hele analyseperioden, da overskudsgraden steg fra 13,6% i 2010\/11 til 14,7% i 2011\/12. En stigning p\u00e5 1,1 procentpoint. Den faldt s\u00e5 med 0,2 procentpoint fra 2011\/12 til 2012\/13 og var dermed 14,5%. Overordnet set giver det en stigning p\u00e5 0,9 procentpoint gennem hele perioden, svarende til 6,6%.<\/p>\n Den forbedrede indtjeningsevne skyldes et for\u00f8get resultat af prim\u00e6r drift, hvilket s\u00e5 igen skyldes at oms\u00e6tningen er steget procentvis mere end omkostningerne. Den forbedrede overskudsgrad har p\u00e5virket afkastningsgraden positivt.<\/p>\n Aktivernes oms\u00e6tningshastighed:<\/strong><\/p>\nOgs\u00e5 virksomhedens kapitaltilpasningsevne er forbedret i perioden, i og med at den er steget fra 0,51 g i 2010\/11 til 0,55 g i 2011\/12. En stigning p\u00e5 0,04 g. Fra 2011\/12 til 2012\/13 steg den s\u00e5 med yderligere 0,01 g s\u00e5 den i 2012\/13 var p\u00e5 0,56 g. Det vil sige en stigning gennem hele perioden p\u00e5 0,05 g. Dette er naturligvis ikke overv\u00e6ldende meget, men det er dog en stigning og det har p\u00e5virket afkastningsgraden positivt.<\/p>\n G\u00e6ldsrente:<\/strong><\/p>\nVirksomhedens g\u00e6ldsrente er faldet gennem hele perioden. G\u00e6ldsrenten var i 2010\/11 p\u00e5 4,8% men faldt s\u00e5 til 3,7% i 2011\/12. Et fald p\u00e5 1,1 procentpoint. Fra 2011\/12 til 2012\/13 faldt g\u00e6ldsrenten s\u00e5 med yderligere 1,2 procentpoint, s\u00e5 den i 2012\/13 var p\u00e5 2,5%. Overordnet set giver det et fald p\u00e5 hele 2,3 procentpoint, svarende til 47,9%. At g\u00e6ldsrenten er faldet er positivt. Og da g\u00e6ldsrenten gennem hele perioden har v\u00e6ret markant lavere end afkastningsgraden, har man tjent p\u00e5 at arbejde med g\u00e6ld<\/p>\n Egenkapitalens forrentning:<\/strong><\/p>\nEgenkapitalens forrentning steg fra 12% i 2010\/11 til 16,2% i 2011\/12. Alts\u00e5 en stigning p\u00e5 4,2% procentpoint. Efterf\u00f8lgende steg den s\u00e5 med yderligere 0,7 procentpoint fra 2011\/12 til 2012\/13 s\u00e5 den her var p\u00e5 16,9%. Sammenlagt giver det en stigning p\u00e5 4,9 procentpoint svarende til 40,83%. Sammenlignet med markedsrenten plus risikotill\u00e6g befinder egenkapitalens forretning sig igennem hele perioden p\u00e5 et tilfredsstillende niveau. Og gennem hele analyseperioden har egenkapitalens forrentning v\u00e6ret h\u00f8jere end afkastningsgraden, hvilket skyldes at man har tjent p\u00e5 at arbejde med g\u00e6ld.<\/p>\n Konklusion:<\/strong><\/p>\nAlt i alt viser udviklingen i Matas A\/S rentabilitet et tilfredsstillende forl\u00f8b. Den forbedrede rentabilitet skyldes en kombination af en forbedret indtjeningsevne og en forbedret kapitaltilpasningsevne. Og som det fremg\u00e5r af n\u00f8gletallene s\u00e5<\/p>\n Dermed ser den rentabilitetsm\u00e6ssige situation i Matas A\/S solid og god ud.<\/p>\n Indtjeningsevne<\/strong><\/p>\n\n\n\nIndtjeningsevne:<\/strong><\/td>\n2012\/13\u00a0<\/strong><\/td>\n2011\/12\u00a0<\/strong><\/td>\n2010\/11\u00a0<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n\n| Oms\u00e6tning<\/td>\n | 107<\/td>\n | 104<\/td>\n | 100<\/td>\n<\/tr>\n | \n| Vareforbrug<\/td>\n | 105<\/td>\n | 102<\/td>\n | 100<\/td>\n<\/tr>\n | \n| Andre eksterne omkostninger<\/td>\n | 116<\/td>\n | 106<\/td>\n | 100<\/td>\n<\/tr>\n | \n| Personaleomkostninger<\/td>\n | 104<\/td>\n | 100<\/td>\n | 100<\/td>\n<\/tr>\n | \n| Af- og nedskrivninger<\/td>\n | 101<\/td>\n | 96<\/td>\n | 100<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n <\/p>\n Overskudsgraden er som n\u00e6vnt ovenfor forbedret med 6,6% fra 2010\/11 til 2012\/13. Det skyldes, som indekstallene viser, at oms\u00e6tningen i perioden er steget med 7% pga. det styrkede salg. Dermed er oms\u00e6tningen steget procentuelt mere end vareforbrug, personaleomkostninger og af- og nedskrivninger. Det ses at andre eksterne omkostninger er steget procentuelt mere end oms\u00e6tningen. Dog v\u00e6gter denne ikke s\u00e5 tungt, og det er s\u00e5 derfor vi ser den forbedrede overskudsgrad. Den forbedrede overskudsgrad er en v\u00e6sentlig forklaring p\u00e5 den forbedrede rentabilitet.<\/p>\n Soliditets- og likviditetsgrad<\/strong><\/p>\n\n\n\nSoliditet og likviditet:<\/strong><\/td>\n2012\/13\u00a0<\/strong><\/td>\n2011\/12\u00a0<\/strong><\/td>\n2010\/11\u00a0<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n\n| Soliditetsgrad, %<\/td>\n | 40,9<\/td>\n | 37,5<\/td>\n | 33,2<\/td>\n<\/tr>\n | \n| Likviditetsgrad, %<\/td>\n | 128,2<\/td>\n | 123,4<\/td>\n | 107,2<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n \u00a0<\/strong><\/p>\nSoliditetsgrad:<\/strong><\/p>\nSom tommelfingeregel b\u00f8r soliditeten i en veletableret virksomhed mindst udg\u00f8re 30 til 40 procent. Det vil sige at Matas A\/S soliditet befinder sig p\u00e5 et ganske tilfredsstillende niveau, da deres soliditetsgrad er p\u00e5 40,9%.<\/p>\n I 2009 var soliditetsgraden p\u00e5 33,2%, alts\u00e5 ogs\u00e5 et tilfredsstillende niveau. Den steg s\u00e5 med 4,3 procentpoint svarende til 12,95% s\u00e5 den i 2011\/12 var p\u00e5 37,5%. Fra 2011\/12 til 2012\/13 steg den s\u00e5 med yderligere 3,4 procentpoint svarende til 10,24%, s\u00e5 den i 2012\/13 var p\u00e5 40,9%. Det betyder overordnet set en positiv udvikling p\u00e5 7,7 procentpoint svarende til 23,19%.<\/p>\n Den gode soliditetsgrad betyder at hele 40,9% af Matas A\/S samlede investeringer er finansieret med egenkapital. Dette m\u00e5 jo s\u00e5 n\u00f8dvendigvis betyde at deres g\u00e6ldsforpligtelserne er forholdsvis sm\u00e5. Og ud fra et soliditetshensyn er dette tilfredsstillende, da virksomheden kun kan t\u00e5le at tabe hele 40,9% af aktivernes v\u00e6rdi inden l\u00e5ngiverne lider tab.<\/p>\n Likviditetsgrad:<\/strong><\/p>\nLikviditetsgraden b\u00f8r ligger et godt stykke over 100%, da visse oms\u00e6tningsaktiver p\u00e5 kort sigt ikke kan oms\u00e6ttes til likvide midler.<\/p>\n Dermed ser den likviditetsm\u00e6ssige situation i Matas A\/S god ud, da likviditetsgraden i 2012\/13 er p\u00e5 128,2%. Dette betyder s\u00e5, at virksomhedens oms\u00e6tningsaktiver er st\u00f8rre end dens kortfristede g\u00e6ldsforpligtelser.<\/p>\n Hvis man ser p\u00e5 hvert enkelt \u00e5r, s\u00e5 var likviditetsgraden i 2010\/11 p\u00e5 107,2%. Den steg s\u00e5 med 16,2 procentpoint til 123,4% i 2011\/12. Og s\u00e5 yderligere med 4,8 procentpoint til 128,2% i 2012\/13. Set gennem hele perioden er den en stigning p\u00e5 21 procentpoint svarende til 19,59%. Dermed er likviditetsgraden steget gennem hele periode, hvilket naturligvis er positivt. At Matas A\/S har en forholdsvis god likviditetsgrad betyder, at deres betalingsevne er god.<\/p>\n Samlet konklusion<\/strong><\/p>\nAlt i alt ser det godt ud for Matas A\/S. Virksomhedens rentabilitetsm\u00e6ssige situation ser fornuftig ud, og man tjener p\u00e5 at arbejde med g\u00e6ld. Ligeledes er indtjeningsevnen ganske fornuftig, ligesom ogs\u00e5 b\u00e5de soliditets- og likviditetsgraden er tilfredsstillende. S\u00e5 alt i alt har analyseperioden vist et ganske tilfredsstillende forl\u00f8b for Matas A\/S.<\/p>\n <\/p>\n 1.3
\nVurder, hvorledes Matas A\/S\u2019 likviditet overordnet set har udviklet sig i 2012\/13 og forklar, hvilke v\u00e6sentlige forhold der har v\u00e6ret \u00e5rsag til udviklingen.<\/strong><\/p>\nMatas A\/S likvide beholdninger har i 2012\/13 udviklet sig positivt fra kr. 392.000.000 primo til kr. 536.000.000 ultimo. Det vil sige en positiv udvikling i \u00e5rets pengestr\u00f8m p\u00e5 kr. 144.000.000.<\/p>\n De likvide beholdninger er blevet p\u00e5virket positivt af pengestr\u00f8mme fra driftsaktivitet p\u00e5 kr. 392.000.000 og fra salg af immaterielle aktiver p\u00e5 kr. 1.000.000.<\/p>\n Disse ting har s\u00e5 mere end opvejet \u00e5rets negative pengestr\u00f8m, som is\u00e6r kommer fra \u00a0pengestr\u00f8mme fra finansieringsaktivitet, hvor man har afdraget kr. 177.000.000 p\u00e5 g\u00e6ld fra pengeinstitutter. Desuden har pengestr\u00f8mme fra investeringsaktivitet p\u00e5virket negativt med kr. -71.000.000. K\u00f8b af materielle aktiver har p\u00e5virket negativt med kr. -49.000.000, mens k\u00f8b af immaterielle aktiver har p\u00e5virket negativt med kr. -1.000.000. Og endeligt s\u00e5 har k\u00f8b af dattervirksomheder mv. p\u00e5virket \u00e5rets pengestr\u00f8m negativt med kr. -22.000.000.<\/p>\n Samlet set udg\u00f8r \u00e5rets negative pengestr\u00f8m kr. 248.000.000. Men da disse kommer fra en positiv ting som afdrag p\u00e5 g\u00e6ld, samt ligeledes positive ting som investeringer, k\u00f8b af dattervirksomheder og materielle anl\u00e6gsaktiver, hvilket alle er ting der i fremtiden m\u00e5 formodes at give afkast, ser jeg positivt p\u00e5 Matas A\/S pengestr\u00f8msopg\u00f8relse.<\/p>\n 1.4
\nUdarbejd en SWOT-analyse for Matas A\/S med udgangspunkt i det vedlagte materiale og svarene p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l 1.1 – 1.3.<\/strong><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/swot-2.jpg\") <\/p>\n
\u00a0<\/strong><\/p>\n1.5
\nVurder Matas A\/S fremtidsudsigter med udgangspunkt i besvarelsen af sp\u00f8rgsm\u00e5l 1.1 – 1.4.<\/strong><\/p>\nJeg vurderer at Matas A\/S fremtidsudsigter er rigtig gode. Dette g\u00f8r jeg p\u00e5 baggrund af deres mange st\u00e6rke sider, s\u00e5som den fornuftige rentabilitet og indtjeningsevne samt den gode soliditets- og likviditetsgrad. P\u00e5 baggrund af den gode pengestr\u00f8m. Og p\u00e5 baggrund af det faktum, at det er en gammel dansk k\u00e6de, som folk stoler p\u00e5 og har tillid til, hvilket er vigtigt n\u00e5r man k\u00f8ber parfumer osv., som i v\u00e6rste fald kan indeholde skadelige stoffer, men som is\u00e6r bliver vigtigt, hvis salget af medicin bliver liberaliseret, da man jo m\u00e5 g\u00e5 ud fra, at medicin er noget som folk er p\u00e5passelige og forsigtige med hvor de k\u00f8ber. Denne mulige liberalisering af salget af medicin p\u00e5 det danske marked er jo s\u00e5 en af Matas A\/S mange eksterne muligheder. En anden er danskernes \u00f8gede fokus p\u00e5 sundhed, den stigende k\u00f8bekraft blandt kvinder, den stigende interesse blandt m\u00e6nd for sk\u00f8nhedsprodukter og den stigende e-handel. Det er dog ogs\u00e5 trusler fx det faktum at markedet for materialist forretninger som Matas er m\u00e6ttet. Samt at kunderne foretr\u00e6kker at dufte til deres parfumer osv. inden de k\u00f8ber, noget der kan true deres e-handel. Disse trusler opvejes dog, som jeg ser det, af de mange st\u00e6rke sider og muligheder, og jeg er derfor fortr\u00f8stningsfuld i forhold til fremtidsudsigterne for Matas A\/S.<\/p>\n <\/p>\n
\n<\/strong><\/p>\nOpgave 2<\/h1>\n2.1 <\/strong>
\nOpstil en funktionsopdelt resultatopg\u00f8relse for 2013. Der skal ikke udarbejdes noter. <\/strong><\/p>\n\n\n\nResultatopg\u00f8relse for 2013 i kr. 1.000<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n\n\u00a0<\/strong><\/td>\nI alt<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n\n| Nettooms\u00e6tning<\/td>\n | 44.350<\/td>\n<\/tr>\n | \n| – Produktionsomkostninger<\/td>\n | 31.226<\/td>\n<\/tr>\n | \n| Bruttoresultat<\/td>\n | 13.124<\/td>\n<\/tr>\n | \n| – Distributionsomkostninger<\/td>\n | 4.140<\/td>\n<\/tr>\n | \n| – Administrationsomkostninger<\/td>\n | 4.240<\/td>\n<\/tr>\n | \n| Resultat af prim\u00e6r drift<\/td>\n | 4.744<\/td>\n<\/tr>\n | \n| + Finansielle indt\u00e6gter<\/td>\n | 100<\/td>\n<\/tr>\n | \n| – Finansielle omkostninger<\/td>\n | 865<\/td>\n<\/tr>\n | \n| Resultat f\u00f8r skat<\/td>\n | 3.979<\/td>\n<\/tr>\n | \n| – Skat af \u00e5rets resultat<\/td>\n | 995<\/td>\n<\/tr>\n | \n| \u00c5rets resultat<\/td>\n | 2.984<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n <\/p>\n 2.2
\nForklar, hvorfor lokaleomkostninger optr\u00e6der i saldobalancen med b\u00e5de kontonummer 2210, 3210 og 4210.<\/p>\n Det skyldes at der er lokaleomkostninger til b\u00e5de produktionsafdelingen, distributionsafdelingen og administrationsafdelingen. Og derfor skal der naturligvis ogs\u00e5 v\u00e6re et kontonummer til hver afdelings lokaleomkostninger.<\/p>\n Fra Kirstine: den er funktionsopdelt.<\/p>\n <\/p>\n 2.3
\nRedeg\u00f8r for, hvad der kan v\u00e6re \u00e5rsag til, at egenkapitalen pr. 31.12.2013 er lavere end egenkapitalen pr. 1.1.2013.<\/strong><\/p>\nEgenkapitalen kan falde p\u00e5 to m\u00e5der. De kan have underskud. Eller de kan, da det jo er et aktieselskab, udbetale udbytte til deres aktion\u00e6rer. Og eftersom at de ikke har haft underskud, m\u00e5 faldet i egenkapitalen jo skyldes, at virksomheden har udbetalt udbytte til sine aktion\u00e6rer.<\/p>\n Fra Kirstine: Fordi udbytte der er udbetalt er st\u00f8rre end overskuddet. Det er dog ikke noget problem s\u00e5 l\u00e6nge der er nok egenkapital at tage af.<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n
\n<\/strong><\/p>\nOpgave 3<\/h1>\n3.1 <\/strong>
\nBeregn og vurder, hvilken transportform der er \u00f8konomisk mest fordelagtig. <\/strong><\/p>\nHer benytter jeg TDC-formlen: TDC = Transportomkostning + v\u00e6rdi * transporttid i dage\/360 * lagerrente.<\/p>\n Skibstransport = 5.000 + 2.500.000 * 24 \/ 360 * 0,1 = 21.667 kr.<\/u><\/p>\n Flytransport = 20.000 + 2.500.000 * 4 \/360 * 0,1 = 22.778 kr.<\/u><\/p>\n Dermed vil skibstransport, ud fra et rent \u00f8konomisk synspunkt, v\u00e6re det mest fordelagtige. Da de ved at benytte skibstransport sparer: 22.778 – 21.667 = 1.111 kr.<\/u>.<\/p>\n Dog b\u00f8r det ikke kun vurderes ud fra et \u00f8konomisk synspunkt, da det ogs\u00e5 b\u00f8r tages med, at transporttiden er langt kortere ved flytransport.<\/p>\n
\n3.2
\nBeregn, hvor mange dage flytransporten maksimalt m\u00e5 tage, for at de to transportformer \u00f8konomisk set er lige gode.<\/strong><\/p>\nVed at benytte Excels funktion What-if analyse, kan jeg beregne at flytransporten maksimalt m\u00e5 tage 2 dage, hvis de to transportformer \u00f8konomisk set skal v\u00e6re lige gode. Det ser ud som herunder:<\/p>\n ![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/m\u00e5ls\u00f8gning-2.jpg\") <\/p>\n
\u00a0<\/strong><\/p>\n
\n3.3
\nDiskuter, hvordan den logistiske effektivitet vil blive p\u00e5virket, hvis Candles & Lights ApS skifter fra skibstransport til flytransport.<\/strong><\/p>\nHvis de v\u00e6lger at skifte fra skibstransport til flytransport vil det alt andet lige forbedre deres leveringsservice, da leveringsfleksibiliteten og leveringsoverholdelsen vil blive forbedret, i og med at de jo hurtigere kan f\u00e5 nye varer hjem, hvis de ikke har nok p\u00e5 deres lager.<\/p>\n Desuden kan det t\u00e6nkes, at deres logistikomkostninger falder. Dette sker da transporttiden jo falder med 20 dage. Dermed kan lageromkostningerne s\u00e6nkes, da det ikke er n\u00f8dvendigt med et lige s\u00e5 stort varelager som tidligere, da de hurtigere kan f\u00e5 nye varer p\u00e5 lager, hvis de er ved at l\u00f8be t\u00f8r. Desuden kan det vel ogs\u00e5 mindske mangelomkostninger, eftersom at de vil v\u00e6re bedre i stand til at overholde aftaler med kunderne, da de hurtigere kan f\u00e5 nye varer p\u00e5 lager.<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\nOpgave 4<\/h1>\n4.1 <\/strong>
\nBeregn de variable enhedsomkostninger for alarmen CARE.<\/strong><\/p>\nF\u00f8rst beregner jeg de variable omkostninger i alt:<\/p>\n ((500*5,65)*5.000)*1,02+4.500+(100*5.000)+1.500 = 14.913.500 kr.<\/u><\/p>\n Dern\u00e6st beregner jeg s\u00e5 de variable enhedsomkostninger:<\/p>\n 14.913.500\/5.000 = 2.982,7 kr.<\/u><\/p>\n For lige at vise det lidt bedre, kan det ses herunder, at jeg f\u00f8rst har beregnet den samlede indk\u00f8bspris, den samlede forsikringspr\u00e6mie, fragten, told og spedition. Disse tal har jeg s\u00e5 lagt sammen, s\u00e5 jeg f\u00e5r de variable omkostninger. Herefter har jeg divideret dem med antallet af varer, og jeg har s\u00e5 de variable enhedsomkostninger.<\/p>\n \n\n\n| Indk\u00f8bspris<\/td>\n | 14125000<\/td>\n<\/tr>\n | \n| Forsikringspr\u00e6mien<\/td>\n | 282500<\/td>\n<\/tr>\n | \n| Fragt<\/td>\n | 4.500<\/td>\n<\/tr>\n | \n| Told<\/td>\n | 500000<\/td>\n<\/tr>\n | \n| Spedition<\/td>\n | 1.500<\/td>\n<\/tr>\n | \n| Variable omkostninger<\/td>\n | 14913500<\/td>\n<\/tr>\n | \n| Variable enhedsomkostninger<\/td>\n | 2982,7<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n <\/p>\n 4.2
\nBeregn salgsprisen, hvis d\u00e6kningsgraden p\u00e5 40% skal opn\u00e5s.<\/p>\n Da d\u00e6kningsgraden skal udg\u00f8re 40%, skal de resterende 60% jo udg\u00f8res af de variable enhedsomkostninger, derfor tager jeg disse og dividerer med 60, hvorefter jeg ganger med 100, og jeg har s\u00e5 salgsprisen.<\/p>\n 2982,7\/60*100 = 4971,2 kr.<\/u><\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n4.3 <\/strong>
\nVurder, hvor mange alarmer CARE der \u00e5rligt skal afs\u00e6ttes for, at omkostningerne til markedsf\u00f8ring bliver d\u00e6kket.<\/strong><\/p>\nJeg ved at, d\u00e6kningsbidrag er lig salgspris minus variable enhedsomkostning. Og efter dette benytter jeg formlen: reklameomkostninger\/d\u00e6kningsbidrag pr. enhed .<\/p>\n D\u00e6kningsbidrag = 4971,2 – 2982,7 = 1988,5<\/p>\n Reklamenulpunkt = 250.000\/1988,5 \u00a0= 125,73<\/p>\n Dvs. der \u00e5rligt skal have s\u00e6lges 126 stk. f\u00f8r omkostningerne til markedsf\u00f8ringen er d\u00e6kket.<\/p>\n
\n4.4 <\/strong><\/p>\nForklar, hvordan det vil p\u00e5virke d\u00e6kningsgraden for CARE, hvis forsikringspr\u00e6mien stiger til 3 % af indk\u00f8bsprisen.<\/strong><\/p>\nDet vil f\u00e5 de variable enhedsomkostninger til at stige. Det vil s\u00e5 medf\u00f8re at d\u00e6kningsbidraget stiger, da denne udg\u00f8r salgsprisen minus de variable enhedsomkostninger. Og da d\u00e6kningsbidraget benyttes til at beregne d\u00e6kningsgraden, vil denne ogs\u00e5 stige.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Opgave 1 1.1 Vurder, hvilken v\u00e6kststrategi Matas A\/S benyttede i forbindelse med opstart af konceptet StyleBox By Matas, jf. pressemeddelelsen \u201dStyleBox By Matas\u201d. Matas A\/S benytter strategien produktudvikling, da de med deres nye koncept, hvor kunderne kan blive stylet osv. har skabt et nyt produkt. Mens dette produkt s\u00e5 henvender sig til deres nuv\u00e6rende marked.L\u00e6s mere omMatas A\/S<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":26,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\nMatas A\/S - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/matas-as\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Matas A\/S - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Opgave 1 1.1 Vurder, hvilken v\u00e6kststrategi Matas A\/S benyttede i forbindelse med opstart af konceptet StyleBox By Matas, jf. pressemeddelelsen \u201dStyleBox By Matas\u201d. Matas A\/S benytter strategien produktudvikling, da de med deres nye koncept, hvor kunderne kan blive stylet osv. har skabt et nyt produkt. Mens dette produkt s\u00e5 henvender sig til deres nuv\u00e6rende marked.L\u00e6s mere omMatas A\/S[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/matas-as\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2016-12-19T21:06:01+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/swot-2.jpg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"11 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/matas-as\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/swot-2.jpg\",\"contentUrl\":\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/swot-2.jpg\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/matas-as\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/matas-as\/\",\"name\":\"Matas A\/S - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/matas-as\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2016-12-19T20:55:28+00:00\",\"dateModified\":\"2016-12-19T21:06:01+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/matas-as\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/matas-as\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/matas-as\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Virksomheds \\u00f8konomi\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Matas A\/S\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/200"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=200"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/200\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":205,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/200\/revisions\/205"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/26"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=200"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
|
| | | |
| | | | | | | | | | |