{"id":194,"date":"2016-12-19T20:51:46","date_gmt":"2016-12-19T20:51:46","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=194"},"modified":"2016-12-19T20:53:42","modified_gmt":"2016-12-19T20:53:42","slug":"kvadrat-koncernen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/kvadrat-koncernen\/","title":{"rendered":"Kvadrat koncernen"},"content":{"rendered":"

1.1 (5 %)
\n<\/strong>Redeg\u00f8r for, hvilken v\u00e6kststrategi Kvadrat koncernen benytter, n\u00e5r den opk\u00f8ber selskabet i Holland.<\/em><\/p>\n

Kvadrat og det hollandske t\u00e6ppefirma Danskina har arbejdet sammen i mange \u00e5r, og man m\u00e5 formode, at Kvadrat har v\u00e6ret afh\u00e6ngige af Danskina som leverand\u00f8r af t\u00e6pper. N\u00e5r de s\u00e5 g\u00e5r ud og k\u00f8ber det hollandske firma g\u00f8r det, at Kvadrat bliver uafh\u00e6ngige, og dermed selv har kontrol over produktion og leverance af t\u00e6pper, hvilket m\u00e5 anses som v\u00e6rende en k\u00e6mpe fordel.<\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

1.2 <\/strong>(25 %)<\/strong>
\n<\/strong>Udarbejd en analyse af rentabiliteten, indtjeningsevnen, soliditeten og likviditeten for Kvadrat koncernen for \u00e5rene 2008 til 2010 med udgangspunkt i n\u00f8gletallene og artiklerne.<\/em><\/p>\n

N\u00f8gletallene fremg\u00e5r af bilag 1 i Excel-filen.<\/em><\/p>\n

Afkastningsgrad<\/strong>: Rentabiliteten i Kvadrat er st\u00e6rkt forbedret de seneste to \u00e5r. Fra at v\u00e6re p\u00e5 5,9% i 2008, steg den med 2,8 procentpoint, s\u00e5 den i 2009 var p\u00e5 8,7%. Fra 2009 til 2010 steg den s\u00e5 med hele 7 procentpoint, s\u00e5 den i 2010 var p\u00e5 15,7%. Sammenlagt giver det en stigning p\u00e5 hele 9,8 procentpoint fra 2008 til 2010, hvilket m\u00e5 anses for v\u00e6rende tilfredsstillende.<\/p>\n

Overskudsgrad<\/strong>: Ved virksomhedens overskudsgrad ses ligeledes en meget positiv udvikling hvilket betyder, at virksomhedens indtjeningsevne er st\u00e6rkt forbedret. Fra at v\u00e6re p\u00e5 3,7% i 2008, steg den med 2,3 procentpoint og var dermed p\u00e5 6% i 2009. Og i 2010 var den s\u00e5 p\u00e5 9,8%, alts\u00e5 en stigning p\u00e5 3,8 procentpoint fra 2009, og en samlet stigning p\u00e5 hele 6,1 procentpoint fra \u00e5r 2008. Denne stigning skyldes at oms\u00e6tningen er steget procentvis mere end omkostningerne. Den stigende oms\u00e6tning har p\u00e5virket afkastningsgraden positivt.<\/p>\n

Aktivernes oms\u00e6tningshastighed<\/strong>: Kigger man p\u00e5 aktivernes oms\u00e6tningshastighed s\u00e5s en negativ udvikling, i og med at denne blev forringet fra 1,62 g i 2008 til 1,45 g i 2009. Derefter steg den s\u00e5, og var i 2010 1,61 g. Det vil s\u00e5 sige, at virksomhedens kapitaltilpasningsevne samlet set faldt med 0,01 g over de tre \u00e5r, og forblev dermed stort set u\u00e6ndret, hvilket sandsynligvis ikke er tilfredsstillende, men nogen katastrofe er det vel n\u00e6ppe.<\/p>\n

G\u00e6ldsrenten<\/strong>: G\u00e6ldsrenten, som er den rente virksomheden betaler for sin g\u00e6ld, var i 2008 p\u00e5 8%, hvilket var over afkastningsgraden, og man tabte derfor p\u00e5 at arbejde med g\u00e6ld. Den steg s\u00e5 til 8,6% i 2009, hvilket naturligvis var negativt. Dog var afkastningsgraden samtidig steget til 8,7%, og dermed over g\u00e6ldsrenten, men da der ikke var plads til risikotill\u00e6g, m\u00e5 det stadig anses for at have v\u00e6rende utilfredsstillende. I 2010 faldt g\u00e6ldsrenten s\u00e5 til 7,6%, hvilket var positivt. Samtidig med det steg afkastningsgraden markant, og man tjente nu p\u00e5 at arbejde med g\u00e6ld. Det at g\u00e6ldsrenten faldt, m\u00e5 is\u00e6r skyldes den positive udvikling i virksomheden, som har gjort, at man kunne f\u00e5 en lavere rente.<\/p>\n

Egenkapitalens forrentning<\/strong>: Egenkapitalens forrentning steg fra 1,4% i 2008 til 9% i 2009. Alts\u00e5 en stigning p\u00e5 7,6 procentpoint. Fra 2009 til 2010 steg den s\u00e5 med hele 24,3 procentpoint, s\u00e5 den i 2010 var p\u00e5 33,3%. I forhold til afkastningsgraden, s\u00e5 l\u00e5 egenkapitalens forrentning i 2008 under denne, hvilket skyldtes at virksomheden tabte p\u00e5 at arbejde med g\u00e6ld. I 2009 tjente man lidt p\u00e5 at arbejde med g\u00e6ld, i og med egenkapitalens forrentning var lidt st\u00f8rre end afkastningsgraden. Og i 2010 var egenkapitalens forrentning s\u00e5 markant st\u00f8rre end afkastningsgraden, faktisk mere end dobbelt s\u00e5 stor, og man tjente derfor p\u00e5 at arbejde med g\u00e6ld.<\/p>\n

Konklusion<\/strong><\/p>\n

Overordnet set har rentabiliteten udviklet sig yderst positivt siden 2008, hvor finanskrisen ramte. Fra 2008 til 2009 sad krisen selvf\u00f8lgelig stadig i markedet, og virksomheden var derfor ogs\u00e5 m\u00e6rket. Alligevel udviklede rentabiliteten sig positivt. Og det efterf\u00f8lgende \u00e5r form\u00e5ede man s\u00e5, grundet investeringer, effektiviseringer, fornyelse af kerneprodukter osv. at komme godt ud af finanskrisen, blot to \u00e5r efter denne havde indtruffet. Og p\u00e5 baggrund af den positive udvikling fra 2009 til 2010, som is\u00e6r skyldes de markante stigninger i afkastningsgraden og egenkapitalens forrentning, er fremtidsudsigterne for virksomheden gode.<\/p>\n

 <\/p>\n

1.3 (5 %)
\n<\/strong>Vurder, hvorledes Kvadrat koncernens likviditet overordnet set har udviklet sig i 2010 og forklar, hvilke v\u00e6sentlige forhold der har v\u00e6ret \u00e5rsag til udviklingen.<\/em><\/p>\n

Pengestr\u00f8msopg\u00f8relsen fremg\u00e5r af bilag 2 i Excel-filen.<\/em><\/p>\n

\u00c5rets pengestr\u00f8m p\u00e5 10.936.000 g\u00f8r, at virksomhedens likvide beholdninger har udviklet sig s\u00e6rdeles positivt fra primo 27.733.000 til ultimo 38.669.000.<\/p>\n

Man har i l\u00f8bet af \u00e5ret betalt udbytte samt afdraget samlet kr. 26.721.000, hvilket har p\u00e5virket likviditeten negativt. Dette bel\u00f8b er dog v\u00e6sentligt mindre end pengestr\u00f8mmene fra driftsaktivitet p\u00e5 37.475.000, som har bidraget positivt til likviditeten, og det er derfor is\u00e6r p\u00e5 baggrund af dette, at man har set en s\u00e5 positiv udvikling i likviditeten.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

1.4 (10 %)
\n<\/strong>Udarbejd en SWOT-analyse for Kvadrat koncernen med udgangspunkt i artiklerne og svarene p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l 1.1 \u2013 1.3.<\/em><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

1.5 (5 %)
\n<\/strong>Vurder Kvadrat koncernens fremtidsudsigter med udgangspunkt i besvarelsen af sp\u00f8rgsm\u00e5l 1.1 \u2013 1.4.<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Fremtidsudsigterne for Kvadrat m\u00e5 vurderes at v\u00e6re rigtig gode. Rentabiliteten har de seneste \u00e5r udviklet sig meget positivt, ligesom at pengestr\u00f8msopg\u00f8relsen ogs\u00e5 viser en positiv udvikling. Dette forventes at forts\u00e6tte de kommende \u00e5r, og de forventer en v\u00e6kst i oms\u00e6tning og indtjening. Forventningerne til en fortsat v\u00e6kst sker p\u00e5 baggrund af, at verden, og is\u00e6r Asien, er p\u00e5 vej ud krisen, og der starter flere og flere projekter. Disse projekter har Kvadrat allerede vundet en del af, og p\u00e5 baggrund af investeringer og produktfornyelse og effektiviseringer m\u00e5 det forventes, at de ogs\u00e5 i fremtiden vil vinde prestigeprojekter.<\/p>\n

Opgave 3<\/h1>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

3.1 (5 %)<\/strong><\/p>\n

Opstil en funktionsopdelt resultatopg\u00f8relse for 2011 i bilag 5. <\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

Saldobalancen fremg\u00e5r af bilag 4.<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Resultatopg\u00f8relse for 2011 i kr. 1.000<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n
\u00a0<\/strong><\/td>\nI alt<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n
Nettooms\u00e6tning<\/td>\n91.250<\/td>\n<\/tr>\n
– Produktionsomkostninger<\/td>\n65.650<\/td>\n<\/tr>\n
Bruttoresultat<\/td>\n25.600<\/td>\n<\/tr>\n
– Distributionsomkostninger<\/td>\n14.550<\/td>\n<\/tr>\n
– Administrationsomkostninger<\/td>\n8.085<\/td>\n<\/tr>\n
Resultat af prim\u00e6r drift<\/td>\n2.965<\/td>\n<\/tr>\n
+ Finansielle indt\u00e6gter<\/td>\n90<\/td>\n<\/tr>\n
– Finansielle omkostninger<\/td>\n1.950<\/td>\n<\/tr>\n
\u00c5rets resultat<\/td>\n1.105<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

3.2 (5 %)<\/strong><\/p>\n

Forklar, hvorfor kontoen: Personaleomkostninger optr\u00e6der i saldobalancen med b\u00e5de kontonummer 2220, 3220 og 4220.<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Det g\u00f8r den, da virksomheden har b\u00e5de en produktionsafdeling, en distributionsafdeling og en admin-istrationsafdeling. Og hver af disse afdelinger har s\u00e5 en konto med personaleomkostninger for deres afdeling.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

3.3 (5 %)<\/strong><\/p>\n

Forklar, hvilken ejerform Sytr\u00e5den har.<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Sytr\u00e5den er en enkeltmandsvirksomhed. Dette kan b\u00e5de ses af, at hverken A\/S, ApS eller I\/S indg\u00e5r i navnet. Samt at man har en konto i saldobalancen der hedder privatforbrug.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

3.4 (5 %)<\/strong><\/p>\n

Vurder, hvor meget oms\u00e6tningen mindst skal stige, hvis det skal v\u00e6re l\u00f8nsomt at ans\u00e6tte en ny s\u00e6lger. <\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Da en ny s\u00e6lger vil koste virksomheden 400.000 kr., mens virksomheden har en d\u00e6kningsgrad p\u00e5 41,2%, beregnes nulpunktsoms\u00e6tningen s\u00e5ledes: \u00a0= 970.873,8 kr. Det vil sige at oms\u00e6tningen minimum skal stige med kr. 970.873,8, f\u00f8r det vil v\u00e6re l\u00f8nsomt at ans\u00e6tte en ny s\u00e6lger.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

1.1 (5 %) Redeg\u00f8r for, hvilken v\u00e6kststrategi Kvadrat koncernen benytter, n\u00e5r den opk\u00f8ber selskabet i Holland. Kvadrat og det hollandske t\u00e6ppefirma Danskina har arbejdet sammen i mange \u00e5r, og man m\u00e5 formode, at Kvadrat har v\u00e6ret afh\u00e6ngige af Danskina som leverand\u00f8r af t\u00e6pper. N\u00e5r de s\u00e5 g\u00e5r ud og k\u00f8ber det hollandske firma g\u00f8r det,L\u00e6s mere omKvadrat koncernen<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":26,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\nKvadrat koncernen - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/kvadrat-koncernen\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Kvadrat koncernen - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"1.1 (5 %) Redeg\u00f8r for, hvilken v\u00e6kststrategi Kvadrat koncernen benytter, n\u00e5r den opk\u00f8ber selskabet i Holland. Kvadrat og det hollandske t\u00e6ppefirma Danskina har arbejdet sammen i mange \u00e5r, og man m\u00e5 formode, at Kvadrat har v\u00e6ret afh\u00e6ngige af Danskina som leverand\u00f8r af t\u00e6pper. N\u00e5r de s\u00e5 g\u00e5r ud og k\u00f8ber det hollandske firma g\u00f8r det,L\u00e6s mere omKvadrat koncernen[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/kvadrat-koncernen\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2016-12-19T20:53:42+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/swot.jpg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"5 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/kvadrat-koncernen\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/swot.jpg\",\"contentUrl\":\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/swot.jpg\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/kvadrat-koncernen\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/kvadrat-koncernen\/\",\"name\":\"Kvadrat koncernen - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/kvadrat-koncernen\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2016-12-19T20:51:46+00:00\",\"dateModified\":\"2016-12-19T20:53:42+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/kvadrat-koncernen\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/kvadrat-koncernen\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/kvadrat-koncernen\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Virksomheds \\u00f8konomi\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Kvadrat koncernen\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/194"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=194"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/194\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":197,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/194\/revisions\/197"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/26"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=194"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}