eksempelvis i form af betalinger, varer eller arbejde, for til geng\u00e6ld at modtage en bel\u00f8nning<\/p>\n
fra p\u00e5g\u00e6ldende organisation, for eksempel i form af l\u00f8n eller varer (St\u00f8rup, Poulsen, & Bang,<\/p>\n
2010, kap. 2.1). Interessenterne for Aalborg Kommunes Skoleforvaltning bidrager blandt andet<\/p>\n
med undervisning og administrativt arbejde til organisationen for til geng\u00e6ld at modtage l\u00f8n<\/p>\n
for deres bidrag. Det kan v\u00e6re kompliceret at identificere den direkte sammenh\u00e6ng mellem<\/p>\n
bidragene og bel\u00f8nningerne, men dette er ikke ensbetydende med at relationen ikke findes, men<\/p>\n
derimod et udtryk for at der er indskudt et eller flere led p\u00e5 betalings- eller ydelsessiden mellem<\/p>\n
virksomheden og interessenterne (Flyger, Hedegaard, & Melander, 2019, p. 19). For eksempel er<\/p>\n
Datatilsynet en interessent for Skoleforvaltningen, idet denne myndighed bidrager ved at guide<\/p>\n
og r\u00e5dgive Skoleforvaltningen i at opn\u00e5 GDPR compliance<\/em>. Til geng\u00e6ld s\u00f8rger Skoleforvaltningen<\/p>\n for at GDPR-h\u00e5ndteringen forbedres, hvilket bidrager til, at Datatilsynet kan opn\u00e5 deres visioner<\/p>\n omkring behandling af personoplysninger (Datatilsynet, n.d.-b).<\/p>\n Ved hj\u00e6lp af interessentmodellen identificeres der interessenter i relation til en given virksomhed<\/p>\n (Flyger et al., 2019, p. 17). Modellen benyttes til at analysere, hvorvidt der er overensstemmelse<\/p>\n mellem en organisations m\u00e5ls\u00e6tninger i relation til interessenternes \u00f8nsker og forventninger (Flyger et al., 2019, p. 18). Der skelnes i denne sammenh\u00e6ng mellem Shareholder Value <\/em>og<\/p>\n Stakeholder Value<\/em>. Hvis en virksomhed har s\u00e6rligt fokus p\u00e5 at tilgodese ejernes interesser ved<\/p>\n at skabe st\u00f8rst muligt afkast til disse, er der tale om Shareholder Value<\/em>. Hvis en organisation<\/p>\n \u00f8nsker at tilgodese alle interessenterne, er der derimod tale om Stakeholder Value <\/em>(St\u00f8rup et al.,<\/p>\n 2010, kap. 2.3). Ved Stakeholder Value <\/em>risikerer organisationen, at overskuddet ikke bliver liges\u00e5<\/p>\n stort, som det kunne v\u00e6re blevet ved Shareholder Value<\/em>, idet de arbejder for flere interesser<\/p>\n end blot at maksimere overskuddet. Dette kunne for eksempel skyldes, at en organisation har<\/p>\n opstillet eksplicitte sociale eller samfundsm\u00e6ssige m\u00e5l s\u00e5som fokus p\u00e5 b\u00e6redygtighed eller etik.<\/p>\n Der kan ofte opst\u00e5 konflikter mellem de enkelte interessenter i organisationen, eksempelvis er<\/p>\n ejerne heraf interesserede i at f\u00e5 et stort overskud, mens medarbejderne \u00f8nsker en h\u00f8j l\u00f8n (St\u00f8rup<\/p>\n et al., 2010, kap. 2.3).<\/p>\n Der kan ligeledes opst\u00e5 konflikter mellem interessenter i samme kategori. Eksempelvis ses<\/p>\n dette ved, at nogle ejere \u00f8nsker kortsigtet profit, mens andre \u00f8nsker langsigtet profit. Disse<\/p>\n mulige konflikter, der kan opst\u00e5 mellem interessenter, belyses i modellen, der endvidere skelner<\/p>\n mellem interne og eksterne interessenter. De interne interessenter er henholdsvis medarbejdere,<\/p>\n ledelsen, majoritets ejere og minoritets ejere, mens de eksterne interessenter har en mindre<\/p>\n direkte tilknytning til virksomheden og best\u00e5r af organisationer, l\u00e5ngivere, det offentlige, pressen,<\/p>\n konkurrenter, kunder og leverand\u00f8rer, som det fremg\u00e5r af nedenst\u00e5ende model 4.4 (Flyger et<\/p>\n al., 2019, p. 19).<\/p>\n Figur 4.4. <\/em><\/strong>Interessentmodellen (Flyger et al., 2019, p. 18)<\/p>\n Det er ikke alle interessenter, der er relevante for dette projekt, da vi fokuserer p\u00e5 Aalborg<\/p>\n Kommunes Skoleforvaltning, som er en offentlig institution. Ydermere er det ikke alle mulige<\/p>\n konflikter, der er relevant at have fokus p\u00e5, men derimod udelukkende GDPR relaterede<\/p>\n konflikter og gevinster med henblik p\u00e5 at kunne belyse nyttev\u00e6rdien af GDPR. Til at g\u00f8re<\/p>\n dette, vil vi endvidere benytte en konflikt-synergi-matrice, som belyser konflikter, synergier,<\/p>\n ydelser og modydelser mellem interessenterne og virksomheden (Flyger et al., 2019, p. 20). Et<\/p>\n eksempel p\u00e5 opstillingen af denne matrice kan ses i figur 4.5.<\/p>\n Figur 4.5. <\/em><\/strong>Konflikt-synergi-matrice (Flyger et al., 2019, p. 20)<\/p>\n .<\/p>\n Denne matrice oprettes med alle de interessenter, hvor relationen giver anledning til konflikt eller<\/p>\n synergi for dertil at give en visuel pr\u00e6sentation af interessenternes relationer. Interessentanalysen<\/p>\n kan foretages med flere fremgangsm\u00e5der, men vi vil benytte en metode, der inddrager konfliktsynergi-matricen til at give et overblik over de konflikter og synergier, som s\u00e6ttes i forbindelse<\/p>\n med Aalborg Kommunes Skoleforvaltning visioner og missioner. Dette sker med henblik p\u00e5 at<\/p>\n belyse eventuelle uoverensstemmelser. Det er her vigtigt at pointere, at modellen er dynamisk,<\/p>\n idet magtbalancen mellem interessenterne kan \u00e6ndre sig over tid (Flyger et al., 2019, p. 21).<\/p>\n 25<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/word-image-4.png\")
<\/p>\n![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/word-image-5.png\")
<\/p>\n