<\/strong> Det kan v\u00e6re problematisk at give en konkret definition eller forklaring af diskursbegrebet, da
diskurs tolkes forskelligt afh\u00e6ngigt af sted og kontekst. En overordnet definition af begrebet
kan dog beskrives s\u00e5ledes: \u201da specific ensemble of ideas, concepts and categorizations that are
<\/em> produced, reproduced and transformed in a particular set of practices\u201d (Horsb\u00f8l & Raudaskoski,
2016, p. 10, ll. 16-18). Det vil sige, at diskursbegrebet kommer til udtryk ved udsagn, begreber
og kategoriseringer, som har rod i den sociale betydningsdannelse. S\u00e5ledes er det interessant at
se p\u00e5 den konkrete itales\u00e6ttelse i forhold til sociale handlinger.<\/p>\n
Teorihistorisk er der overordnet set to traditioner for diskursanalyse indenfor diskursbegrebet.
Den f\u00f8rste er en angelsaksisk pr\u00e6get tradition, hvor analytikeren unders\u00f8ger sprogbrugen i
b\u00e5de skrift og tale som en social handling. Denne tradition betragter alts\u00e5 den lingvistiske
del af sproget, og interessen for dette felt ligger i sprogbrugens handling i dels den sociale,
kulturelle og kommunikative kontekst. Det betyder, at brugen af sproget, sprogbrugens handling
og handling i en social kontekst unders\u00f8ges indenfor denne tradition (Horsb\u00f8l & Raudaskoski,
2016). Den anden er en kontinentalt domineret tradition, hvor analytikeren unders\u00f8ger de sociale
<\/em> meningsuniverser og fortolkningsrammer, som kommer til udtryk som m\u00f8nstre i m\u00e5den hvorp\u00e5,
der tales om og till\u00e6gges betydning til verden. Disse m\u00f8nstre bliver kaldt diskurser, og i forhold
til den angelsaksiske tradition er der fokus p\u00e5 en diskurs i bestemt form ental, alts\u00e5 at der tales
om \u00e9n specifik diskurs, hvor der skelnes mellem enkelte diskurser (Horsb\u00f8l & Raudaskoski, 2016).<\/p>\n
I bogen af Horsb\u00f8l og Raudaskoski (2016) udmunder de to traditioner i en todeling af
diskursbegrebet. Det er vigtigt at understrege, at begge tilgange tager udgangspunkt i
konkrete betydningsdannelser, henholdsvis sprogbrug og multimodale handlinger, som forefindes
i analytikerens indsamlede empiri. Den f\u00f8rste er diskurs med et lille d, hvor der henvises til den
lokale betydningsdannelse, som den finder sted her og nu. Begrebet omfatter sprogbrug i sociale
interaktioner som eksempelvis en morgenhilsen, et telefonopkald, en mail, men ogs\u00e5 en lov,
en rapport eller en nyhedsartikel. Den anden er Diskurs med stort D, der d\u00e6kker over den
brede kontekst. Her er der tale om en st\u00f8rre diskurs, eksempelvis akademisk diskurs. Det vil
sige, at analytikeren vil fors\u00f8ge at forst\u00e5, hvordan samfundet og kulturen reproduceres gennem
deltagernes handlinger, som springer ud af deltagernes personlige historier og erfaringer, der ses
gennem samfundsm\u00e6ssige, kulturelle processer. Endvidere betyder det, at forskeren benytter
sig af lille diskurs til at d\u00e6kke over en st\u00f8rre Diskurs (Horsb\u00f8l & Raudaskoski, 2016, p. 93)
Todelingen af traditionerne ses illustreret i figur 4.1. <\/p>\n![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/word-image-2.png\")
Figur 4.1. De to traditioner i diskurs (Horsb\u00f8l & Raudaskoski, 2016, p. 11)
.<\/p>\n
4.1.1 Medieret diskursanalyse
<\/strong> I dette afsnit forklares teorien bag medieret diskursanalyse, der knytter sig til den tilh\u00f8rende
metodologiske tilgang, neksusanalyse. Neksusanalysen benyttes i dette projekt som et
rammev\u00e6rkt\u00f8j for analyserne heri, hvilket senere vil blive uddybet. Medieret diskursanalyse
vil fremadrettet forkortes med MDA.<\/p>\n
Ron Scollon har udarbejdet MDA som en teoretisk tilgang inden for diskursens verden, og
i tilgangen belyses det, hvordan diskurs og sociale relationer medieres gennem interaktioner,
mennesker, artefakter, rum og tid. Derfor unders\u00f8ger analytikeren i MDA hvilke sociale
handlinger, der finder sted, og hvilken rolle diskursen spiller i p\u00e5g\u00e6ldende handlinger. Form\u00e5let
med MDA er at, \u201d[…] reformulate the object of study from a focus on the discourses of social
<\/em> issues to a focus on the social actions through which social actors produce the histories and
<\/em> habitutes of their daily lives […]\u201d (Scollon, 2001, p. 140, henvist i Larsen og Raudaskoski, 2016,
p. 90 ll. 1-3). Det vil sige, at fokus er p\u00e5 sociale handlinger, der medieres gennem kulturelle
artefakter fremfor diskurser eller sprog. Dog er sprog en del af kulturelle artefakter, men MDA
fokuserer p\u00e5 de omkringliggende artefakter, der kan have en effekt p\u00e5 disse sociale handlinger.
Det er s\u00e5ledes vigtigt at understrege, at medierede handlinger fremkommer som resultat af en
n\u00f8dvendig forbindelse mellem social praksis og medierende midler, der i sig selv reproducerer
sociale grupper, livshistorier og identiteter p\u00e5 baggrund af deres habitus. Endvidere h\u00e6vder
Scollon, at begrebet er smalt, og at enkelte praksisser betragtes sn\u00e6vert. Eksempelvis det at
pege kan finde sted p\u00e5 forskellige m\u00e5der i forskellige situationer, hvorfor den sociale praksis er
t\u00e6t forbundet med habitus.<\/p>\n
Individet skaber fortolkninger og forst\u00e5elser af verden, som baserer sig p\u00e5 egne erfaringer, hvilket
antager, at andre ogs\u00e5 kan genkende dem (Horsb\u00f8l & Raudaskoski, 2016, p. 96). Fortolkningerne
og forst\u00e5elserne skaber grundlaget for det enkelte individs sociale handlinger, og da MDA netop
tager udgangspunkt i konkrete praksisser, der altid vil vise sig som v\u00e6rende historisk og socialt
betingede, kan analytikeren fokusere p\u00e5 to ting i forhold til individets sociale handlinger. Disse
er handlinger, der udspilles i hverdagspraksisser og det socialpolitiske system. Endvidere s\u00e6tter
handlingerne rammen for, hvad der foreg\u00e5r. Derfor er behandling af analytikerens empiri i
s\u00e5danne unders\u00f8gelser ikke pr\u00e6defineret, hvorfor teorien skal fungere som et udgangspunkt
for de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som analytikeren m\u00e5tte have i forbindelse med unders\u00f8gelsesfeltet. Det som
analytikeren hermed unders\u00f8ger er tekster-i-handling, og deraf hvilke handlinger, som finder sted
b\u00e5de implicit og eksplicit ved brug af sproget (Horsb\u00f8l & Raudaskoski, 2016, p. 91). Endvidere vil
10
MDA fors\u00f8ge at forst\u00e5, hvordan situerede meningsdannelser kobler sig til andre steder og tider,
og derfor b\u00f8r en fyldestg\u00f8rende unders\u00f8gelse foreg\u00e5 over en l\u00e6ngere tidsm\u00e6ssig periode med
observationer af individer, situationer eller steder. Endvidere best\u00e5r dette af at afsl\u00f8re, hvilke
sociale akt\u00f8rer, medierede- handlinger og midler, som er relevante i den unders\u00f8gte praksis,
som analytikeren besk\u00e6ftiger sig med, og hvorvidt der er sammenspil mellem disse (Larsen &
Raudaskoski, 2016, p. 90).<\/p>\n
Diskursbegrebet bliver af Scollon opfattet som, \u201d[…] at man vil forst\u00e5 meget lidt af, hvad
<\/em> der foreg\u00e5r i social situationer, hvis man kun analyserer diskurs (forst\u00e5et som skrevne tekster
<\/em> eller talte ord).\u201d (Horsb\u00f8l & Raudaskoski, 2016, p. 92, ll. 18-20). Dette er ensbetydende med,
at interviews med sociale akt\u00f8rer ikke altid er fyldestg\u00f8rende nok til at bekr\u00e6fte, hvorvidt
det de siger om praksis, faktisk er lig med, hvad de g\u00f8r i praksis. I dette tilf\u00e6lde benyttes
interview i den forberedende fase, engaging, for at opn\u00e5 forst\u00e5else for f\u00e6nomenet, og hvad der
foreg\u00e5r i forvaltningen. Den dertilh\u00f8rende data benyttes senere i analyseforl\u00f8bet, navigation.
Hertil b\u00f8r analytikeren inddrage observationer, som p\u00e5viser faktisk medierede handlinger. MDA
interesserer sig for sociale problemer, der netop er diskurser, hvor dette er et centralt analytisk
fokus i dette projekt.<\/p>\n
Et vigtigt element i MDA handler om, at en social handling indeholder et medierende
middel. Dette kalder Scollon for medieret handling. Begrebet henviser til det dialektiske
forhold, der eksisterer mellem handling og kulturelle artefakter, der netop muligg\u00f8r handling.
Dette ses i lingvistiske og psykologiske v\u00e6rkt\u00f8jer, som henholdsvis er sprog og materielle
v\u00e6rkt\u00f8jer, eksempelvis computere, medier, design og bev\u00e6gelser. Mennesket er i sig selv ogs\u00e5 et
medierende middel. Endvidere bruger mennesker medierende midler ud fra erfaringer, der altid er
sociohistorisk situerede og dermed indlejret i menneskets sociohistorisk baggrund. Det vil sige, at
betydningerne af medierende midler altid vil fremst\u00e5 forskellige i enhver handling. Eksempelvis
g\u00f8r en undervisningssituation brug af medierende midler, herunder sprog, tavle og computer med
mere. Alt dette er bundet til l\u00e6rerens habitus, og m\u00e5den l\u00e6reren interagerer med de medierende
midler i sig selv, vil udspille en unik undervisningssituation (Horsb\u00f8l & Raudaskoski, 2016, p.
94-95). I analysen vil disse elementer indg\u00e5, foruden de faktiske handlinger, og unders\u00f8ges ved
at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l til den konkrete situation, hvori de medierende midler indg\u00e5r.<\/p>\n
Et andet vigtigt begreb i MDA, som Scollon kalder site of engagement, omfatter tidspunktet
og det sociale rum, hvori de medierede handlinger foreg\u00e5r. Dette omfavner de sociale omst\u00e6ndigheder, der muligg\u00f8r de medierede handlinger, eksempelvis en samtale, et medarbejderm\u00f8de, en besked-udveksling eller en tur i biografen. Disse medierede handlinger er i enhver situation unikke, idet den samme situation ikke vil kunne gentages helt n\u00f8jagtigt. I analysen vil konkrete sites of engagements v\u00e6re fokus, der vil udg\u00f8re analysens empiriske grundlag (Horsb\u00f8l &
Raudaskoski, 2016, p. 95-96).<\/p>\n
Hvis en specifik handling forst\u00e5es og benyttes af flest deltagere p\u00e5 samme m\u00e5de, er der s\u00e5ledes
tale om en social praksis. N\u00e5r en medieret handling kan betragtes som et signal i en k\u00e6de af
handlinger med en historie, er der ligeledes tale om en social praksis (Horsb\u00f8l & Raudaskoski,
2016, p. 96). Dette er interessant at belyse med udgangspunkt i de foretagede interviews samt det udvalgte kampagnemateriale fra \u201dPas P\u00e5 Data\u201d-kampagnen.<\/p>\n
4.1.2 Det Neksusanalytiske Rammev\u00e6rkt\u00f8j
<\/strong> Som tidligere n\u00e6vnt vil vi benytte os af neksusanalysen som en metode til at rammes\u00e6tte og
strukturere projektet. I f\u00f8lgende afsnit beskrives neksusanalyse som den overordnede ramme for
projektets analyser. Endvidere vil vi i det f\u00f8lgende omtale analysemetoden ved forkortelsen, NA.<\/p>\n
I forhold til NA har vi p\u00e5 baggrund af den indsamlede empiri unders\u00f8gt, hvorvidt der forekommer
konflikter mellem medarbejderne i Skoleforvaltningen samt IT-lederne, og i s\u00e5 fald hvorfor
disse sp\u00e6ndinger eventuelt forekommer. Ved at f\u00e5 be- eller afkr\u00e6ftet, hvorvidt der forekommer
sp\u00e6ndinger mellem disse parter, var det endvidere muligt at unders\u00f8ge, hvordan sp\u00e6ndinger
kommer til udtryk. Med afs\u00e6t i interviews med IT-lederne og medarbejderne s\u00f8gte vi en
forst\u00e5else af, hvordan parterne i praksis har bestr\u00e6bt fuldkommen GDPR compliance, og
hvordan der eksplicit f\u00f8res kontrol med dette internt i forvaltningen. Hertil fandt vi det
relevant at analysere diskursen omkring kontrolf\u00f8relsen blandt parterne, hvorfor vi foretog
medieret diskursanalyse med udgangspunkt i p\u00e5g\u00e6ldende interviews samt kampagnematerialet.
De n\u00e6vnte teorier vil ydermere blive uddybet i senere teoriafsnit.<\/p>\n
NA er et fleksibelt rammev\u00e6rkt\u00f8j, der knytter sig til medieret diskursanalyse, som tidligere er
uddybet i afsnit 4.1.1. Det er en vejledning til, hvordan analytikeren laver konkrete unders\u00f8gelser
med afs\u00e6t i teorien, som i dette projekt er MDA. NA er dog ikke en guide til, hvordan
analytikeren kan analysere sin empiri, hvorfor vi netop har valgt at tage udgangspunkt i
MDA til dette. Ved hj\u00e6lp af sp\u00f8rgsm\u00e5l som analytikeren kan stille sig selv, i forhold til sit
unders\u00f8gelsesfelt, udg\u00f8r MDA og NA tilsammen et rammev\u00e6rk til at h\u00e5ndtere empirisk baserede
forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l som for eksempel vores problemformulering (Horsb\u00f8l & Raudaskoski, 2016,
p. 91).<\/p>\n
Med NA fors\u00f8ger analytikeren at forst\u00e5, hvordan situerede meningsdannelser er koblet til
andre steder og tider. Dette unders\u00f8ges typisk med udgangspunkt i observationer af individer,
situationer eller steder. I forbindelse hermed b\u00f8r NA udf\u00f8res over en l\u00e6ngere tidsm\u00e6ssig periode,
if\u00f8lge Scollon & Scollon, der er ophavspersonerne bag teorien (Horsb\u00f8l & Raudaskoski, 2016,
pp. 91-92). Da denne projektperiode er tidsbegr\u00e6nset, har vi set os n\u00f8dsaget til at tage nogle
forholdsregler i forhold til dette, da vi ikke har mulighed for at foretage en s\u00e5 tidskr\u00e6vende
unders\u00f8gelse, som det ellers er anbefalet. Det mest givende for dette projekt ville v\u00e6re at have
fulgt og unders\u00f8gt \u201dPas P\u00e5 Data\u201d-kampagnen fra implementeringen til i dag, men da vi som
n\u00e6vnt ikke har haft den p\u00e5kr\u00e6vede tid, valgte vi i stedet at tage udgangspunkt i interviews
med medarbejdere og IT-ledere i Skolevaltningen, hvor vi s\u00f8ger svar p\u00e5, hvordan kampagnen
overordnet set har skabt forandring i det daglige arbejde.<\/p>\n
S\u00e5ledes er det overordnede form\u00e5l med at benytte NA, at fastsl\u00e5 hvorvidt kampagnematerialet,
som et Nexus of Practice, har medf\u00f8rt en reel forandring i det daglige arbejde p\u00e5 Aalborg
Kommunes Skoleforvaltning.
Nexus of Practice
<\/strong> Et s\u00e5kaldt \u201dNexus of Practice\u201d er det felt, hvor mennesker, diskurser, steder samt medierende
midler m\u00f8des, og danner grundlaget for en social handling (Horsb\u00f8l & Raudaskoski, 2016, p.
97). Vi vil i det f\u00f8lgende forkorte dette til NoP. Ordet nexus betyder oprindeligt \u201d[…] et link
<\/em> mellem to forskellige id\u00e9er eller objekter, som binder dem sammen i en r\u00e6kke eller et netv\u00e6rk\u201d,
og definerer situationer, hvor der forekommer nogle f\u00e6llestr\u00e6k, men hvor der end ikke er tale
om et praksisf\u00e6llesskab (Horsb\u00f8l & Raudaskoski, 2016, p. 97). NoP defineres herved som et l\u00f8st
f\u00e6llesskab, hvor deltagerne kender hinanden godt og interagerer med et f\u00e6lles form\u00e5l, hvilket
blandt andet forekommer p\u00e5 en arbejdsplads, s\u00e5som Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune
(Horsb\u00f8l & Raudaskoski, 2016, p. 98). Ved NoP handles der efter et f\u00e6lles m\u00e5l, men af mange
forskellige mennesker, eksempelvis fra forskellige afdelinger i en kommunal organisation (Horsb\u00f8l
& Raudaskoski, 2016, p. 97).<\/p>\n
NA har sammen med MDA til form\u00e5l at unders\u00f8ge og definere praksisser, som forekommer
inden for NoP-feltet, hvorfor menneskets situerede og individuelle forst\u00e5else er central. Derfor
opfattes nogle menneskers NoP helt uforst\u00e5elige fra andre menneskers synspunkter (Horsb\u00f8l
& Raudaskoski, 2016, p. 97). Har to mennesker derimod identiske habitus, erfaringer eller
handlinger, er de s\u00e5ledes en del af samme NoP (Horsb\u00f8l & Raudaskoski, 2016, p. 97).<\/p>\n
Dette projekts overordnede NoP er h\u00e5ndteringen af GDPR blandt medarbejderne i Skoleforvaltningen, hvortil projektet, som tidligere n\u00e6vnt, fokuserer p\u00e5 implementeringen og opretholdelse af
GDPR-h\u00e5ndteringen i den kommunale organisation. Vi unders\u00f8ger hermed GDPR-h\u00e5ndteringen
set i relation til de sociokulturelle rammer, der er skabt internt i forvaltningen, netop da h\u00e5ndteringen af GDPR, og graden heraf, p\u00e5virkes af sociale handlinger. Blandt andet p\u00e5virkes dette
antageligt af m\u00e5den hvorp\u00e5, IT-lederne itales\u00e6tter kampagnen, hvilket vi ydermere \u00f8nsker at unders\u00f8ge ved hj\u00e6lp af vores interviewmateriale. Endvidere beskriver det f\u00f8lgende afsnit, hvordan
NA forekommer at v\u00e6re projektet metodologiske og teoriske rammev\u00e6rkt\u00f8j.<\/p>\n
Da de forskellige afdelinger i Skoleforvaltningen ikke arbejder med, og h\u00e5ndterer GDPRforordninen i samme grad, har de dermed ikke det samme form\u00e5l. Derfor unders\u00f8ger analyserne
de sociale akt\u00f8rer, IT-lederne samt medarbejderne i Skoleforvaltningen, som en NoP. S\u00e5ledes
fors\u00f8ger NA at fastl\u00e6gge, hvordan id\u00e9er eller objekter er internt forbundet, hvilket tager sit
udgangspunkt i det NoP, og behandles gennem tre overordnede faser for NA, hvorfor dette kan
itales\u00e6ttes som en konstruktion, der opst\u00e5r p\u00e5 baggrund af sociale handlinger.<\/p>\n
De tre faser i NA
<\/strong> Scollon og Scollon har tilrettelagt en strategi for, hvordan analytikeren med NA som
metodologisk rammev\u00e6rk kan gribe en medieret diskursanalye, som vi vil f\u00f8lge i dette projekt.
Denne strategi er visualiseret i nedenst\u00e5ende model, der omfatter tre faser, der skal guide
analytikeren til at unders\u00f8ge de sociale praksisser. Som n\u00e6vnt er NA ikke en guideline, hvorfor
vi blot inddrager denne som en vejledende model, n\u00e5r vi analyserer vores interviewempiri. ![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/word-image-3.png\")
<\/em> Figur 4.2. De tre faser i en neksusanalyse. Via Scollon og Scollon, 2004 (Horsb\u00f8l & Raudaskoski,
2016, p. 104)
.
Den f\u00f8rste fase, som fremg\u00e5r af figur 4.2, kaldes \u201dEngaging\u201d, handler om at forst\u00e5 de praksisser,
der foreg\u00e5r, samt de erfaringer som interviewpersonerne har. Det vil s\u00e5ledes sige, hvordan
personerne forst\u00e5r og itales\u00e6tter deres medierede handlinger. Denne fase udarbejdes ved
dataindsamling og typiske dataformer, hvilket l\u00e6gger op til at kombinere forskellige metoder
for at opn\u00e5 en zone of identification, hvilket skaber et overblik over NoP. S\u00e5ledes har vi valgt
at fokusere p\u00e5 interviewmetoder til at afd\u00e6kke itales\u00e6ttelsen af GDPR-h\u00e5ndteringen internt i
Skoleforvaltningen (Horsb\u00f8l & Raudaskoski, 2016, pp. 104-106).<\/p>\n
I figurens anden fase, navigating, foreg\u00e5r det reelle analytiske arbejde (Horsb\u00f8l & Raudaskoski,
2016, pp. 106-107). Det er s\u00e5ledes i denne fase, at analytikeren bev\u00e6ger sig dybere ind i de
medierede handlinger, som problemstillingen belyser (Horsb\u00f8l & Raudaskoski, 2016, p. 107).
P\u00e5 baggrund heraf har vi udarbejdet et map over vores datamateriale for s\u00e5ledes at danne et
overblik over empiri samt det NoP, vi \u00f8nsker at unders\u00f8ge (Horsb\u00f8l & Raudaskoski, 2016, pp.
106-107). Det udarbejdede map fremg\u00e5r i afsnit 5.2 om indsamling af empiri. Det er ydermere
i denne fase, at vi har foretaget en medieret diskursanalyse, hvor vi unders\u00f8ger de medierede
midler, der indg\u00e5r i datamaterialet. Denne analyse har til form\u00e5l at unders\u00f8ge itales\u00e6ttelsen af
\u201dPas P\u00e5 Data\u201d-kampagnens virkning if\u00f8lge medarbejderne og IT-lederne, og dertil den effekt
de synes kampagnen har haft p\u00e5 det daglige arbejde med GDPR i Skoleforvaltningen.<\/p>\n
Den tredje og sidste fase kaldes ved figuren \u201dChanging\u201d. Her analyseres de forandringer,
\u00e6ndringer eller p\u00e5virkninger, som analyserne har v\u00e6ret, eller kan v\u00e6re med til at for\u00e5rsage
inden for p\u00e5g\u00e6ldende NoP (Horsb\u00f8l & Raudaskoski, 2016, p. 107). Fasens form\u00e5l er at vurdere
og reflektere over, hvordan analysen har skabt p\u00e5g\u00e6ldende forandringer og p\u00e5virkninger.
Forandringsprocesserne er resultatet af analytikerens arbejde med at dokumentere medierede
handlinger og indg\u00e5 i diskurser med interviewpersonerne, og derved konstruere nye muligheder
for handling. S\u00e5ledes er analytikeren selv en faktor for forandring og p\u00e5virkning, idet vedkommende p\u00e5tager sig opgaven at analysere NoP\u2019et (Horsb\u00f8l & Raudaskoski, 2016, pp.
107-108). Hertil har vi p\u00e5 baggrund af empirien blandt andet udarbejdet forbedringsforslag til
den n\u00e6ste \u201dPas P\u00e5 Data\u201d-kampagne. De tre faser uddybes endvidere i afsnittet metode, hvor
det beskrives, hvordan disse indg\u00e5r i projektet.<\/p>\n
MDA og NA betragtes s\u00e5ledes som projektets diskursanalytiske tilgang, hvormed kompleksiteten
af den sociale diskurs omkring GDPR-kampagnen og h\u00e5ndteringen heraf internt forekommer
i Aalborg Kommunes Skoleforvaltning. If\u00f8lge Scollon og Scollon skal analysemetoden i
neksusanalysen unders\u00f8ge diskurser, og ergo v\u00e6re en diskursanalyse. De ben\u00e6vner dog ikke,
hvilken form for diskursanalytisk metode analytikeren b\u00f8r benytte sig af i denne forbindelse,
hvorfor vi frit har valgt netop at fortage medieret diskursanalyse. Som det tidligere er blevet
n\u00e6vnt, har vi \u00f8nsket at unders\u00f8ge itales\u00e6ttelsen af m\u00e5den, hvorp\u00e5 parterne internt i Aalborg
Kommunes Skoleforvaltning h\u00e5ndterer, og har implementeret GDPR-forordningen i det daglige
arbejde.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"