{"id":174,"date":"2016-12-19T20:25:27","date_gmt":"2016-12-19T20:25:27","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=174"},"modified":"2016-12-19T20:25:27","modified_gmt":"2016-12-19T20:25:27","slug":"carlsberg","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/carlsberg\/","title":{"rendered":"Carlsberg"},"content":{"rendered":"

1.1<\/strong><\/p>\n

Redeg\u00f8r for, hvorfor bl.a. Carlsbergs A\/S mener, at \u201dSocialt ansvar er blevet business\u201d. <\/em><\/p>\n

At socialt ansvar er blevet business, og dermed en vigtig del af virksomheder som fx Carlsberg, ses blandt andet n\u00e5r virksomheden skal forhandle ordrer hjem. Her er deres CSR arbejde blevet en vigtig faktor, og det bliver i stigende grad efterspurgt og forventet, at virksomheder som Carlsberg overholder bl.a. FN\u2019s Global Compact.<\/p>\n

Dette sker jo naturligvis da der i samfundet, og dermed hos forbrugerne, er kommet langt mere fokus p\u00e5 menneskerettigheder, korruption, b\u00f8rnearbejde og s\u00e5 videre. Og derfor er virksomheder som Carlsberg n\u00f8dt til at have langt mere fokus p\u00e5 det, end det f\u00f8rhen var tilf\u00e6ldet. Og for at f\u00e5 virksomheden til at se godt i forbrugerenes \u00f8jne, og skabe et godt image, s\u00e5 er der flere og flere virksomheder der er n\u00f8dt til ogs\u00e5 at stille krav til deres leverand\u00f8rer og derfor direkte kr\u00e6ver, at man skal kunne leve op til en r\u00e6kke CSR-krav, for at blive kvalificeret som virksomhedens leverand\u00f8r. Og det er derfor n\u00f8dvendigt bl.a. at have underskrevet FN\u2019s Global Compact.<\/p>\n

S\u00e5 det betyder vel i virkeligheden, at der er penge i CSR, og at det er blevet en konkurrence-parameter. En virksomhed risikerer s\u00e5 at miste ordrer og dermed penge, hvis ikke der arbejdes korrekt med CSR, da det i v\u00e6rste tilf\u00e6lde kan betyde, at virksomheden ender i mediernes s\u00f8gelys som en uansvarlig virksomhed, og p\u00e5 baggrund af det mister kunder.<\/p>\n

 <\/p>\n

1.2<\/strong><\/p>\n

Analyser udviklingen fra 2009 til 2010 i de af Carlsbergs viste CSR-omr\u00e5der i uddrag af ledelsesberetningen (Corporate social responsibility) og vurder, om det er realistisk at n\u00e5 de fastsatte m\u00e5l for 2013. <\/em><\/p>\n

Carlsberg har fra 2009 til 2010 haft en stigende oms\u00e6tning, hvilket kunne tyde p\u00e5, at de har solgt mere. Og p\u00e5 trods af det, har de form\u00e5et at nedbringe deres vandforbrug pr. hl \u00f8l osv. med 5,4%. De har ligeledes nedbragt deres CO2<\/sub> forbrug per hl med 2,25%. Og ulykker med frav\u00e6r i produktionen pr. 1000 medarbejdere har de form\u00e5et at nedbringe med hele 16,92%. Dog er energiforbruget pr. hl steget med 0,31%, hvilket er en meget lille stigning. Og samlet set ser virksomhedens ansvarlige v\u00e6kst ganske fornuftig ud. Desuden kunne denne stigning i elforbruget jo skyldes, at man har form\u00e5et at nedbringe deres vandforbrug, Co2 udslip osv.<\/p>\n

De har s\u00e5 som m\u00e5l for 2013, at f\u00e5 nedbragt forbruget af vand pr. hl med 8,57% i forhold til 2010 niveauet, hvilket virker som et realistisk m\u00e5l, da de jo p\u00e5 blot \u00e9t \u00e5r, allerede har nedbragt vandforbruget med 5,4%. Ogs\u00e5 deres m\u00e5l for reduktion af CO2<\/sub> udslip ser realistisk ud, da de vil have dette nedbragt med 5,75% i 2013, og allerede p\u00e5 \u00e9t \u00e5r har nedbragt udslippet med 2,25%. Og det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for ulykker med frav\u00e6r i produktionen pr. 1000 medarbejdere, som de vil have nedbragt med 30% i forhold til niveauet i 2010, og som de allerede fra 2009 til 2010 har nedbragt med 16,92%. Dette ser derfor ogs\u00e5 meget realistisk ud. Det eneste der men der s\u00e5 er, er det at de vil have nedbragt deres energiforbrug med 10,2%, et energiforbrug der fra 2009 til 2010 faktisk steg. Men da man m\u00e5 g\u00e5 ud fra, at de i de kommende \u00e5r vil effektivisere eller investere i teknologi, der kan nedbringe energiforbruget, virker dette heller ikke som et urealistisk m\u00e5l.<\/p>\n

 <\/p>\n

1.3<\/strong><\/p>\n

Analyser konkurrencesituationen i \u00f8lbranchen i Danmark ved hj\u00e6lp af Porters Five Forces. <\/em><\/p>\n

Leverand\u00f8rer<\/strong><\/p>\n

Ved leverand\u00f8rer er der jo stort set kun tale om leverand\u00f8rer af r\u00e5varer, som kun kan konkurrere p\u00e5 prisen, og leverand\u00f8rernes. Der er dog set prisstigninger p\u00e5 r\u00e5varer de senere \u00e5r, hvilket giver dem en hvis form for forhandlingsstyrke, og jeg vil derfor vurdere leverand\u00f8rernes forhandlingsstyrke til at v\u00e6re middel.<\/p>\n

Kunder<\/strong><\/p>\n

Kunderne har mange forskellige produkter at v\u00e6lge imellem, da udvalget af \u00f8l er utrolig stort samt at der findes mange substituerende produkter, og jeg vil derfor mene at kunderne har en h\u00f8j forhand-lingsstyrke.<\/p>\n

Dog tror jeg at mange kunder, is\u00e6r de lidt \u00e6ldre, er loyale over for det\/de m\u00e6rker de plejer at drikke, og derfor stort set altid k\u00f8ber de samme produkter.<\/p>\n

Substituerende produkter:<\/strong><\/p>\n

Som substituerende produkter findes der et hav af muligheder, da jeg ser det store udvalg af cider drikke, samt andre produkter med omtrent samme alkoholprocent som mulige substitutions-muligheder for kunderne. Og dermed mener jeg, at truslen fra substituerende produkter er forholdsvis h\u00f8j.<\/p>\n

Potentielle indtr\u00e6ngere<\/strong><\/p>\n

At f\u00e5 etableret et stort bryggeri er omkostningstungt og sv\u00e6rt, da det som sagt er et marked med mange udbydere, og hvor kunderne er forholdsvis loyale.<\/p>\n

Men at starte sig eget hobby\/mikrobryggeri beh\u00f8ver ikke at koste det helt store, og disse er jo reelt set ogs\u00e5 konkurrenter til de st\u00f8rre bryggerier. Dog tror jeg, at st\u00f8rstedelen af de mikrobryggerier der skyder op brygger \u00f8l for ren forn\u00f8jelses skyld, og blot s\u00e6lger sm\u00e5 m\u00e6ngder \u00f8l til venner og bekendte samt til mindre butikker i lokalomr\u00e5det.<\/p>\n

Der er dog eksempler p\u00e5 indtr\u00e6ngere s\u00e5som fx Cult. Derfor vil jeg vurdere truslen fra potentielle indtr\u00e6ngere som v\u00e6rende over middel.<\/p>\n

Konkurrencesituationen i branchen<\/strong><\/p>\n

S\u00e5 generelt mener jeg, at konkurrencesituationen i branchen er en del over middel, og dermed forholdsvis h\u00e5rd, hvilket jeg baserer p\u00e5 den forholdsvis h\u00f8je trussel fra substituerende produkter og potentielle indtr\u00e6ngere, samt kundernes h\u00f8je forhandlingsstyrke og leverand\u00f8rernes \u00f8gede forhandlingsstyrke.<\/p>\n

 <\/p>\n

1.4<\/strong><\/p>\n

Udarbejd en analyse af rentabiliteten, indtjeningsevnen, soliditeten og likviditeten for Carlsberg A\/S for \u00e5rene 2008 til 2010 med udgangspunkt i n\u00f8gletallene, tv-indslaget og artiklerne. <\/em><\/p>\n

N\u00f8gletallene fremg\u00e5r af bilag 1 i Excel-filen. <\/em><\/p>\n

Afkastningsgrad:<\/strong><\/p>\n

Rentabiliteten i Carlsberg er forbedret i analyseperioden, idet afkastningsgraden er steget fra 7,5% i 2008 til 8,0% i 2010, dvs. en stigning p\u00e5 0,5 procentpoint svarende til en stigning p\u00e5 6,67%. I 2009 var den dog faldet til 6,7%, men i og med at den alts\u00e5 overordnet set er steget, og ligger over markedsrenten plus risikotill\u00e6g, s\u00e5 er ser det tilfredsstillende ud.<\/p>\n

Overskudsgrad:<\/strong><\/p>\n

Virksomhedens indtjeningsevne er kraftigt forbedret, da overskudsgraden er steget fra 12,8% i 2008 til 18,5% <\/strong>i 2010, en stigning p\u00e5 5,7 procentpoint svarende til 44,5%. Den stigende indtjeningsevne skyldes, at man har form\u00e5et at f\u00e5 nedbragt sine produktionsomkostninger med 7%, sine salgs- og distributionsomkostninger med 2% og sine administrationsomkostninger med hele 18%, samtidig med at oms\u00e6tningen har v\u00e6ret u\u00e6ndret. Det er is\u00e6r produktionsomkostningerne som v\u00e6gter meget tungt, samt administrationsomkostningerne hvor \u00e6ndringen er markant, som har v\u00e6ret \u00e5rsag til den positive udvikling. Dette har p\u00e5virket afkastningsgraden positivt.<\/p>\n

Aktivernes oms\u00e6tningshastighed:<\/strong><\/p>\n

Aktivernes kapitaltilpasningsevne er forringet i perioden, i og med at den er faldet fra 0,6 g til 0,4 g, det vil sige et fald p\u00e5 0,2 g hvilket er et fald p\u00e5 33%. Dette har p\u00e5virket afkastningsgraden negativt.<\/p>\n

G\u00e6ldsrente:<\/strong><\/p>\n

Virksomhedens g\u00e6ldsrente er faldet gennem hele analyse perioden, idet g\u00e6ldsrenten er faldet fra 7,7% i \u00e5r 2008 til 4,3% i \u00e5r 2010, dvs. et fald p\u00e5 3,4 procentpoint, hvilket svarer til 44,2%. Faldet i g\u00e6ldsrenten er positivt. Og da g\u00e6ldsrenten i b\u00e5de 2009 og 2010 ligger lavere end afkastningsgraden, har man tjent p\u00e5 at arbejde med g\u00e6ld.<\/p>\n

Egenkapitalens forrentning:<\/strong><\/p>\n

Egenkapitalens forrentning er steget fra 7,1% i 2008 til 12,2% i 2010, hvilket giver en stigning p\u00e5 5,1 procentpoint svarende til 71,8%. S\u00e5 det er tilfredsstillende sammenlignet med markedsrenten.<\/p>\n

I 2008 var egenkapitalens forrentning lavere end afkastningsgraden, hvilket skyldes at man tabte p\u00e5 at arbejde med g\u00e6ld. Men siden 2009 har den v\u00e6ret h\u00f8jere end afkastningsgraden, og man har dermed tjent p\u00e5 at arbejde med g\u00e6ld.<\/p>\n

Konklusion:<\/strong><\/p>\n

Alt i alt viser udviklingen i Carlsbergs rentabilitet et tilfredsstillende forl\u00f8b. Den forbedrede rentabilitet skyldes en stigning i indtjeningsevnen, som har mere end opvejet den forringede kapitaltilpasningsevne.<\/p>\n

Soliditetsgrad:<\/strong><\/p>\n

Som tommelfingeregel b\u00f8r soliditeten i en veletableret virksomhed mindst udg\u00f8re 30 til 40 procent. Dvs. at Carlsbergs soliditet er tilfredsstillende, da den i 2010 er p\u00e5 48,3%. Og siden 2008 hvor den var p\u00e5 42,2% har den s\u00e5 alts\u00e5 udviklet sig positivt, og er steget med 5,9 procentpoint svarende til 13,9%. Deres soliditetsgrad er forholdsvis h\u00f8j, hvilket vil sige at deres egenkapital er forholdsvis stor, og dermed er g\u00e6ldsforpligtelserne forholdsvis sm\u00e5.<\/p>\n

Soliditetsgraden var i 2010 er p\u00e5 48,3% betyder, at 48,3% af de samlede investeringer i Carlsberg er finansieret med egenkapital. Og ud fra et soliditetshensyn er dette tilfredsstillende, da virksomheden kan t\u00e5le at tabe 48,3% af aktivernes v\u00e6rdi, inden l\u00e5ngiverne lider tab.<\/p>\n

Likviditetsgrad:<\/strong><\/p>\n

Likviditetsgraden b\u00f8r ligger et godt stykke over 100 %, da visse oms\u00e6tningsaktiver p\u00e5 kort sigt ikke kan oms\u00e6ttes til likvide midler.<\/p>\n

Dermed ser den likviditetsm\u00e6ssige situation i Carlsberg skidt ud, da likviditetsgraden i 2010 blot er p\u00e5 58,6%. Og da den tilmed er faldet fra 74,2% i 2008 til det nuv\u00e6rende niveau p\u00e5 58,6%, et fald p\u00e5 15,6 procentpoint svarende til 21%, er udviklingen meget utilfredsstillende.<\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

1.5<\/strong><\/p>\n

Vurder, hvorledes Carlsberg A\/S\u2019 likviditet overordnet har udviklet sig i 2010 og forklar, hvilke v\u00e6sentlige forhold der har v\u00e6ret \u00e5rsag til udviklingen. <\/em><\/p>\n

Pengestr\u00f8msopg\u00f8relsen fremg\u00e5r af bilag 2 i Excel-filen. <\/em><\/p>\n

Carlsbergs likvide beholdninger har i 2010 udviklet sig negativt fra kr. 2.831.000.000 primo til kr. 2.601.000.000 ultimo. Det vil sige en negativ udvikling i \u00e5rets pengestr\u00f8m p\u00e5 kr. 230.000.000.<\/p>\n

De likvide beholdninger er blevet p\u00e5virket positivt af pengestr\u00f8mme fra drift p\u00e5 kr. 11.020.000.000, samt af salg af finansielle, materielle og immaterielle aktiver p\u00e5 kr. 659.000.000. Men dette har ikke kunnet opveje \u00e5rets negative pengestr\u00f8mme.<\/p>\n

Dog kommer den negative udvikling i likviditeten blandt p\u00e5 grund af kr. -5.841.000.000 fra pengestr\u00f8mme fra investeringer, et bel\u00f8b der is\u00e6r skyldes at man har k\u00f8bt nye virksomheder samt nye materielle og immaterielle aktiver. Og alle disse er jo ting som man forventer i fremtiden vil give afkast, og dermed ser jeg det som positive ting.<\/p>\n

Desuden har pengestr\u00f8mme fra finansiering p\u00e5virket de likvide beholdninger med kr.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 -5.409.000.000. Dette bel\u00f8b skyldes at man har udbetalt et udbytte p\u00e5 kr. 1.459.000.000 til aktion\u00e6rerne, samt afdraget kr. 3.950.000.000 p\u00e5 virksomhedens g\u00e6ld, hvilket jeg ogs\u00e5 anser for v\u00e6rende positive ting.<\/p>\n

Dermed afspejler den negative pengestr\u00f8m ikke hvor godt det reelt g\u00e5r i virksomheden, da den kommer p\u00e5 baggrund af positive ting som investeringer og afdrag.<\/p>\n

 <\/p>\n

1.6 <\/strong><\/p>\n

Vurder Carlsberg A\/S\u2019 fremtidsudsigter med udgangspunkt i besvarelsen af sp\u00f8rgsm\u00e5l 1.1 til 1.5.<\/em><\/p>\n

P\u00e5 trods af, at den likviditetsm\u00e6ssige situation i Carlsberg har udviklet sig negativt de senere \u00e5r, s\u00e5 vurderer jeg, at fremtidsudsigterne for Carlsberg er gode. Det g\u00f8r jeg, da den forringede likviditet skyldes at de har investeret samt afdraget g\u00e6ld. Og det er netop disse investeringer og opk\u00f8b, der i \u00f8jeblikket sandsynligvis er under opbygning\/udvikling, og derfor i fremtiden m\u00e5 forventes at give st\u00f8rre afkast. Og s\u00e5 er rentabiliteten jo st\u00e6rkt forbedret.<\/p>\n

Desuden befinder Carlsberg sig i 2010 stadig i finanskrisen, og da \u00f8l og andre alkoholiske drikke ikke er n\u00f8dvendighedsvarer, og derfor h\u00f8jst sandsynligt er noget af det folk sk\u00e6rer ned p\u00e5 i krisetider, m\u00e5 folks forbrug af \u00f8l forventes at stige, i takt med at vi bev\u00e6ger os ud af krisen.<\/p>\n

Og s\u00e5 vil deres CSR-aktiviteter ogs\u00e5 kunne m\u00e6rkes i fremtiden. CSR-aktiviteter som ikke blot vil g\u00f8re Carlsberg til en mere ansvarlig virksomhed, men som ogs\u00e5 vil nedbringe en lang r\u00e6kke af deres omkostninger, hvilket selvf\u00f8lgelig vil kunne m\u00e6rkes i regnskabet.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

1.1 Redeg\u00f8r for, hvorfor bl.a. Carlsbergs A\/S mener, at \u201dSocialt ansvar er blevet business\u201d. At socialt ansvar er blevet business, og dermed en vigtig del af virksomheder som fx Carlsberg, ses blandt andet n\u00e5r virksomheden skal forhandle ordrer hjem. Her er deres CSR arbejde blevet en vigtig faktor, og det bliver i stigende grad efterspurgtL\u00e6s mere omCarlsberg<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":26,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\nCarlsberg - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/carlsberg\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Carlsberg - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"1.1 Redeg\u00f8r for, hvorfor bl.a. Carlsbergs A\/S mener, at \u201dSocialt ansvar er blevet business\u201d. At socialt ansvar er blevet business, og dermed en vigtig del af virksomheder som fx Carlsberg, ses blandt andet n\u00e5r virksomheden skal forhandle ordrer hjem. Her er deres CSR arbejde blevet en vigtig faktor, og det bliver i stigende grad efterspurgtL\u00e6s mere omCarlsberg[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/carlsberg\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"9 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/carlsberg\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/carlsberg\/\",\"name\":\"Carlsberg - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2016-12-19T20:25:27+00:00\",\"dateModified\":\"2016-12-19T20:25:27+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/carlsberg\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/carlsberg\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/carlsberg\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Virksomheds \\u00f8konomi\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/virksomheds-oekonomi\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Carlsberg\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/174"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=174"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/174\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":175,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/174\/revisions\/175"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/26"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=174"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}