I vores semesterprojekt har vi benyttet interview som en kvalitativ metode til at indsamle data. Denne metode kan defineres s\u00e5ledes: \u201dEt interview er en s\u00e6rlig form for samtale, som sigter p\u00e5 at fremdrage samtalepartnerens viden, opfattelse, meninger eller vurderinger om et bestemt emne.\u201d[1]<\/a><\/sup> Mats Alvesson fra Lund universitet skriver: \u201dAdvocates of interviews typically argue that this approach is beneficial inasmuch as a rich account of the interviewee\u2019s experiences, knowledge, ideas, and impressions may be considered and documented.\u201d[2]<\/a><\/sup> Et interview er alts\u00e5 en metode til at indsamle og tilegne sig viden fra et andet menneske ved hj\u00e6lp af en samtale. Den \u00e5bner op for at man kan f\u00e5 en masse information fra et andet menneske, blandt andet i form af viden, oplevelser, ideer, opfattelser og vurderinger.<\/p>\n 2. Argument\u00e9r for hvorfor den valgte metode er relevant for semesterprojektet og ud fra hvilken del af konstruktionsprocessen metoden underst\u00f8tter. <\/strong><\/p>\n Vi anvendte interviews prim\u00e6rt til at forst\u00e5 det dom\u00e6ne, som vi skulle udvikle et system i. Det var derfor noget af det f\u00f8rste vi gjorde i konstruktionsprocessen, da vi ville forst\u00e5 hvem vi udviklede et system til, samt hvilke forhold vi skulle g\u00f8re os.<\/p>\n Vi brugte interviews til at tilegne os viden fra bestyrelsesformanden for den forening vi samarbejdede med i vores semesterprojekt. Interviews har v\u00e6ret fordelagtige for os at benytte af flere \u00e5rsager. For det f\u00f8rste fordi vi skulle have indsigt i bestyrelsesformandens meninger og vurderinger i forhold til konstruktionen af IT-systemet. Vi skulle alts\u00e5 vide pr\u00e6cis, hvilke elementer og funktioner som IT-systemet skulle indeholde. For det andet var interviews fordelagtige, da det sikrede at vi fik dybdeg\u00e5ende data om alle de relevante forhold som vi havde brug for. Dette indebar for eksempel, hvor mange medlemmer der er i klubben, hvilke IT-kundskaber medlemmerne har, hvordan klubkulturen er samt hvad folks nuv\u00e6rende holdning til bookingprocessen er (bookingprocessen var det som vi ville effektivisere vha. et IT-system). Interview formen s\u00f8rgede alts\u00e5 for at vi kom hele vejen rundt og fik mere dybdeg\u00e5ende svar, end vi ville have f\u00e5et ved fx at benytte et sp\u00f8rgeskema.<\/p>\n Der findes tre former for interviews; det strukturerede, det semi-strukturerede og det ustrukturerede[3]<\/a><\/sup>. Her benyttede vi os af det semi-strukturerede, idet det ville skabe mulighed for at ber\u00f8re pludseligt opst\u00e5ede emner i l\u00f8bet af interviewet. Dvs. hvis vi i l\u00f8bet af interviewet fandt ud af at der var flere emner, som vi havde brug for at f\u00e5 svar p\u00e5, kunne vi sp\u00f8rge ind til det ogs\u00e5, idet interviewet var semi-struktureret. Det har desuden v\u00e6ret en fordel for os at benytte denne form for interview, idet vi er uerfarne interviewere.[4]<\/a><\/sup> Dette har alts\u00e5 medvirket til, at vi har f\u00e5et tilegnet os essentiel viden omkring dom\u00e6net, inden vi skulle i gang med at udarbejde IT-systemet.<\/p>\n Herudover brugte vi dog ogs\u00e5 interviews i forhold til vores usability tests af systemet med hensigt p\u00e5 at kunne forbedre systemet. Derfor brugte vi alts\u00e5 ogs\u00e5 interviews i evalueringsfasen af systemet. I usability testene fandt vi frem til de udfordringer som testpersonerne havde ved brug af vores IT-system. Efter hver usability test, lavede vi en debriefing, hvor vi kort interviewede de enkelte testpersoner omkring f\u00f8lgende:<\/p>\n Dette valgte vi at g\u00f8re, idet det kunne bidrage til at f\u00e5 en mere subjektiv forst\u00e5else af testpersonernes oplevelser med IT-systemet. Ved selve usability testen fandt vi derfor fejlene, hvor debriefingen blandt andet hjalp med at finde ud af, hvilke ting vi kunne g\u00f8re for at l\u00f8se disse fejl, samt generelt at forbedre IT-systemet.<\/p>\n 3. Hvordan forberedes og gennemf\u00f8res den valgte kvalitative metode baseret p\u00e5 erfaringerne og praksis i semesterprojektet? <\/strong><\/p>\n Vi forberedte os til interviews med bestyrelsesformanden ved at v\u00e6re klargjort omkring, hvad der vil opn\u00e5s med interviewet, hvor interviewet kommer til at finde sted samt hvem der skal interviewes. Det f\u00f8rste vi gjorde inden interviewet var derfor at s\u00f8ge information omkring foreningen og herefter finde frem til, hvilke emner som vi gerne ville have yderligere information omkring. Dette udmundede sig i en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l som vi tog med til interviewet, og ved hj\u00e6lp af det semi-strukturerede interview var planen at sp\u00f8rge om disse sp\u00f8rgsm\u00e5l f\u00f8rst og derefter evt. sp\u00f8rge om andre relevante emner.<\/p>\n I vores interviews repr\u00e6senterede den interviewede (bestyrelsesformanden) ikke sig selv, men derimod foreningen som han repr\u00e6senterede. Derfor kunne der v\u00e6re begr\u00e6nsninger for, hvad den interviewede mener han kan og ikke kan udtale sig om. I praksis oplevede vi dog ikke dette som en hindring, idet den interviewede var meget im\u00f8dekommende, afslappet og udadvendt. Vi oplevede faktisk at personen snakkede s\u00e5 meget til at starte med, s\u00e5 vi fik svar p\u00e5 mange af vores sp\u00f8rgsm\u00e5l inden vi overhovedet begyndte p\u00e5 at stille de sp\u00f8rgsm\u00e5l som vi havde forberedt. Dette skal dog ogs\u00e5 ses i sammenh\u00e6ng med at interviewet blev foretaget i bestyrelsesformandens hus, hvilket sandsynligvis har haft en positiv effekt p\u00e5 hans tryghed. Det faktum at vi interviewede ham i hans hus, giver dog ogs\u00e5 risiko for udefrakommende forstyrrelser. Dette oplevede vi ogs\u00e5 i praksis, idet bestyrelsesformandens k\u00e6reste\/kone kom hjem fra arbejde og begyndte derfor at snakke til ham og os.<\/p>\n Vi var seks personer i projektgruppen og valgte derfor at halvdelen af os p\u00e5 skift skulle med til hver interview med bestyrelsesformanden. Vi valgte at det kun skulle v\u00e6re halvdelen af os, s\u00e5 det ikke blev for intimiderende. To af personerne var notetagere, og herudover havde vi en person til hvert interview, som stod for selve rollen som interviewer. Det var derfor denne persons opgave at styre samtalen, og s\u00f8rge for at den blev holdt indenfor problemstillingen. Det er ogs\u00e5 interviewerens opgave at s\u00f8rge for at den interviewede forholder sig afslappet. I praksis lykkes dette ogs\u00e5 fuldt ud. N\u00e5r intervieweren var f\u00e6rdig med at stille de sp\u00f8rgsm\u00e5l som vi p\u00e5 forh\u00e5nd havde forberedt, begyndte alle tre personer, der var med til interviewet at sp\u00f8rge ind til emner, som den enkelte person mente vi manglede viden omkring. Dette semi-strukturerede interview fungerede ogs\u00e5 godt, idet vi fik alle de informationer som vi havde brug for.<\/p>\n 4. Baseret p\u00e5 erfaringerne med brugen af den valgte kvalitative metode i semesterprojektet, hvilke styrker OG svagheder har den valgte kvalitative metode, og hvad b\u00f8r der g\u00f8res anderledes for at sikre at metoden skaber p\u00e5lidelige og valide data i efterf\u00f8lgende semesterprojekter?<\/strong><\/p>\n Interview har i min erfaring den fordel, at man f\u00e5r meget dybdeg\u00e5ende indsigt i et bestemt emne. Herudover har de forskellige former for interviews hver deres fordele og ulemper som kan v\u00e6lges alt efter den givne situation. Det semi-strukturerede interview som vi brugte, har den prim\u00e6re fordel at man kan f\u00e5 en meget bred viden om noget, som man ikke ved s\u00e5 meget om. Ved et struktureret interview f\u00e5r man sandsynligvis kun viden omkring pr\u00e6cis de emner, som man har forberedt sp\u00f8rgsm\u00e5l til i forvejen.<\/p>\n Ved et interview f\u00e5r man ogs\u00e5 personens egen opfattelse og meninger, hvilket bidrager til gyldigheden (validiteten) af den indsamlede data. Herudover giver interview formen bedre mulighed for nuancerede svar. Umiddelbart vil jeg ogs\u00e5 vurdere at interviews f\u00e5r mere opm\u00e6rksomhed og tid fra den interviewedes side af. Han\/hun vil sandsynligvis bruge mere tid p\u00e5 en samtale med en anden person (interview), end han\/hun ville p\u00e5 for eksempel et sp\u00f8rgeskema. Hvis man som kvalitativ metode anvendte probes ville informanten nok ogs\u00e5 sandsynligvis bruge en del tid og energi, men svarene vil til geng\u00e6ld v\u00e6re mindre konkrete end ved interview-formen.<\/p>\n Herudover har interviews ogs\u00e5 den fordel, at man kan f\u00e5 information omkring forhold, som man egentligt ikke havde t\u00e6nkt p\u00e5. Der er nemlig en chance for at informanten (den interviewede) af sig selv begynder at snakke om relevante forhold, som man ikke havde t\u00e6nkt p\u00e5.<\/p>\n I semesterprojektet har jeg erfaret at en svaghed ved interviews er p\u00e5lideligheden. Mennesker er alle forskellige og vil derfor alle svare forskelligt. Dette er et problem i forhold til interviews, idet disse er tidskr\u00e6vende, og det er derfor sv\u00e6rere at f\u00e5 indsigt i flere menneskers viden og meninger. Ved andre ikke-s\u00e5-tidskr\u00e6vende metoder vil man nemmere kunne samle information fra flere informanter. Vi interviewede f\u00e5 personer i vores projekt, hvilket havde en negativ indflydelse p\u00e5 problemstillingens p\u00e5lidelighed. Vi interviewede prim\u00e6rt bestyrelsesformanden, og hans erfaringer og meninger er ikke g\u00e6ldende for alle andre i klubben. Derfor er det ikke sikkert at de forhold han udtaler er problemer, ogs\u00e5 er problemer i \u00f8jnene af resten af foreningens medlemmer.<\/p>\n For at mindske dette problem, b\u00f8r vi supplere interviewsne med andre metoder til at indsamle data. For eksempel kunne vi have indsamlet data i form af sp\u00f8rgeskemaer sendt ud til klubbens medlemmer, for at finde ud af om det, som bestyrelsesformanden mente var et problem, ogs\u00e5 blev opfattet som et problem hos de andre medlemmer i foreningen.<\/p>\n Ved at basere vores prim\u00e6re viden p\u00e5 en enkelt person, bestyrelsesformanden, er der ogs\u00e5 risiko for at vores videns \u00e6ndres radikalt l\u00f8bende, hvis han pludselig skifter mening. For eksempel oplevede vi flere gange, at han pludselig modsagde, noget som han havde sagt i et tidligere interview. Hvis informationen var baseret p\u00e5 flere personers holdninger, vil risikoen for dette v\u00e6re mindre \u2013 og derfor mere p\u00e5lidelige.<\/p>\n En anden svaghed ved interviews er, at der er risiko for at informanten snakker om forhold der er uden for ens interesse. Her er det vigtigt at intervieweren holder samtalen p\u00e5 det rette spor, s\u00e5 man f\u00e5r den information man skal bruge. Dette bidrager til at svarene forbliver brugbare og valide.<\/p>\n 1. In an assembly operation at a furniture factory, six employees assembled an average of 450 standard<\/strong><\/p>\n dining chairs per five-day week. What is the labor productivity of this operation? (weight: 15)<\/strong><\/p>\n To calculate the labor productivity, we use the following equation:<\/p>\n We know that the employees assembled an average of 450 standard dining chairs per five-day week. Also, we know that there are 6 employees that work 5 days a week. Therefore, the equation is the following:<\/p>\n The labor productivity for this operation is therefore 15 standard dining chairs per worker per day.<\/p>\n Normally you want to calculate the labor productivity per hour, but in this question, we don\u2019t know how many hours the employees work per week. But if we assume that they work a normal Danish work week of 37 hours, then we could calculate the labor productivity as seen below:<\/p>\n \u00a0<\/p>\n 2. A company needs to locate three departments (X, Y, and Z) in the three areas (I, II, and III) of a new<\/strong><\/p>\n facility. They want to minimize interdepartmental transportation costs, which are expected to be \u20ac 0.50<\/strong><\/p>\n per load meter moved. An analyst has prepared the following flow and distance matrices: (weight: 35)<\/strong><\/p>\n Which layout minimizes the total distance loads are moved each week?<\/strong><\/p>\n A. X in I; Y in II; Z in III<\/strong><\/p>\n B. X in I; Z in II; Y in III<\/strong><\/p>\n C. Y in I; X in II; Z in III<\/strong><\/p>\n D. Z in I; X in II; Y in III<\/strong><\/p>\n E. Z in I; Y in II; X in III<\/strong><\/p>\n First we arrange the work flows from high to low as seen in the table below.<\/p>\n\n
\n
V\u00e6rdiforst\u00e5else i forretningsm\u00e6ssig sammenh\u00e6ng (Operation Managemenet)<\/h2>\n
![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-7.png\")
<\/p>\n
![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-8.png\")
<\/p>\n