\n ![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-2.png\")
\n<\/p>\n
\n Facebook\t\u2013\tStress\tog\tafh\u00e6ngighed\n<\/p>\n
\n EN\tRAPPORT\tAF:\n<\/p>\n
\n LINE\tBUCH\tCHRISTENSEN,\tANDREAS\tEJERSTED\tCHRISTENSEN,\tTHOMAS\tKRISTIAN\tMARGON\tVINTHER,\tL\u00c6RKE\tGULL\u00d8V\tLARSEN,\n<\/p>\n
\n OLIVER\tWITTWER,\tMADS\tLARSEN\tUNDERBJERG\tOG\tDANIEL\tBERG\tFABRICIUS\tLAURSEN\n<\/p>\n
<\/p>\n
\n GRUPPE\tB371\n<\/p>\n
\n ![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-159.jpeg\")
<\/p>\n
\n Indholdsfortegnelse\n<\/p>\n
Introduktion\t3\t<\/a>\n<\/p>\n Initierende viden\t5\t<\/a>\n<\/p>\n Sociale Medier\t5\t<\/a>\n<\/p>\n Facebook\t5\t<\/a>\n<\/p>\n Helbredsm\u00e6ssige konsekvenser\t9\t<\/a>\n<\/p>\n Afh\u00e6ngighed\t9\t<\/a>\n<\/p>\n Stress\t10\t<\/a>\n<\/p>\n Fear of missing out\t10\t<\/a>\n<\/p>\n Unders\u00f8gelse\t13\t<\/a>\n<\/p>\n Involvering i de sociale medier\t13\t<\/a>\n<\/p>\n Kommunikationsanalyse med henblik p\u00e5 funktioner\t14\t<\/a>\n<\/p>\n Brugergenereret indhold\t15\t<\/a>\n<\/p>\n Nem kommunikation\t16\t<\/a>\n<\/p>\n Delkonklusion\t17\t<\/a>\n<\/p>\n Effekten af sociale medier\t17\t<\/a>\n<\/p>\n Afh\u00e6ngighed og stress af Facebook\t17\t<\/a>\n<\/p>\n Negative effekter\t19\t<\/a>\n<\/p>\n Positive effekter\t20\t<\/a>\n<\/p>\n Delkonklusion\t20\t<\/a>\n<\/p>\n Stressfaktoren hos unge mennesker\t21\t<\/a>\n<\/p>\n Brug af sociale medier\t21\t<\/a>\n<\/p>\n Stress i samfundet\t22\t<\/a>\n<\/p>\n Praktisk stress\t22\t<\/a>\n<\/p>\n Socialt stress\t24\t<\/a>\n<\/p>\n Emotionel stress\t24\t<\/a>\n<\/p>\n Delkonklusion\t26\t<\/a>\n<\/p>\n Konklusion\t27\t<\/a>\n<\/p>\n Videre reflektering\t27\t<\/a>\n<\/p>\n Referenceliste\t29\t<\/a>\n<\/p>\n <\/strong>\n<\/p>\n <\/p>\n \n I takt med at teknologien er blevet en st\u00f8rre og st\u00f8rre del af vores hverdag, er vores afh\u00e6ngighed af de sociale medier blevet st\u00f8rre end nogensinde. En unders\u00f8gelse viser at 97 % af danske unge mellem 15 og 18 \u00e5r aktivt bruger mere end et socialt netv\u00e6rk (Statistik, It-anvendelse i befolkningen, tema brug af sociale medier 2016 2016). Eftersom smartphones er blevet integreret del af de flestes hverdag (Statistik, It-anvendelse i befolkningen 2017 2017), opst\u00e5r der er en social forventning om, at man som ung har en profil p\u00e5 de sociale medier. Denne profil er blevet et krav for at indg\u00e5 i en stor del af det sociale sammenhold, b\u00e5de indeni og udenfor den virtuelle verden. Derfor er det blevet en n\u00f8dvendighed altid at v\u00e6re tilg\u00e6ngelig p\u00e5 sit sociale netv\u00e6rk. Dette har resulteret i en stor stigning af antallet af timer brugt p\u00e5 de sociale medier. En bivirkning af det h\u00f8je forbrug er at det er sv\u00e6rt at koble af. Den manglende evne til at koble af er skyld i h\u00f8je niveauer af stress og endda afh\u00e6ngighed af de sociale medier blandt unge (S. V. Gr\u00f8n, Psykolog: Facebook-afh\u00e6ngighed kan give stress 2014).\n<\/p>\n <\/p>\n \n Derfor vil vi i dette projekt unders\u00f8ge, hvilken rolle Facebook spiller i unges dagligdag, og hvordan det p\u00e5virker deres stress- og afh\u00e6ngighedsniveauer. I den forbindelse har vi udarbejdet en r\u00e6kke problemstillinger, der kan bidrage til vores unders\u00f8gelse.\n<\/p>\n \n Den f\u00f8rste problemstilling er, hvorfor der er det store behov for at v\u00e6re involveret i de sociale medier hele tiden, ogs\u00e5 kaldt \u201cFear of missing out\u201d kommer fra. Dern\u00e6st vil vi kigge p\u00e5 effekten af det store forbrug af Facebook, og hvorvidt de er positive eller negative og af hvilken grund. Til slut vil vi komme ind p\u00e5, hvilken indflydelse de sociale medier har p\u00e5 stressfaktoren hos unge mennesker. Vi har valgt netop denne m\u00e5lgruppe, da det er de f\u00f8rste generationer, som er vokset op med teknologien og anvender den hyppigst (Correa, Hinsley og Zuniga 2010). Da de fleste i denne aldersgruppe er i gang med at tage lange og stressende uddannelser, kunne brugen af sociale medier potentielt v\u00e6re med til at \u00f8ge niveauet af stress (Statistik, It-anvendelse i befolkningen 2017 2017). Dette skyldes, at det er blevet s\u00e5 vigtigt at have sociale medier i dag, at hvis man ikke har det, eller ikke f\u00f8lger med, kan man blive udelukket. Hvis man bruger det for meget, vil det omvendt ogs\u00e5 give risiko for at \u00f8ge niveauet af stress. Derfor har denne aldersgruppe en risiko for problematisk brug af de sociale medier.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Ved at tilegne os viden om hvordan Facebook rent teknisk og kommunikativt er bygget op samt stress, afh\u00e6ngighed, unges vaner og adf\u00e6rd p\u00e5 de sociale medier og relationerne herimellem. Dette g\u00f8res ved hj\u00e6lp af videnskabelige unders\u00f8gelser og litteratur for at kunne tilg\u00e5 vores problemstillinger korrekt.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Vi vil i denne rapport komme ind p\u00e5 termet sociale medier, og fordi sociale medier er s\u00e5 bredt et omfang, har vi valgt fokusere p\u00e5 Facebook, da det er det sociale medie med allerflest brugere (Statista 2018). I forhold til sociale mediers p\u00e5virkning af samfundet har vi valgt at fokusere p\u00e5 stress og afh\u00e6ngighed.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Vi er f\u00f8rst n\u00f8dt til at definere de relevante begreber for at kunne analysere sociale mediers p\u00e5virkning p\u00e5 unge personer stressniveau. Dette afsnit vil derfor indeholde en redeg\u00f8relse af sociale medier med fokus p\u00e5 Facebook samt en redeg\u00f8relse af de helbredsm\u00e6ssige konsekvenser, dvs. stress og afh\u00e6ngighed. Heriblandt vil vi komme ind p\u00e5 begrebet Fear of Missing Out, idet det er meget relevant for vores emne.\n<\/p>\n \n Sociale medier er onlinev\u00e6rkt\u00f8jer og online-tjenester, hvor man kan dele informationer, som f.eks. tekst, billeder og videoer. I starten blev de sociale medier anvendt p\u00e5 sin personlige computer, men den teknologiske udvikling har gjort, at det i dag bliver mere anvendt p\u00e5 mobile enheder, f.eks. smartphones. P\u00e5 de sociale medier bliver der tit opgivet private informationer, der ellers ikke gives til fremmede mennesker. Mange v\u00e6lger at angive enten deres geografiske placering, f\u00f8dselsdato eller andre private informationer (Arrigo 2018).\n<\/p>\n <\/p>\n \n Ordet \u201csocial media\u201d blev foresl\u00e5et af Chris Shipley, som er medstifter af Guidewire Group. Hun beskriver de sociale medier, som v\u00e6rkt\u00f8jer, der benyttes til online kommunikation, deltagelse og samarbejde. Herp\u00e5 kan brugeren dele indhold som f.eks. oplysninger, ideer og skrive personlige beskeder. Dette er ogs\u00e5 vores definition af ordet sociale medier (Arrigo 2018).\n<\/p>\n <\/p>\n \n I en unders\u00f8gelse er der angivet nogle af de grunde til, at man er p\u00e5 de sociale medier. Det bliver blandt andet n\u00e6vnt, at det er for at holde sig opdateret med nyheder, den sociale omgangskreds og for at dele fotos og videoer med andre (Fokus 2016) <\/sup>(Statista – Most important social media usage reasons according to internet users worldwide as of 4th quarter 2017, by age group 2018). Sociale medier d\u00e6kker over mange ting f.eks. blogs, forums og wikis <\/sup>(Arrigo 2018). Det fremg\u00e5r i en unders\u00f8gelse fra juli 2018, at Facebook er det mest anvendte sociale medie, idet de har 2.196.000 aktive brugere. Youtube har 1.900.000 aktive brugere, WhatsApp har 1.500.000 aktive brugere og Facebook Messenger har 1.300.000 aktive brugere. Herefter ligger WeChat, Instagram, QQ, Qzone osv. (Statista.com 2018)\n<\/p>\n \n Facebook er et socialt medie, der bruges til at holde kontakt med hinanden. Facebook blev oprettet af Mark Zuckerberg p\u00e5 Harvard University, som et internt online-forum den 4. februar 2004, hvor de studerende kunne komme i kontakt med de medstuderende (A. A. Andersen, Faktalink 2018). Facebook har en mission om at give mennesker en mulighed for at bygge et f\u00e6llesskab og bringe verden t\u00e6ttere sammen. (Facebook, Facebook u.d.)\n<\/p>\n <\/p>\n \n Man kan bruge mediet til at opretholde og skabe kontakt med gamle bekendte. Dette g\u00f8res ved at oprette en personlig profil. Her kan man dele informationer om sig selv, s\u00e5som arbejdsplads, studie, forhold og andre personlige ting. Herefter kan man sende en venneanmodning til andre, som man kender eller gerne vil kende. Efterf\u00f8lgende kan man sl\u00e5 ting op p\u00e5 vedr\u00f8rendes Facebook v\u00e6g, skrive til dem personligt, prikke til dem m.m. Da Facebook blev lanceret i 2004 var lignende sociale medier begr\u00e6nset. En af de f\u00e5 store medier, man havde adgang til dengang, var MySpace. I dag er der flere lignende sociale medier tilg\u00e6ngelige, hvor man nu ogs\u00e5 kan bruge medier som f.eks. Snapchat, Instagram og Twitter m.m.\n<\/p>\n <\/p>\n \n <\/p>\n 1: Sk\u00e6rmbillede fra Facebook. Her ses det, hvor- dan man opretter en profil og hvilke oplysninger \t<\/em> man skal give. <\/em>\n<\/p>\n \n \n 2: Sk\u00e6rmbilledet fra Facebook. P\u00e5 billedet vises s\u00f8gefunktionen, og hvordan brugerne kan tilf\u00f8je samt filtrere personer.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Facebook er det mest kendte medie, og i 2017 rundede de to milliarder brugere, som er aktive m\u00e5nedligt. I december 2017 var der dagligt op til 1,4 milliarder brugere p\u00e5 det sociale medie. I Danmark benytter 65 % af danskerne dagligt Facebook, for at holde sig opdateret omkring nyheder samt hvad venner og familie foretager sig (A. A. Andersen, Faktalink 2018).\n<\/p>\n <\/p>\n \n I en unders\u00f8gelse lavet af Bulletin of Science, Technology & Society er det blevet unders\u00f8gt, hvilke grunde til elever, p\u00e5 et universitet, havde oprettet en Facebook profil. Af nedenst\u00e5ende tabel ses det, at 85 % af de adspurgte elever svarede ja til at de oprettet en profil p\u00e5 Facebook, fordi en ven havde anbefalet dem at g\u00f8re det.\n<\/p>\n \n 49 % svarede ja til, at det var fordi, at alle de kendte var p\u00e5 Facebook. 46 % svarede ja til, at det var fordi, det ville hj\u00e6lpe andre med at v\u00e6re i kontakt med dem, mens 18 % svarede ja til, at det var for at finde gamle venner (Anabel Quan-Haase 2010).\n<\/p>\n <\/p>\n \n \n 3 Denne tabel viser hvorfor studerende p\u00e5 det udspurgte universitet har valgt at oprette en Facebook profil. Tabellen er fra rapporten Uses and Gratifications of Social Media: A Comparison of Facebook and Instant Messaging\n<\/p>\n \n Facebook har gjort det muligt, at interagere med folk man kender ved f.eks. at skrive til folk, at lave opslag, oprette begivenheder og skabe sin egen personlige profil. Dette har v\u00e6ret med til at g\u00f8re\n<\/p>\n \n Facebook til det st\u00f8rste sociale medie den dag i dag. B\u00e5de indtjeningsm\u00e6ssigt og brugerm\u00e6ssigt har Facebook oplevet en betydelig fremgang hvert \u00e5r. Dog har Facebook ogs\u00e5 medf\u00f8rt nogle sociale problemer, s\u00e5som information overload<\/em> og self-image manipulation<\/em>, som bl.a. er et resultat af, at Facebook har f\u00e5et s\u00e5 stor indflydelse p\u00e5 vores hverdag (M. A. Flynn, CYBERPSYCHOLOGY, BEHAVIOR, AND SOCIAL NETWORKING 2016) (Ksenia Koroleva 2010).\n<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n \n Inden vi kan analysere, hvilken indflydelse sociale medier har hos stressfaktoren blandt unge mennesker, er vi f\u00f8rst n\u00f8dt til at definere stress samt afh\u00e6ngighed. Afh\u00e6ngighed og stress l\u00e6ner sig meget op ad hinanden, idet nogle former for afh\u00e6ngighed kan f\u00f8re til stress – og vice versa <\/sup>(S. V. Gr\u00f8n, Psykolog: Facebook-afh\u00e6ngighed kan give stress 2014) (greenhousetreatment u.d.). I dette afsnit vil vi se n\u00e6rmere p\u00e5 afh\u00e6ngighed ud fra et socialt perspektiv samt et fysiologisk perspektiv, hvor vi fokuserer p\u00e5 bel\u00f8nningscentret i hjernen. Vi vil derefter se n\u00e6rmere p\u00e5 den direkte sammenh\u00e6ng mellem afh\u00e6ngighed og sociale medier, dog med fokus p\u00e5 Facebook.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Afh\u00e6ngighed er her defineret som en fysisk eller psykisk trang til gentagne gange at g\u00f8re, tage eller bruge noget til en s\u00e5dan grad, at det kan have skadelige konsekvenser for \u00e9n selv <\/sup>(Australia 2016). N\u00e5r man er afh\u00e6ngig af noget, bliver hjernens bel\u00f8nningssystem uhensigtsm\u00e6ssigt aktiveret ved brug heraf, hvilket ses som en frigivelse af dopamin i hjernen <\/sup>(helpguide.org u.d.). Dopamin bliver ofte udl\u00f8st i forhold til forn\u00f8denheder. Det bliver derfor udl\u00f8st ved for eksempel mad og sex. Problemet med afh\u00e6ngighed opst\u00e5r derfor ofte n\u00e5r hjernen misfortolker ting, som vi burde have \u201clyst\u201d til, til i stedet for at v\u00e6re \u201cn\u00f8dt\u201d til <\/sup>(Robinson 2017). Dette medf\u00f8rer ogs\u00e5 at afh\u00e6ngige oplever abstinenssymptomer, lidt ligesom vi bliver sultne, n\u00e5r vi ikke har spist i et stykke tid.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Nogle forskere peger p\u00e5 at vores sociale situation spiller en v\u00e6sentlig rolle, i forhold til om vi bliver afh\u00e6ngige af ting. En Canadisk psykolog, Bruce Alexander, udarbejdede et studie baseret p\u00e5 mus, hvor han sammenlignede sit fors\u00f8g med tidligere fors\u00f8g med mus og afh\u00e6ngighed af stoffer. I de tidligere fors\u00f8g blev mus sat ind i en celle med en sk\u00e5l vand og en sk\u00e5l med kokain eller heroin i vandet. Musene drak n\u00e6sten allesammen af vandet med kokain og heroin og d\u00f8de f\u00f8r eller senere af en overdosis. Dette tyder alts\u00e5 p\u00e5 at stoffer medf\u00f8rer afh\u00e6ngighed. I Bruce Alexander\u2019s fors\u00f8g gjorde han det samme, blot hvor musene var omgivet af rigelige m\u00e6ngder ost, leget\u00f8j og mange andre mus. Her blev resultatet, at musene drak 75 % mindre vand med kokain og heroin i – og ingen af musene overdoserede <\/sup>(Robinson 2017). Dette belyser alts\u00e5 vigtigheden af ens milj\u00f8 samt sociale relationer i forhold til at blive afh\u00e6ngig.\n<\/p>\n <\/p>\n \n I en verden, hvor vi er online forbundet mere end nogensinde f\u00f8r ved bl.a. Facebook, burde man derfor regne med at vi har et bedre velv\u00e6re, og at vi har mindre tendens til at blive afh\u00e6ngige af ting. Den paradoksale problemstilling er dog, at en h\u00f8j grad af unge bliver afh\u00e6ngige af selv samme\n<\/p>\n \n funktion, som i princippet burde behj\u00e6lpe det, nemlig Facebook. Dette er sandsynligvis pga. at Facebook er designet til at g\u00f8re os afh\u00e6ngige, idet der er k\u00e6mpe \u00f8konomiske fordele forbundet hermed. Denne afh\u00e6ngighed har stor risiko for at medf\u00f8re stress p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de.\n<\/p>\n \n Stress er oftest defineret som en belastningstilstand af b\u00e5de krop og sind. En overbelastning fra de ressourcer, der er til r\u00e5dighed ikke altid syntes at r\u00e6kke til opgaven.\n<\/p>\n \n Ved en situation, der giver akut stress, udleder kroppen en stor dosis adrenalin, som er ment til at hj\u00e6lpe kredsl\u00f8bet, musklerne og hjertefrekvensen i kroppen til at bek\u00e6mpe uanset hvilken situation, der nu m\u00e5tte komme. Kortvarig stress er derfor ikke decideret et problem, for kroppen er udstyret til at kunne klare det. Denne positive effekt er dog kortvarig og kr\u00e6ver derfor, at kroppen slapper af igen efter et stykke tid. Forts\u00e6tter stressen i l\u00e6ngere tid, hj\u00e6lper adrenalinen alts\u00e5 ikke og det er her de negative sider af stressen begynder at vise sig.\n<\/p>\n <\/p>\n \n De f\u00f8rste tegn p\u00e5 stress kan v\u00e6re hovedpine, hukommelsesbesv\u00e6r, manglende lyst til ting man plejer at ville samt en f\u00f8lelse af ikke at kunne koncentrere sig. Disse er dog ikke eksklusive tegn p\u00e5 stress, men kan komme fra mange ting. Hvis de bliver ved l\u00e6ngere end almindeligt, kan det dog v\u00e6re et klart tegn p\u00e5, at kroppen har v\u00e6ret stresset for l\u00e6nge og begynder at vise de negative effekter, samt pr\u00f8ver at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5, at der er et problem. Mange af symptomerne p\u00e5 stress er dog delt med symptomerne p\u00e5 depression og det kan derfor v\u00e6re sv\u00e6rt at finde ud af om personer lider af stress eller af depression. En af de m\u00e5der sociale medier kan lede til stress p\u00e5, er ved Fear of Missing Out (psykiatrifonden.dk u.d.).\n<\/p>\n \n Fear of Missing Out, eller \u201dFoMO\u201d er et koncept, som f\u00f8rst blev defineret af Dan Herman, en amerikansk doktor, i \u00e5r 2000. FoMO eksisterer som et separat koncept til afh\u00e6ngigheden af de sociale medier. Der er dog en sammenh\u00e6ng imellem FoMO og afh\u00e6ngigheden af de sociale medier (Alt, Students\u2019 social media engagement and fear of missing out (FoMO) in a diverse classroom 2017).\n<\/p>\n <\/p>\n \n FoMO defineres som “a pervasive apprehension that others might be having rewarding experiences from which one is absent<\/em>” (Przybylski, et al. 2013), og eksisterer ogs\u00e5 uden for de sociale medier. F\u00e6nomenet ses ofte hos unge i vestlige samfund, og is\u00e6r hos personer p\u00e5 f\u00f8rste \u00e5r af et studie, hvor de lever for sig selv eller i et bof\u00e6llesskab (Milyavskaya, et al. 2018), da de netop skal til at etablere sig i samfundet, hvor der ikke er nogen til at tage beslutningerne for dem.\n<\/p>\n <\/p>\n \n En unders\u00f8gelse viser, at 15 % af en gruppe p\u00e5 304 personer, fortalte at de oplevede FoMO p\u00e5 ugentlig basis, hvor 35 % oplevede det en til tre gange om m\u00e5neden. Samtidig viste denne unders\u00f8gelse, at FoMO is\u00e6r opleves i forbindelse med begyndelsen p\u00e5 weekenden. (Milyavskaya, et al. 2018). Omgangskredsen bliver hurtigt en m\u00e5lestok for, hvad der er sp\u00e6ndende at lave – og dermed en markering af, at individets eget liv ikke er begivenhedsrigt p\u00e5 samme m\u00e5de (T. F.\n<\/p>\n \n Andersen, Syg af de sociale medier 2015) (T. F. Andersen, Fri os fra FOMO 2013).\n<\/p>\n <\/p>\n \n Vi ser FoMO p\u00e5virke individer i varierende grad. Vi ser bl.a. unge mennesker har en st\u00f8rre grad af frygt for at blive bed\u00f8mt negativt, hvilket i det lange l\u00f8b kan resultere i lavt selvv\u00e6rd (Casale, Rugai og Fioravanti 2018). Unders\u00f8gelser viser at FoMO skader unge menneskers akademiske evner, og da det netop er unge mennesker, som tidligere end hidtil, f\u00e5r adgang til de sociale medier, har de derfor st\u00f8rre risiko for at kunne blive p\u00e5virket af FoMO. Forringelsen af de akademiske evner hos unge mennesker, skaber en helt ny problematik, udover de psykologiske konsekvenser, som det h\u00f8je forbrug af sociale medier kan resultere i (Oberst, et al. 2017) (Alt, College students\u2019 academic motivation, media engagement and fear of missing out 2015).\n<\/p>\n <\/p>\n \n Det amerikanske konsulentbureau J. Walther Thompson Company udgav i 2012 forskning, der viste at 40 % af voksne under 35 \u00e5r i USA og Storbritannien havde tegn p\u00e5 FoMO.\n<\/p>\n \n Tanken om at g\u00e5 glip af oplevelser kan blive en bes\u00e6ttelse, som udvikler sig til et behov for at have kontrol over, hvad der sker p\u00e5 de sociale medier (T. F. Andersen, Fri os fra FOMO 2013). FoMO skaber en urolig, frav\u00e6rende og desorienteret tilv\u00e6relse (T. F. Andersen, Fri os fra FOMO 2013), da der et konstant er et behov for at f\u00f8lge med i, hvad der sker p\u00e5 sociale medier.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Den egentlige frygt for at g\u00e5 glip af et arrangement, en begivenhed eller bare f\u00f8lelsen af mindre kontakt med omgangskredsen, driver forbruget af de sociale medier hos mange unge (Beyens, Frison og Eggermont 2016). For mange er det blevet en vane at tjekke de forskellige sociale medier, og det bliver ofte gjort ubevidst (Meier, Reinecke og Meltzer 2016), men som professor Dorit Alt, (Alt, Students\u2019 social media engagement and fear of missing out (FoMO) in a diverse classroom 2017) forklarer, ser vi en sammenh\u00e6ng mellem SME (social media engagement) og FoMO. Alts\u00e5 stiger ens frygt for ikke at f\u00f8lge med p\u00e5 sociale medier i takt med ens forbrug af dem.\n<\/p>\n \n Baseret p\u00e5 dette kan vi korrelere FoMO og SME med negative personlige konsekvenser og problematisk anvendelse af de sociale medier. Disse konsekvenser rammer b\u00e5de individet selv i form at psykologiske problemer, men ogs\u00e5 samfundet med den nedsatte akademiske evne.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Vi ser konsekvenserne af FoMO ramme unge i st\u00f8rre eller mindre grad, men bestemte karakteristika kan g\u00f8re en person mere s\u00e5rbar over for ovenn\u00e6vnte negative konsekvenser. En unders\u00f8gelse viser, at udadvendte personer er mere tilb\u00f8jelige til at blive afh\u00e6ngige af sociale medier, da de har et stort socialt behov, som skal opfyldes. P\u00e5 den anden side er det h\u00f8je forbrug til mindre bekymring for udadvendte personer, da de f\u00f8ler sig hjemme i en social sammenh\u00e6ng. Dern\u00e6st ser vi bl.a. nerv\u00f8sitet og tilbageholdenhed, som en indikator for en person, der har h\u00f8j risiko for at blive afh\u00e6ngig af de sociale medier. Dette kan skyldes, at man er mere i kontrol p\u00e5 de sociale medier, da man kan selv v\u00e6lge, det indhold man l\u00e6gger op (Blackwell, et al. 2017).\n<\/p>\n <\/p>\n \n I dette afsnit vil vi komme n\u00e6rmere ind p\u00e5 vores problemstillinger, som vi har pr\u00e6senteret i vores introduktion. Her vil vi starte med at bruge Thorlacius\u2019 model til at analysere unges involvering i sociale medier med fokus p\u00e5 Facebook. Herefter vil vi analysere og diskutere de positive og negative effekter ved brugen af Facebook. Afslutningsvis vil vi analysere forskellige m\u00e5der sociale medier p\u00e5virker unges stressniveau.\n<\/p>\n \n I vores analyse af unges behov for at v\u00e6re involveret p\u00e5 de sociale medier, har vi valgt at tage udgangspunkt i Thorlacius\u2019 model. Vi valgte denne model, da den fokuserer p\u00e5 den visuelle og kommunikative tilgang til en platform. Vores prim\u00e6re fokus vil ligge p\u00e5 flow, handlinger og hvordan det f\u00e5r folk til at forblive en del af platformen.\n<\/p>\n \n \n 4: Ikke publiceret analyse model fra Tem Frank Andersens forl\u00e6sning d. 19\/09\/2018\n<\/p>\n \n (T. F. Andersen, Analysemodel 2018)\n<\/p>\n <\/p>\n \n I dette afsnit vil vi med hj\u00e6lp af en kommunikationsanalyse kigge p\u00e5 Facebooks flow-skabende funktionalitet.\n<\/p>\n <\/p>\n \n N\u00e5r man \u00e5bner Facebook i en browser, bliver man pr\u00e6senteret for nedenst\u00e5ende sektioner, som er tilpasset til den p\u00e5g\u00e6ldende bruger. Vi har valgt at farvekode siden i sektioner for at skabe et bedre overblik i gennem kommunikationsanalysen.\n<\/p>\n <\/p>\n \n \n 5: Sk\u00e6rmbillede fra Facebook.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Det f\u00f8rste brugeren ser p\u00e5 platformen er notifikationsfunktionen, som er placeret ved den r\u00f8de firkant i toppen af billedet. N\u00e5r man f\u00e5r en notifikation, bliver symbolerne hvide med en r\u00f8d markering, hvilket symboliserer antallet af notifikationer brugeren har f\u00e5et. Det r\u00f8de antal fungerer som et blikfang for brugeren. Derudover kan gestaltloven for figur og baggrund anvendes grundet den store farve og formm\u00e6ssige forskel i forgrund og baggrund. (Morrison u.d.) (Gamborg 2008) Notifikationerne er med til at lokke brugeren tilbage til platformen, da de oftest kommer fra andre brugere, men i visse tilf\u00e6lde bruger Facebook dem til at notificere om events, ting i n\u00e6rheden m.m.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Facebook \u00f8nsker at \u00f8ge interaktionstiden med platformen s\u00e5 meget som muligt, hvilket den fors\u00f8ger at g\u00f8re via brugerens feed (bl\u00e5 firkant), historier (gule firkant) samt f\u00f8dselsdage og events (pink firkant). I feedet vil der blive vist forskelligt indhold, der er afh\u00e6ngig af tidligere brugsvaner og omgangskredse.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Brugeren bliver ogs\u00e5 pr\u00e6senteret for muligheden for at interagere med venner og bekendte direkte (orange firkant). Facebook viser andre brugere, som er online samtidig med brugeren, s\u00e5 de har mulighed for at chatte sammen. Denne funktionalitet og \u00e6stetik er implementeret over hele platformen for at skabe genkendelighed og den fatiske funktion – i denne sammenh\u00e6ng den r\u00f8de tr\u00e5d (Thorlacius, Visuel Kommunikation p\u00e5 websites 2002).\n<\/p>\n \n \n Like-knappen fungerer som Facebooks m\u00e5de at vise sin positive reaktion for brugeren. N\u00e5r en bruger \u2018liker\u2019 et opslag, bliver det delt med hele dens omgangskreds. I takt med Facebooks stigende popularitet er like-funktionen g\u00e5et fra at v\u00e6re et symbol til et socialt-f\u00e6nomen, som nu ogs\u00e5 bruges uden for sociale \t6: Like knap fra <\/em>\n<\/p>\n \n medier (Veikko og Lonkila 2015). \tFacebook <\/sup><\/em>\n<\/p>\n \n Udover Facebooks \u00f8nske om at brugeren tager imod indhold, \u00f8nsker de ogs\u00e5 at brugeren producerer indhold. Dette ses i mulighederne for at lave opslag (gr\u00f8n firkant) og historier (gul firkant).\n<\/p>\n \n Der findes to overordnede m\u00e5der at producere indhold p\u00e5 Facebook. Den ene m\u00e5de er ved at lave et opslag, dele et opslag eller l\u00e6gge billeder ind p\u00e5 sin profil. Dette vil blive vist i feedet hos dine venner, hvor de vil have mulighed for at like og kommentere p\u00e5 det. Stiller vi denne kommunikationstype op i forhold til Jens F. Jensens fire interaktive kommunikationsm\u00f8nstre (Thorlacius, Visuel kommunikation p\u00e5 websites 2002), ser vi opslag p\u00e5 Facebook som en konversation, da kommunikationstypen er flervejs, og andre brugere kan interagere med opslaget.\n<\/p>\n <\/p>\n \n N\u00e5r man skaber sit eget opslag, eller deler andres, er det en m\u00e5de at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 sig selv og fange andres interesse. Form\u00e5let med dette kan v\u00e6re at skabe en online identitet, som folk synes er interessant og sp\u00e6ndende – en som de vil have lyst til at interagere med. Identiteten stemmer ikke n\u00f8dvendigvis overens med brugerens offline identitet. Bruddet mellem identiteterne kan skabe et urealistisk billede af brugeren som person. Dette billede kan v\u00e6re med til at forvr\u00e6nge de sociale forventninger for omgangskredsen, hvilket, som tidligere n\u00e6vnt, kan resultere i nedsat selvv\u00e6rd.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Interaktionerne er en mere indirekte m\u00e5de at skabe en online identitet p\u00e5, da brugeren nemt og hurtigt kan vise sine interesser. Med udgangspunkt i Jens F. Jensens model for kommunikationsm\u00f8nstre ser vi likes som en konsultation, da indholdet er produceret af en bruger, men ikke l\u00e6gger op til flervejs respons. Ved kommunikation gennem kommentarer er det muligt at m\u00e5lrette beskeden ved brug af et \u201ctag\u201d til en bestemt person eller gruppe. Tagget vil blive vist i feedet i de forskellige personers omgangskredse, hvor det ogs\u00e5 vil v\u00e6re muligt for dem at deltage i interaktionen. Her ses kommentaren med et tag som en m\u00e5de at indbyde til flervejskommunikation.\n<\/p>\n \n Denne kommunikationstype klassificeres som en konversation i Jens F. Jensens model.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Facebooks algoritmer bestemmer indholdet i feedet baseret p\u00e5 tidligere interaktioner, som f.eks. at like en side og skrive kommentarer. P\u00e5 den m\u00e5de bliver brugerens feed mere personligt. (Lazer 2015) Dette overv\u00e6ld af information g\u00f8r, at brugeren kan have sv\u00e6rt ved at forholde sig, til hvad der sker p\u00e5 de sociale medier, hvilket kan f\u00f8re til FoMO. FoMO skaber, som n\u00e6vnt, et stort behov for at f\u00f8lge med. Det er her Facebooks lette tilg\u00e6ngelighed og lokkende notifikationer, g\u00f8r det til den ideelle platform for at opfylde dette behov.\n<\/p>\n \n Oftest ses FoMO hos unge mennesker, som netop bruger Facebook i deres prim\u00e6re kommunikation med venner og bekendte. Det er n\u00f8dvendigt at have en profil p\u00e5 mediet for at kunne f\u00f8lge med i grupper og events. Hvis de skal til at etablere nye kontakter, ved f.eks. en flytning, nyt studie m.m., vil kontakten hyppigst foreg\u00e5 via Facebook. Platformen er en nem m\u00e5de at skabe kontakt til folk, da kontakten hurtigt kan oprettes ved at sende en venneanmodning. Dette opfordrer til yderligere kommunikation via Facebook, og dermed forts\u00e6tter man kommunikationen her i stedet for at rykke\n<\/p>\n \n den til et andet medie.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Facebook har skabt sin egen instant-messaging applikation, \u201cMessenger\u201d, som kan bruges p\u00e5 alle enheder. Messenger giver brugerne mulighed for at kommunikere med hinanden privat eller i form af gruppesamtaler. En af kommunikationsmulighederne for brugeren er reaktioner, som giver en mere nuanceret mulighed for at vise samtalepartneren, hvad brugeren f\u00f8ler. Disse reaktionstyper fungerer universelt for hele platformen, alts\u00e5 b\u00e5de p\u00e5 Facebook og via deres Messenger-applikation. Det er denne kontinuitet, der g\u00f8r at b\u00e5de Facebook og Messengerapplikationen, er et velkendt forum.\n<\/p>\n \n I vores eksempel p\u00e5 en messenger-samtale ser vi den fatiske kommunikation finde sted i beskeder som: \u201cTjek\u201d og i likereaktionerne (lilla firkant).\n<\/p>\n \n 7: Sk\u00e6rmbillede af Messenger-samtale. <\/em>\n<\/p>\n \n Facebook udbyder en masse muligheder for at skabe et socialt netv\u00e6rk ved f.eks. events. Ved events kan brugeren deltage eller vise interesse, hvor brugerens deltagelse vil blive vist p\u00e5 venner og bekendtes feeds. Her vil de have muligheden for at tage stilling til, om eventet er i deres interesse. P\u00e5 den m\u00e5de vil informationen blive delt i mange forskellige sociale netv\u00e6rk og give anledning til nye bekendtskaber.\n<\/p>\n \n Her er Facebook et godt redskab, da det opfordrer til at skabe nye kontakter, men da det kombineres med andre informationer p\u00e5 feedet, giver det et overv\u00e6ld af input, som for brugeren hurtigt kan blive uoverskueligt.\n<\/p>\n \n Facebook er et medie med rigtig mange muligheder, som hurtigt kan blive overv\u00e6ldende at finde rundt i. De mange muligheder har skabt et konstant flow af kommunikation mellem brugere, som giver brugerne en trang til at tilg\u00e5 platformen igen og igen for at f\u00f8lge med. Vi har inddelt kommunikationen i to typer, den ene type er direkte selviscenes\u00e6ttende og findes i opslag, billeder\n<\/p>\n \n m.m. Den anden type findes i likes og kommentarer, denne type er indirekte selviscenes\u00e6ttende. Vi har anvendt relevante sektioner i Thorlacius\u2019 model for at kunne analysere Facebooks vigtigste funktioner ift. vores problemstilling.\n<\/p>\n \n Anvendelsen af de sociale medier har forskellige p\u00e5virkninger p\u00e5 unge mennesker. Det er observeret, at sociale medier er blevet brugt til at g\u00f8re visse aspekter af social kontakt lettere, ved at man skal g\u00f8re en mindre indsats for at v\u00e6re i kontakt med hinanden. Samtidig er der ogs\u00e5 opst\u00e5et en r\u00e6kke negative effekter, ved at man kan blive for tilv\u00e6nnet til det. Vi starter med at kigge p\u00e5 de negative effekter.\n<\/p>\n \n En negativ effekt af de sociale medier er, at flere tildeler sig en afh\u00e6ngighed til konstant at v\u00e6re p\u00e5, samt at holde sig opdateret med hvad venner og familie foretager sig (FoMO). Dette giver en negativ effekt, idet de unge ikke l\u00e6rer, det de skal, og derfor kan risikere at komme bagud i uddannelsen.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Muligheden for at give likes og kommentarer g\u00f8r mange unge afh\u00e6ngige, da de g\u00e5r op i hvor mange, der synes deres opslag er sp\u00e6ndende. Anvendelse af Facebook kan udl\u00f8se hjernestoffet dopamin, som er et bel\u00f8nningsstof, der producerer positive f\u00f8lelser. Den f\u00f8lelse f\u00e5r nogle unge, n\u00e5r de f\u00e5r likes eller kommentarer, da hjernen bel\u00f8nner dette (Bild 2014). Dette er grunden til, at nogle unge er afh\u00e6ngige af at konstant skulle tjekke de sociale medier, for bl.a. at tjekke antallet af likes p\u00e5 det de for nylig har delt. P\u00e5 baggrund af dette kan den store opm\u00e6rksomhed p\u00e5 likes forringe selvv\u00e6rdet (Phuset u.d.). Det kan ske, hvis de unge har en forventning om at f\u00e5 et bestemt antal likes, og de s\u00e5 f\u00e5r et lavere antal end deres forventning. N\u00e5r man har lagt noget op p\u00e5 Facebook, tjekker man oftere for at se, hvor mange likes og kommentarer man har f\u00e5et.\n<\/p>\n <\/p>\n \n De ovenn\u00e6vnte negative effekter kan ydermere medf\u00f8re at mange af de unge, der er afh\u00e6ngige af de sociale medier, udvikler stress (Damsgaard, Videnskab.dk 2017).\n<\/p>\n \n Der er foretaget en unders\u00f8gelse (se nedenst\u00e5ende figur), hvor man i Norge, Sverige, Danmark og Finland har unders\u00f8gt om det giver stress, hvis det man deler p\u00e5 sociale medier f\u00e5r f\u00e5 eller ingen likes. Deltagerne er delt op i to aldersgrupper, den f\u00f8rste er fra 16 til 24 \u00e5r og den anden er fra 25 til 40 \u00e5r (Statista 2017). Det ses, at den yngre gruppe bliver p\u00e5virket mere end den \u00e6ldre i de fire unders\u00f8gte lande.\n<\/p>\n \n \n 8: Denne figur viser om mennesker f\u00e5r stress af at f\u00e5 likes eller ingen p\u00e5 sociale medier. Figuren er fra Statista.\n<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n \n En unders\u00f8gelse i USA har kigget p\u00e5 stressniveauet hos mennesker, som har profiler p\u00e5 de sociale medier, og dem som ikke har. Hvis man sammenligner de to diagrammer ses det tydeligt, at de, som er p\u00e5 de sociale medier har et h\u00f8jere stressniveau, end dem, som ikke er p\u00e5 de sociale medier. Af dem, som er p\u00e5 sociale medier, er der flere der enten f\u00f8ler sig lidt stresset, f\u00f8ler sig meget stress og der er f\u00e6rre, som overhovedet ikke f\u00f8ler sig stresset (Huffpost.com 2013).\n<\/p>\n <\/p>\n \n 9 Figurerne viser hvor mange der f\u00f8ler sig stresset, af dem som har sociale medier og dem som ikke har. Figurerne er fra Huffpost.\n<\/p>\n \n En af de sociale medier, hvor man har oplevet b\u00e5de positive og negative effekter, er Facebook. Eftersom Facebook er blevet mere og mere popul\u00e6rt henover \u00e5rene, er der ogs\u00e5 opst\u00e5et en r\u00e6kke problemer med det. En af disse problemer er bl.a. information-overload, og bliver beskrevet som: \u2018\u2019Growing quantity and increasingly poor quality of information on the Newsfeed may interfere with the hedonic experience of users resulting in frustration and dissatisfaction. In the long run, such xdevelopments threaten to undermine sustainability of the platform\u2019\u2019 (G\u00fcnther 2010). Dette er et problem, der kan opst\u00e5 p\u00e5 mange sociale medier, men i Facebooks tilf\u00e6lde opst\u00e5r det bl.a. af at have for mange venner. Hver ven kan skrive deres egne meninger eller dele nyhedsstykker fra andre sider. N\u00e5r man bliver udsat for s\u00e5 mange informationer og meninger, f\u00e5r man en tendens til at ignorere dem, eller man f\u00e5r det sv\u00e6rt ved at identificere den egentlige relevante information.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Endnu et relevant problem, der er opst\u00e5et p\u00e5 grund af Facebook, er self-image manipulation<\/em>. Dette problem er opst\u00e5et af, at man p\u00e5 Facebook kan udstille sit liv til at v\u00e6re perfekt gennem billeder og sociale opdateringer. Andre vil se, hvordan det g\u00e5r med personens liv og kan f\u00f8le, at ens eget liv ikke er lige s\u00e5 sp\u00e6ndende eller tilfredsstillende. Dette kan medf\u00f8re lavt selvv\u00e6rd og i v\u00e6rste tilf\u00e6lde stress. Lignende kan dem, som f\u00e5r deres eget liv til at fremst\u00e5 bedre, opleve problemer, da de kan skabe en form for afh\u00e6ngighed, grundet at ens liv konstant skal fremst\u00e5 \u201dperfekt\u201d (M. A. Flynn, The\n<\/p>\n \n Effects of Profile Pictures and Friends\u2019 Comments on Social Network Site Users\u2019 Body Image and Adherence to the Norm 2016).\n<\/p>\n \n Hvis man derimod ser p\u00e5 nogle af de positive effekter ved sociale medier, kan man se p\u00e5 hvor let det er blevet at v\u00e6re i kontakt med sine venner, finde gamle venner og interagere med andre mennesker p\u00e5 internettet. Alt man skal g\u00f8re er at logge p\u00e5 sit sociale medie, og s\u00e5 kan man v\u00e6re i konstant kontakt med sit netv\u00e6rk. Man kan ogs\u00e5 se p\u00e5, hvor let tilg\u00e6ngelig information er blevet pga. sociale medier. Alt hvad der sker rundt omkring i verden kan blive delt og vist med det samme. Ligeledes er det blevet lettere at skabe opm\u00e6rksomhed om f.eks. global opvarmning eller regnskove, der bliver f\u00e6ldet. Hvis der sker noget bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt i verdenen, vil det n\u00e6sten \u00f8jeblikkeligt v\u00e6re p\u00e5 de sociale medier.\n<\/p>\n \n Underholdning er ogs\u00e5 en ting, der er blevet nemmere at f\u00e5 adgang til. P\u00e5 Facebook er der mulighed for at spille et bredt sortiment af spil, som f.eks. Tetris, Pool eller Poker. Hvis man keder sig, kan man altid opdatere sin Facebook, hvor der konstant vil v\u00e6re nye informationer. Virksomheder har ogs\u00e5 oplevet positive ting ved sociale medier. Det har aldrig v\u00e6ret lettere at promovere deres sider og produkter, da alt de skal g\u00f8re er at betale for et reklamespot p\u00e5 Facebook, s\u00e5 vil adskillige folk se det op til flere gange p\u00e5 en dag (Sharma 2018) (S\u00f8rensen 2014).\n<\/p>\n \n Ud fra denne analyse kan vi konkludere, at der findes flere negative effekter ved at anvende Facebook, end der er positive effekter ved det. De positive effekter ligger i, at det er blevet nemmere at holde kontakt med venner, v\u00e6re underholdt, adgang til let tilg\u00e6ngelig information og promovering for virksomhederne. De negative sider ligger i, at nogle konstant har brug for at holde sig opdateret (FoMO), nogle er afh\u00e6ngige af likes og kommentarer p\u00e5 deres opslag, da de ser dette som en form for bel\u00f8nning. Disse to ting er med til, at dem som er afh\u00e6ngige af sociale medier udvikler stress, som er udbredt blandt unge mennesker. Information overload<\/em> er ogs\u00e5 en ting, der er opst\u00e5et med det \u00f8get brug af sociale medier. Her mindskes brugernes evne til at udskille de faktisk relevante informationer fra de irrelevante, da der er s\u00e5 meget information hele tiden. Ligeledes er self-image manipulation<\/em> opst\u00e5et, hvor folk f\u00e5r deres liv til at fremst\u00e5 bedre end det egentlig er, hvilket g\u00e5r ud over andre mennesker, og dem, som selv g\u00f8r det. Disse negative effekter er med til at p\u00e5virke stressfaktoren hos unge mennesker.\n<\/p>\n \n Facebook fylder en stor del af hverdagen for unge mennesker. Blandt unge med mange venner er det et godt v\u00e6rkt\u00f8j til at holde styr p\u00e5 hvem, hvad og hvor. P\u00e5 den m\u00e5de kan man hele tiden v\u00e6re i kontakt med sine venner og omverdenen, holde sig opdateret omkring ens venners aktiviteter, og hvor de befinder sig.\n<\/p>\n \n 10: Tabel fra Danmarks Statistik – Brug af online sociale netv\u00e6rkstjenester blandt den danske befolkning. <\/em>\n<\/p>\n <\/p>\n \n If\u00f8lge en unders\u00f8gelse fra Danmarks statistik (Befolkningens brug af internet 2010) benyttede 92 % af unge mellem 16-19 \u00e5r mindst en social netv\u00e6rkstjeneste, jf. ovenst\u00e5ende tabel. I \u00e5r 2016 steg tallet til 97 % i alderen 15-18 \u00e5r (IT anvendelse i befolkningen, tema brug af sociale medier 2016). Det vil alts\u00e5 sige, at der har v\u00e6ret en stigning i antallet af unge, som benytter sig af sociale netv\u00e6rkstjenester. En anden n\u00e6vnev\u00e6rdig konklusion p\u00e5 dette er ogs\u00e5, at det kun er 3 % af de unge, der endnu ikke benytter sig af en social netv\u00e6rkstjeneste. Dette tyder alts\u00e5 p\u00e5, at de sociale medier fylder en st\u00f8rre og st\u00f8rre del i de unges liv.\n<\/p>\n \n If\u00f8lge en analyse fra Sundhedsstyrelsen har andelen med h\u00f8jt stressniveau blandt danskere v\u00e6ret generelt stigende siden 2010, jf. nedenst\u00e5ende figur (Danskernes sundhed – Den nationale sundhedsprofil 2017).\n<\/p>\n \n \n Dette ses is\u00e6r blandt unge mennesker, som ogs\u00e5 er de st\u00f8rste forbrugere af sociale medier. P\u00e5 baggrund af figuren kan vi ogs\u00e5 konkludere, at \u00e6ldre mennesker generelt har haft et mindre stressniveau end tidligere. Det er desuden n\u00e6vnev\u00e6rdigt, at de er den eneste gruppe i denne unders\u00f8gelse, der har haft et mindre stressniveau end tidligere. De er ogs\u00e5 generelt den aldersgruppe, der mindst bruger sociale medier. Der er alts\u00e5 et umiddelbart tegn p\u00e5 at personer, som benytter sociale medier meget, ogs\u00e5 generelt har et h\u00f8jere stressniveau. Der er selvf\u00f8lgelig en lang r\u00e6kke faktorer, der p\u00e5virker stressniveauet blandt danskere, men det stigende brug af sociale medier har med stor sandsynlighed en indflydelse p\u00e5 dette \u00f8gede stressniveau.\n<\/p>\n <\/p>\n \n I de f\u00f8lgende afsnit vil vi kigge n\u00e6rmere p\u00e5, hvordan sociale medier kan p\u00e5virke stressfaktoren hos de unge mennesker. Dette vil tage udgangspunkt i forskellige m\u00e5der de sociale medier p\u00e5virker dem p\u00e5, best\u00e5ende af et praktisk, emotionelt og socialt perspektiv (S. V. Gr\u00f8n 2014).\n<\/p>\n \n Rent praktisk p\u00e5virker sociale medier os p\u00e5 den m\u00e5de, at de er utroligt tidskr\u00e6vende. Facebook er utrolig veludviklet til at f\u00e5 folk til at benytte det s\u00e5 meget som muligt, ved f.eks. at give notifikationer om en masse ting, der g\u00f8r at man bliver p\u00e5 hjemmesiden i l\u00e6ngere tid. Dette kan medvirke til at folk bruger Facebook for meget, og derfor n\u00e5r de ikke de ting, som de skulle n\u00e5.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5, hvordan et socialt medie kan v\u00e6re s\u00e5 sv\u00e6rt at koble fra, s\u00e5 man ikke n\u00e5r de ting, man i virkeligheden skulle n\u00e5. Facebook har af \u00f8konomiske \u00e5rsager en r\u00e6kke \u201cfunktioner\u201d, der er udarbejdet for at beholde folk p\u00e5 hjemmesiden s\u00e5 l\u00e6nge som muligt. Dette indeb\u00e6rer blandt andet notifikationer, events, videoer, kommunikation osv.\n<\/p>\n <\/p>\n \n \n 11: Sk\u00e6rmbillede fra Facebook\n<\/p>\n \n P\u00e5 billedet ovenfor ses det, at n\u00e5r man ser videoer p\u00e5 Facebook, har de blandt andet f\u00e5et en ny \u201cautoplay\u201d funktion som g\u00f8r, at Facebook automatisk afspiller en ny video, n\u00e5r du er f\u00e6rdig med at se en anden. Denne nye video er h\u00f8jst sandsynligt valgt af Facebook\u2019s algoritmer ud fra hvilke videoer, der f\u00f8r har f\u00e5et dig til at bruge en masse tid p\u00e5 Facebook. N\u00e5r Facebook automatisk viser dig noget sp\u00e6ndende om nogle emner, som du interesserer dig for, kan det blive utrolig sv\u00e6rt at f\u00e5 lukket Facebook ned – selvom du egentligt gerne ville.\n<\/p>\n <\/p>\n \n I filmen \u201cDigital Nation\u201d <\/sup>(Dretzin 2010) fra 2010 bliver flere forskellige studerende fra Massachussets Institute of Technology interviewet omkring deres brug af sociale medier. De beretter om, at sociale medier fylder mere og mere i deres hverdag, og at det er med til at forstyrre deres studier. En ung mand fra Massachussets Institute of Technology forklarer, hvordan han oplever, at det er sv\u00e6rt at koble fra Facebook, n\u00e5r han skal til at studere. Hans opgaver kom til at mangle en r\u00f8d tr\u00e5d, idet han ofte satte skrivningen p\u00e5 pause for at tjekke sin mobil. Derved kom opgaven til at best\u00e5 af gode enkeltst\u00e5ende afsnit, der dog manglede en r\u00f8d tr\u00e5d. Dette giver et praktisk stress, fordi han bliver distraheret af notifikationer p\u00e5 Facebook, som kan skade hans opgave. Opgaven kan derfor blive udsat og kommer derfor til at tage l\u00e6ngere tid. I et presset studieliv kan dette v\u00e6re med til at \u00f8ge ens stressniveau.\n<\/p>\n \n Den sociale del af stress l\u00e6ner sig meget op ad FoMO, som vi tidligere har v\u00e6ret omkring i rapporten. Social stress er nemlig, n\u00e5r du tjekker din mobil, fordi du er bange for at g\u00e5 glip af nogle informationer. Dette er dog hovedsageligt relevant hos unge mennesker. Det kunne f.eks. v\u00e6re at man tjekker sin mobil dagen efter en fest, for at se om der er noget interessant eller sp\u00e6ndende, som man er g\u00e5et glip af. Det er derfor en generel vigtig ting for unge mennesker, at f\u00f8le sig up-todate med de informationer, som de mener er relevante\/sjove for dem. Stressen opst\u00e5r n\u00e5r man konstant\/uhensigtsm\u00e6ssigt har en trang til at tjekke sin mobil for ofte. (Damsgaard, videnskab.dk 2017) Dette bevirker sandsynligvis, at unge mennesker generelt har et h\u00f8jere stressniveau end resten af befolkningen, jf. figur fra afsnit: \u201cStress i samfundet\u201d, idet denne aldersgruppe er de st\u00f8rste forbrugere af sociale medier.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Professor Eric Vanman fra Queensland universitet har lavet en unders\u00f8gelse, hvor han m\u00e5lte to grupper af Facebook brugeres stressniveau samt generelle velv\u00e6re. Den ene gruppe skulle forts\u00e6tte med at bruge Facebook som normalt, og den anden skulle tage fem dages pause. Unders\u00f8gelsen viste, at brugerne, der tog en fem dages pause havde mindre af stresshormonet cortisol efter pausen. Det vil alts\u00e5 sige at denne gruppe blev m\u00e5lt til at v\u00e6re mindre stressede. Dog blev deres velv\u00e6re ogs\u00e5 m\u00e5lt. Her fandt Eric Vanman ud af, at denne gruppe mennesker havde et generelt lavere velv\u00e6re. Dette lavere velv\u00e6re skyldes prim\u00e6rt FoMO, idet de var bange for at g\u00e5 glip af noget vigtigt. Denne FoMO kan efter l\u00e6ngere tid lede til stress. Det vil alts\u00e5 sige at l\u00f8sningen p\u00e5 stressproblemet er relativt komplekst, idet en fem dages pause b\u00e5de har haft positive og negative f\u00f8lger (Sandoiu 2018).\n<\/p>\n \n Den emotionelle stress tager udgangspunkt i, at man lader ens f\u00f8lelser styre sin stress. Det betyder, at man hele tiden er styret af anerkendelse p\u00e5 de sociale medier. \u201cF\u00e5r man nok likes?\u201d, \u201cF\u00e5r man nok delinger?\u201d, \u201cF\u00e5r man nok rosende kommentarer?\u201d er alle faktorer som p\u00e5virker ens emotionelle stressniveau. Den emotionelle stress kan relateres til det, at v\u00e6re afh\u00e6ngig af noget. Hvis man f.eks.\n<\/p>\n \n tager udgangspunkt i det at v\u00e6re afh\u00e6ngig af alkohol, g\u00f8r det samme sig g\u00e6ldende hos den emotionelle stress; mere vil have mere. For n\u00e5r man f\u00f8rst har oplevet at f\u00e5 anerkendelse p\u00e5 de sociale medier, vil man have det igen og igen. N\u00e5r man har postet en statusopdatering eller uploadet et billede p\u00e5 sociale medier og f\u00e5et positiv respons en gang, s\u00e5 oplever man en form for tilfredshed eller ligefrem lykke. N\u00e5r man s\u00e5 poster et nyt billede eller en ny statusopdatering, s\u00e5 hungrer man efter den samme tilfredshed, som man gjorde p\u00e5 det tidligere opslag. Den emotionelle stress kan alts\u00e5 til dels sammenlignes med narkomanen, der skal have sit \u201cfix\u201d, da den der lider af emotionelt stress, hele tiden har behov for et nyt \u201dfix\u201d i form af anerkendelse p\u00e5 de sociale medier.\n<\/p>\n \n I en artikel fra Jyllands-Posten udgivet d. 22.08.2018 (Jyllandsposten 2018) , bliver det, p\u00e5 baggrund af en omfattende unders\u00f8gelse udarbejdet af Undervisningsministeriet, beskrevet hvordan unge teenagepiger oplever stress pga. sociale medier.\n<\/p>\n <\/p>\n \n \u201dDet er ogs\u00e5 s\u00e6rligt denne gruppe, der oplever et pres i forbindelse med at v\u00e6re p\u00e5 de sociale medier, skriver Undervisningsministeriet. Det skyldes, forklarer unders\u00f8gelsen, at pigerne g\u00e5r meget op i likes: De er bange for at g\u00e5 glip af noget, og mange er online efter klokken 22.<\/em>\u201d\n<\/p>\n <\/p>\n \n Dette er et godt eksempel p\u00e5 den emotionelle stress; nemlig at teenagepigerne f\u00f8ler sig presset pga. likes, alts\u00e5 den her form for anerkendelse p\u00e5 de sociale medier.\n<\/p>\n <\/p>\n \n I en anden artikel fra Politiken udgivet d. 06.03.2018 (Politiken 2018) , bliver der igen kastet lys p\u00e5 teenagepigernes brug af sociale medier, og hvordan det p\u00e5virker dem psykisk, med baggrund i en unders\u00f8gelse udarbejdet af \u201dDen Nationale Sundhedsprofil\u201d, hvor mere end 160.000 danskere deltog.\n<\/p>\n <\/p>\n \n \u201dHer fremg\u00e5r det, at hver tiende vurderer, at de har et ‘mentalt d\u00e5rligt helbred’. S\u00e6rligt de unge kvinder oplever, at de har ondt i sj\u00e6len. I aldersgruppen 16 til 24 \u00e5r angiver n\u00e6sten dobbelt s\u00e5 mange kvinder som m\u00e6nd – 23,3 procent mod 12,9 – at de har det d\u00e5rligt. For kvinderne er det en stigning p\u00e5 8 procentpoint siden 2010, mens det for m\u00e6ndene er steget med 4,6. Noget af det, der ligger bag er forventningspres p\u00e5 hjemmefronten, i skolen og p\u00e5 arbejdet, p\u00e5peger Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden. Men s\u00e6rligt n\u00e6vner hun presset fra sociale medier. \u00bbUnge mere komplekse end de glansbilleder, der bliver fremstillet p\u00e5 de sociale medier\u00ab, siger formanden. Hun kalder det en \u00bb\u00e6rgerlig tendens\u00ab. \u00bbTanken om, at det er godt nok at v\u00e6re lige s\u00e5 gennemsnitlig, som de fleste af os andre er, er lidt forsvundet\u00ab<\/em>, siger hun.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Her bliver det alts\u00e5 igen beskrevet, hvordan det at unge piger viser sig godt frem p\u00e5 de sociale medier, ved at fremstille glansbilleder af dem selv, fylder s\u00e5 meget at de, if\u00f8lge unders\u00f8gelsen, har f\u00e5et det d\u00e5rligere mentalt end tilbage i 2010. Dette er ogs\u00e5 et eksempel p\u00e5 den emotionelle stress, da det at skulle leve op til et glansbillede p\u00e5 de sociale medier, har en indflydelse p\u00e5 det mentale helbred hos deltagerne i unders\u00f8gelsen.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Hvis man kigger tilbage p\u00e5 \u201dFigur 2.3.1\u201d fra afsnittet \u201dStress i samfundet\u201d tidligere i rapporten, g\u00e5r den samme tendens igen, som er beskrevet i de to artikler ovenfor; nemlig at unge piger er blevet mere stressede med \u00e5rene, da de f\u00f8ler, at de skal leve op til noget p\u00e5 de sociale medier og p\u00e5 den m\u00e5de opn\u00e5 anerkendelse. Her ses det nemlig igen, hvordan at stressniveauet, hos is\u00e6r unge kvinder i alderen 16 til 24 \u00e5r, er steget i perioden 2010 til 2017. Helt overordnet ses det ogs\u00e5 at stressniveauet hos unge piger, generelt er meget h\u00f8jere end hos unge m\u00e6nd. Dette peger alts\u00e5 p\u00e5, at bl.a. den emotionelle stress har v\u00e6ret med til at \u00f8ge stressniveauet hos de unge fra 2010 til 2017.\n<\/p>\n \n Brugen af sociale medier har en indflydelse p\u00e5 stressfaktoren hos unge mennesker. Is\u00e6r unge piger bliver ramt af de forskellige stressfaktorer, som sociale medier udg\u00f8r. M\u00e6nd bliver ogs\u00e5 ramt, men i en mindre grad. B\u00e5de det praktiske, emotionelle og sociale perspektiv af stress grundet sociale medier, har en indflydelse i unges stressniveau. Is\u00e6r det emotionelle og sociale perspektiv spiller en stor rolle i unges stressniveau. Dette skyldes bl.a. trangen til at fremst\u00e5 p\u00e5 den bedst mulige m\u00e5de p\u00e5 de sociale medier, samt frygten for at g\u00e5 glip af noget vigtigt. Det praktiske perspektiv spiller en mindre men betydelig rolle, idet unge bliver forstyrret af sociale medier, hvilket bl.a. g\u00f8r det sv\u00e6rere at fokusere.\n<\/p>\n \n Vi har anvendt en funktionsanalyse til at identificere de funktioner, som Facebook anvender til at skabe et konstant flow af kommunikation mellem dets brugere. Dette overv\u00e6ld af information skaber en trang til konstant at tilg\u00e5 platformen for at kunne f\u00f8lge med. Vi har identificeret to kommunikationstyper, den direkte selviscenes\u00e6ttende og den indirekte selviscenes\u00e6ttende kommunikation. Disse to kommunikationstyper p\u00e5virker brugerne ligeligt og er med til at skabe indholdet, der pr\u00e6ger brugeren b\u00e5de positivt og negativt.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Der er flere negative effekter ved Facebook, end der er positive. Blandt de positive effekter kan man se, at det er blevet lettere at opretholde kontakt med bekendte, det er blevet lettere at blive underholdt med det samme og information er blevet lettere tilg\u00e6ngelig. Blandt de negative effekter finder man trangen til altid at holde sig opdateret (FoMO), nogle bliver afh\u00e6ngige af at f\u00e5 likes og kommentarer p\u00e5 deres opslag, da de ser det som en form for bel\u00f8nning. I forl\u00e6ngelse af dette ses self-image manipulation<\/em>, hvor brugere af Facebook f\u00e5r deres liv til at fremst\u00e5 bedre end det egentlig er. Endnu en negativ effekt er information overload<\/em>, hvor man ser s\u00e5 mange informationer p\u00e5 ens sociale medie, at ens evne til at skelne mellem irrelevante og relevante informationer forringes.\n<\/p>\n \n Disse effekter kan v\u00e6re med til at skabe stress og afh\u00e6ngighed.\n<\/p>\n <\/p>\n \n Gennem vores analyse kan vi konkludere at sociale medier har en indflydelse p\u00e5 stressniveauet hos unge mennesker. S\u00e6rligt unge piger bliver h\u00e5rdere ramt af stress grundet sociale medier. M\u00e6nd bliver ogs\u00e5 ramt men i mindre grad. Der er 3 forskellige former for stress, som har indflydelse p\u00e5 stressniveauet hos unge mennesker. Dette best\u00e5r af praktisk, emotionelt og socialt stress. Is\u00e6r det emotionelle og sociale stress har en stor effekt p\u00e5 unges stressniveau. Dette skyldes et stort behov for at fremst\u00e5 p\u00e5 den bedst mulige m\u00e5de p\u00e5 de sociale medier, samt frygten for at g\u00e5 glip af noget vigtigt. Den praktiske stress g\u00f8r det sv\u00e6rere at fokusere og neds\u00e6tter dermed den akademiske evne.\n<\/p>\n \n Til videre analyse af sociale mediers rolle i unges stressniveau kunne det v\u00e6re interessant at lave en empirisk unders\u00f8gelse af universitetsstuderende i Danmark. Her kunne man udarbejde et sp\u00f8rgeskema med fokus p\u00e5 Facebook baseret p\u00e5 Bergens Facebook Afh\u00e6ngighedsskala af Dr. Cecilie Andraessen (Paddock 2015) for at f\u00e5 konkret data p\u00e5 vores m\u00e5lgruppe.\n<\/p>\n<\/a>Introduktion <\/h1>\n
<\/a>Initierende viden <\/h1>\n
<\/a>Sociale Medier <\/h2>\n
<\/a>Facebook <\/h3>\n
![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-160.jpeg\")
\n<\/p>\n![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-3.png\")
<\/p>\n![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-161.jpeg\")
<\/p>\n<\/a>Helbredsm\u00e6ssige konsekvenser <\/h2>\n
<\/a>Afh\u00e6ngighed <\/h3>\n
<\/a>Stress <\/h3>\n
<\/a>Fear of missing out <\/h2>\n
<\/a>Unders\u00f8gelse <\/h1>\n
<\/a>Involvering i de sociale medier <\/h2>\n
![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-162.jpeg\")
<\/p>\n<\/a>Kommunikationsanalyse med henblik p\u00e5 funktioner <\/h3>\n
![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-163.jpeg\")
<\/p>\n![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-4.png\")
<\/p>\n<\/a>Brugergenereret indhold <\/h3>\n
<\/a>Nem kommunikation <\/h3>\n
![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-164.jpeg\")
\n<\/p>\n<\/a>Delkonklusion <\/h3>\n
<\/a>Effekten af sociale medier <\/h2>\n
<\/a>Afh\u00e6ngighed og stress af Facebook <\/h3>\n
![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-165.jpeg\")
<\/p>\n![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-166.jpeg\")
\n![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-167.jpeg\")
<\/p>\n<\/a>Negative effekter <\/h3>\n
<\/a>Positive effekter <\/h3>\n
<\/a>Delkonklusion <\/h3>\n
<\/a>Stressfaktoren hos unge mennesker <\/h2>\n
<\/a>Brug af sociale medier <\/h3>\n
![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-168.jpeg\")
\n<\/p>\n<\/a>Stress i samfundet <\/h3>\n
![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-169.jpeg\")
<\/p>\n<\/a>Praktisk stress <\/h3>\n
![](\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-5.png\")
<\/p>\n<\/a>Socialt stress <\/h3>\n
<\/a>Emotionel stress <\/h3>\n
<\/a>Delkonklusion <\/h3>\n
<\/a>Konklusion <\/h1>\n
<\/a>Videre reflektering <\/h2>\n