{"id":166,"date":"2016-12-18T19:14:34","date_gmt":"2016-12-18T19:14:34","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=166"},"modified":"2016-12-18T19:14:34","modified_gmt":"2016-12-18T19:14:34","slug":"velfaerd-en-udfordring-for-dansk-oekonomi","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi\/velfaerd-en-udfordring-for-dansk-oekonomi\/","title":{"rendered":"Velf\u00e6rd – en udfordring for dansk \u00f8konomi"},"content":{"rendered":"

<\/a>Opgave 1<\/h1>\n

<\/a>A.<\/h2>\n

Redeg\u00f8r for s\u00e6rlige kendetegn ved den velf\u00e6rdsmodel, vi har valgt i Danmark, samt redeg\u00f8r for den danske arbejdsmarkedsmodel – flexicurity-modellen<\/strong><\/p>\n

I Danmark har vi den benytter vi den s\u00e5kaldt skandinaviske model, ogs\u00e5 kaldet den universelle velf\u00e6rdsmodel. Denne er pr\u00e6get af en typisk socialistisk tankegang, og har staten som den centrale institution.<\/p>\n

Til sammenligning s\u00e5 findes der ogs\u00e5 den centraleurop\u00e6iske velf\u00e6rdsmodel, som man kan finde i for eksempel Tyskland, Belgien og Frankrig. Denne er model er rent politisk mere konservativ, og bygger p\u00e5 lovpligtige forsikringsordninger for de enkelte personer. Og s\u00e5 er der den liberale velf\u00e6rdsmodel, som benyttes i blandt andet USA, hvor man som udgangspunkt kun hj\u00e6lper de allersvageste i samfundet.<\/p>\n

Men tilbage til den skandinaviske model. For denne bygger p\u00e5, at de fleste sociale ydelser skal g\u00e6lde for alle, og alts\u00e5 v\u00e6re ens for alle, heraf navnet universelle. Desuden s\u00e5 k\u00f8rer man ogs\u00e5 med h\u00f8je sociale ydelser samt mange gratisydelser. Dette finansieres s\u00e5 via et h\u00f8jt skattetryk samt et ligeledes h\u00f8jt afgiftsniveau. Og det betyder s\u00e5, at man i lande der benytter denne model, som for eksempel Danmark, ser en h\u00f8j grad af social omfordeling.<\/p>\n

Og i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel, s\u00e5 benytter vi, som det ogs\u00e5 fremg\u00e5r i opgavebeskrivelsen, flexicurity-modellen. Og i lighed med navnet, s\u00e5 best\u00e5r denne model tre ting.<\/p>\n

Den f\u00f8rste ting er, at det er nemt at fyre folk. Dette giver et fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdsgiveren har forholdsvis nemt ved at tilpasse antallet af medarbejdere til den aktuelle situation\/produktion i virksomheden. Desuden g\u00f8r dette det ogs\u00e5 nemmere for unge at komme ud p\u00e5 arbejdsmarkedet. Dette sker da arbejdsgiverne er mere tilb\u00f8jelige til at ans\u00e6tte unge, n\u00e5r de samtidig ved at de hurtigt vil kunne komme af med dem igen.<\/p>\n

Den n\u00e6ste ting er et social sikkerhedsnet, som best\u00e5r i, at n\u00e5r en person bliver fyret, s\u00e5 er personen sikret dagpenge eller kontanthj\u00e6lp.<\/p>\n

Og den sidste ting er s\u00e5 en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Denne sikrer, at alle f\u00e5r et aktivt tilbud i form af vejledning, jobtilbud eller tilbud om uddannelse, og dermed hj\u00e6lper samfundet dets borgere med at komme i arbejde.<\/p>\n

<\/a>B.<\/h2>\n

Redeg\u00f8r for begrebet \u201darbejdsstyrke\u201d, og forklar hvilke faktorer, der p\u00e5virker udbuddet af arbejdskraft.<\/strong><\/p>\n

Ved begrebet arbejdsstyrke forst\u00e5s de der er til r\u00e5dighed for arbejdsmarkedet. Alts\u00e5 vil det alt andet lige v\u00e6re personer i alderen 18 til 65 \u00e5r. Dog er der undtagelser som folk p\u00e5 f\u00f8rtidspension, der for eksempel ikke skal t\u00e6lles med i arbejdsstyrken, ligesom personer p\u00e5 barsel heller ikke skal t\u00e6lles med i den periode hvor de er p\u00e5 barsel. Men alts\u00e5 alt andet lige s\u00e5 vil det sige, at ser man p\u00e5 bilag 1, s\u00e5 best\u00e5r arbejdsstyrken af de to grupper 17-24 \u00e5r og 25-64 \u00e5r. Den tilg\u00e6ngelige arbejdsstyrke h\u00e6nger s\u00e5 sammen med den tilg\u00e6ngelige m\u00e6ngde arbejdskraft. Ved denne forst\u00e5s det samlede udbud af antal arbejdstimer. Og vil man \u00f8ge denne, noget som kan blive n\u00f8dvendigt hvis eftersp\u00f8rgslen efter arbejdskraft er for h\u00f8j i forhold til den udbudte m\u00e6ngde, s\u00e5 spiller en lang r\u00e6kke ting ind.<\/p>\n

En af dem er naturligt nok befolkningens st\u00f8rrelse. Men udover denne s\u00e5 spiller aldersfordelingen ogs\u00e5 en rolle, da gamle s\u00e5vel som helt unge ikke er tilg\u00e6ngelige for arbejdsmarkedet. Dermed kan man, ved at h\u00e6ve pensionsalderen, \u00f8ge udbuddet af tilg\u00e6ngelig arbejdskraft.<\/p>\n

Men selvom folk er i den arbejdsdygtige alder, er det selvf\u00f8lgelig ikke sikkert, de udbyder deres arbejdskraft. Folk kan for eksempel v\u00e6re invaliderede og derfor v\u00e6re p\u00e5 f\u00f8rtidspension, og er dette tilf\u00e6ldes, kan de naturligvis ikke regnes med i udbuddet af arbejdskraft.<\/p>\n

Og s\u00e5 har den m\u00e6ngde af tid som den enkelte arbejder \u00f8nsker at arbejde, og dermed stiller til r\u00e5dighed, ogs\u00e5 betydning for udbuddet af arbejdskraft.<\/p>\n

Her spiller for eksempel l\u00f8nniveauet ind, da en h\u00f8jere l\u00f8n vil v\u00e6re et incitament for at arbejde mere. Ligesom ogs\u00e5 et lavere skattetryk, hvilket alt andet lige ogs\u00e5 vil give en \u00f8get disponibel indkomst, vil give folk l\u00f8st til at arbejde mere, og dermed \u00f8ge udbuddet af arbejdskraft.<\/p>\n

Men, med risiko for at modsige dette, s\u00e5 kan en for h\u00f8j disponibel indkomst, ogs\u00e5 f\u00f8re til at folk f\u00e5r r\u00e5d til, og derfor ogs\u00e5 lyst til, at arbejde mindre, og s\u00e5 at sige k\u00f8be sig til fritid, hvilket vil forringe udbuddet af arbejdskraft.<\/p>\n

<\/a>C.<\/h2>\n

Redeg\u00f8r p\u00e5 baggrund af bilag 1 og bilag 2 for begrebet \u201d\u00e6ldrebyrde\u201d. Redeg\u00f8relsen skal indeholde relevante beregninger ud fra talmaterialet i bilag 1.<\/strong><\/p>\n

Ved begrebet \u00e6ldrebyrden forst\u00e5s den procentdel af befolkningen, som best\u00e5r af folk i alderen 65+, og som dermed skal fors\u00f8ges.<\/p>\n

\u00c6ldrebyrden kan beregnes ved at tage personer i alderen 65+ og dividere det med hele befolkningen og s\u00e5 gange med 100. Resultaterne kan s\u00e5 ses i beregningen herunder.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
 <\/td>\n2001<\/td>\n2010<\/td>\n2020<\/td>\n2030<\/td>\n2040<\/td>\n<\/tr>\n
65+<\/td>\n791828<\/td>\n883710<\/td>\n1081363<\/td>\n1232828<\/td>\n1359071<\/td>\n<\/tr>\n
Hele befolkningen<\/td>\n5349212<\/td>\n5527952<\/td>\n5740139<\/td>\n5994276<\/td>\n6213033<\/td>\n<\/tr>\n
\u00c6ldrebyrden, %<\/strong><\/td>\n14,80<\/strong><\/td>\n15,99<\/strong><\/td>\n18,84<\/strong><\/td>\n20,57<\/strong><\/td>\n21,87<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Og som det fremg\u00e5r, s\u00e5 er \u00e6ldrebyrden steget fra 2001 til 2010, og forventes ogs\u00e5 fortsat at stige frem til 2040.<\/p>\n

Yderligere kan jeg s\u00e5 beregne hvor meget andelen af fors\u00f8rgere udg\u00f8r af hele befolkningen, hvorefter jeg s\u00e5 kan beregne hvor stor en del af befolkningen der skal fors\u00f8rges. Og til sidst kan jeg s\u00e5 beregne fors\u00f8rgerbyrden. Dette ses herunder.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
 <\/td>\n2001<\/td>\n2010<\/td>\n2020<\/td>\n2030<\/td>\n2040<\/td>\n<\/tr>\n
Fors\u00f8rgere<\/td>\n3450740<\/td>\n3474716<\/td>\n3510010<\/td>\n3527552<\/td>\n3548649<\/td>\n<\/tr>\n
Hele befolkningen<\/td>\n5349212<\/td>\n5527952<\/td>\n5740139<\/td>\n5994276<\/td>\n6213033<\/td>\n<\/tr>\n
Fors\u00f8rgere, %<\/td>\n64,51<\/td>\n62,86<\/td>\n61,15<\/td>\n58,85<\/td>\n57,12<\/td>\n<\/tr>\n
Procentdel af befolkningen der skal fors\u00f8rges<\/td>\n35,49<\/td>\n37,14<\/td>\n38,85<\/td>\n41,15<\/td>\n42,88<\/td>\n<\/tr>\n
Fors\u00f8rgerbyrden<\/strong><\/td>\n0,550<\/strong><\/td>\n0,591<\/strong><\/td>\n0,635<\/strong><\/td>\n0,699<\/strong><\/td>\n0,751<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Af disse tal fremg\u00e5r det, at der bliver f\u00e6rre fors\u00f8rgere. Og samtidig med dette, ses det at der bliver flere der skal fors\u00f8rges. Alts\u00e5 bliver der f\u00e6rre til at fors\u00f8rge de som skal fors\u00f8rges(en gruppe som best\u00e5r af de \u00e6ldre). Og dette passer meget godt overens med det faktum, at det ogs\u00e5 ses at fors\u00f8rgerbyrden stiger. Men hvad betyder det s\u00e5, at fors\u00f8rgerbyrden i 2001 var p\u00e5 0,55. Det bet\u00f8d at 1 person skulle fors\u00f8rge 1,55 personer. Alts\u00e5 sig selv og lidt over en halv mere. S\u00e5 hver gang der var 100 personer der arbejdede, skulle disse i 2001, udover sig selv, fors\u00f8rge 55 andre personer.<\/p>\n

Som sagt ses det s\u00e5 at fors\u00f8rgerbyrden forventes at stige kraftigt, s\u00e5ledes at den i 2040 vil v\u00e6re p\u00e5 0,751. Og dette er naturligvis noget som er problematisk, da det kan g\u00f8re det sv\u00e6rt at opretholde den velf\u00e6rdsstat vi har nu.<\/p>\n

<\/a>Opgave 2<\/h1>\n

I bilag 3 beskriver Velf\u00e6rdskommissionen fire udfordringer. Analyser med udgangspunkt i bilagene hvilke samfunds\u00f8konomiske problemer disse udfordringer medf\u00f8rer. Inddrag arbejdsmarkedet, de offentlige finanser og den \u00f8konomiske v\u00e6kst i analysen.<\/strong><\/p>\n

Som n\u00e6vnt i opgavebeskrivelsen s\u00e5 n\u00e6vnes der i bilag 3 fire udfordringer. Disse udfordringer er at middellevetiden stiger, at velstanden stiger, globaliseringen samt den tiltagende individualisering<\/p>\n

Den f\u00f8rste udfordring der n\u00e6vnes er som sagt, at middellevetiden stiger, mens det i artiklen samtidig antydes, at den erhvervsaktive gruppe bliver mindre. At middelelvetiden stiger skyldes i h\u00f8j grad, at sundhedsv\u00e6senet og de medicinske midler vi har til r\u00e5dighed hele tiden forbedres. Og at den erhvervsaktive gruppe bliver mindre skyldes s\u00e5re simpelt, at folk er begyndt at f\u00e5 f\u00e6rre b\u00f8rn, hvilket nu begynder at kunne m\u00e6rkes.<\/p>\n

Problemet ved at middelelvetiden stiger er s\u00e5, at det betyder at der bliver flere og flere \u00e6ldre som skal fors\u00f8rges af det offentlige. Dermed stiger udgifterne til de \u00e6ldre, og alts\u00e5 stiger de offentlige udgifter. Disse ekstra udgifter skulle jo s\u00e5 gerne kunne betales af de erhvervsaktive, og hvis blot denne gruppe steg i takt med at antallet af \u00e6ldre stiger, s\u00e5 ville der vel principielt heller ikke v\u00e6re et problem. Men da der bliver f\u00e6rre i denne gruppe, s\u00e5 kommer velf\u00e6rdssamfundets \u00f8konomi ud af balance, da en gruppe der bliver mindre og mindre, skal fors\u00f8rge flere og flere. Dette s\u00e5s ogs\u00e5 i sp\u00f8rgsm\u00e5l C i opgave 1, hvor det blev beregnet hvordan fors\u00f8rgerbyrden er steget og fremover forventes at stige. Dermed bliver man enten n\u00f8dt til at h\u00e6ve skatter og afgifter, noget som dog er et problem, hvilket jeg senere kommer ind p\u00e5, eller man kan fors\u00f8ge at \u00f8ge antallet af erhvervsaktive, hvilket jeg ligeledes senere kommer ind p\u00e5.<\/p>\n

Den n\u00e6ste udfordring der n\u00e6vnes, er den stigende velstand. Stigende velstand lyder jo ikke umiddelbart som et problem for samfundet, men i takt med at vores velstand stiger, s\u00e5 f\u00e5r folk lyst til at v\u00e6lge mere fritid frem for arbejde. Dette sker da mange ser arbejde som en n\u00f8dvendighed. Men p\u00e5 et tidspunkt n\u00e5r man et velstandsniveau, hvor man ikke l\u00e6ngere har behov for mere. Det er ikke et problem at bringe mad p\u00e5 bordet, og man har adgang til de materielle goder man mener man har behov for. Man er tilfreds. Og s\u00e5 er det fristende at \u201dk\u00f8be\u201d sig til fritid. Problemet er s\u00e5, at n\u00e5r udbuddet af arbejdstimer falder, s\u00e5 falder produktionen ogs\u00e5. Dette f\u00f8rer s\u00e5 til at indkomsterne falder, og s\u00e5 falder skatteindt\u00e6gterne ogs\u00e5. Desuden s\u00e5 f\u00f8rer den stigende velstand i samfundet ogs\u00e5 til, at kravene til offentlige serviceydelser ligeledes stiger, og det giver jo s\u00e5 n\u00f8dvendigvis flere offentlige udgifter.<\/p>\n

Et tredje problem er globaliseringen. Problemet med denne globalisering er, at det giver et \u00f8get konkurrencepres. Og for fortsat at skabe v\u00e6kst i samfundet, er det n\u00f8dvendigt at kunne klare sig i denne konkurrence. Og for s\u00e5 at kunne dette, er det n\u00f8dvendigt med yderligere investeringer i ting som uddannelse, forskning og infrastruktur, som alle er ting der styrker vores strukturelle konkurrenceevne, og dermed er medvirkende til at skabe v\u00e6kst. Men dette giver offentlige udgifter.<\/p>\n

M\u00e5den man s\u00e5 f\u00e5r d\u00e6kket disse udgifter p\u00e5, er ved enten at h\u00e6ve skatter og afgifter, eller ved offentlige besparelser. Men at \u00f8ge skatter og afgifter er som f\u00f8r n\u00e6vnt et stort problem i Danmark, da disse allerede er blandt de h\u00f8jeste i verden. Der er nemlig en gr\u00e6nse for hvad folk vil acceptere, og bliver denne overskredet, s\u00e5 er sandsynligheden for at folk flytter forholdsvis stor, da det jo alt andet lige er en af de eneste muligheder man som borger har for at slippe for at betale denne h\u00f8je skat. Man kan naturligvis ogs\u00e5 v\u00e6lge at stemme p\u00e5 et liberalt parti, og s\u00e5 ellers h\u00e5be p\u00e5 nok opbakning til partiet til, at de f\u00e5r mulighed for samt er villige til at indf\u00f8re skattelettelser. Men det er en langsommelig proces, og det er derfor alt andet lige lettere at flytte. Og da det sandsynligvis i stor stil vil v\u00e6re de h\u00f8jst uddannede der flytter, grundet at disse alt andet lige ogs\u00e5 har en h\u00f8j indkomst, s\u00e5 f\u00f8rer det til \u201dBrain Drain\u201d, alts\u00e5 at landet bliver dr\u00e6net for vores videns ressourcer. Og uden h\u00f8jt uddannede til at forske og udvikle, s\u00e5 vil Danmark f\u00e5 yderst sv\u00e6rt ved at klare sig i den internationale konkurrence, da det sv\u00e6kker vores strukturelle konkurrenceevne. Og da Danmark har sv\u00e6rt ved at konkurrere p\u00e5 pris, grundet vores h\u00f8je l\u00f8nninger og st\u00e6rke valuta, er vi n\u00f8dt til at konkurrere via den strukturelle konkurrenceevne.<\/p>\n

Det fjerde problem der bliver beskrevet i artiklen, er den tiltagende individualisering. Grunden til at dette er et problem for velf\u00e6rdsstaten er, at opbakningen til velf\u00e6rdsstaten formentligt falder i takt med den \u00f8gede individualisering. Den faldende opbakning til velf\u00e6rdsstaten ses s\u00e5 i form af at folk bliver mindre villige til at betale skatter. Og det efterlader dem jo som tidligere n\u00e6vnt med to muligheder. De kan v\u00e6lge at stemme p\u00e5 et liberalt parti, eller de kan de v\u00e6lge at forlade landet, og s\u00f8ge til et land med mindre beskatning. Det betyder s\u00e5 igen Brain Drain, da det som sagt h\u00f8jst sandsynligt er h\u00f8jtl\u00f8nnede der vil v\u00e6lge at forlade landet, hvilket er et stort problem.<\/p>\n

Desuden f\u00f8rer den \u00f8gede individualisering ogs\u00e5 til, at folk \u00f8nsker at tage flere individuelle l\u00f8sninger. Dette kan s\u00e5 v\u00e6re i form af at de for eksempel selv vil v\u00e6lge om de skal behandles p\u00e5 et offentligt eller privat sygehus, hvilket jo s\u00e5 g\u00f8r det sv\u00e6rt at l\u00e6gge budget til sygehusene, da man ikke p\u00e5 samme m\u00e5de kan ansl\u00e5 hvor mange patienter man forventer.<\/p>\n

<\/a>Opgave 3<\/h1>\n

Vurder hvilke \u00f8konomiske politikker, der kan anvendes for at l\u00f8se de udfordringer velf\u00e6rdsstaten i Danmark st\u00e5r overfor. Vurder herunder hvilke alternative velf\u00e6rdsmodeller – eller elementer herfra – Danmark kan bringe i anvendelse. Inddrag bilagene.<\/strong><\/p>\n

For at tage udgangspunkt i bilagene, is\u00e6r bilag 7, s\u00e5 antydes det at man kan anskue tingene fra to vinkler. Man kan se det fra en liberal side, hvilket er hvad den liberale t\u00e6nketank Cepos g\u00f8r, og s\u00e5 kan man se det fra en mere socialistisk side, hvilket AE g\u00f8r. Hvis jeg s\u00e5 tager udgangspunkt i dette, s\u00e5 mener Cepos, at vejen til en l\u00f8sning af udfordringerne, g\u00e5r gennem reformer af dagpenge, efterl\u00f8n, folkepension, selskabsskat og aktieskat.<\/p>\n

Her mener de s\u00e5 helt konkret, at selskabskatten skal s\u00e6nkes, for derved at forbedre vilk\u00e5rene for danske virksomheder. N\u00e5r selskabskatten s\u00e6nkes, s\u00e5 giver det nemlig virksomhederne mulighed for at \u00f8ge deres investeringer. Det kan s\u00e5 f\u00f8re til en \u00f8get produktivitet, hvilket f\u00f8rer til forbedret konkurrenceevne, som s\u00e5 skaber v\u00e6kst og arbejdspladser. Desuden vil dette ogs\u00e5, hvis rammevilk\u00e5rene for virksomheder i Danmark forbedres, v\u00e6re med til at kunne tiltr\u00e6kke udenlandske virksomheder. N\u00e5r man s\u00e5 g\u00e5r ind og g\u00f8r dette, alts\u00e5 forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne, s\u00e5 taler man om erhvervspolitik. En anden situation hvor man kunne tale om erhvervspolitik var hvis man, i stedet for at g\u00e5 ind og s\u00e6nke selskabsskatterne, lavede nogle st\u00f8tteordninger til virksomhederne. Et eksempel kunne v\u00e6re at man for eksempel valgte en Picking the winners strategi, hvor man gik ind og gav st\u00f8tte til de brancher der i fremtiden kunne forventes at klare sig godt. Problemet er bare, at g\u00f8r man dette, s\u00e5 kommer man hurtigt i karambolage med EU\u2019s regler, og dette er derfor meget besv\u00e6rligt. Ligeledes vil det v\u00e6res sv\u00e6rt at f\u00f8re e defensiv erhvervspolitik, hvor man giver st\u00f8tte til brancher der har vanskeligt ved at klare sig i den internationale konkurrence. Man kan dog benytte Porters erhvervspolitik, hvor staten fors\u00f8ger at tilvejebringe gode rammebetingelser, ligesom det ogs\u00e5 er muligt at benytte innovationsstrategien, hvor det offentlige s\u00e6tter projekter i gang, der skaber v\u00e6kst. Men for at vende tilbage til Cepos, s\u00e5 kunne det t\u00e6nkes, at de vil mene, at man skal f\u00f8re en mere liberalistisk erhvervspolitik, og ikke yde st\u00f8tte og s\u00e5 videre, men blot s\u00e6nke skatten, og s\u00e5 ellers overlade det til de frie markedskr\u00e6fter at finde ud af hvilke virksomheder der skal overleve.<\/p>\n

I forhold til en reform af dagpengene og efterl\u00f8nnen, s\u00e5 mener de at der b\u00f8r indf\u00f8res en lavere dagpengesats, mens efterl\u00f8nnen b\u00f8r fjernes. G\u00f8r man dette, s\u00e5 skulle det gerne \u00f8ge udbuddet af arbejdskraft, hvilket vil tvinge folk til at arbejde. Dette sker da en lavere dagpengesats vil g\u00f8re det sv\u00e6rere for folk at leve af disse penge, og dermed tilskynde dem til hurtigere at finde sig et nyt arbejde. Og i forhold til en fjernelse af efterl\u00f8nnen, s\u00e5 vil dette jo betyde, at de personer der f\u00f8rhen ville have g\u00e5et p\u00e5 efterl\u00f8n, og dermed levet af denne, nu i stedet er tvunget til at st\u00e5 til r\u00e5dighed for arbejdsmarkedet. Hvis man s\u00e5 g\u00f8r dette, alts\u00e5 fjerner efterl\u00f8nnen og s\u00e6nker dagpengesatsen, s\u00e5 vil man komme til at benytte arbejdsmarkedspolitik, i og med at man p\u00e5virker udbuddet af arbejdskraft.<\/p>\n

Desuden er Cepos ogs\u00e5 fortalere for en lavere marginalskat. Dette vil s\u00e5 skulle foreg\u00e5 s\u00e5ledes, at n\u00e5r marginalskatten s\u00e6nkes, s\u00e5 skulle det gerne tilskynde folk til at arbejde mere, og derved vil den udbudte m\u00e6ngde arbejdskraft stige. G\u00f8r man dette, s\u00e5 benytter man lempelig finanspolitik. Problemet ved dette kunne dog bare som tidligere n\u00e6vnt v\u00e6re, at folk v\u00e6lger enten at spare op, eller at bruge deres penge i udlandet, og s\u00e5 har det ikke den \u00f8nskede effekt p\u00e5 den udbudte m\u00e6ngde af arbejdskraft i Danmark.<\/p>\n

I stedet kan s\u00e5 v\u00e6lge at g\u00f8re som AE foresl\u00e5r, og f\u00f8lge en mere socialistisk tankegang. De foresl\u00e5r nemlig, at man skal \u00f8ge de offentlige udgifter, med henblik p\u00e5 at \u00f8ge eftersp\u00f8rgslen efter arbejdskraft. Dette vil s\u00e5, i kraft af offentlige investeringer, som for eksempel kunne v\u00e6re at bygge en motorvej, direkte p\u00e5virke eftersp\u00f8rgslen efter arbejdskraft. Og derigennem vil man s\u00e5 opn\u00e5 \u00a0det samfunds\u00f8konomiske m\u00e5l om fuld besk\u00e6ftigelse. Alts\u00e5 er dette ogs\u00e5 en typisk r\u00f8d tankegang. Vi har v\u00e6ret i krise, og nu skal vi have gang i eftersp\u00f8rgslen.<\/p>\n

Men man kan s\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6lge at g\u00f8re det akkurat modsatte, og i stedet benytte stram finanspolitik. Her vil man p\u00e5begynde offentlige besparelser for som f\u00f8lge deraf, at f\u00e5 gjort den offentlige sektor mindre. Dette vil s\u00e5 betyde fyringer i det offentlige, hvilket samtidig betyder at der bliver frigivet en masse arbejdskraft. Og denne arbejdskraft kan s\u00e5 f\u00f8res over i den private sektor, hvor der, som tidligere n\u00e6vnt, i fremtiden forventes at v\u00e6re mangel p\u00e5 arbejdskraft, hvis den nuv\u00e6rende situation forts\u00e6tter. Men s\u00e5 kan stram finanspolitik jo ogs\u00e5 bruges til at f\u00e5 flere penge i statskassen, for derved at blive i stand til at fors\u00f8rge det \u00f8gede antal \u00e6ldre. Dog vil man s\u00e5 v\u00e6re n\u00f8dt til at h\u00e6ve skatte- og afgiftsniveauet, hvilket som f\u00f8r n\u00e6vnt blandt andet kan f\u00f8re til brain drain. Og derfor vil det muligvis v\u00e6re en uheldig l\u00f8sning, som p\u00e5 lang sigt ikke vil v\u00e6re gavnlig.<\/p>\n

Men uanset hvilken l\u00f8sning man v\u00e6lger, s\u00e5 vil man i mere eller mindre grad v\u00e6re n\u00f8dt til at bev\u00e6ge sig v\u00e6k fra den nuv\u00e6rende velf\u00e6rdsmodel, og bev\u00e6ge sig over mod den centraleurop\u00e6iske model. Det vil sige, at folk i stigende grad m\u00e5 forventes selv at skulle st\u00e5 for forsikringsordninger og s\u00e5 videre, eventuelt i samarbejde med deres arbejdsgiver. Og faktisk har vi jo allerede set en r\u00e6kke modificeringer i forhold til hvordan tingene optimalt set skulle se ud if\u00f8lge den universelle velf\u00e6rdsmodel. For eksempel har vi jo i Danmark allerede noget af forsikringsprincippet, da man blandt andet selv skal s\u00f8rge for rejseforsikring. Og desuden s\u00e5 er der ogs\u00e5 brugerbetaling p\u00e5 for eksempel tandl\u00e6ge, mens der ogs\u00e5 er delvis brugerbetaling p\u00e5 ting som b\u00f8rnehaver. Og egentlig s\u00e5 er alle ydelser i Danmark heller ikke universelle. For at tage et eksempel s\u00e5 er b\u00e5de SU\u2019en og folkepensionen jo indkomstbaseret. Og dette vil man som f\u00f8r n\u00e6vnt se endnu mere til i fremtiden. Alts\u00e5 vil den danske velf\u00e6rdsstat i dens nuv\u00e6rende form sandsynligvis ikke kunne best\u00e5, da dette umuligg\u00f8res af for eksempel den \u00f8gede globalisering og det dertilh\u00f8rende konkurrencepres, samt den \u00f8gede middellevealder og i forl\u00e6ngelse med dette, \u00f8gede fors\u00f8rgerbyrde.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Opgave 1 A. Redeg\u00f8r for s\u00e6rlige kendetegn ved den velf\u00e6rdsmodel, vi har valgt i Danmark, samt redeg\u00f8r for den danske arbejdsmarkedsmodel – flexicurity-modellen I Danmark har vi den benytter vi den s\u00e5kaldt skandinaviske model, ogs\u00e5 kaldet den universelle velf\u00e6rdsmodel. Denne er pr\u00e6get af en typisk socialistisk tankegang, og har staten som den centrale institution. TilL\u00e6s mere omVelf\u00e6rd – en udfordring for dansk \u00f8konomi<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":22,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\nVelf\u00e6rd - en udfordring for dansk \u00f8konomi - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi\/velfaerd-en-udfordring-for-dansk-oekonomi\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Velf\u00e6rd - en udfordring for dansk \u00f8konomi - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Opgave 1 A. Redeg\u00f8r for s\u00e6rlige kendetegn ved den velf\u00e6rdsmodel, vi har valgt i Danmark, samt redeg\u00f8r for den danske arbejdsmarkedsmodel – flexicurity-modellen I Danmark har vi den benytter vi den s\u00e5kaldt skandinaviske model, ogs\u00e5 kaldet den universelle velf\u00e6rdsmodel. Denne er pr\u00e6get af en typisk socialistisk tankegang, og har staten som den centrale institution. TilL\u00e6s mere omVelf\u00e6rd – en udfordring for dansk \u00f8konomi[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi\/velfaerd-en-udfordring-for-dansk-oekonomi\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"16 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi\/velfaerd-en-udfordring-for-dansk-oekonomi\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi\/velfaerd-en-udfordring-for-dansk-oekonomi\/\",\"name\":\"Velf\\u00e6rd - en udfordring for dansk \\u00f8konomi - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2016-12-18T19:14:34+00:00\",\"dateModified\":\"2016-12-18T19:14:34+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi\/velfaerd-en-udfordring-for-dansk-oekonomi\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi\/velfaerd-en-udfordring-for-dansk-oekonomi\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi\/velfaerd-en-udfordring-for-dansk-oekonomi\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"International \\u00f8konomi\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Velf\\u00e6rd – en udfordring for dansk \\u00f8konomi\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/166"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=166"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/166\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":167,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/166\/revisions\/167"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/22"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=166"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}