Af bilag 2 fremg\u00e5r: \u201cCentralbanken vil nu opk\u00f8be realkreditobligationer for enorme 40 milliarder dollar om m\u00e5neden i en ubegr\u00e6nset periode. Indtil arbejdsl\u00f8sheden er reduceret betragteligt\u201d.<\/strong><\/p>\n N\u00e5r USA\u2019s Centralbank g\u00e5r ud og opk\u00f8ber realkreditobligationer, s\u00e5 \u00f8ger dette eftersp\u00f8rgslen efter realkreditobligationer. Illustreret i et udbuds- og eftersp\u00f8rgselsdiagrammet vil eftersp\u00f8rgsels-kurven rykke til h\u00f8jre og s\u00e5ledes sk\u00e6re udbudskurven h\u00f8jere oppe ad denne. Derved vil ligev\u00e6gtsprisen p\u00e5 realkreditobligationer stige.<\/p>\n Kursen p\u00e5 obligationer bestemmes af udbud og eftersp\u00f8rgsel. S\u00e5 n\u00e5r USA\u2019s centralbank g\u00e5r ud og opk\u00f8ber obligationer s\u00e5 stiger kursen, jf. spg. 3a. Sammenh\u00e6ngen mellem kurs og rente p\u00e5 obligationer er som f\u00f8lger. N\u00e5r kursen stiger falder renten, og n\u00e5r kursen falder stiger renten. Derved kan det konkluderes at renten p\u00e5 USA\u2019s realkreditobligationer alt andet lige m\u00e5 v\u00e6re faldet.<\/p>\n Vurder om USA har de samme muligheder og begr\u00e6nsninger som Danmark for at anvende pengepolitikken og finanspolitikken til at \u00f8ge den \u00f8konomiske v\u00e6kst.<\/strong><\/p>\n Ved finanspolitik forst\u00e5s p\u00e5virkning af eftersp\u00f8rgslen ved \u00e6ndring af statens indt\u00e6gter og udgifter. Der skelnes med ekspansiv og kontraktiv finanspolitik. Ved en ekspansiv finanspolitik forst\u00e5s en lempelig finanspolitik hvor man tilstr\u00e6ber at \u00f8ge eftersp\u00f8rgslen ved at statens indt\u00e6gter s\u00e6ttes ned samtidig med at dens udgifter \u00f8ges. Ved en kontraktiv finanspolitik forst\u00e5s en stram finanspolitik, hvor man tilstr\u00e6ber at d\u00e6mpe eftersp\u00f8rgslen ved at \u00f8ge statens indt\u00e6gter samt s\u00e6tte dens udgifter ned.<\/p>\n Ved pengepolitik forst\u00e5s National-\/Centralbankens styring af rente og kreditmuligheder med henblik p\u00e5 at p\u00e5virke den samlede eftersp\u00f8rgsel. Her skelnes der ligeledes mellem lempelig- og stram pengepolitik. Ved lempelig pengepolitik s\u00e6nkes renten for derved at stimulere eftersp\u00f8rgsel, og ved stram pengepolitik s\u00e6ttes renten op for derved at d\u00e6mpe eftersp\u00f8rgslen.<\/p>\n Man taler ved b\u00e5de finans- og pengepolitik om konjunkturpolitikker der p\u00e5virker eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 kort sigt.<\/p>\n Danmarks evne til at f\u00f8re en selvst\u00e6ndig pengepolitik er i betydeligt omfang begr\u00e6nset af ERM2 samarbejdet. Grundet f\u00f8rn\u00e6vnte er vi forpligtet til at holde kursen p\u00e5 kroner over for kursen p\u00e5 euro inden for nogle p\u00e5 forh\u00e5nd fastlagte gr\u00e6nser, s\u00e5ledes at centralkursen kommer til at l\u00e6gge omkring 7,46. Derved er den danske Nationalbanks prim\u00e6re opgave, at benytte pengepolitikken til at sikre fastholdelsen af denne kurs. Det er derfor vanskeligt at benytte pengepolitikken til at p\u00e5virke eftersp\u00f8rgslen i det danske samfund.<\/p>\n Anderledes ser det ud i USA. Her er man ikke p\u00e5 samme m\u00e5de bundet af et fastkurssystem, men har i stedet en delvist flydende kurs. S\u00e5ledes kan USA i st\u00f8rre omfang end Danmark benytte pengepolitikken til at \u00f8ge eftersp\u00f8rgslen i samfundet. Dette sker da en lempelig pengepolitik, hvor USA\u2019s Centralbank s\u00e6nker renten, vil give billigere l\u00e5nemuligheder. Dette m\u00e5 s\u00e5ledes forventes at udm\u00f8nte sig i \u00f8gede investeringer samt forbrug fra s\u00e5vel private som virksomheder. Derved bidrager det til at skabe \u00f8konomisk v\u00e6kst. USA\u2019s prim\u00e6re m\u00e5l med pengepolitikken er at sikre stabile priser, dvs. en inflation omkring 2%, samt at sikre en h\u00f8j besk\u00e6ftigelse.<\/p>\n I Danmark har vi ligeledes et m\u00e5l om en inflation p\u00e5 ca. 2%, men til forskel fra USA, s\u00e5 s\u00f8ger vi ikke at p\u00e5virke denne via pengepolitikken. Dette sker da man i Danmark forventer, at inflationen i Danmark vil f\u00f8lge inflationen i resten af Europa, s\u00e5 l\u00e6nge man kan holde kursen p\u00e5 kroner over for euro omkring den fastlagte centralkurs.<\/p>\n USA\u2019s evne til at benytte pengepolitik er dog begr\u00e6nset af netop det, at de skal fors\u00f8ge at holde inflationen omkring 2%, hvilket i fremtiden kan g\u00e5 hen og blive et problem for dem, jf. bilag 2. Dette skyldes at inflationen i USA allerede er over 2%, jf. bilag 4. Det kan s\u00e5ledes v\u00e6re sv\u00e6rt b\u00e5de at holde inflationen omkring 2%, samtidig med at man via pengepolitikken ogs\u00e5 \u00f8nsker at \u00f8ge besk\u00e6ftigelsen.<\/p>\n Grundet begr\u00e6nsningerne i forhold til pengepolitik i Danmark er det mere hensigtsm\u00e6ssigt at benytte finanspolitik for derved at fors\u00f8ge at \u00f8ge eftersp\u00f8rgslen i samfundet. I forbindelse hermed kan det n\u00e6vnes, at Danmark ikke er hindret af hverken for h\u00f8j inflation eller et underskud p\u00e5 betalingsbalancen eller lignende. Tv\u00e6rtimod. Til geng\u00e6ld er evnen til at f\u00f8re finanspolitik i Danmark begr\u00e6nset af, at underskuddet p\u00e5 den offentlige saldo maksimalt m\u00e5 udg\u00f8re 3% af BNP iflg. EU\u2019s budgetregler. Ligeledes er der ogs\u00e5 begr\u00e6nsninger for den offentlige g\u00e6ld, hvilket dog ikke umiddelbart udg\u00f8r et problem for Danmark.<\/p>\n USA er naturligvis ikke tynget af disse regler, og har s\u00e5ledes en st\u00f8rre finanspolitisk fleksibilitet end de europ\u00e6iske lande. Derved er deres underskud p\u00e5 den offentlige saldo samt deres forholdsvis h\u00f8je g\u00e6ld heller ikke i lige s\u00e5 h\u00f8j grad et problem, som det er for europ\u00e6iske lande med tilsvarende underskud samt g\u00e6ldsrater. De har s\u00e5ledes, i h\u00f8jere grad end Danmark og andre europ\u00e6iske lande, mulighed for at f\u00f8re lempelig finanspolitik, for derved at sikre de samfunds\u00f8konomiske m\u00e5l om fx v\u00e6kst i BNP og fuld besk\u00e6ftigelse. Det kan dog n\u00e6vnes, at USA fx er tynget af det faktum, at de hidtil har oplevet forholdsvis store underskud p\u00e5 betalingsbalancen, jf. bilag 4. Lempelig finanspolitik og som f\u00f8lge deraf \u00f8get eftersp\u00f8rgsel og \u00f8konomisk v\u00e6kst, vil nemlig liges\u00e5 medf\u00f8re \u00f8get import, og som f\u00f8lge deraf m\u00e5 der forventes en yderligere forringelse af betalingsbalancen.<\/p>\n Det kan s\u00e5ledes konkluderes, at Danmarks pengepolitik er begr\u00e6nset af ERM2-samarbejdet, mens landets finanspolitik er begr\u00e6nset af EU\u2019s budgetregler. Til sammenligning er USA ikke bundet af disse regler, ligesom Dollaren heller ikke er bundet til andre valutaer. Dog l\u00e6gger deres nuv\u00e6rende \u00f8konomiske situation alligevel visse begr\u00e6nsninger.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Opgave 3 Af bilag 2 fremg\u00e5r: \u201cCentralbanken vil nu opk\u00f8be realkreditobligationer for enorme 40 milliarder dollar om m\u00e5neden i en ubegr\u00e6nset periode. Indtil arbejdsl\u00f8sheden er reduceret betragteligt\u201d. a) Forklar, med inddragelse af udbuds-\/eftersp\u00f8rgselsdiagrammet i bilag 3, hvordan Central-bankens opk\u00f8b af realkreditobligationer kan forventes at p\u00e5virke kursen p\u00e5 USA\u2019s realkredit-obligationer. N\u00e5r USA\u2019s Centralbank g\u00e5r ud ogL\u00e6s mere omUSA’s \u00f8konomi<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":22,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\n\n
\n
Opgave 5<\/h1>\n