Analyser p\u00e5 baggrund af bilagene udviklingen i svensk \u00f8konomi i perioden 2006\u20132009. Inddrag betydningen af udviklingen i den svenske kronekurs.<\/strong><\/p>\n Analyser i forl\u00e6ngelse heraf hvordan udviklingen i svensk \u00f8konomi p\u00e5virker betalingsbalance, besk\u00e6ftigelse og v\u00e6kst i Danmark.<\/strong><\/p>\n Jeg v\u00e6lger at tage udgangspunkt i forsyningsbalancen, som best\u00e5r af en h\u00f8jre side som er eftersp\u00f8rgselssiden og en venstre side som er udbudssiden. P\u00e5 h\u00f8jre siden finder man eksport, forbrug og investeringer, mens man p\u00e5 venstre siden finder import og BNP. Den siger s\u00e5, at det er i h\u00f8jre siden, og dermed eftersp\u00f8rgselssiden, der i f\u00f8rste omgang sker noget, alts\u00e5 forbruget, investeringerne eller eksporten \u00e6ndrer sig, og dette vil s\u00e5 forplante sig til venstre siden, hvilket betyder at udbuddet vil tilpasse sig.<\/p>\n For s\u00e5 at starte i eftersp\u00f8rgselssiden, s\u00e5 ses der af n\u00f8gletallene i bilag 3, en negativ udvikling i v\u00e6ksten i eksporten fra Sverige gennem perioden. For fra at man i 2006 s\u00e5 en stigning i eksporten p\u00e5 8,9%, s\u00e5 gik man til en stigning p\u00e5 5,8% i 2007. Og i 2008 ses det s\u00e5 tydeligt at finanskrisen ramte verden og dermed ogs\u00e5 Sverige, og Sveriges eksport steg her kun med 1,8%. \u00c5ret efter, alts\u00e5 i 2009, forventede man s\u00e5 for alvor at finanskrisen kunne m\u00e6rkes, og man regnede her med et fald i eksporten p\u00e5 hele -13,5%. Et voldsomt fald, men ogs\u00e5 et fald som m\u00e5 anses for v\u00e6rende ganske naturligt, i en tid hvor is\u00e6r de europ\u00e6iske lande var presset af krisen, og hvor mange folk derfor b\u00e5de fik et mindre r\u00e5dighedsbel\u00f8b, samtidig med at folk blev mere tilbageholdende. Derfor faldt forbruget i perioden, hvilket s\u00e5 ogs\u00e5 har f\u00f8rt til, at folk har k\u00f8bt f\u00e6rre svenske produkter.<\/p>\n Den faldende eksport har s\u00e5 v\u00e6ret en medvirkende faktor til den negative udvikling i v\u00e6ksten i Sveriges BNP, som man ligeledes s\u00e5 i perioden. Her ses det, at Sverige i 2006 l\u00e5 i h\u00f8jkonjunktur med en stigning i BNP p\u00e5 4,2%. I 2007 var man s\u00e5 stadig inde i en h\u00f8jkonjunktur, om end BNP nu kun steg med 2,6%. \u00c5ret efter, alts\u00e5 i 2008, indtraf finanskrisen s\u00e5, og man gik nu direkte til en negativ v\u00e6kst p\u00e5 -0,2%. Og man forventede s\u00e5 at den negative v\u00e6kst ikke blot ville forts\u00e6tte, men blive betydeligt forv\u00e6rret \u00e5ret efter, da man her regnede med en negativ v\u00e6kst p\u00e5 -4,2%. Alts\u00e5 gik det skidt for det samfunds\u00f8konomiske m\u00e5l om \u00f8konomisk v\u00e6kst, hvor man jo tilstr\u00e6ber at ligge i h\u00f8jkonjunktur, og dermed have en v\u00e6kst i BNP p\u00e5 over 2,5% om \u00e5ret.<\/p>\n En anden faktor der har v\u00e6ret kraftigt medvirkende til at BNP er faldet, er udviklingen i v\u00e6ksten i det private- samt offentlige forbrug. En udvikling der ligeledes var negativ. Og her ses det, at privatforbruget i 2006 steg med 2,3%. I 2007 steg den s\u00e5 med endnu mere, nemlig hele 3%. Men i 2008 ses det igen tydeligt at finanskrisen ramte verden og dermed ogs\u00e5 Sverige, for her faldt privatforbruget med -0,2%. Og ydermere s\u00e5 forventede man at privatforbruget i 2009 ville falde med hele -0,7%. Lidt i stil med dette, ses det at det offentlige forbrug faldt gennem hele perioden. Fra at v\u00e6re steget med 2% i 2006, s\u00e5 forventes det blot at stige med 0,9% i 2009. Og at man kun forventede en stigning p\u00e5 0,9%, m\u00e5 s\u00e5 skyldes det forventede stigende antal arbejdsl\u00f8se. Flere arbejdsl\u00f8se betyder nemlig, at staten f\u00e5r f\u00e6rre indt\u00e6gter i form af skatter, samtidig med at de er n\u00f8dsaget til at udbetale mere i sociale ydelser. Og dette kan s\u00e5 betyde, at de p\u00e5 andre omr\u00e5der har m\u00e5ttet indf\u00f8re besparelser.<\/p>\n For s\u00e5 at g\u00e5 tilbage til det private forbrug, s\u00e5 har den negative udvikling i denne, alts\u00e5 den faldende eftersp\u00f8rgsel i samfundet, f\u00f8rt til at virksomhederne har m\u00e5ttet s\u00e6tte priserne ned, for fortsat at f\u00e5 afsat deres varer. Dette ses af inflationen i Sverige, hvor man kan se at landet i \u00e5r 2006 havde lav inflation, i og med at denne var p\u00e5 1,4%. \u00c5ret efter s\u00e5 man stabil inflation p\u00e5 2,2%. Og i 2008 r\u00f8g inflationen op p\u00e5 3,4%, og man havde h\u00f8j inflation. Men som f\u00f8lge af, at forbruget og eftersp\u00f8rgslen er faldet, forventer man i 2009 et kraftigt fald i inflationen, s\u00e5ledes at denne bliver p\u00e5 -0,3%. Alts\u00e5 forventer man deflation.<\/p>\n Og det at Sverige har deflation er skidt, da det betyder at forbrugerne, som i forvejen forbruger mindre, blot vil v\u00e6re endnu mere tilbageholdende, og vente endnu l\u00e6ngere med at bruge deres penge, i h\u00e5b om at varerne bliver endnu billigere. Dette g\u00e5r s\u00e5 endnu engang ud over virksomhederne som mister oms\u00e6tning, hvilket betyder at de m\u00e5 sk\u00e6re ned p\u00e5 produktionen, noget som s\u00e5 ogs\u00e5 f\u00f8rer til fyringer, hvilket kan ses af arbejdsl\u00f8shedsprocenten. Og her ses det at arbejdsl\u00f8shedsprocenten i Sverige, fra at have v\u00e6ret p\u00e5 7,1%, faldt frem til \u00e5r 2008 hvor finanskrisen indtraf. I 2008 s\u00e5s s\u00e5 en stigning p\u00e5 0,1 procentpoint, men det var f\u00f8rst \u00e5ret efter, at man forventede at krisens virkning for alvor ville kunne m\u00e6rkes, og her forventedes arbejdsl\u00f8shedsprocenten at stige med hele 2,4 procentpoint, s\u00e5ledes at den i 2009 ville v\u00e6re p\u00e5 8,6%. Dette er jo naturligvis noget som er skidt for det samfunds\u00f8konomiske m\u00e5l om fuld besk\u00e6ftigelse. Og da man anser en arbejdsl\u00f8shed p\u00e5 3-4% som v\u00e6rende fuld besk\u00e6ftigelse, s\u00e5 er Sverige med deres forventede 8,6% et godt stykke fra dette m\u00e5l.<\/p>\n Et andet samfunds\u00f8konomisk m\u00e5l det ligeledes g\u00e5r skidt med, er m\u00e5let om stabile priser. Her str\u00e6ber man som udgangspunkt efter at have en inflation p\u00e5 2%, og dermed er Sverige med deres forventede deflation p\u00e5 -0,3%, ogs\u00e5 et godt stykke fra dette m\u00e5l.<\/p>\n Men for lige at g\u00e5 tilbage til arbejdsl\u00f8sheden, s\u00e5 har betydning for de offentlige finanser. For n\u00e5r der bliver flere arbejdsl\u00f8se bliver der f\u00e6rre til at betale skat, og samtidig bliver der flere der skal have offentlige ydelser. Dette p\u00e5virker s\u00e5 de offentlige finanser negativt, hvilket ogs\u00e5 kan ses af tallene, hvor det ses at de offentlige finanser i 2006 steg med 2,4%. I 2007 steg de med 3,8%. Men herefter er det s\u00e5 g\u00e5et nedad, og i 2208 steg de kun med 2,5%, mens man i 2009 forventede at de ville falde med -2,2%. Alts\u00e5 kan det n\u00e5r man sammenligner med arbejdsl\u00f8sheden ses, at n\u00e5r arbejdsl\u00f8sheden stiger, vokser de offentlige finanser mindre, og omvendt. De offentlige finanser h\u00e6nger s\u00e5 sammen med den offentlige g\u00e6ld. Og ser man p\u00e5 denne, s\u00e5 ses det, at Sveriges offentlige g\u00e6ld i procent af BNP i 2006 var p\u00e5 45,9%. Herefter faldt den s\u00e5 helt frem til 2008, hvor den var p\u00e5 34,8%. Men i 2009 forventedes den s\u00e5 igen at v\u00e6re steget til 41,8% af BNP. Og at den forventedes at stige i 2009, h\u00e6nger jo meget godt sammen med, at man forventede et underskud p\u00e5 de offentlige finanser p\u00e5 -2,2% af BNP. Et underskud p\u00e5 de offentlige finanser, betyder ydermere at m\u00e5let om balance p\u00e5 statens budget ikke er opn\u00e5et.<\/p>\n Men for s\u00e5 igen at springe tilbage til forsyningsbalancen, s\u00e5 finder vi jo p\u00e5 h\u00f8jre siden af denne ogs\u00e5 investeringer. Og kigger man i bilag 3, s\u00e5 ses det at antallet af faste investeringer faldt gennem hele perioden. Helt pr\u00e6cist s\u00e5 steg investeringerne \u00a0med 9,1% i 2006. I 2007 steg de med 7,5%. Og i 2008 med blot 2,7%. Og i 2009 forventedes de s\u00e5, i kraft af effekten af finanskrisen, at falde med -16%. I forhold til tallene i bilag 3, s\u00e5 kan man mere specifikt se, at faste investeringer i industrien i 2009 forventedes at falde med -25%. Dette er s\u00e5 noget der skal ses som et udtryk for, at markedet og virksomhederne var i krise, og derfor enten ikke havde r\u00e5d til, eller ikke turde investere. Noget som er s\u00e6rdeles skidt, da erhvervsm\u00e6ssige investeringer er noget der dels er med til at give v\u00e6kst, i form af nettoinvesteringer, men som s\u00e5gar er n\u00f8dvendigt for at opretholde det nuv\u00e6rende niveau, i form af reinvesteringer.<\/p>\n Ved boligbyggeri ses det ligeledes at investeringerne i 2009 forventes at falde. Her med -24,4%. Noget som der h\u00e6nger sammen med, at folk der er fyret har n\u00f8dvendigvis ikke plads i \u00f8konomien til at bygge nyt hus. Og folk der endnu har deres arbejde, er m\u00e5ske nerv\u00f8se for hvad morgendagen bringer, og bange for at miste deres job. Og de er derfor tilbageholdende, og t\u00f8r ikke give sig i kast med nyt boligbyggeri. Desuden kan de faldende ejendomspriser ogs\u00e5 spille ind, n\u00e5r man st\u00e5r over for en s\u00e5 stor beslutning, som det nu engang er at bygge et hus.<\/p>\n For s\u00e5 at vende tilbage til eksporten. S\u00e5 er denne, som tidligere n\u00e6vnt, steget mindre og mindre gennem perioden, og man forventer s\u00e5gar et fald i eksporten i 2009. Og dette har jo s\u00e5 betydning for betalingsbalancen. For ved betalingsbalancen, taler man jo om eksport og import. Og for s\u00e5 at have overskud p\u00e5 betalingsbalancen, er det n\u00f8dvendigt at eksportere mere end man importerer. Og i Sverige ses det, at eksporten i 2006 steg mere end importen, og dermed blev betalingsbalancen her forbedret. Men i 2007 steg importen s\u00e5 markant mere end eksporten, og nogenlunde det samme gjorde sig g\u00e6ldende i 2008. Alts\u00e5 blev betalingsbalancen forringet disse to \u00e5r. Men i 2009 forventede man s\u00e5 at betalingsbalancen igen blev forbedret. Dog forventede man hverken at importen eller eksporten ville stige, tv\u00e6rtimod forventede man at eksporten ville falde med -13,5%, og at importen ville falde med -15,1%. Men i og med at man forventede at importen ville falde mere end eksporten, ville dette alts\u00e5 alt andet lige forbedre betalingsbalancen. En ting der s\u00e5 lige b\u00f8r tages med er, at der gennem alle \u00e5rene, lige p\u00e5 trods af f\u00f8rste kvartal i b\u00e5de 2006 og 2007, har v\u00e6ret overskud p\u00e5 betalingsbalancen. Alts\u00e5 solgte man mere til udlandet, end man k\u00f8bte i udlandet. Et af de lande man blandt andet har handlet med har s\u00e5 v\u00e6ret Danmark.<\/p>\n Men hvordan har den svenske \u00f8konomi s\u00e5 p\u00e5virket den danske? Som det er med en \u00f8konomisk krise, s\u00e5 rammer den ikke blot \u00e9t land, men ogs\u00e5 alle de lande, som det p\u00e5g\u00e6ldende land handler med. Og ligesom at Sverige er blevet ramt p\u00e5 eksporten, grundet \u00f8konomiske problemer i de lande Sverige eksporterer til, s\u00e5 g\u00e5r de \u00f8konomiske problemer i Sverige ogs\u00e5 ud over Danmark. For n\u00e5r svenskernes privatforbrug falder, s\u00e5 betyder det ogs\u00e5 at de k\u00f8ber mindre i udlandet, og dermed ogs\u00e5 Danmark. Det betyder s\u00e5 at importen fra Danmark falder, hvilket betyder at Danmark gennemg\u00e5r de samme problemer med faldende eksport, faldende forbrug, faldende investeringer, faldende BNP, stigende arbejdsl\u00f8shed osv. Og at Sveriges \u00f8konomiske problemer har p\u00e5virket den danske eksport til Sverige negativt, g\u00e5r naturligvis ud over Danmarks betalingsbalance, som ligeledes bliver p\u00e5virket negativt. Men omvendt, s\u00e5 er dette umiddelbart positivt for den svenske betalingsbalance. Dog kan man sige, at de \u00f8konomiske problemer der opst\u00e5r i Danmark, s\u00e5 vil g\u00e5 ud over Sveriges eksport til Danmark. Men da Sverige p\u00e5 dette tidspunkt alt andet lige er h\u00e5rdere ramt af krisen end Danmark, m\u00e5 det forventes at Danmarks eksport til Sverige falder mere end Sveriges eksport til Danmark. Alts\u00e5 b\u00f8r det v\u00e6re positivt for Sveriges betalingsbalance, samt negativt for Danmarks.<\/p>\n Noget andet der p\u00e5virker den danske \u00f8konomi, er det faktum at kursen p\u00e5 den svenske krone, if\u00f8lge bilag 6, er faldet markant. Og at denne falder g\u00f8r, at de svenske varer bliver billigere at k\u00f8be for udlandet, hvilket forbedrer Sveriges priskonkurrenceevne, samtidig med at det s\u00e5 forv\u00e6rrer Danmarks. Og dette er naturligvis skidt for Danmark, da det betyder at de danske virksomheder f\u00e5r det endnu h\u00e5rdere, hvilket f\u00f8rer til faldende indtjening og nedsk\u00e6ringer i produktionen, som s\u00e5 betyder fyringer og stigende arbejdsl\u00f8shed, mindre v\u00e6kst og s\u00e5 videre. Men der er ikke umiddelbart noget Danmark kan g\u00f8re ved det, i forhold til valutakursen, da man i Danmark f\u00f8rer faskurspolitik over for euroen, og derfor ikke kan f\u00f8re pengepolitik eller valutapolitik med henblik p\u00e5 at sv\u00e6kke kronen og \u00f8ge konkurrenceevnen, hvilket jeg ogs\u00e5 senere vil komme ind p\u00e5. Derfor er man i Danmark n\u00f8dt til at forbedre priskonkurrenceevnen p\u00e5 andre m\u00e5der, og dette kan s\u00e5 g\u00f8res ved hj\u00e6lp af enten l\u00f8nnen eller produktivitet. Og da l\u00f8nnen i Danmark er forholdsvis meget h\u00f8jere end i Sverige, er man alts\u00e5 n\u00f8dt til at v\u00e6re produktive, for fortsat at kunne konkurrere med Sverige.<\/p>\n Men ikke alt er skidt for Danmark, for Sverige forventes at komme med en v\u00e6kstpakke, hvori der ligger en s\u00e6nkelse af virksomhedsskatten samt en fremrykning af en r\u00e6kke projekter inden for byggeri og anl\u00e6gsvirksomheder. Og dette er noget der kan komme Danmark til gode. Dette sker da det kan v\u00e6re med til igen at f\u00e5 gang i v\u00e6ksten i Sverige, hvilket vil ogs\u00e5 vil komme de danske virksomheder til gode, grundet den megen samhandel der er imellem de to lande, og det vil dermed betyde en positiv p\u00e5virkning af Danmarks \u00f8konomi. Den megen samhandel de to lande imellem skyldes s\u00e5, at Danmark og Sverige b\u00e5de geografisk og kulturelt ligger meget t\u00e6t p\u00e5 hinanden. Noget andet den svenske regering er kommet med, som ligeledes kan have en positiv virkning p\u00e5 den danske \u00f8konomi, er deres klimaudspil. Her ligger de op til, at de vil opf\u00f8re flere tusinde vindm\u00f8ller, hvilket m\u00e5 forventes at kunne komme den danske vindm\u00f8lleindustri til gode.<\/p>\n Vurder hvordan finans- og pengepolitik kan anvendes i henholdsvis Danmark og Sverige under en \u00f8konomisk krise.<\/strong><\/p>\n Finanspolitik handler om, at staten fors\u00f8ger at p\u00e5virke eftersp\u00f8rgslen ved at \u00e6ndre statens indt\u00e6gter og udgifter. De kan s\u00e5 v\u00e6lge at f\u00f8re to former for finanspolitik.<\/p>\n Den ene er stram finanspolitik, ogs\u00e5 kaldet kontraktiv finanspolitik, hvor statens indt\u00e6gter \u00f8ges i form af h\u00f8jere skatter og afgifter. Mens dens udgifter s\u00e6ttes ned, hvilket betyder f\u00e6rre offentlige investeringer, nedsk\u00e6ringer p\u00e5 indkomstoverf\u00f8rsler, nedsk\u00e6ringer p\u00e5 offentlige ansatte og s\u00e5 videre. Dette bevirker s\u00e5 at BNP falder, som f\u00f8rer til at besk\u00e6ftigelsen falder, hvilket g\u00f8r at importen falder, og at prisstigningerne d\u00e6mpes. Det g\u00f8r s\u00e5, at man forbedrer betalingsbalancen, ligesom ogs\u00e5 det samfunds\u00f8konomiske m\u00e5l om stabile priser bliver p\u00e5virket i en positiv retning, da man f\u00e5r en lavere inflation. Dermed er stram finanspolitik noget som kan benyttes n\u00e5r et land har en d\u00e5rlig betalingsbalance eller en h\u00f8j inflation. Ulemper ved den er s\u00e5, at det p\u00e5virker den \u00f8konomiske v\u00e6kst negativt, ligesom det derved ogs\u00e5 p\u00e5virker besk\u00e6ftigelsen i negativ retning.<\/p>\n Den anden form for finanspolitik er s\u00e5 lempelig finanspolitik, ogs\u00e5 kaldet ekspansiv finanspolitik, hvor statens indt\u00e6gter s\u00e6ttes ned, i form af lavere skatter og afgifter, mens dens udgifter \u00f8ges, i form af fx flere investeringer, h\u00f8jere indkomstoverf\u00f8rsler eller lignende. Dette bevirker s\u00e5, at BNP stiger, mens ogs\u00e5 besk\u00e6ftigelsen stiger, hvilket f\u00f8rer til at importen stiger og at prisstigningerne \u00f8ges. P\u00e5 grund af dette p\u00e5virkes den \u00f8konomiske v\u00e6kst s\u00e5 i positiv retning, ligesom besk\u00e6ftigelsen ogs\u00e5 g\u00f8r det. Dog forringer det betalingsbalancen, mens det ogs\u00e5 \u00f8ger inflationen. Og dermed er dette noget der tages i brug n\u00e5r et land st\u00e5r over for lav v\u00e6kst, stor arbejdsl\u00f8shed eller deflation. Alts\u00e5 med andre ord, n\u00e5r et land befinder sig i en \u00f8konomisk krise. Og da dette netop er noget som Sverige og Danmark g\u00f8r, b\u00f8r finanspolitik alts\u00e5 kunne benyttes i disse to lande, til igen at f\u00e5 skabt v\u00e6kst, til at f\u00e5 besk\u00e6ftigelsen til at stige, og at f\u00e5 inflationen op omkring de 2%.<\/p>\n Dog er det et problem i forhold til at benytte lempelig finanspolitik, for landene har nogle forpligtelser over for EU i form af EU’s stabilitetspagt. Denne siger nemlig, at et land ikke m\u00e5 have et underskud p\u00e5 den offentlige saldo p\u00e5 mere end 3% af BNP. Og dette er jo naturligvis noget der begr\u00e6nser mulighederne for at \u00f8ge statens udgifter samt s\u00e6nke dens indt\u00e6gter.<\/p>\n Og da det i bilag 3 ses, at man i Sverige forventer et underskud p\u00e5 de offentlige finanser p\u00e5 -2,2% af BNP, er der alts\u00e5 noget der kunne tyde p\u00e5 at man allerede forventer at k\u00f8re lige til gr\u00e6nsen, i forhold til stabilitetspagten, og dette begr\u00e6nser jo s\u00e5 mulighederne for yderligere at benytte lempelig finanspolitik. Derfor b\u00f8r man i Sverige i stedet rette fokus andetstedshen, for at fors\u00f8ge at bev\u00e6ge sig ud af den lavkonjunktur man befinder sig i. Og her kan de passende rette fokus mod pengepolitik.<\/p>\n Ved pengepolitik er der tale styrering af rente og kreditmuligheder med henblik p\u00e5 at p\u00e5virke den samlede eftersp\u00f8rgsel eller valutabev\u00e6gelser ind og ud af landet. Noget som et land nationalbank styrer. Ved pengepolitik findes der ligeledes to former, og man taler her om stram pengepolitik hvor eftersp\u00f8rgslen d\u00e6mpes, og lempelig pengepolitik hvor eftersp\u00f8rgslen stimuleres.<\/p>\n Stram pengepolitik benyttes s\u00e5 n\u00e5r man er i en \u00f8konomisk positiv udvikling, som det er n\u00f8dvendigt at l\u00e6gge en d\u00e6mper p\u00e5. At man \u00f8nsker dette kan blandt andet skyldes at inflationen er for h\u00f8j eller at der er underskud p\u00e5 betalingsbalancen. Det nationalbanken s\u00e5 g\u00f8r er, at de s\u00e6tter renten op, hvilket g\u00f8r det sv\u00e6rere for virksomheder og privatpersoner at l\u00e5ne penge. Dette g\u00f8r s\u00e5, at erhvervsinvesteringer, forbruget og boligbyggeriet falder, s\u00e5ledes at besk\u00e6ftigelsen falder, hvilket f\u00f8rer til at BNP falder, at prisstigningerne d\u00e6mpes og at importen falder. Samtidig sker der dog det at valutareserven \u00f8ges, og at kursen p\u00e5 den svenske krone, hvis vi snakker Sverige, stiger. Dette skyldes bl.a. at flere udl\u00e6ndinge, grundet den h\u00f8jere rente, vil placere deres penge i Sverige i fx obligationer.<\/p>\n Ved lempelig pengepolitik er det s\u00e5 lige omvendt. Her \u00f8nsker man at s\u00e6tte gang i eftersp\u00f8rgslen, og s\u00e6tter derfor renten op. Folk og vigtigst af alt virksomhederne, vil s\u00e5 billigere kunne l\u00e5ne penge til investeringer, og ting som erhvervsinvesteringer og boligbyggeri vil derfor stige. Dette f\u00f8rer s\u00e5 til at befolkningen f\u00e5r flere penge mellem h\u00e6nderne. Hvilket betyder at forbruget stiger. S\u00e5 tjener virksomhederne mere, de kan producere mere, og ans\u00e6tte flere, og derved stiger besk\u00e6ftigelsen. Ogs\u00e5 priserne stiger. Og BNP stiger naturligvis ligeledes.<\/p>\n Dermed er dette noget som Sverige b\u00f8r benytte, da de netop st\u00e5r i en situation med faldende investeringer, faldende privatforbrug, stigende arbejdsl\u00f8shed, faldende BNP og deflation. Og alt dette, er alts\u00e5 noget som lempelig pengepolitik alt andet lige vil kunne p\u00e5virke positivt. Dog er der enkelte ulemper, s\u00e5som at importen stiger, hvilket f\u00f8rer til at valutareserven falder. Dette er dog noget som man i \u00f8jeblikket har r\u00e5d til, i og med at man har overskud p\u00e5 betalingsbalancen. Dog vil det alt andet lige ogs\u00e5 medf\u00f8re at kursen p\u00e5 den svenske krone vil falde yderligere. Hvilket b\u00e5de kan ses som et problem, i og med at det er en v\u00e6rdiforringelse. Mens det ogs\u00e5 kan ses som noget positivt, da det vil forbedre Sveriges konkurrenceevne.<\/p>\n I Danmark derimod er det langt sv\u00e6rere at f\u00f8re en effektiv pengepolitik, da man er bundet af ERM-2 samarbejdet, hvilket betyder at den danske Nationalbank skal fors\u00f8ge at holde kronen stabil i forhold til euroen. Og f\u00f8rer man fx lempelig pengepolitik, og derved s\u00e6nker renten, for at fors\u00f8ge at skabe \u00f8konomisk v\u00e6kst, vil det samtidig betyde at man kronekursen vil falde. Dermed er dette alt andet lige ikke muligt.<\/p>\n Alts\u00e5 kan det konkluderes, at Sverige b\u00f8r rette fokus mod pengepolitik, grundet at de ved lempelig finanspolitik f\u00e5r et problem med stabilitetspagten, da de allerede n\u00e6rmer sig et underskud p\u00e5 -3% af BNP. Mens man i Danmark derimod b\u00f8r rette fokus mod finanspolitik, da man i Danmark ikke har samme muligheder som Sverige i forhold til at f\u00f8re lempelig pengepolitik, hvilket som sagt skyldes at Danmark, grundet ERM-2 samarbejdet, er n\u00f8dsaget til at f\u00f8lge en fast kurs overfor euroen.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
\n<\/strong><\/p>\nOpgave 3<\/h1>\n