{"id":1613,"date":"2019-10-16T19:05:40","date_gmt":"2019-10-16T19:05:40","guid":{"rendered":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=1613"},"modified":"2019-10-16T20:02:45","modified_gmt":"2019-10-16T20:02:45","slug":"p1-vurdering-af-et-it-system","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/semesterprojekter\/p1-vurdering-af-et-it-system\/","title":{"rendered":"P1 – Vurdering af et IT-system"},"content":{"rendered":"\n

Karakter: Nogle fik 4 og nogle fik 7. <\/h2>\n\n\n

Indholdsfortegnelse<\/h1>\n
    \n
  1. \n Indledning\t3

    <\/p>\n

      \n
    1. \n Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t3<\/li>\n
    2. \n M\u00e5lgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t5<\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n
    3. \n Redeg\u00f8relse\t7

      <\/p>\n

        \n
      1. \n AKU-Aalborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t7<\/li>\n
      2. \n Boligsituation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t8<\/li>\n
      3. \n Perspektivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t9<\/li>\n
      4. \n Usability . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t16

        <\/p>\n

          \n
        1. \n Learnability . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t16<\/li>\n
        2. \n Efficiency . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t17<\/li>\n
        3. \n Easy to remember\t. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t17<\/li>\n
        4. \n Errors . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t17<\/li>\n
        5. \n Brugertyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t18<\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n
        6. \n Usability test . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t19

          <\/p>\n

            \n
          1. \n Test m\u00e5l og test planer\t. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t19<\/li>\n
          2. \n Test opgaver\t. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t19<\/li>\n
          3. \n Test niveauer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t20<\/li>\n
          4. \n Thinking Aloud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t20<\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n
          5. \n Fund af Testpersoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t21

            <\/p>\n

              \n
            1. \n Ops\u00e6tning af lokale\t. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t22<\/li>\n
            2. \n Introform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t22<\/li>\n
            3. \n M\u00e5ling af tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t23<\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n
            4. \n Vores Testopgaver\t. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t24<\/li>\n
            5. \n System Usability Scale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t26<\/li>\n
            6. \n User Experience . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t27

              <\/p>\n

                \n
              1. \n Jacobsens 10 Heuristiske Principper\t. . . . . . . . . . . . . . . . . .\t27<\/li>\n
              2. \n User Experience Goals . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t28<\/li>\n
              3. \n Dataindsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t29<\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n
              4. \n Semiotik og Tegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t31

                <\/p>\n

                  \n
                1. \n Farveteori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t33<\/li>\n
                2. \n Gestalt loven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t33<\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n
                3. \n Komposition\t. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t35

                  <\/p>\n

                    \n
                  1. \n Det gyldne snit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t35<\/li>\n
                  2. \n Balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t36<\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n
                  3. \n Analyse\t37

                    <\/p>\n

                      \n
                    1. \n Funktionsanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t37

                      <\/p>\n

                        \n
                      1. \n Introform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t45<\/li>\n
                      2. \n Tid\t. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t48<\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n<\/ol>\n

                        Gruppe B267b\tIndholdsfortegnelse<\/p>\n

                          \n
                        • \n
                            \n
                          1. \n SUS Score . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t50<\/li>\n
                          2. \n Problemer og l\u00f8sningsforslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t53

                            <\/p>\n

                              \n
                            1. \n Kritiske problemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t53<\/li>\n
                            2. \n Seri\u00f8se problemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t56<\/li>\n
                            3. \n Kosmetiske problemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t59<\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n
                            4. \n Kundetilfredshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t66

                              <\/p>\n

                                \n
                              1. \n User experience goals\t. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t67<\/li>\n
                              2. \n Jacobsens 10 Heuristiske Principper\t. . . . . . . . . . . . . . . . . .\t67<\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n
                              3. \n Konkurrent sammenligning\t. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t76<\/li>\n
                              4. \n Thorlacius . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .\t80<\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n<\/ul>\n
                                  \n
                                1. \n Konklusion\t99<\/li>\n<\/ol>\n

                                  Litteratur\t101<\/p>\n

                                    \n
                                  1. \n Bilag\t107<\/li>\n<\/ol>\n

                                    2<\/p>\n

                                    Indledning 1<\/h1>\n

                                    \t1.1\tIndledning<\/h2>\n

                                    Vi vil i denne rapport tage udgangspunkt i hjemmesiden AKU-Aalborg og dens tilh\u00f8rende usability problemer. Vi finder AKU-Aalborg interessant da det er en hjemmeside der har relevans for unge som os der er startet p\u00e5 en videreg\u00e5ende uddannelse og skal til at studere. AKU-Aalborg tilbyder studieboliger, der, med fordel for unge der lever p\u00e5 SU, er billigere end hvis der skal lejes hos private udlejere. Vi synes derfor det kunne v\u00e6re sp\u00e6ndende at finde ud af om AKU-Aalborg har en hjemmeside der i dette tilf\u00e6lde s\u00e5 kan bruges til at finde en relevant studiebolig, med udgangspunkt i den usability teori vi har f\u00e5et l\u00e6rt.<\/p>\n

                                    Som bes\u00f8gende p\u00e5 AKU-Aalborgs hjemmeside har man tre tilgange til siden som man kan identificere sig som. Ans\u00f8ger, lejer og udlejer. Her vil vi kun fokusere p\u00e5 ans\u00f8gerens perspektiv. Dette vil vi g\u00f8re, da det s\u00e5 er muligt for os at unders\u00f8ge f\u00f8rsteh\u00e5ndsindtrykket af hjemmesiden. Der er mulighed for at v\u00e6lge en engelsk version af hjemmesiden men vi har valgt at fokusere p\u00e5 den danske side, da vi finder den mest relevant for vores m\u00e5lgruppe, samt at det vil g\u00f8re det lettere for os at finde testpersoner.<\/p>\n

                                    Vi vil ogs\u00e5 kun fokusere p\u00e5 desktop versionen af hjemmesiden og ikke p\u00e5 mobilsiden, da det er den st\u00f8rstedelen af brugerne af hjemmesiden vil bruge. Det vil ogs\u00e5 g\u00f8re det lettere for os at ops\u00e6tte et testmilj\u00f8 vi kan optage og derefter analysere p\u00e5.<\/p>\n

                                    Til sidst vil vi antage at hele AKU-Aalborgs hjemmeside er produceret af AKU-Aalborg og det derfor er dem der har det fulde ansvar for hvordan ops\u00e6tningen og indhold der er p\u00e5 siderne. Vi vil anvende Usability-teori og -tests til at identificere og analysere problemerne, samt inddrage user-experience og kommunikationsteori. Vi vil dern\u00e6st komme med vores bud p\u00e5 l\u00f8sninger til problemerne.<\/p>\n

                                    Gruppe B267b\t1. Indledning<\/p>\n

                                    Problemanalyse<\/p>\n

                                    I vores problemanalyse har vi anvendt Usability-teori, Thorlacius modtager-model og UX teori til at komme frem til hvor og hvordan problemer opst\u00e5r, samt hvordan de kan udbedres.<\/p>\n

                                    Initierende Problem<\/p>\n

                                    I anledning af studiestart har vi f\u00e5et kendskab til boligsiden AKU-Aalborg. Her har vi p\u00e5 basis af egne erfaringer haft negative oplevelser ved brug af platformen. Da AKU-Aalborg har stor andel i markedet for ungdomsboliger i Aalborg har de ogs\u00e5 et stort ansvar. Det er derfor vigtigt at oplevelsen bliver s\u00e5 god og fyldestg\u00f8rende s\u00e5 muligt for den studerende, s\u00e5 de f\u00e5r de bedste rammer for at kunne l\u00e6se og tilegne sig ny viden.<\/p>\n

                                    Derfor t\u00e6nkte vi at AKU-Aalborg ville v\u00e6re et godt valg idet de negative kommentarer tyder p\u00e5 der kunne v\u00e6re plads til forbedring. Ud fra disse observationer ville en usability test og usability teori kunne hj\u00e6lpe os med at identificere platformens potentielle problematikker s\u00e5 vi kan komme med konkrete l\u00f8sningsforslag.<\/p>\n

                                    Problemformulering<\/p>\n

                                    \u2022 Hvordan underst\u00f8tter AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside den handling at finde en studiebolig?<\/p>\n

                                      \n
                                    • \n
                                        \n
                                      • \n
                                          \n
                                        • \n Hvilke kommunikative virkemidler anvender AKU-Aalborg til at ramme deres m\u00e5lgruppe?<\/li>\n
                                        • \n Hvordan kan usability tests og teori bruges til at identificere de eventuelle problemer, som forringer studerendes oplevelse ved brug af systemet?<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n

                                          4<\/p>\n

                                          1.2. M\u00e5lgruppe\tAalborg Universitet<\/p>\n

                                          \t1.2\tM\u00e5lgruppe<\/h2>\n

                                          M\u00e5lgruppen i vores projekt er unge i alderen 18-25 da det er dem der udg\u00f8r st\u00f8rstedelen af de studerende i Aalborg. [Aalborg Kommune, 2015] Denne aldersgruppe vil v\u00e6re den mest sandsynlige til at s\u00f8ge ind p\u00e5 en videreg\u00e5ende uddannelse og kan i denne sammenh\u00e6ng finde p\u00e5 at s\u00f8ge en ungdomsbolig at bo i, enten for at komme t\u00e6ttere p\u00e5 den valgte uddannelse eller bare for at pr\u00f8ve at st\u00e5 p\u00e5 egne ben. Dette vil g\u00f8re dem en mulig ans\u00f8ger hos AKU Aalborg, som derfor har en interesse i netop denne m\u00e5lgruppe. I 2015 var 93,2% af alle studerende p\u00e5 Aalborg Universitet i vores valgte m\u00e5lgruppe og de linker til AKU Aalborg p\u00e5 deres hjemmeside som en \u201cTag over hovedet\u201d garanti, som s\u00f8rger for at alle der har s\u00f8gt en studiebolig, f\u00e5r et tag over hovedet uanset hvad, i midlertidige boliger, indtil der bliver en studiebolig ledig. [Aalborg Kommune, Statistisk \u00e5rbog og n\u00f8gletal, 2017] [Aalborg Universitet, 2014]<\/p>\n

                                          Redeg\u00f8relse 2<\/h1>\n

                                          2.1\tAKU-Aalborg<\/h2>\n

                                          AKU-Aalborg er en forening, der i samarbejde med boligorganisationer og kollegier st\u00e5r for at anvise boliger til studerende. AKU st\u00e5r for anvisning af kollegie- og ungdomsboliger. AKU-Aalborg\u2019s udgifter bliver d\u00e6kket af Aalborg kommune og medlemsorganisationerne.[Aalborg Kommune, Vedt\u00e6gt, 2017] Dette indeb\u00e6rer bl.a. husleje, inventar, administration, l\u00f8n og systemer. Denne service er gratis for studerende at anvende, hvilket bidrager til Aalborgs vision om et bedre studieliv. Form\u00e5let med AKU-Aalborg er alts\u00e5 at samle kollegier og ungdomsboliger i hele Aalborg kommune p\u00e5 en platform, s\u00e5 det bliver s\u00e5 bekvemt og fair som muligt for alle studerende. Den samlede platform sikrer dermed en ensartet behandling af alle ans\u00f8gere. [Aalborg Kommune, Uddannelsesstrategi, 2015]<\/p>\n

                                          Udover at anvise boliger og kollegier er AKU-Aalborg\u2019s form\u00e5l l\u00f8bende at indsamle og distribuere informationer om boligmarkedet og viderebringe det til kommunen og andre interessenter. Disse informationer omhandler unge under uddannelse og andre unge med s\u00e6rlige behov. [Aftale mellem Aalborg Kommune og AKU, 2016]<\/p>\n

                                          AKU-Aalborg tilbyder ogs\u00e5 i samarbejde med Aalborg Vandrehjem en service for studerende som ikke kan finde en bolig i tide. Denne service kaldes \u2018tag-over-hovedet garanti\u2019. [AKU, Tag-over-hovedet garanti, 2015]<\/p>\n

                                          AKU-Aalborg har seks driftsansatte, hvoraf tre st\u00e5r for udlejning, to for ekspedition og en for kontorledelse. Derudover har de en bestyrelse og et st\u00f8rre repr\u00e6sentantskab best\u00e5ende af repr\u00e6sentanter fra boligorganisationer m.m. [AKU, Repr\u00e6sentantskabet, 2017]<\/p>\n

                                          AKU-Aalborg\u2019s IT-system bliver leveret af Unik System Design A\/S efter aftale med Aalborg kommune. Vi anser boligadministrationsystemet samt web-ventelisten som en del af AKU-Aalborg, selvom det er leveret af Unik System Design A\/S. Derfor kommer vi ikke til yderligere at referere til Unik System Design A\/S, men herimod AKU-Aalborg.<\/p>\n

                                          Herudover laver AKU-Aalborg et nyhedsbrev hvert kvartal som bl.a. fort\u00e6ller om hvor mange der har brug for \u2019tag-over-hovedet\u2019 garantien, samt hvor mange ans\u00f8gere, lejere og udlejere der er. Derudover fort\u00e6ller nyhedsbrevet ogs\u00e5 som AKU-Aalborg\u2019s planer for fremtiden. Dette nyhedsbrev giver alts\u00e5 indblik i ungdomsbolig-situationen i Aalborg.<\/p>\n

                                          [AKU-Aalborg, nyhedsbreve, 2018]<\/p>\n

                                          2.2\tBoligsituation<\/h2>\n

                                          For bedre at kunne forst\u00e5 hvad situation AKU-Aalborg st\u00e5r i, skal vi finde ud af hvordan boligsituationen i Aalborg er lige nu for studerende. Aalborg har i mange \u00e5r v\u00e6ret Danmark\u2019s fjerde st\u00f8rste by og med et universitet der er i top 2% i mellem verdens 18.000 universiteter [Universitet, 2018], er det blevet en mere og mere attraktiv by at studere i. Disse rankings har Aalborg Universitet f\u00e5et af anerkendte udenlandske ranglister, som ogs\u00e5 vil v\u00e6re med til at s\u00e6tte Aalborg p\u00e5 verdenskortet som en god studieby.<\/p>\n

                                          If\u00f8lge Aalborg Kommune\u2019s statistik fra 2017\/2018 [Aalborg Kommune, Statistisk \u00e5rbog og n\u00f8gletal, 2017] er der pr. 1. Oktober 2017 i alt 24.537 studerende p\u00e5 Aalborg Universitet (AAU) og 12.042 studerende p\u00e5 University College Nordjylland (UCN) i Aalborg. Heraf er der dog ingen mulighed for at vide hvor mange der ikke har en bolig, har en lejlighed i forvejen eller bor i hus, men der er samlet set 36.579 mennesker der studerer i Aalborg.<\/p>\n

                                          AKU Aalborg har if\u00f8lge deres nyhedsbrev fra d. 1 oktober 2018 [AKU-Aalborg, Orientering, 2018] 7.508 boliger tilg\u00e6ngelige i deres system. De 7.508 boliger er allerede udlejet til tidligere ans\u00f8gere og der er derfor en venteliste som der pr. 1. oktober 2018 er 4.556 ans\u00f8gere p\u00e5. Af disse ans\u00f8gere er 840 studerende der i forvejen har en ungdomsbolig hos AKU, men s\u00f8ger en anden. 3.088 af ans\u00f8gerne har \u00f8nsket en bolig i perioden frem til d. 1\/1 – 2019, og de sidste 1.468 har \u00f8nsket bolig senere end d. 1\/1 – 2019. De 7.508 boliger skifter dog lejere ud hele \u00e5ret rundt som de studerende enten best\u00e5r deres afg\u00e5ende eksamen, dropper ud, eller finder en bedre lejlighed og er derfor i konstant \u201ccirkulation\u201d. Der bliver desuden n\u00e6vnt at ca. 1.600 boliger har skiftet h\u00e6nder i perioden juni til oktober, op til og lidt forbi studiestart, som er ca. 250 mere end sidste \u00e5r.<\/p>\n

                                          2.3\tPerspektivering<\/h2>\n

                                          Aalborg er ikke den eneste by med en studiebolig-hjemmeside. Hvis man s\u00e5 ser p\u00e5, hvordan lignende hjemmesider ser ud for andre store byer, kan man se at de hjemmesider er sat anderledes op. Man kan starte med at se p\u00e5 Aarhus\u2019 version, ungdomsboligaarhus.dk. P\u00e5 forsiden kan man med det samme se en liste over, hvilke boliger der er ledige, som vist i den r\u00f8de boks, og er noget af det f\u00f8rste man ser. Lige ved siden af listen over de ledige boliger, kan man finde en s\u00f8gefunktion med tre kriterier; v\u00e6relser, ventetider og omr\u00e5de som ses i den bl\u00e5 boks. Under s\u00f8gefunktionen finder man en af login mulighederne. Alle de relevante informationer om siden kan findes i en bar \u00f8verst p\u00e5 siden, som f.eks. boliger, ventelister og ventetider. Ledige boliger og regler og kan ses i den gule boks. I forhold til Aalborg\u2019s hjemmeside, s\u00e5 foreg\u00e5r det hele i en fane, mens man p\u00e5 AKU-aalborg bliver sendt til en anden separat side n\u00e5r man skal finde boliger.<\/p>\n

                                          <\/p>\n

                                          Figur 2.1. <\/em>Ungdomsbolig Aarhus – Forside [Aarhus, 2018a]<\/p>\n

                                          Under boliglisten p\u00e5 ungdomsboligaarhus.dk kan man dog finde en Google Maps funktion, som ikke virker ordentligt, idet man f\u00e5r at vide Google Maps ikke kan indl\u00e6se kortet korrekt. (Se nedenst\u00e5ende figur)<\/p>\n

                                          <\/p>\n

                                          Figur 2.2. <\/em>Ungdomsbolig Aarhus – S\u00f8gefunktion [Aarhus, 2018c]<\/p>\n

                                          Selve listen over boligerne er sat op i alfabetisk r\u00e6kkef\u00f8lge, og informationer f\u00f8r man klikker sig ind p\u00e5 lejlighederne st\u00e5r i tabeller. (Se nedenst\u00e5ende figur)<\/p>\n

                                          <\/p>\n

                                          [Aarhus, 2018c]<\/p>\n

                                          De viste informationer om boligerne n\u00e5r man har klikket sig ind p\u00e5 en af lejlighederne st\u00e5r lidt forskelligt, i det nogle af dem st\u00e5r i tabeller, mens andre er skrevet p\u00e5 normale linjer. Der er ingen billeder af selve lejligheden, kun billeder udefra, og nogle f\u00e5 har plantegninger.<\/p>\n

                                          Den engelske version af siden er for det meste ordentligt sat op, dog er der f\u00e5 ting som ikke er oversat, i forhold til AKU-Aalborg, hvor man kan finde grammatiske fejl, og visse ting som slet ikke er oversat.<\/p>\n

                                          <\/p>\n

                                          Figur 2.3. <\/em>Ungdomsbolig Aarhus – engelsk version [Aarhus, 2018b]<\/p>\n

                                          <\/p>\n

                                          Figur 2.4. <\/em>AKU – Engelsk version [Aalborg, 2018]<\/p>\n

                                          K\u00f8benhavn<\/p>\n

                                          Hvis man s\u00e5 ser p\u00e5 muligheden for at finde en studiebolig i K\u00f8benhavn, kollegierneskontor.dk, starter man med at se en liste over alle boliger man kan skrive sig op til, hvor alle boligerne er sat op i alfabetisk r\u00e6kkef\u00f8lge. S\u00f8gefunktionen er tilg\u00e6ngelig ude i venstre side s\u00e5 snart man kommer ind p\u00e5 siden, hvor man kan filtrere efter boligtype, pris og faciliteter. Hvis man vil vide mere om hjemmesiden og dem som styrer den, kan det findes \u00f8verst p\u00e5 siden i en sort bar.<\/p>\n

                                          <\/p>\n

                                          Figur 2.5. <\/em>Kollegierne Kontor K\u00f8benhavn – Boligliste [KKIK, 2018a]<\/p>\n

                                          Antallet af v\u00e6relser, areal og pris er alle overskuelige og nemme at finde, og selve informationerne om lejlighederne n\u00e5r man trykker sig ind p\u00e5 en af dem, er alle sat op i tabeller, s\u00e5 det er nemt at l\u00e6se og finde.<\/p>\n

                                          <\/p>\n

                                          Figur 2.6. <\/em>Kollegierne Kontor K\u00f8benhavn – Boligdetaljer [KKIK, 2018b]<\/p>\n

                                          Det er dog ikke alle lejligheder der har billeder, og mange af dem har kun plantegninger. Denne hjemmeside har ogs\u00e5 en Google Maps funktion der ikke fungerer, da man f\u00e5r en meddelelse der siger: \u2018\u2019Google Maps Platform rejected your request. Invalid request. One of the input parameters contains a non-UTF-8 string\u201d. Heller ikke p\u00e5 denne side er der nogle nye vinduer der bliver \u00e5bnet under forl\u00f8bet. Siden har ogs\u00e5 en engelsk version, hvor der dog er visse ting der mangler at blive oversat til engelsk, prim\u00e6rt informationer om lejlighederne, i forhold til AKU-Aalborg, hvor man ogs\u00e5 kan finde en del fejl.<\/p>\n

                                          <\/p>\n

                                          Figur 2.7. <\/em>Kollegiernes Kontor K\u00f8benhavn – Ikke fungerende Google Maps funktion<\/p>\n

                                          <\/p>\n

                                          Figur 2.8. <\/em>Kollegierne Kontor K\u00f8benhavn – manglende engelsk overs\u00e6ttelse [KKIK, 2018b]<\/p>\n

                                          2.4\tUsability<\/h2>\n

                                          Usability kan overs\u00e6ttes til brugervenlighed og bliver m\u00e5lt i en r\u00e6kke variabler. Termen kan defineres som \u201cThe effectiveness, efficiency and satisfaction with which specified users achieve specified goals in particular environments.\u201d [Raptis, 2018b]. Vi ser oprindeligt termen udstammer sig fra \u201csystem acceptability\u201d som er en del af HCI (human-computer interaction). [Nielsen, 1993g] Vi ser denne afgrening p\u00e5 modellen nedenunder.<\/p>\n

                                          <\/p>\n

                                          Figur 2.9. <\/em>System acceptability skalaer [Nielsen, 1993h]<\/p>\n

                                          N\u00e5r vi skal m\u00e5le usability har vi en r\u00e6kke skalaer at m\u00e5le p\u00e5. Det er ikke altid muligt eller relevant at m\u00e5le ud fra alle skalaerne. I visse tilf\u00e6lde kan man blot fokusere p\u00e5 de relevante skalaer for at udf\u00f8re den mest fyldestg\u00f8rende evaluering. Skalaerne er f\u00f8lgende:<\/p>\n

                                          2.4.1\tLearnability<\/h3>\n

                                          Den f\u00f8rste skala er \u201ceasy to learn\u201d, alts\u00e5 skal brugeren nemt kunne l\u00e6re at bruge systemet. Dette bliver ogs\u00e5 defineret som learnability. Denne skala kan anses som en af de vigtigste da den i stor stil giver brugeren f\u00f8rsteh\u00e5ndsindtrykket af systemet. Hvis brugeren har sv\u00e6rt ved at l\u00e6re systemet i f\u00f8rste omgang, kan det alts\u00e5 i nogle tilf\u00e6lde v\u00e6re ligegyldigt at brugeren kan huske hvordan systemet anvendes, hvis brugeren ikke vender tilbage til systemet. Dette kommer vi n\u00e6rmere ind p\u00e5 i memorability afsnittet 2.4.3. Der kan v\u00e6re forskellige forventninger til hvor nemt og hurtigt en bruger skal l\u00e6re at bruge et system. Hvis man usability tester et ekspert system er der en forventning om at l\u00e6ringskurven er lang, men er produktet derimod en simpel app eller et socialt medie, forventer brugeren at have l\u00e6rt systemet meget hurtigt.<\/p>\n

                                          2.4. Usability<\/p>\n

                                          2.4.2\tEfficiency<\/h3>\n

                                          Den n\u00e6ste skala er \u201cefficiency to use\u201d, alts\u00e5 om brugeren effektivt kan bruge systemet n\u00e5r han eller hun er kommet over l\u00e6ringskurven i systemet. Vi kalder ogs\u00e5 denne skala for efficiency. Idet den initielle l\u00e6ringskurve skal v\u00e6re overkommet for at teste efficiency, skal brugeren have l\u00e6rt at bruge systemet p\u00e5 forh\u00e5nd. Alts\u00e5 kan det v\u00e6re relevant at bruge ekspert brugere til at teste dette.<\/p>\n

                                          2.4.3\tEasy to remember<\/h3>\n

                                          Denne skala er \u201ceasy to remember\u201d og vil m\u00e5le hvor nemt systemet er at huske. Dette kalder vi ogs\u00e5 memorability. Alt efter hvilket system man tester vil brugere ofte bruge systemet mere end \u00e9n gang, og det er derfor vigtigt at brugeren kan huske hvordan systemet anvendes. Hvis brugeren har glemt hvordan man bruger et system mindskes chancen alts\u00e5 for at brugeren vender tilbage til systemet [Nielsen, 1993i]. For at kunne teste dette skal man have en l\u00e6ngere tidsperiode at kunne teste over. Alts\u00e5 er dette ikke altid muligt.<\/p>\n

                                          2.4.4\tErrors<\/h3>\n

                                          Under en usability test vil man selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 m\u00e5le hvor mange fejl brugeren har. B\u00e5de frekvensen og alvorligheden af fejl bliver der m\u00e5lt og analyseret p\u00e5. Denne data bliver dern\u00e6st sammenlignet med andre brugere i testen, og ud fra den endelige sammenligning kan man bed\u00f8mme hvilke fejl der opst\u00e5r oftest og hvor stort et problem de er for systemet. Der findes flere m\u00e5der at l\u00f8se dem p\u00e5, hvor modellen nedenunder viser en s\u00e5dan m\u00e5de:<\/p>\n

                                          <\/p>\n

                                          Figur 2.10. <\/em>Model for alvorlighed af usability problemer [Nielsen, 1993a]<\/p>\n

                                          Man kan derudover kategorisere problemer som kosmetiske, seri\u00f8se og kritiske. Disse kategorier fort\u00e6ller noget om alvorligheden af problemet og om hvor hurtigt de burde l\u00f8ses. Hvordan man kategoriserer problemer kan varierer. En m\u00e5de at g\u00f8re det p\u00e5 kan v\u00e6re tid, men her skal man passe p\u00e5 da det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at definere hvor lang tid en opgave burde tage at l\u00f8se.<\/p>\n

                                          2.4.5\tBrugertyper<\/h3>\n

                                          En usability test har to overordnede bruger-typer. Den f\u00f8rste af de to typer er uerfarne brugere, som ingen erfaring har med systemet og den anden type er ekspert brugere, som er eksperter med systemet. Alt efter hvilken type usability test man vil lave og hvilket system man skal teste bliver de forskellige bruger-typer relevante.<\/p>\n

                                          <\/p>\n

                                          Figur 2.11. <\/em>Model for brugertyper [Nielsen, 1993j]<\/p>\n

                                          Uanset om man v\u00e6lger uerfarne- eller ekspert brugere til sin test er det vigtigt at testpersonerne passer demografien for systemets brugere. Alts\u00e5 skal man ikke have pensionister til at teste et system beregnet til teenagere og omvendt. For nogle systemer er m\u00e5lgruppen meget bred og her kan det v\u00e6re relevant at inkludere testpersoner fra flere sektorer.<\/p>\n

                                          Brugernes forventede erfaringsniveau varierer med systemet der bliver testet. Nogle systemer tager lang tid at l\u00e6re da de er ekspert systemer og andre systemer l\u00e6rer brugere hurtigt. Hvis systemet tager lang tid at l\u00e6re kan det v\u00e6re relevant at tr\u00e6ne brugeren i at bruge systemet eller inkludere en ekspert, for at kunne finde de rigtige usability problemer. De rigtige usability problemer findes kun hvis scenariet der bliver sat op er repr\u00e6sentativt<\/p>\n

                                          2.5. Usability test for den gennemsnitlige bruger af systemet.<\/p>\n

                                          2.5\tUsability test<\/h2>\n

                                          Usability test bruges til at finde ud af, hvordan folk bruger en computer, og hvilke problemer det konkrete system har. N\u00e5r man skal foretage sig en usability test, er der f\u00f8rst to faktorer man skal overveje. Den f\u00f8rste af disse to, er p\u00e5lidelighed, alts\u00e5 om testen altid tester\/m\u00e5ler det samme. Hvis ikke testen m\u00e5ler det samme, kan dette v\u00e6re et problem for testen, da der er stor forskellighed blandt de personer man tester. Et eksempel kunne v\u00e6re, at testperson A har brugt en computer i lang tid, og er derfor hurtig til at navigere en, mens testperson B ikke har brugt en computer i s\u00e5 lang tid, og vil derfor v\u00e6re langsommere end person A. Dette vil f\u00f8re til, at den tid det tog for at fuldf\u00f8re testen, vil variere. Man vil oftest derfor blive n\u00f8dt til at tage beslutninger ud fra up\u00e5lidelig data.<\/p>\n

                                          Den anden faktor man skal overveje, er validitet, alts\u00e5 om testen er gyldig. En m\u00e5de hvorp\u00e5 validitet kan v\u00e6re et problem for testen, er ved at bruge de forkerte personer, eller give dem de forkerte opgaver. Et eksempel kunne v\u00e6re for at m\u00e5le AKU-Aalborgs usability problemer, bruger man testpersoner som allerede har pr\u00f8vet at bruge AKU-Aalborg f\u00f8r, da dem som har pr\u00f8vet det allerede ved hvordan de skal navigere siden, og hvor problemerne ligger. Ligeledes skal testen ogs\u00e5 foreg\u00e5 p\u00e5 samme m\u00e5de, hver gang. Alts\u00e5, det ville v\u00e6re dumt at f\u00e5 testperson A til at teste AKU-Aalborg p\u00e5 en computer, mens man f\u00e5r testperson B til at teste det p\u00e5 en mobil. Ligeledes skal milj\u00f8et og omgivelserne ogs\u00e5 v\u00e6re ens, da dette ogs\u00e5 kan have en effekt p\u00e5 resultaterne. [Nielsen, 1993b]<\/p>\n

                                          2.5.1\tTest m\u00e5l og test planer<\/h3>\n

                                          F\u00f8r man begynder sin test, skal man beslutte sig for, om man vil foretage en formativ evaluering, eller en summativ evaluering. Den formative evaluering fokuserer udelukkende p\u00e5 et system, og hvordan man kan forbedre det system ved at se p\u00e5, hvilke aspekter der er gode, og hvilke der er d\u00e5rlige. Man kan med fordel anvende thinking aloud metoden til dette. Den summative evaluering anvendes til at bestemme hvilket system ud af flere, der er bedst, eller til at finde ud af hvor stor konkurrencen er. Til dette kan man med fordel anvende en \u2018\u2019measurement test\u201d. Efter at man har besluttet sig for hvilken evaluering man vil bruge, kan man s\u00e5 lave en test plan, hvor man f.eks. skriver hvad man vil opn\u00e5 med testen, hvor og hvorn\u00e5r testen finder sted, hvor lang tid hver test forventes at tage, hvilken computer og system der skal bruges, m.m. [Nielsen, 1993c]<\/p>\n

                                          2.5.2\tTest opgaver<\/h3>\n

                                          N\u00e5r man skal v\u00e6lge ens test opgaver, b\u00f8r man tage udgangspunkt i at d\u00e6kke systemets vigtigste funktioner, alts\u00e5 de funktioner som skal bruges til at fuldf\u00f8re sidens form\u00e5l. Dette er vigtigt at teste, da hvis disse funktioner ikke fungerer ordentligt, eller er forvirrende, kan det skr\u00e6mme folk v\u00e6k. Opgaverne skal repr\u00e6sentere brugen af systemet. Hver opgave skal v\u00e6re kort nok til at blive fuldf\u00f8rt inden for den tidsramme man har sat for ens test, men p\u00e5 samme tid ikke s\u00e5 kort at opgaven f\u00f8les triviel. Ens test opgaver skal ogs\u00e5 starte med at v\u00e6re simple og lige til, og f\u00f8rst de sidste opgaver kan v\u00e6re lidt sv\u00e6rere. Opgaven skal ogs\u00e5 specificere pr\u00e6cist, hvad testpersonen skal opn\u00e5. Opgaverne m\u00e5 aldrig v\u00e6re humoristiske, offensive eller useri\u00f8se, da dette distraherer testpersonen fra faktisk at teste systemet. [Nielsen, 1993d]<\/p>\n

                                          2.5.3\tTest niveauer<\/h3>\n

                                          Der er fire niveauer n\u00e5r man skal foretage en usability test; forberedelse, introduktion, selve testen og debriefing. Til forberedelsen skal man sikre sig at ens test rum er sat ordentligt op, og er klar til brug. Rummet skal ogs\u00e5 v\u00e6re rent, og der skal v\u00e6re ryddet op hvis man bruger f.eks. et normalt v\u00e6relse som test lokale. Systemet som man vil teste skal v\u00e6re klar til brug, samt notifikationer skal sl\u00e5s fra p\u00e5 ens computer, da disse kan distrahere brugeren.<\/p>\n

                                          N\u00e6ste skridt er introduktionen. Her skal testpersonen introduceres til hvad han\/hun skal lave og teste. Han\/hun skal ogs\u00e5 have forklaret computeren, hvis de ikke er erfaren med den. Personen der foretager introduktionen kan med fordel bruge en checkliste over de vigtigste opgaver, hvis han\/hun ikke er erfaren med at v\u00e6re testlederen. Nogle af de typiske introduktioner inkluderer: at man tester systemet, ikke brugeren, at man ikke har nogen tilknytning til systemet, s\u00e5 testpersonen kan snakke frit, at testpersonen kan stoppe n\u00e5r han\/hun vil da det er frivillig at han\/hun deltager, at testresultaterne er anonyme. Typisk vil man ogs\u00e5 have testpersonen til at underskrive en samtykkeerkl\u00e6ring, s\u00e5 man er sikker p\u00e5 hvad man g\u00e5r ind til, og at resultatet ikke vil blive delt offentligt.<\/p>\n

                                          Dern\u00e6st g\u00e5r man over til selve testen. Her vil testlederen s\u00e5 vidt muligt holde sig fra at guide eller hj\u00e6lpe testpersonen, og vil ikke komme med nogle meninger. Det eneste tidspunkt en testleder b\u00f8r assistere en testperson, er hvis testpersonen tydeligvis ikke kan komme videre med opgaven, og er ved at blive utilfreds.<\/p>\n

                                          Til sidst er der debriefing, hvor testpersonen bliver spurgt om at udfylde eller svare p\u00e5 et sp\u00f8rgeskema, s\u00e5som SUS eller USE – som bliver redegjort for senere i rapporten – og komme med hvad end kommentarer eller meninger han\/hun kunne have. N\u00e5r testpersonen s\u00e5 er g\u00e5et, skal testlederen sikre sig, at alle filer og noter samles, og han b\u00f8r hurtigst muligt skrive en kort opsummering, mens det stadig ligger klart i hovedet. [Nielsen, 1993e]<\/p>\n

                                          2.5.4\tThinking Aloud<\/h3>\n

                                          N\u00e5r man foretager en usability test, kan man med fordel bede testpersonen om at bruge thinking aloud test. Her skal testpersonen sige hvad han\/hun t\u00e6nker h\u00f8jt, om hvordan han\/hun tror han\/hun fuldf\u00f8rer hans nuv\u00e6rende opgave. Dette hj\u00e6lper de testudf\u00f8rende med at f\u00e5 indblik i, hvordan testpersonen opfatter systemet, og hvilke misforst\u00e5elser han kunne have. Et problem med thinking aloud testen, er at mange ikke har pr\u00f8vet det f\u00f8r, og vil derfor finde det unaturligt at g\u00f8re det, hvilket kan f\u00f8re til mindre optimale resultater.<\/p>\n

                                          [Nielsen, 1993f]<\/p>\n

                                          2.6. Fund af Testpersoner<\/p>\n

                                          2.6\tFund af Testpersoner<\/h2>\n

                                          For at vi har kunnet lave en usability test har vi skulle finde seks personer der ville lade sig teste anonymt af os. Vi har valgt at teste seks personer da denne m\u00e6ngde af testpersoner, if\u00f8lge Jakob Nielsen og Thomas Landauers matematiske model, figur 1.11, burde opdage ca. 87% af alle usability fejl p\u00e5 hjemmesiden.<\/p>\n

                                          <\/p>\n

                                          Figur 2.12. <\/em>Kurve for finding af fejl i forhold til testpersoner [Raptis, 2018a]<\/p>\n

                                          Her er det vigtigt at vi fandt personer som opfyldte visse kriterier. Det f\u00f8rste kriterie var at de skulle passe i vores m\u00e5lgruppe, unge i alderen 18-25. Andet kriterie var at de aldrig har pr\u00f8vet at bruge hjemmesiden AKU-Aalborg.dk. Dette ville g\u00f8re at vi fik deres sande f\u00f8rsteh\u00e5ndsindtryk. De f\u00f8rste to testpersoner blev fundet ved hj\u00e6lp af en bytte-situation i blandt medstuderende. Vi leverede fra gruppen to testpersoner til andre grupper og vice versa. De sidste fire testpersoner blev fundet i blandt vores egne vennekredse. To af testpersonerne i var dog de medstuderende, som derfor havde en forst\u00e5else for hvordan testen foregik.<\/p>\n

                                          2.6.1\tOps\u00e6tning af lokale<\/h3>\n

                                          Vi fik til den f\u00f8rste test stillet Usability laboratoriet p\u00e5 AAU\u2019s Cassiopeia til r\u00e5dighed, men grundet at dette lokale var booket helt til n\u00e6ste semester, var vi derfor n\u00f8dt til at opstille vores eget lokale. Her valgte vi at bruge vores gruppe lokale som ligger i AAU\u2019s lokaler p\u00e5 Badehusvej i Aalborg. Her pr\u00f8vede vi at kopiere Usability Laboratoriet p\u00e5 Cassiopeia s\u00e5 meget som muligt med s\u00e5 lidt distraktioner som overhovedet muligt.<\/p>\n

                                          <\/p>\n

                                          Figur 2.13. <\/em>Ops\u00e6tning af testlokale [B267b, 2018]<\/p>\n

                                          Da vi p\u00e5 dette tidspunkt allerede havde brugt alle vores tavler, var vi derfor n\u00f8dt til at vende alle tavlerne om s\u00e5 der ikke stod noget p\u00e5 nogen af dem, samt flytte rundt p\u00e5 alle bordene i lokalet. For at opn\u00e5 maksimal koncentration hos testpersonen valgte vi desuden at bruge to borde der var sat op mod en v\u00e6g s\u00e5 testpersonen vendte imod v\u00e6ggen og egentlig kun havde computeren foran sig, samt test lederen ved siden af sig at fokusere p\u00e5. Udover computeren, som var en MacBook Pro, var der blevet givet en almindelig kontormus til r\u00e5dighed p\u00e5 en musem\u00e5tte og selvf\u00f8lgelig en stol testpersonen kunne sidde p\u00e5. Dette kan ses p\u00e5 figur 1.12.<\/p>\n

                                          2.6.2\tIntroform<\/h3>\n

                                          For at kunne f\u00e5 et bedre indblik i vores testpersoners evner og erfaringer har vi bedt dem om at udfylde en introform inden testen begynder. Denne introform best\u00e5r af f\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/p>\n

                                          “Er du Mac eller Windows person?”<\/p>\n

                                          “Alder?”<\/p>\n

                                          “Erfaring med AKU?”<\/p>\n

                                          “Erfaring med andre boligsider?”<\/p>\n

                                          “Bor du hjemme eller har du lejlighed?”<\/p>\n

                                          “I forhold til computerbrug, er du nybegynder, gennemsnitslig eller ekspert?”<\/p>\n

                                          Ud fra disse sp\u00f8rgsm\u00e5l f\u00e5r vi en indsigt i hvor godt testpersonerne kender til vores valgte test-computer og om deres generelle computerf\u00e6rdigheder. De kunne ogs\u00e5 have erfaring<\/p>\n

                                          2.6. Fund af Testpersoner<\/p>\n

                                          fra andre boligsider eller fra tidligere bes\u00f8g af AKU Aalborg og dermed have en fordel i navigering. Dette vil ogs\u00e5 hj\u00e6lpe os med at afg\u00f8re om de usability problemer vi nu engang observerer hos vores testpersoner er systemets skyld eller om det kunne skyldes manglende computer erfaring.<\/p>\n

                                          2.6.3\tM\u00e5ling af tid<\/h3>\n

                                          Vi har valgt at tage tid p\u00e5 vores testpersoner i l\u00f8bet af vores Usability test. Tidstagningen bliver segmenteret i intro, opgaver og sp\u00f8rgerunde. Det g\u00f8r vi for bedre at kunne sammenligne vores testpersoners resultater og f\u00e5 et overblik i hvor lang tid vores usability test tager i det hele taget. Her kan vi sammenligne hvor lang tid hver enkelt opgave tager for de forskellige testpersoner og dermed have mere data at sammenligne med.<\/p>\n

                                          2.7\tVores Testopgaver<\/h2>\n

                                          I dette projekt skal vi lave en usability-test af hjemmesiden AKU-Aalborg. For at kunne lave en usability-test skal vi have oprettet opgaver, der har til form\u00e5l at evaluere hvor brugbar AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside er. Dette kr\u00e6ver flere opgaver og vi vil i dette afsnit komme ind p\u00e5 hvilke opgaver vi har brugt til vores tests.<\/p>\n

                                          Vi starter med at introducere hjemmesiden testpersonen nu skal unders\u00f8ge og g\u00f8re det klart over for dem at det er hjemmesiden vi tester og ikke deres viden og kunnen der bliver testet. Herefter vil testpersonerne f\u00e5 udleveret et stykke papir med en opgave p\u00e5. Vi har i denne usability-test lavet syv opgaver, der skal fors\u00f8ges udf\u00f8rt inden testen er ovre, men testpersonen ved ikke hvor mange opgaver der er fra start, da de kun f\u00e5r en af gangen. Vi startede testen med en simpel opgave;<\/p>\n

                                            \n
                                          • \n
                                              \n
                                            • \n Opret dig som ans\u00f8ger p\u00e5 hjemmesiden<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n

                                              Dette kr\u00e6vede bare at testpersonen skulle finde hvor p\u00e5 hjemmesiden man oprettede sig som ans\u00f8ger. derefter fik de udleveret et login som vi havde lavet p\u00e5 forh\u00e5nd og skulle s\u00e5 logge sig ind. Dette var s\u00e5 opgave nummer to;<\/p>\n

                                                \n
                                              • \n
                                                  \n
                                                • \n Login p\u00e5 hjemmesiden<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n

                                                  Efter de var blevet logget ind p\u00e5 hjemmesiden, \u00f8nskede vi at testpersonen blev introduceret til den egentlige brug af denne hjemmeside – at finde en studiebolig, s\u00e5 n\u00e6ste opgave var s\u00e5ledes;<\/p>\n

                                                    \n
                                                  • \n
                                                      \n
                                                    • \n Find en bolig i centrum og tilf\u00f8j den til din bolig\u00f8nske-liste<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n

                                                      Her var det meningen at testpersonen skulle finde centrum og derefter finde en studiebolig der levede op til kravet. Efter de havde fundet denne, ville vi gerne have at testpersonen skulle finde listen hvor alle de boliger man havde \u00f8nsket var og s\u00e5 finde ud af hvad nummer de var i k\u00f8en p\u00e5 den bolig der lige var blevet sat p\u00e5 listen, s\u00e5 n\u00e6ste opgave bestod af;<\/p>\n

                                                        \n
                                                      • \n
                                                          \n
                                                        • \n Find ud af hvor langt i k\u00f8en du er p\u00e5 den lejlighed du lige har tilf\u00f8jet<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n

                                                          Herefter ville vi gerne have at testpersonen skulle fors\u00f8ge sig med s\u00f8gefunktionen, s\u00e5 de kunne pr\u00f8ve at s\u00e6tte krav p\u00e5 hvad studieboligen skulle kunne have.<\/p>\n

                                                            \n
                                                          • \n
                                                              \n
                                                            • \n Find en bolig i centrum hvor man m\u00e5 have dyr til maks 4.000 kr. om m\u00e5neden<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n

                                                              N\u00e6ste opgave var ment som en sv\u00e6rere en, da der ikke var en egentlig funktion til dette p\u00e5 hjemmesiden men der st\u00e5r informationen p\u00e5 mange af boligerne testpersonerne allerede havde v\u00e6ret inde p\u00e5;<\/p>\n

                                                                \n
                                                              • \n
                                                                  \n
                                                                • \n Find en bolig max 2 km fra campus \u00f8st til maks 4.000 kr. om m\u00e5neden<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n

                                                                  Til sidst ville vi gerne have at testpersonen skulle huske at hjemmesiden egentlig var delt op, samt finde ud af hvor man skal kigge p\u00e5 hjemmesiden, hvis man akut skulle bruge en bolig.<\/p>\n

                                                                    \n
                                                                  • \n
                                                                      \n
                                                                    • \n Find en ledig bolig<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n

                                                                      2.7. Vores Testopgaver<\/p>\n

                                                                      Disse opgaver vil give os et overblik over hvor brugbare funktionerne p\u00e5 AKU-Aalborgs hjemmeside er og simulere brugen af AKU-Aalborg for en gennemsnitlig ans\u00f8ger.<\/p>\n

                                                                      2.8\tSystem Usability Scale<\/h2>\n

                                                                      Vi har i vores rapport valgt at inkludere en System Usability Scale test (SUS), da det er en valideret, p\u00e5lidelig og hurtig m\u00e5de at indsamle konkret data p\u00e5. Denne test passer godt som supplement til vores usability-test da det er en test designet til at m\u00e5le testpersonernes brugertilfredshed af systemet. Denne test best\u00e5r af 10 udsagn om det p\u00e5g\u00e6ldende system. I princippet kan stort set alting testes via SUS. Her kan testpersonerne v\u00e6lge at v\u00e6re enige eller uenige i sp\u00f8rgsm\u00e5lene p\u00e5 en skala fra f.eks. 1-5 hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig.<\/p>\n

                                                                      De 10 udsagn er som f\u00f8lger:<\/p>\n

                                                                      Jeg vil gerne bruge dette system igen<\/p>\n

                                                                      Jeg fandt systemet un\u00f8dvendigt kompliceret<\/p>\n

                                                                      Jeg synes systemet var nemt at bruge<\/p>\n

                                                                      Jeg tror jeg ville have brug for teknisk support for at bruge systemet<\/p>\n

                                                                      Jeg synes systemets funktioner var implementeret godt<\/p>\n

                                                                      Jeg synes systemer var for usammenh\u00e6ngende<\/p>\n

                                                                      Jeg kunne forestille mig de fleste mennesker hurtigt vil kunne l\u00e6re at anvende systemet<\/p>\n

                                                                      Jeg synes systemet var meget besv\u00e6rligt at bruge<\/p>\n

                                                                      Jeg f\u00f8lte mig meget selvsikker da jeg brugte systemet<\/p>\n

                                                                      Jeg havde brug for at l\u00e6re en masse nye ting f\u00f8r jeg kunne komme i gang med at bruge systemet<\/p>\n

                                                                      Vi har oversat udsagnene til dansk og har i vores SUS-test valg at udvide svar-skalaen fra 1-5 til 0-10 for at f\u00e5 en mere pr\u00e6cis m\u00e5ling samt mere konkrete svar at analysere ud fra. Dette kommer vi ind p\u00e5 i afsnit 3.2 senere i dokumentet.<\/p>\n

                                                                      SUS testen har til form\u00e5l at m\u00e5le usability, learnability og brugertilfredshed med sp\u00f8rgsm\u00e5l der d\u00e6kker b\u00e5de om brugeren vil bruge systemet igen og sp\u00f8rgsm\u00e5l der d\u00e6kker om brugeren skulle l\u00e6re mange nye ting for at kunne bruge systemet der bliver testet. SUS testen er uafh\u00e6ngig af teknologi og har v\u00e6ret brugt siden John Brooke opfandt den i 1986 til at teste alt fra fysiske ting som b\u00f8ger til hjemmesider og software.[MeasuringU, Measuring Usability with the system usability scale, 2011] SUS testen er stabil og p\u00e5lidelig, da der er mulighed for at lave svar til tal, s\u00e5 det giver et lettere overblik over ens testresultater, samt den har v\u00e6ret industri-standarden i mange \u00e5r, med referencer i over 1.300 artikler og publikationer. [Usability.gov System Usability Scale (SUS), 2013] Testen giver et generelt fingerpeg p\u00e5 hvad den egentlige tilfredshed med systemet er for testbrugerne. Dette er ikke n\u00f8dvendigvis en diagnose af hvad der nu er blevet testet, men giver et indblik i om det kunne g\u00f8res bedre.[ Meiert.org, SUS – A quick and dirty usability scale, 2008]<\/p>\n

                                                                      2.9. User Experience<\/p>\n

                                                                      2.9\tUser Experience<\/h2>\n

                                                                      User Experience betyder brugeroplevelse og er alt det som p\u00e5virker brugerens interaktion med et produkt, hjemmeside eller andre systemer. Dette kan v\u00e6re alt fra interaktion med en d\u00f8r til en computer, men i denne opgave fokuseres der p\u00e5 en hjemmeside. Man kan ved observationer og interviews komme frem til m\u00e5lgruppens \u00f8nsker og behov. User Experience er vigtigt for en hjemmeside, idet det kan v\u00e6re med til at skaffe flere kunder og \u00f8ge antallet af tilbagevendende kunder. Det afh\u00e6nger ogs\u00e5 af at man har en forst\u00e5else af mennesker, adf\u00e6rd, ordforr\u00e5d og vaner, da alle mennesker er forskellige og har forskellige holdninger og meninger. For at brugeren skal f\u00e5 en god brugeroplevelse, handler det ikke kun om det visuelle design, men man skal finde sin m\u00e5lgruppe og rette sig efter dem. Her kan man for eksempel bruge et sprog de er velkendt med og ikke bruge indforst\u00e5ede begreber. Brugeroplevelsen er en subjektiv ting, og kan ikke ses ud fra opgavel\u00f8sninger eller tiden p\u00e5 at l\u00f8se disse. En bruger kan godt have problemer med at navigere i et system og stadig f\u00e5 en positiv oplevelse baseret p\u00e5 andre ting i systemet [Onlinepartners.dk, 2018].<\/p>\n

                                                                      2.9.1\tJacobsens 10 Heuristiske Principper<\/h3>\n

                                                                      Der er en r\u00e6kke punkter man kan f\u00f8lge for at g\u00f8re brugeroplevelsen bedre [Nielsen, 1995]. Det er Jacob Nielsens ti Heuristics principper som bliver gennemg\u00e5et nedenunder.<\/p>\n

                                                                      Visibility of system status: Brugeren skal have besked p\u00e5 hvad der sker ved relevant feedback p\u00e5 de rette tidspunkter, dette giver brugeren en f\u00f8lelse af kontrol af systemet. Det kan for eksempel v\u00e6re n\u00e5r systemet indikerer man g\u00e5r videre til en ny side, hvis man har trykket p\u00e5 en knap.<\/p>\n

                                                                      Match between system and the real world: Det handler om at bruge et sprog brugerne er velkendte med og ikke bruge indforst\u00e5ede begreber.<\/p>\n

                                                                      User control and freedom: Brugeren kan nemt komme til at lave en fejl ved at trykke p\u00e5 en forkert knap, her skal det v\u00e6re nemt for dem at kunne fortryde og komme tilbage til det de ville.<\/p>\n

                                                                      Consistency and standards: Det skal v\u00e6re nemt for brugeren at finde rundt, og ops\u00e6tningen skal v\u00e6re som p\u00e5 mange andre sider, s\u00e5 brugeren har nemmere ved det, idet de har erfaringer fra andre sider og har en forventning om hvor tingene er.<\/p>\n

                                                                      Error prevention: Det er vigtigt at give tydeligt besked om at der er en fejl, men det er endnu bedre at forhindre der kommer fejl.<\/p>\n

                                                                      Recognition rather than recall: Man skal lave funktioner og handlinger der er lette at forst\u00e5, s\u00e5 brugeren ikke skal huske p\u00e5 informationer fra andre steder for at kunne benytte systemet. For eksempel kan det v\u00e6re at finde menuen p\u00e5 en side.<\/p>\n

                                                                      Flexibility and efficiency of use: Systemet skal kunne henvende sig til b\u00e5de nye og erfarne brugere.<\/p>\n

                                                                      Aesthetic and minimalist design: Systemet skal ikke indeholde informationer der er un\u00f8dvendige, da brugeren skal fokusere p\u00e5 de relevante informationer.<\/p>\n

                                                                      Help users recognize, diagnose, and recover from errors: Fejl skal st\u00e5 p\u00e5 et forst\u00e5eligt sprog og ikke programmeringssprog, man skal beskrive problemet og give l\u00f8sningsforslag.<\/p>\n

                                                                      Help and documentation: Der skal v\u00e6re mulighed for at f\u00e5 hj\u00e6lp til systemet hvis dette skulle v\u00e6re n\u00f8dvendigt, og det skal v\u00e6re let at finde.<\/p>\n

                                                                      Efter man har lavet en usability test, kan man ved hj\u00e6lp af sp\u00f8rgeskemaer finde testpersonens brugeroplevelse med det testede system og deres oplevelser med systemet. Her kan man for eksempel lave sp\u00f8rgeskemaer om Attractiveness, SUS eller Pleasure with Products [Raptis, 2018c]. Disse kan hj\u00e6lpe med at f\u00e5 brugernes meninger og holdninger til systemet, og om de oplevede problemer med systemet. Ud fra dette kan man finde frem til forbedringer der skal laves. I vores opgave har vi brugt SUS Questionnaire hvor man stiller testpersonerne sp\u00f8rgsm\u00e5l om systemet efter at have v\u00e6ret igennem nogle opgaver med systemet.<\/p>\n

                                                                      2.9.2\tUser Experience Goals<\/h3>\n

                                                                      Ved brugeroplevelsen er der nogle m\u00e5l man \u00f8nsker at opfylde (User experience goals) og disse er f\u00f8lelser og og f\u00f8lte oplevelser ved systemet. Der er b\u00e5de u\u00f8nskede og \u00f8nskede m\u00e5l [Jenny Preece og Sharp, 2015]. De \u00f8nskede kan blandt andet v\u00e6re satisfying, helpful, enjoyable, fun, motivating. Og de u\u00f8nskede er for eksempel boring, unpleasant, frustrating, annoying. De f\u00f8rn\u00e6vnte m\u00e5l samt mange andre m\u00e5l er vist i figur 2.14. Experience Goals.png<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 2.14. <\/em>User Experience Goals [Jenny Preece og Sharp, 2015]<\/p>\n

                                                                      2.9. User Experience<\/p>\n

                                                                      2.9.3\tDataindsamling<\/h3>\n

                                                                      En v\u00e6sentlig del af User Experience er dataindsamling. Dataindsamling bruges til, at finde brugernes mening om et system som de interagerer med. Data fra User experience indsamles for, at skabe et overblik over den enkelte brugers interaktion med et system og personens f\u00f8lelser, tanker og opfattelse af interaktionen. Vi bruger User Experience i vores rapport for, at unders\u00f8ge om AKU-Aalborg leverer kundetilfredshed til den m\u00e5lgruppe de rammer, som er studerende. Der findes to overordnede m\u00e5der at samle User Experience data p\u00e5. Den ene m\u00e5de at indsamle data p\u00e5 er kvantitativ dataindsamling. Kvantitativ data kommer typisk fra sp\u00f8rgeskemaer, hvor brugeren stilles en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l og giver svar via tal. Dette kan eksempelvis v\u00e6re p\u00e5 en skala fra 1-10, hvor svaret 1 er meget uenig og svaret 10 er meget enig i forhold til det sp\u00f8rgsm\u00e5l brugeren er blevet stillet. Idet svarene kommer i form af tal, giver det en mulighed for at sammenligne brugernes oplevelse mere pr\u00e6cist, fordi man f\u00e5r et konkret tal p\u00e5 svaret. Kvantitativ data indsamles n\u00e5r man s\u00f8ger mere sammenligneligt materiale i form af tal, og anvendes i flere forskellige sammenh\u00e6nge som f.eks. kundetilfredshed. Metoden bruges n\u00e5r der skal afd\u00e6kkes en m\u00e6ngde af eksempelvis hvor mange der er tilfredse eller utilfredse. [Nina Kanstrup Kj\u00e6r] Den kvantitative metode er s\u00e6rlig god hvis man s\u00f8ger statisk information. Statisk information kommer fra data, hvor en gruppe har f\u00e5et pr\u00e6cist de samme sp\u00f8rgsm\u00e5l og skal svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5lene via tal p\u00e5 en skala. Dette g\u00f8r at dataen holder sig indenfor en bestemt ramme og derfor er det statisk. [Voxmeter.dk, 2018]<\/p>\n

                                                                      Den anden m\u00e5de at indsamle data p\u00e5 er kvalitativt dataindsamling, som ikke best\u00e5r af konkrete tal, men i stedet feedback baseret p\u00e5 f\u00f8lelsesm\u00e6ssige indtryk. Data indsamles via eksempelvis observationer og interviews. Her m\u00e5ler man i ord og s\u00e6tninger frem for tal, ved eksempelvis at sp\u00f8rge hvad og hvorfor. Dette afd\u00e6kker holdninger fra hver enkelt person, og giver en bredere forst\u00e5else af brugerens egen oplevelse for interaktionen med systemet.[Nina Kanstrup Kj\u00e6r].<\/p>\n

                                                                      Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l giver mulighed for en mere dybdeg\u00e5ende analyse hvor holdninger, pr\u00e6ferencer og syn spiller en stor rolle. Hvert svar er unikt og g\u00f8r det derfor umuligt at sammenligne direkte med andre svar. Kvalitativ data er sv\u00e6rt at koge helt ned, fordi brugerens mening ikke altid er hvad de giver udtryk for og brugeren heller ikke altid ved hvad han\/hun vil have. Brugeren er ikke ekspert og derfor skal man hele tiden kigge fremad for, at vide hvorn\u00e5r man skal grave dybere i den feedback man f\u00e5r, med opf\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l for at undg\u00e5 misforst\u00e5else.<\/p>\n

                                                                      For at indbringe det rette data fra enten kvantitativ eller kvalitativ dataindsamling, skal man stille de rette sp\u00f8rgsm\u00e5l til systemet, som brugeren har integreret med. Til at starte med skal man s\u00e6tte sig ind i hvordan man tror brugeren vil svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let, derfor skal man lave en hypotese f\u00f8rst. Hypotesen peger i en brugbar retning s\u00e5 man har et udgangspunkt, n\u00e5r man stiller sp\u00f8rgsm\u00e5lene. Det er vigtigt at de samme sp\u00f8rgsm\u00e5l stilles til alle testpersonerne, hvis man \u00f8nsker brugbart feedback. Hvis ikke de samme sp\u00f8rgsm\u00e5l stilles til alle testpersonerne, f\u00e5r man h\u00f8jst sandsynligt mange forskellige svar. Mange forskellige svar g\u00f8r det un\u00f8dvendigt sv\u00e6rt, at skabe et samlet billede, fordi svarene varierer s\u00e5 meget. Hvis de samme sp\u00f8rgsm\u00e5l stilles indskr\u00e6nkes den feedback du f\u00e5r, fordi mulighederne er begr\u00e6nset. Ved at den feedback man modtager stammer fra de samme sp\u00f8rgsm\u00e5l, kan dette sammenlignes og danner derfor et samlet objektivt billede af brugernes oplevelse. N\u00e5r sp\u00f8rgsm\u00e5lene skal stilles er det vigtigt at fokusere p\u00e5 hvad sp\u00f8rgsm\u00e5let indikerer. Sp\u00f8rgsm\u00e5lene m\u00e5 ikke v\u00e6re ledende, for s\u00e5 forsvinder den objektive vinkel og bliver i stedet subjektiv og derfor kan svarende ikke l\u00e6ngere bruges i en analyse. I stedet skal testpersonen g\u00f8res til beslutningstageren. Ved at g\u00f8re brugeren til beslutningstageren, f\u00e5r man en bedre forst\u00e5else af testpersonen og hvordan han\/hun vil navigere p\u00e5 hjemmesiden, fordi du lader testpersonen navigere p\u00e5 egen h\u00e5nd uden ledende hj\u00e6lp i form af en forklaring af hvor tingene er. For at f\u00e5 det bedste resultat handler det ikke altid om hvilket sp\u00f8rgsm\u00e5l du stiller, men hvordan du stiller det. [Joshua Garity, 2018] I User Experience findes der forskellige anerkendte m\u00e5der at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5, alt efter hvad du vil unders\u00f8ge. Der findes: Aesthetics questionnaire, Attractiveness questionnaire, Attrakdiff2, SUS questionnaire, COOL questionnaire og Pleasure with products questionnaire. Det skal dog understreges at SUS questionnaire og COOL questionnaire b\u00e5de kan anvendes i Usability og UX.<\/p>\n

                                                                      2.10. Semiotik og Tegn<\/p>\n

                                                                      2.10\tSemiotik og Tegn<\/h2>\n

                                                                      Semiotik kan generelt betegnes som l\u00e6ren om tegn. Det handler om hvordan tegn formidler information ved betydning, forst\u00e5else og fortolkning. [Editors of Encyclopaedia Britannica] Blandt hjemmesider is\u00e6r er der mange symboler og tegn der g\u00e5r igen. For eksempel \u201chjem\u201d knappen der kunne v\u00e6re symboliseret med et hus g\u00e5r igen p\u00e5 mange hjemmesider. Dette giver en indforst\u00e5et betydning for mange brugere, at det er her man trykker hvis man skal til forsiden. Det er bekendt p\u00e5 en m\u00e5de uden at der skal t\u00e6nkes over det. Dette kunne f.eks. v\u00e6re en smart m\u00e5de at skabe overblik og forst\u00e5else uden at skulle forklare alle genvejene p\u00e5 ens hjemmeside. Det bruges ikke kun p\u00e5 hjemmesider, men over alt, hele tiden. Et eksempel der bliver set i manges hverdage kunne v\u00e6re WC skiltene der peger mod toiletter. Disse er normalt udsmykket med et billede af to \u201cstickfigurer\u201d, en med og en uden kjole.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 2.15. <\/em>Symboler for mand og kvindetoiletter [Habo Danmark, 2018]<\/p>\n

                                                                      Uden at t\u00e6nke over det, ved langt de fleste personer hvad de betyder, da disse tegn har f\u00e5et en kollektiv betydning i samfundet.<\/p>\n

                                                                      Disse tegn kan normalt s\u00e6ttes i tre forskellige kategorier som er ikoner, indekser og symboler. Den f\u00f8rste kategori er ikoner. Ikoner kendetegnes ved at det b\u00e6rer lighed til det det repr\u00e6senterer.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 2.16. <\/em>Rygning forbudt skilt [E-skilte.dk, 2018]<\/p>\n

                                                                      Dette kunne v\u00e6re et rygning forbudt skilt som bliver repr\u00e6senteret ved en cigaret med en streg over. Det ligner alts\u00e5 meget hvad det repr\u00e6senterer.<\/p>\n

                                                                      Den anden kategori er indekser. Tegn som ligger i denne kategori er kendetegnet ved at det b\u00e6rer n\u00e6rhed til hvad det repr\u00e6senterer. Det vil sige at det ikke er p\u00e5 grund af at tegnet ligner det det repr\u00e6senterer, at man kender dette, men p\u00e5 grund af associationen.<\/p>\n

                                                                      Dette kunne f.eks. v\u00e6re et reng\u00f8ringsmiddel der har en advarsel med et d\u00f8dningehoved p\u00e5.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 2.17. <\/em>Advarsel – Giftig [Sds-sikkerhedsdatablade.dk, 2018]<\/p>\n

                                                                      Her bliver der ikke n\u00e6vnt med det samme p\u00e5 flasken at indholdet er giftigt, men p\u00e5 grund af d\u00f8dningehovedet associeres d\u00f8d med advarslen.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 2.18. <\/em>Dame og mand symbol [Stickybusiness.dk, 2018]<\/p>\n

                                                                      Den tredje kategori er symboler. Disse kendetegnes ved at der er en bestemt kulturel eller social kodning ved dem. Dette kunne v\u00e6re symbolerne for mand og kvinde. Dette er ikke tegn der ville give ret meget mening med mindre de var blevet kulturelt og socialt kodet til at betyde det de g\u00f8r. [Andersen, 2018] I vores rapport vil vi for det meste bruge semiotik til at kigge p\u00e5 hvad for nogle symboler, indekser og ikoner AKU-Aalborg bruger.<\/p>\n

                                                                      2.10. Semiotik og Tegn<\/p>\n

                                                                      2.10.1\tFarveteori<\/h3>\n

                                                                      N\u00e5r det kommer til farver, er der mange psykologiske p\u00e5virkninger. Dette kan v\u00e6re hvad farverne repr\u00e6senterer, hvad de skal s\u00e6tte i fokus, eller hvordan personen, der ser farverne, skal f\u00f8le, b\u00e5de positivt og negativt. Dette g\u00e6lder ogs\u00e5 p\u00e5 hjemmesider. Hvis man ser p\u00e5, hvad de enkelte farver repr\u00e6senterer, kan man starte med at se p\u00e5 hvid. Denne farve st\u00e5r for total refleksion, og repr\u00e6senterer b.la. enkelthed, sandhed og ydmyghed samt tomhed, kulde og barriere. Den bl\u00e5 farve st\u00e5r for intellektets farve, og repr\u00e6senterer bl.a. ro, afslappende, trov\u00e6rdighed samt tillid. Den gr\u00e5 farve repr\u00e6senterer neutralitet, beskedenhed, stabilitet og sikkerhed samt depression og d\u00e6mpende. Den r\u00f8de farve st\u00e5r for opm\u00e6rksomhed, og repr\u00e6senterer varme, styrke og energi samt aggressiv, udfordrende og anstrengende. Disse er blot f\u00e5 af mange farver, men med ordentlig brug af farverne kan man p\u00e5virke hvordan de personer der ser farverne t\u00e6nker om noget, idet farverne har indflydelse p\u00e5 vores psyke. I forhold til en hjemmeside, kan farverne v\u00e6re med til at have indflydelse p\u00e5, hvad brugeren syntes om siden, og om de har lyst til at bes\u00f8ge den igen. [Billed guiden, 2010]<\/p>\n

                                                                      2.10.2\tGestalt loven<\/h3>\n

                                                                      Gestalt lovene g\u00e5r ud p\u00e5, hvordan den menneskelige hjerne opfatter sammenh\u00e6ng. Der findes fem love: Loven om figur og baggrund, loven om n\u00e6rhed, loven om lighed, loven om lukkethed og loven om forbundethed. Loven om figur og baggrund indeb\u00e6rer hvordan baggrunden ser ud, og om hvordan figurerne opfattes, alts\u00e5 om de st\u00e5r i forgrunden eller baggrunden.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 2.19. <\/em>Gestalt-loven om figur og baggrund<\/p>\n

                                                                      Loven om n\u00e6rhed g\u00e5r ud p\u00e5 at vi opfatter symboler som st\u00e5r i n\u00e6rheden af hinanden til at h\u00f8re sammen. Dette kan f.eks. v\u00e6re cirkler eller trekanter. Hvis vi ser to cirkler ved siden af hinanden, vil vi opfatte det som at de h\u00f8rer sammen. Loven om lighed minder om loven om n\u00e6rhed. Her vil vi opfatte ting som ligner hinanden, til at h\u00f8re sammen. Man kan bruge det ovenst\u00e5ende eksempel igen. Loven om lukkethed omhandler at ting der st\u00e5r i samme boks h\u00f8rer sammen. F.eks. hvis der st\u00e5r tre bokse p\u00e5 en hjemmeside, vil man opfatte den ene boks til at indeholde emner der h\u00f8rer sammen, og det samme med de andre bokse. Den sidste lov omhandler forbundethed, og g\u00e5r ud p\u00e5 at ting som er forbundet, m\u00e5 h\u00f8re sammen. Denne forbundethed kunne v\u00e6re gennem farver eller streger.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 2.20. <\/em>AKU Genveje p\u00e5 forsiden<\/p>\n

                                                                      Ved at bruge disse love, kan man lave en logisk ops\u00e6tning af sin hjemmeside. Dette vil g\u00f8re oplevelsen af hjemmesiden mere behagelig, og f\u00e5 brugerne til at komme tilbage. [Niels Gamborg, 2012]<\/p>\n

                                                                      2.11. Komposition<\/p>\n

                                                                      2.11\tKomposition<\/h2>\n

                                                                      Komposition er opbygningen af et emne, hvad end det er en tekst, et billede eller en hjemmeside.<\/p>\n

                                                                      2.11.1\tDet gyldne snit<\/h3>\n

                                                                      Under komposition findes det gyldne snit, som stammer helt tilbage fra det gamle Gr\u00e6kenland, men navnet p\u00e5 termet blev f\u00f8rst brugt i 1800 tallet og er et matematisk forhold mellem l\u00e6ngder eller st\u00f8rrelser. Det gyldne snit bruges visuelt til, at skabe et appellerende design i centrum af eksempelvis en hjemmeside. For at finde det gyldne snit opdeles hjemmesiden i vertikale og horisontale linjer, som sk\u00e6rer hinanden og skaber en firkant i den centrale del af hjemmesiden. Der hvor firkanten er, anses for at v\u00e6re det f\u00f8rste sted personer kigger og man s\u00e6tter derfor det vigtigste ind i det gyldne snit. Vi anvender det gyldne snit kort i vores rapport for at unders\u00f8ge om AKU-Aalborg har taget h\u00f8jde for det gyldne snit og derfor om de har t\u00e6nkt over placeringen af de vigtigste ting p\u00e5 deres hjemmeside. [Soegaard, 2018] Som set p\u00e5 figur 1.20 nedenfor er der skitseret hvordan man finder det gyldne snit. Dette g\u00f8res ved at g\u00e5 3\/8 ud fra en side, som vist p\u00e5 figuren og s\u00e5 tegnes der en r\u00f8d streg hele vejen igennem der repr\u00e6sentere, at man g\u00e5r 8\/8 ind. Denne proces foretages p\u00e5 alle firkantens sider og danner til sidst denne firkant i midten. De vigtige punkter i figuren er snit punkterne, som er der hvor de r\u00f8de linjer sk\u00e6rer hinanden.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 2.21. <\/em>Det Gyldne snit Hansen og Jessen [2016]<\/p>\n

                                                                      2.11.2\tBalance<\/h3>\n

                                                                      Balance er en del af kompositionen i eksempelvis et billede, hvor alle elementer spiller en rolle. I et billede skabes balance hvis alle elementer er fordelt ligev\u00e6gtigt i hvad enten det er et billeder eller en hjemmesiden. Omvendt s\u00e5 skabes der ubalance i et billede, hvis alle elementerne eksempelvis er i den ene side af billedet. Vi har i vores analyse kigget p\u00e5 om AKU-Aalborg har ubalance eller balance i deres hjemmeside og om de har overvejet kompositionen rent visuelt.[Hansen, 2013] Som ses p\u00e5 figur 1.21 nedenfor, er der til venstre en ubalance i objekterner, fordi de ikke er delt op ligev\u00e6gtigt. I midten er der en symmetrisk balance fordi objekterne er lige store og helt til h\u00f8jre asymmetrisk balance fordi der er balance men objekterne er forskellig st\u00f8rrelse.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 2.22. <\/em>Balance\/ubalance Shemanski og Norman<\/p>\n

                                                                      Analyse 3<\/h1>\n

                                                                      3.1\tFunktionsanalyse<\/h2>\n

                                                                      For at f\u00e5 et bedre overblik over AKUs funktionalitet har vi valgt at lave en funktionsanalyse over b\u00e5de forsiden og boligportalen.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.1. <\/em>AKU Forside [AKU-Aalborg, 2018c]<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg har en to-delt opbygning. Det vil sige at der er to layouts med to forskellige form\u00e5l. Forsidens form\u00e5l er at give information til b\u00e5de ans\u00f8ger, lejer og udlejder som set i den r\u00f8de boks. Vi ser det informative indhold i den gule boks. Dette indhold er bl.a sp\u00f8rgsm\u00e5l som lejeren kan have osv. Derudover har det f\u00f8rste layout en liste over private og ledige kollegie og ungdomsboliger i den gr\u00f8nne boks. De resterende boliger kan findes p\u00e5 AKU-Aalborg\u2019s boligportal. De ledige og private boliger pr\u00e6senteres alts\u00e5 forskelligt fra dem ejet af boligforeninger eller dem der er p\u00e5 venteliste.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.2. <\/em>AKU Ledige Boliger [AKU-Aalborg, 2018a]<\/p>\n

                                                                      De ledige boliger pr\u00e6senteres i PDF format med en henvisning til AKU-Aalborgs boligportal hvis bruger \u00f8nsker at tilf\u00f8je boligen til sin \u00f8nskeliste, dette ser vi i den r\u00f8de boks. Alts\u00e5 er der ingen indbygget funktionalitet for udlejningen indbygget her.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.3. <\/em>AKU Ledig bolig detaljer [AKU-Aalborg, 2018b]<\/p>\n

                                                                      De private boliger pr\u00e6senteres i tabelformat som dem p\u00e5 \u00f8nskelisten, hvilket kan s\u00e9s i den r\u00f8de boks, men denne gang uden for boligportalen. Derudover er det op til den private udlejer at give information om boligen, og der er ingen umiddelbare kontaktmuligheder for en potentiel ans\u00f8ger. Dern\u00e6st er der boliger med overtagelsesdatoer som er over et \u00e5r gamle, hvilket tyder p\u00e5 at der enten er lav eftersp\u00f8rgsel, eller at listen ikke bliver opdateret s\u00e6rlig ofte, dette ser vi i den r\u00f8de boks.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.4. <\/em>AKU Ledig bolig overblik [AKU-Aalborg, 2018b]<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.5. <\/em>AKU Boligportal [AKU-Aalborg, d]<\/p>\n

                                                                      Boligportalen adskiller sig b\u00e5de visuelt og funktionelt for forsiden. Layoutet er vidt forskelligt og var det ikke for det lignende logo, vist i den r\u00f8de boks, kan man hurtigt blive i tvivl om hvorvidt man stadig er p\u00e5 samme hjemmeside. Boligportalens form\u00e5l er at pr\u00e6sentere ans\u00f8ger overfor de tilg\u00e6ngelige boliger p\u00e5 AKU-Aalborg\u2019s venteliste.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.6. <\/em>AKU \u00d8nskeliste [AKU-Aalborg, b]<\/p>\n

                                                                      Ventelisten kan findes p\u00e5 en underside i boligportalen. Der er ingen indikation i menuen p\u00e5 siden er valgt som set i den r\u00f8de boks. Udover at skabe overblik for brugeren over hvilke bolig\u00f8nsker der er valgt i, den gule boks, viser listen ogs\u00e5 brugerens placering p\u00e5 listen, i den gr\u00f8nne boks. Denne placering giver alts\u00e5 ingen klar id\u00e9 om hvor lang tid brugeren skal vente da tallet \u00e6ndrer sig op og ned p\u00e5 baggrund af en r\u00e6kke variabler kilde som vi ogs\u00e5 ville komme ind p\u00e5. Som set i vores perspektivering har AKU-Aalborg\u2019s konkurrenter anvendt et tidsinterval for at give brugeren en bedre id\u00e9 om hvor han\/hun er placeret p\u00e5 listen reference. Under bolig\u00f8nsker kan bruger ogs\u00e5 fjerne boliger fra listen og se hans placering ifht en fiktiv indflytningsdato, som vist i den bl\u00e5 boks. Denne dato kan vise brugerens teoretiske placering hvis han ville flytte ind tidliger eller senere end den oprindeligt angivne dato. For at tilf\u00f8je en bolig til sin \u00f8nskeliste skal man finde den p\u00e5 boligoversigten.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.7. <\/em>AKU Kortoversigt [AKU-Aalborg, c]<\/p>\n

                                                                      Boligoversigten repr\u00e6senteres med en geografisk liste over boliger som AKU-Aalborg har tilg\u00e6ngelige, som vist i den r\u00f8de boks, samt et kort der visuelt pr\u00e6senterer de geografiske omr\u00e5der, vist i den gule boks. Gemt i tekst-paragraffen ovenover listen, i den gr\u00f8nne boks, er der ogs\u00e5 gemt en s\u00f8gefunktion, vist i den bl\u00e5 boks, hvor brugeren kan inds\u00e6tte en r\u00e6kke parametre for hans boligs\u00f8gning. Kortet er farvekodet, men der er derudover ikke nogen indikation p\u00e5 hvor de forskellige omr\u00e5der ligger ifht. Campus \u00d8st og andre studie-relevante omr\u00e5der. N\u00e5r man har valgt alle omr\u00e5der eller et enkelt omr\u00e5de bliver man pr\u00e6senteret for listen af tilg\u00e6ngelige boliger p\u00e5 ventelisten.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.8. <\/em>AKU Boligoversigt [AKU-Aalborg, a]<\/p>\n

                                                                      De tilg\u00e6ngelige boliger bliver pr\u00e6senteret i den r\u00f8de boks. Listen har ingen sorterings funktionalitet, og informationen om kollegiet er mangelfuld. Man kan kun se et billede og en addrese, men ikke en pris, ventetid osv. Listen har heller ingen sider, s\u00e5 hvis brugeren ikke har valgt strikse s\u00f8gekriterier kan man nemt blive pr\u00e6senteret med over 100 forskellige boliger p\u00e5 en side. Vil man have detaljerne for et kollegie og se de tilg\u00e6ngelige v\u00e6relser m\u00e5 man klikke enkeltvis ind p\u00e5 det.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.9. <\/em>Kollegie detaljer [AKU-Aalborg, e]<\/p>\n

                                                                      De enkelte kollegiers sider pr\u00e6senterer den relevante information om kollegiet i tabelform boks. Noget af denne information kan man s\u00f8ge efter i s\u00f8ge-funktionen. Men ting som afstand til campus, om der er fryser, komfur osv. Kan man ikke s\u00f8ge sig til og m\u00e5 derfor enkeltvis tjekke ethvert kollegie. Informationssiden for kollegier linker ogs\u00e5 til artikler der ikke l\u00e6ngere er tilg\u00e6ngelige og derfor resulterer i forvirring hos brugeren. Udover dette viser informationssiderne de tilg\u00e6ngelige v\u00e6relser for det valgte kollegie.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.10. <\/em>Kollegie detaljer [AKU-Aalborg, f]<\/p>\n

                                                                      Informationssiden for de individuelle v\u00e6relser pr\u00e6senterer brugeren for information om husleje, areal osv., dette bliver vist i den r\u00f8de boks. Langt st\u00f8rstedelen af denne information er ledende, eller vejledende og det er derfor ikke pr\u00e6cise priser eller m\u00e5l, i nogle tilf\u00e6lde er der endda slet ikke m\u00e5l p\u00e5 plantegningen eller billeder af den rigtige bolig, som vist i den gule boks. Under boligdetaljerne kan brugeren tilf\u00f8je boligen til \u00f8nskelisten, vist i den gr\u00f8nne boks.<\/p>\n

                                                                      Alts\u00e5 kan vi ud fra vores analyse komme frem til den to-delte hjemmeside AKU-Aalborg har. Vi har identificeret den b\u00e5de visuelle og funktionelle forskel p\u00e5 forsiden i forhold til boligportalen, samt skabt et overblik over deres funktionalitet. Vi har baseret p\u00e5 dette, kunne identificere nogle helt overfladiske fejl og mangler som vi i vores usability-analyse kan s\u00e6tte op imod vores usability tests.<\/p>\n

                                                                      3.1.1\tIntroform<\/h3>\n

                                                                      Som n\u00e6vnt i afsnit 2.6.2 havde vi udarbejdet en introform for at f\u00e5 et bedre indblik af vores testpersoner og for til sidst at kunne finde eventuelle tendenser blandt brugerne. For at f\u00e5 den mest repr\u00e6sentative m\u00e5lgruppe fandt vi personer med varieret grad af erfaring med computere, forskellige aldre inden for vores m\u00e5lgruppe og b\u00e5de Mac og Windows brugere. Derudover havde vores m\u00e5lgruppe vidt forskellige boligsituationer. En enkelt boede stadig hjemme ved deres for\u00e6ldre mens andre boede ude i enten hus eller lejlighed. F\u00e6lles for alle testpersonerne var at de aldrig havde pr\u00f8vet AKU-Aalborg f\u00f8r. Dette var et bevidst valg da vi ikke havde interesse i at teste erfarne brugere. Mange unges f\u00f8rste bolig for sig selv er en studiebolig og derfor vil der v\u00e6re mange sager hvor AKU-Aalborg er unges f\u00f8rste erfaring med en boligside. Alts\u00e5 er det meget vigtigt at siden ogs\u00e5 fungerer for uerfarne brugere.<\/p>\n

                                                                      Vores resultater af sp\u00f8rgeskemaet er som f\u00f8lger:<\/p>\n

                                                                      Sp\u00f8rgsm\u00e5l 1<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.11. <\/em>Graf for sp\u00f8rgsm\u00e5l 1<\/p>\n

                                                                      Vi havde et overv\u00e6ld af brugere der anvendte Mac. Under vores usability test brugte vi en Macbook Pro b\u00e6rbar som de fleste af vores testpersoner var kendte med.<\/p>\n

                                                                      Sp\u00f8rgsm\u00e5l 2<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.12. <\/em>Graf for sp\u00f8rgsm\u00e5l 2<\/p>\n

                                                                      Som vi tidligere redegjorde var vores m\u00e5lgruppe i projektet alderen 18-25 da de udg\u00f8r st\u00f8rstedelen af studerende i Aalborg. Vi har s\u00e5 vidt muligt fors\u00f8gt at holde os inden for denne m\u00e5lgruppe.<\/p>\n

                                                                      Sp\u00f8rgsm\u00e5l 3<\/p>\n

                                                                      Ingen af vores testpersoner havde erfaring med AKU-Aalborg.<\/p>\n

                                                                      Sp\u00f8rgsm\u00e5l 4<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.13. <\/em>Graf for sp\u00f8rgsm\u00e5l 4<\/p>\n

                                                                      Vi s\u00e5 et lige split af erfaring imellem alle vores testpersoner. To personer havde ingen erfaring med boligsider, to personer havde erfaring med en enkelt boligside og to personer havde erfaring med to boligsider eller mere.<\/p>\n

                                                                      Sp\u00f8rgsm\u00e5l 5<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.14. <\/em>Graf for sp\u00f8rgsm\u00e5l 5<\/p>\n

                                                                      Vi kom frem til langt st\u00f8rstedelen af vores testpersoner boede ud. Her kunne vi have plads til forbedring da det som sagt er nye brugere vi har fokus p\u00e5. Da det ikke er alle nye brugere som har erfaring med andre boligsider kunne vi i st\u00f8rre grad have repr\u00e6senteret dem her.<\/p>\n

                                                                      Sp\u00f8rgsm\u00e5l 6<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.15. <\/em>Graf for sp\u00f8rgsm\u00e5l 6<\/p>\n

                                                                      Vores 6. sp\u00f8rgsm\u00e5ls resultater viser et overv\u00e6ld af personer der bor i lejlighed hvilket passer fint med vores identificerede m\u00e5lgruppe af unge, som sj\u00e6ldent har r\u00e5d til at bo i hus n\u00e5r de er under uddannelse.<\/p>\n

                                                                      Sp\u00f8rgsm\u00e5l 7<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.16. <\/em>Graf for sp\u00f8rgsm\u00e5l 7<\/p>\n

                                                                      Resultaterne for det 7. sp\u00f8rgsm\u00e5l viser at overtallet af vores brugere f\u00f8ler sig gennemsnitlige i deres computerf\u00e6rdigheder men hele 33% d\u00f8mmer sig selv som eksperter. For at f\u00e5 mere klare resultater ud af dette sp\u00f8rgsm\u00e5l kunne man enten fors\u00f8ge at teste testpersonernes f\u00e6rdigheder eller klarg\u00f8re hvad vi mener er tr\u00e6k for en gennemsnitlig og en ekspert bruger. Til fremtidige tests kan vi med fordel anvende termen \u00f8vet istedet for ekspert da folk fortolker termen ekspert p\u00e5 mange forskellige m\u00e5der. Derudover kan vores valg af testpersoner p\u00e5 IT linjer have resulteret at vi fik flere eksperter testet end gennemsnittet. Til trods for dette viste vores tids-m\u00e5linger at ens egen bed\u00f8mmelse af computerf\u00e6rdigheder stemmer overens med tiden man har brugt p\u00e5 en opgave, alts\u00e5 er eksperterne generelt set hurtigere end de gennemsnitlige. Dette kommer vi ind p\u00e5 senere.<\/p>\n

                                                                      Vi har ud fra vores introform kommet frem til de statistiske ligheder og forskelle af vores testpersoner. Vi har sat dette information op imod vores \u00f8nskede m\u00e5lgruppe for at kunne underbygge relevansen af vores fund ud fra dette.<\/p>\n

                                                                      3.1.2\tTid<\/h3>\n

                                                                      Under vores usability tests tog vi tid p\u00e5 opgaverne. Tiden blev sat ind i et regneark for at vi nemt kunne danne os et overblik over hvor lang tid de forskellige opgaver tog for de forskellige personer. Vores tidstagning er i dette tilf\u00e6lde kun vejledende da vi som beskrevet tidligere lavede think-aloud tests og dette har uden tvivl p\u00e5virket tiden som opgaverne har taget for vores testpersoner. Vi havde i de fleste usability tests en tidstager bagi lokalet under vores usability tests, dette g\u00f8r han er ude af syne. Men i pilottesten var tidstageren gemt bag et envejsspejl. Test-resultaterne blev f\u00f8rst sat simpelt op i en liste og derefter sammensat i en tabel, for at skabe et bedre overblik over test-resultaterne.<\/p>\n

                                                                      Ser vi p\u00e5 dataen kan vi se at der er en stor forskel i den tid det har taget testpersonerne at gennemf\u00f8re testen. Den totale tid for opgaverne varierede mellem ca. 12 minutter til ca. 20 minutter. Vi kan identificere en r\u00e6kke faktorer som kan have indflydelse p\u00e5 dette udfald. F\u00f8rst og fremmest var testpersonernes selv-identificerede erfaring med computer brug forskellig. Det er forventet at en ekspert bruger er hurtigere til at fuldf\u00f8re opgaverne end en gennemsnitlig bruger. Til trods for dette m\u00e5ler flere af vores brugere som har identificeret sig selv som gennemsnitlige tider der er lige s\u00e5 hurtige, hvis ikke hurtigere end \u2018eksperterne\u2019. Dette kan skyldes at vi ikke anvendte en mere objektiv metode til at teste brugerens f\u00e6rdigheder i stedet for selv at lade dem identificere deres erfaringsniveau. Dern\u00e6st kan en ekspert have mere erfaring med IT systemer og dermed have mere at skulle have sagt, i forbindelse med vores thinking aloud test. Vi ser en trend hos testperson 1 og 2 som er vores selv identificerede ekspert-brugere under sp\u00f8rgsm\u00e5lsrunden. De to sp\u00f8rgerunder hos eksperterne tog syv minutter og femten sekunder, samt ti minutter og syv sekunder, hvilket er n\u00e6sten dobbelt s\u00e5 lang tid som vores gennemsnitlige tid for sp\u00f8rgerunden for de gennemsnitlige brugere. Hvor ekspert-brugeren har et stort lager af erfaring har den gennemsnitlige brugere mindre at g\u00e5 ud fra og ved derfor ikke altid hvorfor brugeren g\u00f8r som han\/hun g\u00f8r.<\/p>\n

                                                                      Dern\u00e6st ser vi ogs\u00e5 at de gennemsnitlige brugere har haft en st\u00f8rre tendens til at give op p\u00e5 opgaverne. Dette kan skyldes flere ting. F\u00f8rst og fremmest ser vi at vores nybegynder brugere ikke altid fors\u00f8ger at fuldf\u00f8re opgaverne s\u00e5 l\u00e6nge som eksperterne. f.eks. i opgave syv hvor testperson to, som er ekspert, bruger tre minutter og fire sekunder p\u00e5 opgaven giver testperson tre, som er gennemsnitlig, op efter kun et minut og enogtredive sekunder. Vi formoder at dette skyldes den gennemsnitlige brugere hurtigere kan f\u00f8le sig desorienteret i systemet og derfor ikke har nogen anelse om hvordan han\/hun skal komme frem til l\u00f8sningen. Dern\u00e6st m\u00e5 vi antage den identificerede ekspertbruger har mere erfaring med at anvende problematiske IT-systemer og derfor har sv\u00e6rere ved at fare vild i systemet. Opgaverne som der bliver givet op p\u00e5 kan ogs\u00e5 skyldes at de simpelthen er for komplekse til at kunne l\u00f8ses for de testpersoner vi har fundet. Her kunne man fremover sp\u00f8rge direkte ind til hvad der g\u00f8r at brugeren opgiver.<\/p>\n

                                                                      Vi har via. vores tidstagning kunne danne os et overblik over b\u00e5de sv\u00e6rshedsgraden og den potentielle problematik de forskellige opgaver pr\u00e6senterer test-brugeren for. Vi er dern\u00e6st kommet frem til den gennemsnitlige tid for hele usability sessioner. Derudover har vi kunnet s\u00e6tte vores introform op imod tidstagningen for at bed\u00f8mme hvor gode testpersonerne var til at identificere sig selv i vores introform, og se hvordan det har p\u00e5virket test-resultaterne i det hele taget.<\/p>\n

                                                                      3.2\tSUS Score<\/h2>\n

                                                                      I vores SUS-test fik vi en r\u00e6kke data fra vores testbrugere samt andre der har taget SUStesten. For at vi kan bruge denne data til vores form\u00e5l skal den f\u00f8rst bearbejdes til en score.[MeasuringU, Measuring Usability with the system usability scale, 2011]Dette g\u00e5r ud p\u00e5 at vi ud fra personernes vurderinger fra 0 til 10 fra de forskellige udsagn bearbejder vurderingerne til at give en endelig score fra 0 til 100 per person. Hvis scoren er h\u00f8j betyder det at systemet er meget brugervenligt og vice versa. N\u00e5r man har en score kan man udregne gennemsnittet for alle testpersonerne og herefter give en overordnet karakter til systemet. Denne karakter vil vi komme mere ind p\u00e5 senere. Nu vil vi bearbejde en testpersons data for at vise hvordan vi g\u00f8r. Til dette eksempel bruger vi f\u00f8lgende data fra testperson 6:<\/p>\n

                                                                      Tabel 3.1. <\/em>Testperson 6\u2019s SUS Scores<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      For at score SUS-testen skal vi f\u00f8lge f\u00f8lgende guide:<\/p>\n

                                                                      3.2. SUS Score<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.17. <\/em>SUS guide<\/p>\n

                                                                      [MeasuringU, Measuring Usability with the system usability scale, 2011]<\/p>\n

                                                                      Vi har oprindeligt i vores SUS-test givet vores testdeltagere en skala fra 0-10. Dette giver problemer n\u00e5r vi skal lave denne udregning for scoren. Til n\u00e6ste projekt skal vi derfor overveje grundigere pr\u00e6cis hvilken skala vi skal bruge og evt. bare bruge den her ovenfor hvor det er fra 1 til 5. For at kunne lave disse beregninger ud fra vores data har vi derfor v\u00e6ret n\u00f8dt til at plusse \u00e9n til alle numrene s\u00e5dan at vores skala g\u00e5r fra 1-11 da vi s\u00e5 er i stand til at minusse 1 fra de ulige nummererede udsagn. Det er ikke ideelt, og dataen bliver ikke helt pr\u00e6cis men giver dog stadig et pr\u00e6g om den overordnede holdning til AKU-Aalborg\u2019s system.<\/p>\n

                                                                      F\u00f8rste skridt for at udregne scoren er at minusse \u00e9n fra brugerens svar for de ulige nummererede udsagn. Men standard testen g\u00e5r fra 1 til 5. Vores interval var nu fra 1 til 11, og vi er derfor i stand til at minus 1 uden at f\u00e5 et minustal. Man kan argumentere for at 1 ud af 5 er 20 % hvorimod 1 ud af 11 kun er 9 %. Dette bidrager igen til at vores score ikke bliver helt pr\u00e6cis udregnet.<\/p>\n

                                                                      N\u00e6ste skridt er at minusse test-personens svar fra 5. I vores tilf\u00e6lde er det h\u00f8jeste svar 11 og derfor skal vi i vores tilf\u00e6lde minus test-personens svar fra 11. Nu er alle vores svar derfor indenfor intervallet 0 til 10, hvor 10 er den mest positive. Vi skal derfor blot nu plusse scorene sammen fra hvert sp\u00f8rgsm\u00e5l. Idet vores udsagn nu varierer fra 0 til 10 kommer scoren efter 10 sp\u00f8rgsm\u00e5l nemlig til at v\u00e6re mellem 0 og 100, hvilket er det vi gerne vil have. Regnestykket for testperson 6 ser derfor s\u00e5ledes ud:<\/p>\n

                                                                      (5-1)+(11-11)+(1-1)+(11-1)+(1-1)+(11-9)+(3-1)+(11-11)+(1-1)+(11-1) = 28<\/em><\/p>\n

                                                                      Karaktererne for SUS-testen er som f\u00f8lger: 80,3 giver et A, 68 giver et C og 51 eller under giver et F. Ud fra dette kan vi se 28 alts\u00e5 er i den lave ende og i dette tilf\u00e6lde f\u00e5r et F.<\/p>\n

                                                                      Vi vil nu udregne SUS scoren for alle SUS-testpersonerne, der best\u00e5r af vores usabilitytest deltagere plus andre bekendte. Disse scores er som f\u00f8lger:<\/p>\n

                                                                      Tabel 3.2.<\/em><\/p>\n

                                                                      Add caption<\/p>\n

                                                                      Testperson<\/p>\n

                                                                      Score<\/p>\n

                                                                      1<\/p>\n

                                                                      41<\/p>\n

                                                                      2<\/p>\n

                                                                      33<\/p>\n

                                                                      3<\/p>\n

                                                                      23<\/p>\n

                                                                      4<\/p>\n

                                                                      63<\/p>\n

                                                                      5<\/p>\n

                                                                      50<\/p>\n

                                                                      6<\/p>\n

                                                                      28<\/p>\n

                                                                      7<\/p>\n

                                                                      31<\/p>\n

                                                                      8<\/p>\n

                                                                      19<\/p>\n

                                                                      9<\/p>\n

                                                                      26<\/p>\n

                                                                      10<\/p>\n

                                                                      67<\/p>\n

                                                                      11<\/p>\n

                                                                      46<\/p>\n

                                                                      12<\/p>\n

                                                                      8<\/p>\n

                                                                      13<\/p>\n

                                                                      14<\/p>\n

                                                                      14<\/p>\n

                                                                      11<\/p>\n

                                                                      15<\/p>\n

                                                                      34<\/p>\n

                                                                      16<\/p>\n

                                                                      33<\/p>\n

                                                                      17<\/p>\n

                                                                      29<\/p>\n

                                                                      18<\/p>\n

                                                                      17<\/p>\n

                                                                      19<\/p>\n

                                                                      52<\/p>\n

                                                                      20<\/p>\n

                                                                      28<\/p>\n

                                                                      21<\/p>\n

                                                                      43<\/p>\n

                                                                      22<\/p>\n

                                                                      24<\/p>\n

                                                                      23<\/p>\n

                                                                      13<\/p>\n

                                                                      Gennemsnittet for alle scores er derfor = 31,87 eller cirka 32 point. Karakteren for AKUAalborg\u2019s hjemmeside vil derfor v\u00e6re F. Dette tyder alts\u00e5 p\u00e5 at der er rigelig plads til forbedringer.<\/p>\n

                                                                      \t3.3\tProblemer og l\u00f8sningsforslag<\/h2>\n

                                                                      Under usability testen blev der identificeret en r\u00e6kke problemer, som testdeltagerne st\u00f8tte p\u00e5. Der vil blive redegjort for, hvad problemet var, hvorfor det er et problem, om problemerne er kosmetiske, seri\u00f8se eller kritiske samt hvordan man kunne l\u00f8se disse problemer.<\/p>\n

                                                                      \t3.3.1\tKritiske problemer<\/h3>\n

                                                                      Vores kritiske problemer er som f\u00f8lgende:<\/p>\n

                                                                      Det kritiske problem som blev oplevet oftest af testdeltagerne, var at de pr\u00f8vede at s\u00f8ge p\u00e5 afstanden, inde i s\u00f8gefunktionen. Dette problem st\u00f8dte fem af de seks deltager p\u00e5, i opgaven om at finde en lejlighed inden for to kilometer af Aalborg Universitets main campus. Dette er et problem, da man som ans\u00f8ger tit vil foretr\u00e6kke at ens lejlighed l\u00e5 i n\u00e6rheden af noget bestemt, som f.eks. universitetet, centrum eller i udkanten af Aalborg. Derfor vil det v\u00e6re en god id\u00e9 at kunne s\u00f8ge p\u00e5, hvor langt v\u00e6k fra en af disse ting, at den lejlighed man s\u00f8gte l\u00e5, da hvis man ikke kan dette, finder man muligvis ikke den helt rette lejlighed. Dette kan l\u00f8ses ved, at man tilf\u00f8jer et input for afstand de n\u00e6vnte steder, eller ved at g\u00f8re kort funktionen lettere tilg\u00e6ngelig, eller s\u00e6tte den ind p\u00e5 samme side som s\u00f8gefunktionen. Vores f\u00f8rste l\u00f8sningsforslag til dette problem endte med en inkludering af afstand til Campus i s\u00f8gefunktionen, som ses i figur 3.18.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.18. <\/em>L\u00f8sningsforslag [B267b, 2018]<\/p>\n

                                                                      Det n\u00e6ste l\u00f8sningsforslag blev tilf\u00f8jelsen af et kort med de forskellige boliger og campus placering under de enkelte sider for kollegier, som ses i figur 3.19.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.19. <\/em>L\u00f8sningsforslag [B267b, 2018]<\/p>\n

                                                                      Endnu et kritisk problem som blev st\u00f8dt p\u00e5, var at testpersonerne havde sv\u00e6rt ved at finde de ledige boliger, og nogle af dem endda slet ikke kunne l\u00f8se dem. Fire af testpersonerne havde sv\u00e6rt ved dette, mens to af dem fandt frem til det rent tilf\u00e6ldigt. Problemet skyldes, at de ledige boliger kan findes p\u00e5 startsiden, under genveje, mens alle de andre boliger kan findes p\u00e5 boligportalen. Dette er et problem, da det ikke er alle ans\u00f8gere som har tid til at vente p\u00e5 at f\u00e5 en bolig. Dette kunne v\u00e6re fordi at de har f\u00e5et s\u00f8gt for sent i forhold til studiestart, eller bare fordi at de skal flytte akut ud af deres nuv\u00e6rende bolig. Hvis de s\u00e5 ikke kan finde frem til de ledige boliger, bliver de n\u00f8dsaget til at lede efter boliger p\u00e5 en anden side. En l\u00f8sning p\u00e5 dette, kunne v\u00e6re at s\u00e6tte ledige boliger fra startsiden, ind som en menu under boligoversigten, s\u00e5 man kan finde det sammen med de andre boliger, samt tilf\u00f8je det som en mulighed under s\u00f8gefunktionen. Vores l\u00f8sningsforslag til dette problem, som ses i figur 3.20 endte med funktionaliteten i s\u00f8gefunktionen som skulle g\u00f8re det lettere at finde de ledige tilg\u00e6ngelige boliger. De ledige boliger ville dog skulle tilf\u00f8jes til AKUAalborg\u2019s boligportal for at denne funktionalitet ville virke og det kr\u00e6ver derfor en smule ekstra administrativt arbejde fra AKU-Aalborg\u2019s side af.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.20. <\/em>L\u00f8sningsforslag [B267b, 2018]<\/p>\n

                                                                      Det tredje mest oplevede kritiske problem, var at der manglede et kort eller en oversigt mange steder p\u00e5 siden, og blev sagt af tre testpersoner. Dette er et problem, fordi n\u00e5r man s\u00f8ger en bolig, vil man selvf\u00f8lgelig vide hvor den ligger henne. P\u00e5 AKU-Aalborg kan man kun finde et kort, n\u00e5r man skal v\u00e6lge om man vil finde boliger i centrum, i \u00f8st, sydp\u00e5 mm. N\u00e5r man s\u00e5 skal se hvor ens udvalgte bolig ligger henne pr\u00e6cist, bliver man n\u00f8dt til at bruge andre midler til at finde ud af det, som f.eks. Google Maps. Dette kan l\u00f8ses ved at s\u00e6tte et kort funktion ind p\u00e5 beskrivelserne af ens valgte bolig, eller have en Google Maps funktion inde p\u00e5 siden, hvor man kan se hvor alle boliger ligger, og s\u00e5 kunne klikke sig ind p\u00e5 boligerne derfra. Dette l\u00f8sningsforslag blev implementeret i figur 2.19.<\/p>\n

                                                                      Det sidste problem som er blevet vurderet til at v\u00e6re kritisk, er at der p\u00e5 visse lejligheder ikke st\u00e5r, hvor langt v\u00e6k det er fra main campus og centrum, og blev n\u00e6vnt af to testpersoner. Dette er et problem, da man igen skal bruge eksterne sider og midler for at finde ud af, hvor ens lejlighed er, og hvor langt det ligger fra vigtige steder. Dette kan f\u00f8re til, at ens bolig m\u00e5ske ikke kommer til at ligge der hvor man egentlig gerne vil, da man mangler informationer. Problemet l\u00f8ses ved, at man s\u00e6tter de manglende informationer ind p\u00e5 boligoversigten, ligesom der er p\u00e5 de fleste i boligoversigten. Vores l\u00f8sningsforslag blev for dette problem at tilf\u00f8je afstanden til campus under \u00f8vrige informationer for boligen som ses i figur 3.21.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.21. <\/em>L\u00f8sningsforslag [B267b, 2018]<\/p>\n

                                                                      3.3.2\tSeri\u00f8se problemer<\/h3>\n

                                                                      Vores\tseri\u00f8se\tproblemer\ter\tsom\tf\u00f8lgende:<\/p>\n

                                                                      Det seri\u00f8se problem der blev oplevet af flest test deltagere var, at hele AKU hjemmesiden b\u00e5de er p\u00e5 dansk og engelsk lige efter hinanden som en samlet tekst. fem ud af seks af testpersonerne oplevede dette problem. Det er et problem at det st\u00e5r p\u00e5 to forskellige sprog p\u00e5 samme tid, fordi man ender med at l\u00e6se det hele og g\u00f8r at det derfor bliver uoverskueligt. Under boligoversigt er der b\u00e5de en dansk og engelsk s\u00f8gefunktion, hvor kun den f\u00f8rste virker og det blev oplevet af testpersonerne, som hurtigt fandt frem til den der virker. Problemet kan l\u00f8ses ved, at tilf\u00f8je en funktionalitet der \u00e6ndrer sproget helt, s\u00e5 man har mulighed for selv at v\u00e6lge om det skal v\u00e6re p\u00e5 dansk eller engelsk. Vores l\u00f8sningsforslag til dette problem blev som beskrevet ovenover at tilf\u00f8je funktionaliteten til sprogskift. Derudover fjernede vi det ekstra engelske indhold p\u00e5 den danske side for at skabe bedre overblik som ses i figur 3.22.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.22. <\/em>L\u00f8sningsforslag [B267b, 2018]<\/p>\n

                                                                      Et andet seri\u00f8st problem som opst\u00e5r for de fleste af testpersonerne var, at de intuitivt begyndte at bruge Google Maps for, at finde et sted der ligger t\u00e6t p\u00e5 campus i Aalborg \u00f8st. Testpersonerne havde f\u00e5et en opgave hvor de skulle finde en bolig til h\u00f8jst 4.000 kr., som ligger maksimum to km fra campus. Fire ud af seks testpersoner begyndte at bruge Google Maps, selvom der var en boks med afstand til campus. Det er et problem at testpersonerne begynder at anvende Google Maps i stedet, fordi der netop er en boks der viser det som bare er implementeret d\u00e5rligt. Problemet kan l\u00f8ses ved at tilf\u00f8je funktionaliteten til s\u00f8gefunktion med afstand til campus, s\u00e5 de studerende allerede n\u00e5r de s\u00f8ger efter boliger kan afgr\u00e6nse. Dette problem bliver ogs\u00e5 l\u00f8st med l\u00f8sningsforslaget som ses i figur 3.19<\/p>\n

                                                                      Det tredje seri\u00f8se problem der opstod for testpersonerne, var at de ikke kunne finde frem til selve stedet hvor man skrev sig op til boligen, i stedet kunne de kun finde information om selve boligen. Dette blev oplevet af to ud af seks testpersoner. Dette er et problem fordi hvis de studerende ikke kan skrive sig op til en bolig, s\u00e5 kommer de ikke i k\u00f8 til til boligen og f\u00e5r den derfor ikke. En l\u00f8sning til problemet kunne v\u00e6re, at g\u00f8re muligheden for boliger mere centralt p\u00e5 siden for at tydeligg\u00f8re de enkelte boliger. Vores l\u00f8sningsforslag for dette problem blev at flytte de tilg\u00e6ngelige boliger og deres information l\u00e6ngere op p\u00e5 siden for at brugeren har lettere ved at finde det, som ses i figur 3.23.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.23. <\/em>L\u00f8sningsforslag [B267b, 2018]<\/p>\n

                                                                      Det fjerde seri\u00f8se problem st\u00f8dte en af testpersonerne p\u00e5 og det var under s\u00f8gefunktionen n\u00e5r testpersonen skulle v\u00e6lge omr\u00e5de. N\u00e5r testpersonen trykkede p\u00e5 Aalborg \u00d8st blev han\/hun henvist til at kigge p\u00e5 kortet, men det var placeret p\u00e5 en anden side som testpersonen ikke var inde p\u00e5. Problemet blev oplevet af en ud af seks testpersoner. Dette er et problem fordi der henvises til noget som ikke er synligt og kan derfor skabe irritation, fordi testpersonen kunne finde det nyttigt at have kortet foran sige, n\u00e5r der bliver henvist til dette. L\u00f8sningen p\u00e5 dette problem er at tilf\u00f8je kortet til siden som det bliver omtalt p\u00e5 for at undg\u00e5 forvirring samt at skulle klikke frem og tilbage. Vores l\u00f8sningsforslag til dette problem blev som beskrevet at implementere kortet hvor det bliver omtalt, som f.eks. under s\u00f8gefunktionen og ses i figur 3.24.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.24. <\/em>L\u00f8sningsforslag [B267b, 2018]<\/p>\n

                                                                      \t3.3.3\tKosmetiske problemer<\/h3>\n

                                                                      Vores\tkosmetiske\tproblemer\ter\tsom\tf\u00f8lgende:<\/p>\n

                                                                      Det kosmetiske problem de fleste af testpersonerne oplevede var, at n\u00e5r de havde trykket p\u00e5 eksempelvis Aalborg centrum p\u00e5 det kort som er implementeret havde de en forventning om at placeringen er valgt i s\u00f8gefunktionen n\u00e5r man klikker ind p\u00e5 funktionen. Problemet blev oplevet af fem ud af seks personer. Dette er et problem, fordi n\u00e5r man trykker p\u00e5 den del af kortet hvor Aalborg centrum er, regner man som bruger med at placeringen er valgt n\u00e5r man g\u00e5r videre til s\u00f8gefunktionen. L\u00f8sning til problemet er n\u00e5r placeringen er valgt, skal s\u00f8gefunktionen kunne huske det. Dette endte ogs\u00e5 med at blive vores l\u00f8sningsforslag, som pr\u00e6senteret nedenunder i figur 3.25.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.25. <\/em>L\u00f8sningsforslag [B267b, 2018]<\/p>\n

                                                                      Et andet kosmetisk problem er, at under boligoversigten er der to mulige s\u00f8gefunktioner hvor kun den ene af dem virker. Testpersonerne brugte dog ikke mange sekunder p\u00e5 at finde frem til, at det kun var den engelske s\u00f8gefunktion som ikke virkede, men det er un\u00f8dvendigt at have en s\u00f8geknap som ikke virker. Problemet blev st\u00f8dt p\u00e5 af fire ud af seks testpersoner. L\u00f8sningen til problemet er at tilf\u00f8je funktionalitet til \u201cSEARCHFUNCTION\u201d eller at tilf\u00f8je en bedre s\u00f8gefunktion. Dette blev ogs\u00e5 vores l\u00f8sningsforslag. Udover at tilf\u00f8je funktionalitet til \u201cSEARCHFUNCTION\u201d tilf\u00f8jede vi ogs\u00e5 en s\u00f8gefunktion i h\u00f8jre hj\u00f8rne som ikke er gemt i en paragraf, som de andre s\u00f8gefunktioner er. Dette vil g\u00f8re det lettere for brugeren at finde frem til s\u00f8gefunktionen som ses i figur 3.26.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.26. <\/em>L\u00f8sningsforslag [B267b, 2018]<\/p>\n

                                                                      Et tredje kosmetisk problem er forvirring omkring minimum og maksimum inde i s\u00f8gefunktionen. Testpersonerne havde en tendens til at n\u00e5r de fik en opgave omkring en maksimal husleje, s\u00e5 skrev de maksimumpris ind ved hvor minimumsprisen skulle v\u00e6re. Fire af testpersonen gjorde dette, fordi det ikke er angivet hvad der er minimum og maksimum, som f.eks. fra x til x. Dette er et problem, fordi testpersonerne s\u00f8ger efter noget bestemt ved en bolig, men f\u00e5r i stedet s\u00f8gt p\u00e5 eksempelvis boliger hvor prisen er for h\u00f8j. L\u00f8sningen p\u00e5 dette problem er at tilf\u00f8je \u201cminimum\u201d\/\u201dmaksimum\u201d som indikation i s\u00f8gefunktionen s\u00e5 der derfor ikke er tvivl. Dette endte ogs\u00e5 med at blive vores l\u00f8sningsforslag. Vi tilf\u00f8jede en indikation for minimum og maksimum overalt i s\u00f8gefunktionen hvor det var relevant for at hj\u00e6lpe brugeren som kan ses i figur 3.27.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.27. <\/em>L\u00f8sningsforslag [B267b, 2018]<\/p>\n

                                                                      Et fjerde kosmetisk problem er, at testpersonerne var i tvivl om, om de var logget ind p\u00e5 siden eller ej, og dette skete efter opgave 2, hvor testpersonerne skulle logge sig ind. Dette st\u00f8dte tre af testpersonerne p\u00e5, og er et problem, da man bliver i tvivl om man har gjort det rigtige, og herved om man kan komme videre p\u00e5 siden. Problemet kan l\u00f8ses ved, at fjerne login siden, s\u00e5 snart man har logget sig ind. Denne l\u00f8sning kan ses i vores l\u00f8sningsforslag nedenunder i figur 3.28.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.28. <\/em>L\u00f8sningsforslag [B267b, 2018]<\/p>\n

                                                                      Endnu et kosmetisk problem, er at testpersonerne tror bolig navnet er et link man kan trykke p\u00e5, og tre af testpersonerne pr\u00f8vede at klikke p\u00e5 navnet, og blev oplevet da testpersonerne skulle finde en bolig. Dette kan skabe en del forvirring, da det oftest er navnet som er sat som et link, som f.eks. G\u00f8res ved b\u00e5de Aarhus\u2019 og K\u00f8benhavns boligsider. men p\u00e5 AKU-aalborg skal man klikke p\u00e5 billedet ved siden af, for at komme ind p\u00e5 boligen. Da det ikke er alle der t\u00e6nker at det s\u00e5 m\u00e5 v\u00e6re billedet man skal trykke p\u00e5, for at komme ind p\u00e5 boligen, kan det f\u00f8re til un\u00f8dvendig frustration. L\u00f8sningen til dette er selvf\u00f8lgelig at tilf\u00f8je et funktionelt link til bolig navnene, s\u00e5 man kan klikke p\u00e5 b\u00e5de navnet og billedet. Denne l\u00f8sning kan ses nedenunder i figur 3.29.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.29. <\/em>L\u00f8sningsforslag [B267b, 2018]<\/p>\n

                                                                      Tre af testpersonerne var ogs\u00e5 i tvivl om, hvor langt i k\u00f8en de var. De forventede at der ville st\u00e5 et tidspunkt hvor de kunne f\u00e5 lejligheden, men AKU-Aalborg oplyser kun et nummer i en k\u00f8. Dette skete under opgaven om at finde deres plads i k\u00f8en. Det er et kosmetisk problem, da man stadig har en nogenlunde id\u00e9 om hvor langt man er i k\u00f8en, men man er stadig ikke sikker p\u00e5 hvor lang tid der g\u00e5r f\u00f8r man f\u00e5r en bolig. Ens plads i k\u00f8en kan springe meget fra dag til dag, og det ville derfor v\u00e6re fordelagtigt at have en mere pr\u00e6cis estimation for, hvorn\u00e5r man kan f\u00e5 sin bolig. En l\u00f8sning til dette er at tilf\u00f8je en cirka dato eller ventetid for, hvorn\u00e5r man kan f\u00e5 sin bolig, i stedet for bare at have et nummer. Vores l\u00f8sningsforslag endte med at blive at tilf\u00f8je ventetid til ens bolig \u00f8nskeliste. Der vil ogs\u00e5 i denne l\u00f8sning komme noget ekstra administrativt arbejde for AKU da de enten skal have udviklet en algoritme til at beregne ventetid eller manuelt opdatere ventetiden som ventelisterne bliver kortere eller l\u00e6ngere.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.30. <\/em>L\u00f8sningsforslag [B267b, 2018]<\/p>\n

                                                                      Testpersonerne havde ogs\u00e5 problemer med at finde knappen til at tilf\u00f8je en bolig til deres \u00f8nskeliste. Knappen er tilg\u00e6ngelig i h\u00f8jre hj\u00f8rne n\u00e5r man har klikket sig ind p\u00e5 en specifik bolig, men kan ikke findes p\u00e5 boligoversigten. Da den st\u00e5r i det \u00f8verste hj\u00f8rne, er det ogs\u00e5 nemt at overse, da man scroller ned p\u00e5 siden for at l\u00e6se mere om boligen, og for at se billeder. Dette kosmetiske problem kan l\u00f8ses ved at placere indhold p\u00e5 hjemmesiden konsistent for at undg\u00e5 forvirring, eller ved at fastg\u00f8re boksen med \u2018\u2019tilf\u00f8j bolig\u00f8nske\u201d til toppen af ens side, s\u00e5 den altid er der n\u00e5r man scroller. Vores l\u00f8sningsforslag til dette problem blev at flytte \u201ctilf\u00f8j bolig\u00f8nske\u201d knappen til venstre side sammen med resten af indholdet, samt forst\u00f8rre den s\u00e5 brugeren ikke l\u00e6ngere finder problemer med at finde knappen som ses i figur 3.31.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.31. <\/em>L\u00f8sningsforslag [B267b, 2018]<\/p>\n

                                                                      Som man kan se ud fra dette, har AKU-Aalborg en r\u00e6kke problemer. Specielt problemer som inkluderede s\u00f8gefunktionen, eller at s\u00f8ge efter noget og bed\u00f8mme afstand var set ofte.<\/p>\n

                                                                      Dog har vi kommet med en r\u00e6kke l\u00f8sningsforslag til disse problemer.<\/p>\n

                                                                      3.4\tKundetilfredshed<\/h2>\n

                                                                      Ud fra vores usability tests kan vi analysere testpersonernes brugeroplevelse med systemet. Idet vi kan analysere deres objektive holdning til AKU-Aalborg. Dette ses ud fra testpersonens m\u00e5de at reagere p\u00e5 og hvad de siger under think-aloud testen samt hvad de sagde under besvarelsen af SUS-testen.<\/p>\n

                                                                      Den f\u00f8rste testperson siger under usability testen: \u201cJeg f\u00f8ler mig lidt dum\u201d, idet han ikke kunne finde det han skulle jf. bilag 1 (video 1 13:14). Han synes AKU-Aalborg bruger for lidt af hjemmesidens plads og at der ikke er noget p\u00e5 af siden. Han synes de skulle have brugt pladsen noget bedre s\u00e5 man ikke skal scrolle ned hele tiden jf. bilag 1 (video 1 22:47-23:34). Her siger han ogs\u00e5 at flere af funktionerne p\u00e5 siden \u00e5bner i en ny fane er \u201cirriterende\u201d jf. bilag 1 (video 1 23:21). Under SUS-testen siger han at det er sv\u00e6rt at finde frem til de funktioner man vil bruge og det tager lang tid at finde dem jf. bilag 1 (video 1 24:56). Igen i bilag 1 (video 1 25:01) siger han \u201cjeg kan ikke gentage hvor mange gange jeg synes de faner der er pisse irriterende\u201d. Ogs\u00e5 under SUS-testen siger han at han kun vil anvende systemet igen, fordi han kan v\u00e6re n\u00f8dt til det jf. bilag 1 (video 1 26:04). Vores testleder n\u00e6vner her at vi h\u00e5ber vores unders\u00f8gelse kan v\u00e6re med til at forbedre AKUAalborg\u2019s hjemmeside hvortil testpersonen siger \u201cDet h\u00e5ber jeg ogs\u00e5\u201d jf. bilag 1 (video 1 28:21). Her kunne vi komme frem til at testpersonen ikke havde en ret god brugeroplevelse og synes AKU-Aalborg godt kunne bruge forbedringer.<\/p>\n

                                                                      Testperson to siger under SUS-testen at han gerne vil anvende systemet igen hvis han manglede en bolig i Aalborg jf. bilag 2 (video 2 14:48). Men han mener \u201cikke at den er s\u00e5 pokkers god\u201d og synes at siden er delt op i to hjemmesider som han synes er det g\u00f8r det lidt \u201cforvirrende\u201d jf. bilag 2 (video 2 15:31). Han blev mest forvirret idet man bliver smidt rundt p\u00e5 to hjemmesider ellers synes han hjemmesiden var \u201cokay\u201d jf. bilag 2 (video 2 17:20). Han mener at brugere med mindre erfaring med IT ville have sv\u00e6rere ved at anvende det, og ville synes det var uoverskueligt jf. bilag 2 (video 2 19:31). Testpersonen blev lidt usikker under en af de givne opgaver, han synes han opbyggede en usikkerhed over opgaverne, s\u00e5 han startede med ikke at f\u00f8le sig usikker jf. bilag 2 (video 2 20:25). Hans overordnede indtryk af hjemmesiden var derfor at det der gav ham den ringeste brugeroplevelse var det at han blev forvirret over at AKU-Aalborg splitter sig op i to hjemmesider.<\/p>\n

                                                                      Tredje testpersons f\u00f8rste indtryk af boligportalen p\u00e5 hjemmesiden var \u201cOkay det ser godt nok virkelig gammel ud\u201d jf. bilag 3 (video 3 05:20). Imens hun skal lede efter efter en ledig bolig siger hun at hun slet ikke har nogen ide om hvor p\u00e5 siden hun skal finde det jf. bilag 3 (video 3 13:17). Lige efter siger hun \u201cHvis man ikke kan s\u00f8ge p\u00e5 det, hvordan skal man s\u00e5 finde det\u201d jf. bilag 3 (video 3 13:30) og s\u00e5 giver hun op p\u00e5 opgaven. Dette er negativt idet hvis hun ville finde en bolig p\u00e5 AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside og finde en ledig, s\u00e5 ville hun have nemmere ved at g\u00e5 v\u00e6k fra deres hjemmeside og lede et andet sted. Til sidst siger vores testleder et ledende sp\u00f8rgsm\u00e5l, idet han sp\u00f8rger \u201cMen det er en lorte side ikke ogs\u00e5?\u201d hvortil vores testperson bare giver ham ret jf. bilag 3 (video 3 17:20).<\/p>\n

                                                                      Vores testperson nummer fire blev spurgt af vores testleder om hun f\u00f8lte sig frustreret b\u00e5de under og efter at have l\u00f8st opgaverne. Begge gange svarede hun ja til dette. Dette ses i bilag 4 (video 4 13:19) hvorefter hun kommer ind p\u00e5 at hvis hun skulle finde en bolig i en virkelig situation ville hun v\u00e6re g\u00e5et v\u00e6k fra AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside og fundet en<\/p>\n

                                                                      anden hjemmeside jf. bilag 4 (video 4 13:24 ). Dette er et tegn p\u00e5 at testpersonen f\u00f8lte sig frustreret. Og lige efter valgte hun at give op. Det andet sted hvor hun f\u00f8ler sig frustreret ses i bilag 4 (video 4 16:35) hvor hun svarer: \u201cJa det er jeg da\u201d. Under SUS-testen sagde hun under sp\u00f8rgsm\u00e5let om hun ville have brug for teknisk support for at bruge systemet at hun ikke ville ringe ind til dem fordi hun ikke stoler p\u00e5 deres it-system grundet hjemmesidens udseende jf. bilag 4 (video 4 18:30). Ud fra denne test med denne testperson kunne vi se at hun havde en d\u00e5rlig brugeroplevelse med systemet.<\/p>\n

                                                                      Flere af vores testpersoner valgte at give op ved nogle af de uddelte opgaver. Dette kan g\u00f8re at man i en virkelig situation ville g\u00e5 v\u00e6k fra hjemmesiden og finde hvad man s\u00f8ger et andet sted. Dette er en negativ ting for AKU-Aalborg hvis man ikke kan finde det bestemte man s\u00f8ger.<\/p>\n

                                                                      3.4.1\tUser experience goals<\/h3>\n

                                                                      Med hj\u00e6lp fra figur 2.14 i afsnit 2.9.2 kan man ud fra vores usability tests videoer finde frem til om AKU-Aalborg har \u00f8nsket eller u\u00f8nskede m\u00e5l, idet vi bruger think-aloud testen hvor testpersonen siger hvad de t\u00e6nker. Ud fra videoerne kan vi analysere at testpersonerne har fundet flest u\u00f8nsket m\u00e5l ved AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside. Idet testpersonerne i vores usability tests har brugt ordene irriteret, frustreret og \u201cJeg f\u00f8ler mig lidt dum\u201d om systemet under testene. Disse h\u00f8rer alle under kategorien u\u00f8nskede m\u00e5l og betyder dermed at disse er sagt i sammenh\u00e6ng med at testpersonerne ikke har f\u00e5et det bedste f\u00f8rsteh\u00e5ndsindtryk af denne hjemmeside. Et af eksemplerne er hvor vores f\u00f8rste testperson sagde under thinkaloud delen, at han f\u00f8lte sig dum, idet han ikke kunne finde det han ledte efter, som ses i bilag 1 (video 1 13:12). Dette er et af de listede u\u00f8nskede m\u00e5l \u201cMaking one feel stupid\u201d.<\/p>\n

                                                                      3.4.2\tJacobsens 10 Heuristiske Principper<\/h3>\n

                                                                      Nu vil der blive analyseret p\u00e5 Jacobsens ti heuristiske principper, som er redegjort for i afsnit 2.9.1. Disse principper hj\u00e6lper brugeren med at f\u00e5 en bedre brugeroplevelse.<\/p>\n

                                                                      Visibility of system status:<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg har flere steder p\u00e5 deres hjemmeside ikke tjekket om deres links eller knapper virker ordentligt. Under boligportalen ved boligoversigten er et link der f\u00f8rer til deres side hvor man kan s\u00f8ge efter boliger, som er vist p\u00e5 figur 3.32. Der er to links til samme sted, idet teksten f\u00f8rst st\u00e5r p\u00e5 dansk og derefter findes en engelsk version. Linket \u201cs\u00f8gefunktion\u201d f\u00f8rer en videre til s\u00f8gesiden, men \u201cSEARCHFUNCTION\u201d virker ikke, idet der ikke sker noget ved at trykke herp\u00e5. Og hjemmesiden giver ingen respons om at der sker noget ved at trykke herp\u00e5, som ses ved det andet link. Denne fejl opdagede vi i vores usability tests, hvor testpersonen fors\u00f8gte at trykke p\u00e5 linket jf. bilag 2 (video 2 12:40).<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.32. <\/em>Udklip fra boligoversigten [AKU-Aalborg, 2018b]<\/p>\n

                                                                      Et andet link der findes inde under en af ungdomsboligerne henvises der til en brochure, som ses i figur 3.33. I forhold til linket ovenover i figur 3.32, s\u00e5 f\u00e5r man besked om linket er defekt. Idet der i figur 3.34 bliver informeret om at siden ikke findes, i stedet for som eksemplet f\u00f8r hvor man ikke f\u00e5r information om at linket ikke virker eller fort\u00e6ller der er en fejl.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.33. <\/em>Udklip fra en bolig [AKU-Aalborg, 2018a]<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.34. <\/em>Her er der trykket p\u00e5 linket til brochuren fra figuren ovenover [AKU-Aalborg, 2018a]<\/p>\n

                                                                      Match between system and the real world:<\/p>\n

                                                                      Her kigger vi p\u00e5 hjemmesidens valgte sprog og ordforr\u00e5d. Idet AKU-Aalborg er offentligt st\u00f8ttet, skal de virke trov\u00e6rdige, dette ses ved at de anvender et formelt sprog p\u00e5 deres hjemmeside. De form\u00e5r at henvende sig til deres m\u00e5lgruppe med deres ordforr\u00e5d og anvender ord og udtryk som brugeren forst\u00e5r.<\/p>\n

                                                                      User control and freedom:<\/p>\n

                                                                      Dette princip ses ikke p\u00e5 denne hjemmeside, idet eksempler herp\u00e5 kunne v\u00e6re en tilbage knap, hvis man har trykket et forkert sted og vil tilbage til forrige side. Dette anvender AKU-Aalborg ikke p\u00e5 deres side. Og hvis man er inde p\u00e5 en bolig og trykker p\u00e5 knappen \u201cTilf\u00f8j bolig\u00f8nske\u201d forsvinder knappen blot og der er ikke en knap til at fjerne \u00f8nsket igen. Dette er vist p\u00e5 figur 3.35. Dette g\u00f8res kun inde under siden med alle ens bolig\u00f8nsker. Dette oplevede en af vores testpersoner jf. bilag 4 (video 4 05:12), da de ville tilf\u00f8je en bolig til \u00f8nsker, men boligen var allerede i bolig\u00f8nsker.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.35. <\/em>Her er vist knappen der tilf\u00f8jer boligen til \u00f8nskelisten [AKU-Aalborg, c]<\/p>\n

                                                                      Consistency and standards:<\/p>\n

                                                                      P\u00e5 AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside har de valgt at placere deres \u201cLogin\u201d knap det samme sted, som man ogs\u00e5 ser p\u00e5 mange andre hjemmesider. Dette g\u00f8r det nemt for brugeren at finde denne knap, hvis de har f\u00e5et disse erfaringer fra andre hjemmesider. Det er standarden at ved siden af login knappen, findes der et link til hvor man kan oprette et login. AKUAalborg har valgt at placere denne knap l\u00e6ngere nede p\u00e5 deres forside, s\u00e5 den stadig er til at finde. Deres menu, hvor man ser ans\u00f8ger, lejer og udlejer findes p\u00e5 forsiden i venstre side. De tre kategorier p\u00e5 menuen er markeret i tre forskellige farver, hvilket er med til at g\u00f8re den nemmere at l\u00e6gge m\u00e6rke til, s\u00e5 brugeren ikke er i tvivl om hvor den er placeret. Dog brydes consistency idet AKU-Aalborg har valgt at benytte to fuldkommen forskellige sider, hvilket flere af testpersonerne havde problemer med.<\/p>\n

                                                                      Error prevention:<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg har under mange af deres boliger valgt at linke videre til artikler eller anden information om omr\u00e5det boligen ligger i. Nedenunder i figur 3.36 ses et eksempel hvor der er et link der omhandler noget om omr\u00e5det som boligen er placeret i. N\u00e5r man trykker sig ind p\u00e5 dette link kommer man videre til en fejlside, hvilket ses p\u00e5 figur 3.37. Her er det tydeligt vist at der er en fejl i linket. Og under error prevention er det bedste at man helt undg\u00e5r der opst\u00e5r fejl p\u00e5 siden. Derfor skulle AKU-Aalborg have valgt at opdatere eller fjerne dette link. Hvis en bruger oplever mange fejl p\u00e5 hjemmesiden kan de miste trov\u00e6rdigheden til dem og det kan f\u00e5 AKU-Aalborg til at fremst\u00e5 som nogen der ikke opdaterer deres hjemmeside regelm\u00e6ssigt og selv kigger den igennem for eventuelle fejl.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.36. <\/em>Her er et udklip fra en bolig med artikel [AKU-Aalborg, a]<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.37. <\/em>Her ses den fejl som kommer efter at have trykket p\u00e5 artiklen [AKU-Aalborg, a]<\/p>\n

                                                                      Recognition rather than recall:<\/p>\n

                                                                      Dette princip benytter AKU-Aalborg sig i mindre grad af. Under boligportalen ses en boligoversigt med et kort over Aalborg samt n\u00e6rliggende byer, dette vises p\u00e5 n\u00e6ste side i figur 3.39. Her er ogs\u00e5 vist farver for de enkelte byer eller omr\u00e5der, s\u00e5 man ikke er i tvivl om hvor p\u00e5 kortet byerne er placeret. Men g\u00e5r man ind p\u00e5 hjemmesidens s\u00f8gefunktion, genbruger AKU-Aalborg beskrivelserne af hvilke farver den enkelte by eller omr\u00e5de har, hvilket ses nedenunder p\u00e5 figur 3.38. Her er billedet ikke vist sammen med, s\u00e5 brugeren er n\u00f8dt til at huske hvor p\u00e5 kortet den bestemte farve er, hvis dette er n\u00f8dvendigt for brugeren.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.38. <\/em>S\u00f8gefunktion med henvisninger til kortet [AKU-Aalborg, g]<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.39. <\/em>Kort over Aalborg [AKU-Aalborg, 2018b]<\/p>\n

                                                                      Flexibility and efficiency of use:<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg henvender sig til den gennemsnitlige bruger, fordi funktionerne p\u00e5 hjemmesiden ikke er for avancerede brugeren. AKU-Aalborg er ikke fleksible da det ikke er muligt for ekspertbrugere at klare opgaverne hurtigere via avancerede indstillinger i den forstand at de ikke har en fordel, s\u00e5 de er derfor p\u00e5 lige fod med den gennemsnitlige bruger.<\/p>\n

                                                                      Aesthetic and minimalist design:<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg skal fokusere p\u00e5 at have informationer der er vigtige for brugeren, og ikke have meget information som brugeren ikke kan bruge nytte af. Dette princip g\u00f8r siden i stor grad brug af, idet der p\u00e5 forsiden findes en masse links og information som en ny bruger til siden kan f\u00e5 brug for at vide. Det ses for eksempel at de har valgt at fremh\u00e6ve fem sp\u00f8rgsm\u00e5l som er nogle af de mest relevante sp\u00f8rgsm\u00e5l til enten nye eller gamle brugere. Dette ses i den bl\u00e5 boks i nedenst\u00e5ende figur 3.40. Og i deres \u201cVIDSTE DU AT…\u201d kolonne har de ogs\u00e5 to informationer som nye brugere af siden m\u00e5ske ikke vidste, som er relevant for brugeren at vide (ses i den gr\u00f8nne boks).<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.40. <\/em>Udklip fra forsiden [AKU-Aalborg, 2018c]<\/p>\n

                                                                      Help users recognize, diagnose, and recover from errors:<\/p>\n

                                                                      Som n\u00e6vnt tidligere har AKU-Aalborg flere fejl p\u00e5 deres side. Og ikke alle fejlene er markeret som fejl, men ved de der er, st\u00e5r der for eksempel p\u00e5 dansk at siden ikke l\u00e6ngere findes vist nedenunder i figur 3.41. Og andre steder vises fejlen p\u00e5 engelsk (ses i figur 3.42). Der hvor der opst\u00e5r fejl, skrives det p\u00e5 en l\u00e6selig m\u00e5de og der bruges ikke programmeringssprog som brugeren ikke ville kunne forst\u00e5.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.41. <\/em>Her er vist en fejl<\/p>\n

                                                                      [AKU-Aalborg, 2018a]<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.42. <\/em>Her er vist en fejl som er p\u00e5 engelsk [AKU-Aalborg, a]<\/p>\n

                                                                      Help and documentation:<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg g\u00f8r brug af at de har en side \u201cFAQ for ans\u00f8gere\u201d. Denne findes under \u201cAns\u00f8ger\u201d og er vist p\u00e5 nedenst\u00e5ende figur 3.43. Her kan brugeren finde informationer om eventuelle sp\u00f8rgsm\u00e5l de m\u00e5tte have. Dog er der ikke informationer om hvordan man navigerer sig rundt p\u00e5 deres hjemmeside. Dette er en negativ ting hvis brugeren leder efter noget bestemt og ikke kan finde det.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.43. <\/em>Her vises faq for ans\u00f8gere [AKU-Aalborg, d]<\/p>\n

                                                                      Delkonklusion:<\/p>\n

                                                                      For at forbedre brugeroplevelsen hos brugeren kan man anvende de ti heuristiske principper. Ser man p\u00e5 principperne p\u00e5 AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside, s\u00e5 anvender de ikke alle. Og det ses for eksempel idet AKU-Aalborg har en del fejl p\u00e5 deres hjemmeside. Under User Experience er der \u00f8nsket og u\u00f8nskede m\u00e5l, og ud fra vores usability tests kom vi frem til at AKU-Aalborg if\u00f8lge vores testpersoner kun indeholder u\u00f8nskede m\u00e5l.<\/p>\n

                                                                      3.5\tKonkurrent sammenligning<\/h2>\n

                                                                      Efter at have redegjort for, hvordan AKU-Aalborg skiller sig ud i forhold til andre storbyers AKU sider i afsnit 2.3, vil der nu blive g\u00e5et mere i dybden med dette. I afsnittet om usability generelt blev der redegjort for usability teori. Dette kan man bruge til at analysere AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside. Som set i afsnit 2.4 i opgaven, blev der skrevet om learnability, efficiency, memorability og errors. Hvis man starter med at se p\u00e5 AKUAalborg\u2019s hjemmeside ud fra learnability, kan man som det f\u00f8rste se p\u00e5, hvor meget der er at l\u00e6re. Hvis man bare er en studerende, der skal have en studiebolig, skal man l\u00e6re hvordan man logger sig ind eller opretter sig som bruger, finder en lejlighed i Aalborg, og skriver sig op til en lejlighed. Dette er en forvirrende process, da s\u00e5 snart at man trykker p\u00e5 \u201clog ind\u201d eller \u2018\u2019opret dig som ans\u00f8ger\u201d p\u00e5 startsiden, vil der komme et nyt vindue, hvor du skal udf\u00f8re en af de to.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.44. <\/em>AKU 2 sider<\/p>\n

                                                                      Herefter skal man under boligoversigten, v\u00e6lge det omr\u00e5de man vil bo i, og finde en bolig. Som erfaret i usability testen, kan det v\u00e6re et problem at l\u00e6re siden ved f\u00f8rste brug. Boliglisten er ogs\u00e5 en ting der er sv\u00e6r at l\u00e6re, i det den st\u00e5r i ulogisk r\u00e6kkef\u00f8lge. Dette kan ses ved de nyeste boliger bliver sat ind enten nederst p\u00e5 siden, eller midt inde i listen, ydermere st\u00e5r listen ikke i alfabetisk r\u00e6kkef\u00f8lge og man kan ikke sortere i den. S\u00e5 snart der kommer nye boliger p\u00e5 listen, skal man kunne huske alle de gamle boliger, da nye boliger ogs\u00e5 kommer tilf\u00e6ldigt ind p\u00e5 listen, alts\u00e5 er boliglisten meget sv\u00e6r at l\u00e6re. Hvis man ikke kan dansk, kan AKU-Aalborg ogs\u00e5 v\u00e6re endnu sv\u00e6rere at l\u00e6re, da den engelske version ofte er d\u00e5rligt oversat, og til tider slet ikke oversat, s\u00e5 de brugere som ikke kan dansk, bliver n\u00f8dt til at g\u00e6tte sig frem til, hvordan de skal bruge systemet, som set i afsnit 2.3 figur 2.4.<\/p>\n

                                                                      Hvis man sammenligner dette med Aarhus\u2019 AKU, ungdomsboligaarhus.dk, kan man se at det er en nemmere process at l\u00e6re at skrive sig op til en bolig. Ligesom Aalborgs side, skal man starte med at l\u00e6re at logge sig ind. Dette g\u00f8res p\u00e5 samme side, i stedet for to, og kan lettere findes, som set i figur 2.1. Herefter har man med det samme en liste med ledige boliger p\u00e5 forsiden, som man kan klikke sig ind p\u00e5. Allerede der vil man have l\u00e6rt at skrive sig op til en bolig. Hvis disse ledige boliger ikke opfylder brugerens \u00f8nsker, kan man finde de resterende boliger oppe i toppen af forsiden. N\u00e5r man har trykket p\u00e5 den, kommer<\/p>\n

                                                                      3.5. Konkurrent sammenligning<\/p>\n

                                                                      man ind p\u00e5 boligoversigten. Her starter man med at se s\u00f8gefunktionen, som er nemmere at s\u00f8ge med i forhold til AKU-Aalborg\u2019s, da man her bl.a. ogs\u00e5 kan s\u00f8ge p\u00e5 hvor lang ventetid der er, adresser samt kollegier og ved siden af s\u00f8gefunktionen er der en Google Maps funktion. Dog kan man ikke s\u00f8ge p\u00e5 pris eller areal, som man kan p\u00e5 AKU-Aalborg. Hvis man ikke vil bruge s\u00f8gefunktionen, kan man scrolle lidt ned p\u00e5 siden, s\u00e5 finder man boliglisten. Denne er mere overskuelig og logisk i forhold til Aalborg\u2019s, da den er sat op i alfabetisk r\u00e6kkef\u00f8lge, og man har mere information tilg\u00e6ngelig, og er derfor nemmere at l\u00e6re. Siden kan dog v\u00e6re sv\u00e6r at l\u00e6re for udenlandske brugere, da den ikke er sat ordentlig op til engelsk, som set i figur 2.3.<\/p>\n

                                                                      Kollegierneskontor.dk, som er K\u00f8benhavns AKU, har ogs\u00e5 en nemmere l\u00e6rings process end AKU-Aalborg. Processen er den samme som i det ovenst\u00e5ende: logge sig ind p\u00e5 siden, finde lejlighed man vil bo i, og skrive sig op til den. Man kan se at det er en nemmere process, da alting igen foreg\u00e5r p\u00e5 en side i forhold til AKU-Aalborg. Det f\u00f8rste man ser n\u00e5r man kommer ind p\u00e5 Kollegierneskontor, er en boks hvor der st\u00e5r \u2018\u2019s\u00f8g bolig\u201d og lige under er der en boks hvor der st\u00e5r \u2018\u2019opret en profil\u201d. S\u00e5 snart man kommer ind p\u00e5 boliglisten, finder man en s\u00f8gefunktion til venstre p\u00e5 siden, og boligerne er sat op i alfabetisk r\u00e6kkef\u00f8lge, som set i figur 2.5. Alts\u00e5 er processen lige til, og nem at l\u00e6re. Det er ogs\u00e5 nemt at l\u00e6re for udenlandske ans\u00f8gere, da siden er sat ordentligt op til engelsk, p\u00e5 n\u00e6r meget f\u00e5 ting som ikke er oversat, som set i figur 2.8.<\/p>\n

                                                                      Hvis man dern\u00e6st ser p\u00e5 efficiency, kan man ogs\u00e5 se at AKU-Aalborg ikke klarer sig s\u00e5 godt. Som n\u00e6vnt ovenover, skal man helt over i et andet vindue for at komme frem til lejlighederne, og s\u00e5 snart man er fremme, er det sv\u00e6rt at finde en lejlighed man faktisk vil have. Da der ikke er nogen informationer ude p\u00e5 selve oversigten, bliver man n\u00f8dt til at g\u00e5 ind p\u00e5 hver enkelt lejlighed for at se, hvor den ligger og hvor meget den koster. Selv n\u00e5r man skal se hvor lejligheden ligger henne p\u00e5 et kort, bliver man n\u00f8dt til at bruge eksterne sider, da AKU-Aalborg ikke forsyner brugeren med funktionaliteten til dette. Hjemmesiden har ogs\u00e5 en s\u00f8gefunktion, som heller ikke er s\u00e6rlig effektiv, da der igen ikke er nogen kort funktion under s\u00f8gefunktionen, s\u00e5 man har sv\u00e6rt ved at vide, hvor man s\u00f8ger henne. S\u00e5 snart man s\u00f8ger efter en bolig, kommer boligerne ogs\u00e5 op i en usorteret r\u00e6kkef\u00f8lge.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.45. <\/em>AKU s\u00f8ge funktion<\/p>\n

                                                                      Som oplevet i usability testen, havde fire af testdeltagerne sv\u00e6rt ved finde ud af, hvilke prissp\u00e6nd de s\u00f8gte efter. S\u00e5 snart man s\u00f8gte efter en lejlighed inde p\u00e5 funktionen, stod lejlighederne igen i tilf\u00e6ldig r\u00e6kkef\u00f8lge med meget lidt givet information. Dog er der visse ting som er nemt at komme frem til, s\u00e5 snart man har l\u00e6rt systemet. At komme frem til boligerne, og se de boliger man er skrevet op til er hurtigt, s\u00e5 snart man har l\u00e6rt det, og er kommet over til det andet vindue. Dette kunne ses i vores usability test, da s\u00e5 snart at testpersonerne havde fundet disse sider, var der ingen problemer med at komme tilbage til dem. Hvis man s\u00e5 ser p\u00e5 ungdomsboligaarhus.dk, s\u00e5 er siden mere effektiv til forhold til AKU-Aalborg. Det er en kort process at komme frem til de ting man gerne vil opn\u00e5 med siden, alts\u00e5 at finde en bolig man gerne vil bo i. P\u00e5 forsiden trykker man bare p\u00e5 boliger, og s\u00e5 kommer man ind til siden med boliglister, s\u00f8gefunktionen og kort funktionen. P\u00e5 boliglisten st\u00e5r alle de mest n\u00f8dvendige informationer om boligen, som f.eks. pris, areal, ventetid og depositum, og den er sat op i alfabetisk r\u00e6kkef\u00f8lge. Alts\u00e5 beh\u00f8ves du ikke at klikke dig ind p\u00e5 hver individuel lejlighed for at finde ud af de basale informationer, som man skal p\u00e5 AKU-Aalborg. Ungdomsboligaarhus.dk har dog en s\u00f8ge funktion der kan v\u00e6re mindre effektiv til visse mennesker, idet at man ikke kan s\u00f8ge efter prisen. De muligheder man har for at s\u00f8ge, er ventetider, adresse\/kollegium, boligtyper og placering. Alts\u00e5 er siden effektiv at bruge, n\u00e5r man er forbi l\u00e6ringsprocessen.<\/p>\n

                                                                      Kollegierneskontor.dk m\u00e5 ogs\u00e5 siges at v\u00e6re mere effektiv end AKU-Aalborg. Ligesom ungdomsboligaarhus, er det hurtigt og nemt at finde frem til de boligere man gerne vil have. Som n\u00e6vnt ovenover er det f\u00f8rste man ser n\u00e5r man kommer ind p\u00e5 siden en knap der f\u00f8rer en til boliglisten. Ligesom ungdomsboligaarhus, s\u00e5 er bolig listen sat op i alfabetisk r\u00e6kkef\u00f8lge, sammen med de vigtigste informationer, s\u00e5 man igen ikke skal trykke sig ind p\u00e5 hver lejlighed for at se informationerne, og der er en s\u00f8gefunktion p\u00e5 samme side som boliglisten. S\u00f8gefunktionen for Kollegierneskontor er dog mindre effektiv end ungdomsboligaarhus, da der ikke er lige s\u00e5 mange s\u00f8geparametre. Man kan kun s\u00f8ge p\u00e5 boligtype, pris og faciliteter. Da det er nemt og hurtigt at komme frem til det man vil, m\u00e5 kollegierneskontor siges at v\u00e6re effektiv, n\u00e5r man er forbi l\u00e6ringsprocessen.<\/p>\n

                                                                      Da der ikke har v\u00e6ret tid til at teste memorability ordentligt, vil denne sektion prim\u00e6rt v\u00e6re formodninger. Hjemmesiden kan dog siges, at v\u00e6re nem at huske. S\u00e5 snart en bruger ved, hvordan de skal komme frem til boligerne, er det nemt at huske. I det hele taget er mulighederne inde p\u00e5 det andet vindue nemt at huske. Noget der kan v\u00e6re sv\u00e6rt at huske, er alle mulighederne p\u00e5 forsiden, dog bruger man sj\u00e6ldent forsiden hvis man bare skal finde en studiebolig.<\/p>\n

                                                                      Da ungdomsboligaarhus.dk og kollegierneskontor.dk slet ikke er testet, er det ikke muligt at bed\u00f8mme graden af memorability p\u00e5 disse sider.<\/p>\n

                                                                      Til sidst kan man se p\u00e5 errors. Som set i usability testen, st\u00f8dte testdeltagerne p\u00e5 mange fejl undervejs. Specielt i opgave 6 hvor man skulle finde ud af, hvor langt den valgte bolig l\u00e5 fra Aalborg universitet, og opgave 5 og 6 der inkluderer at bruge s\u00f8gefunktionen var der ofte set fejl. Dette vil alts\u00e5 sige, at n\u00e5r man bruger siden, har man en h\u00f8j m\u00e6ngde af fejl. Man kan s\u00e5 argumentere for, hvor seri\u00f8se disse fejl er, da test deltagerne kunne finde frem en lejlighed, hvilket jo er form\u00e5let med hjemmesiden. Det blev dog et st\u00f8rre problem, da de skulle finde frem til specifikke lejligheder med krav. Alts\u00e5 hvis man skulle finde en bolig man faktisk ville have, og ikke bare en tilf\u00e6ldig som er en af de f\u00f8rste p\u00e5 boliglisten.<\/p>\n

                                                                      3.5. Konkurrent sammenligning<\/p>\n

                                                                      Hvis man siger at m\u00e5let for siden er at finde en bolig som man faktisk ville bo i, s\u00e5 er de problemer der blev st\u00f8dt p\u00e5 alvorlige, i det at det er sv\u00e6rt at finde frem en bolig som man faktisk vil have, da boliglisten er uoverskuelig, og kan ikke filtreres. S\u00f8gefunktionen er ogs\u00e5 et rod, idet man kan v\u00e6re usikker p\u00e5 prissp\u00e6ndet eller hvor det man s\u00f8ger efter ligger henne, som erfaret fra usability testen. I denne sammenh\u00e6ng vil det sige, at siden har et stort usability problem.<\/p>\n

                                                                      Da der igen ikke er blevet foretaget nogen test p\u00e5 de to andre boligsider, er det sv\u00e6rt at bed\u00f8mme graden af errors p\u00e5 disse. Dog kan man bed\u00f8mme den ud fra personlig erfaring. Ungdomsboligaarhus kan siges at ikke have mange fejl under brugen af siden, da de vigtigste ting er nemme at finde frem til, og man skal ikke lede l\u00e6nge efter dem. Da der er en kort funktion over hvor hver lejlighed i Aarhus ligger henne, vil man heller ikke have problemer med at finde ud af, hvor ens valgte lejlighed ligger. Fejlene er heller ikke lige s\u00e5 alvorlige, da det ogs\u00e5 er nemt at finde frem til lejligheder med specifikke krav, lige p\u00e5 n\u00e6r prisen, da kort funktionen ikke viser priserne p\u00e5 lejlighederne, og man kan ikke s\u00f8ge efter pris i s\u00f8gefunktionen. Alts\u00e5 kan siden siges at have f\u00e5 fejl, men seri\u00f8se i graden.<\/p>\n

                                                                      Kollegierneskontor kan ogs\u00e5 siges at have f\u00e5 fejl n\u00e5r man bruger den. Den er sat op p\u00e5 nogenlunde samme m\u00e5de som ungdomsboligaarhus, og derfor g\u00e5r de samme pointer igen. En forskel er dog, at kollegierneskontor ikke har en lignende kort funktion som ungdomsboligaarhus har, og ans\u00f8gere kan derfor have sv\u00e6rt ved at finde frem til, hvor den valgte bolig ligger henne. N\u00e5r man trykker sig ind p\u00e5 en lejlighed, kan man se en boks hvor der skulle v\u00e6re en kort funktion, men denne virker ikke, som set i figur 2.7. Man bliver i stedet n\u00f8dt til at bruge eksterne sider til at finde ud af det, som f.eks. Google Maps. Igen er fejlene ikke kritiske, da man har mulighed for at finde en specifik lejlighed p\u00e5 en logisk m\u00e5de, dog med mindre muligheder end ungdomsboligaarhus, men stadig flere end AKU-Aalborg.<\/p>\n

                                                                      Alt i alt m\u00e5 det siges at AKU-Aalborg ikke har nogen brugervenlig hjemmeside. Som set og testet i usability testen, blev der fundet problemer, som nu ogs\u00e5 er blevet brugt til at se p\u00e5, hvordan siden klarer sig gennem teorien om learnability, efficiency, memorability og errors. Her klarede siden sig ikke godt, da den ikke opfyldte kravene til faktorerne. Sammenlignet med andre AKU sider, klarede AKU-Aalborg sig heller ikke godt, da de to valgte sider, kollegierneskontor.dk og ungdomsboligaarhus.dk stortset opfyldte kravene til usability teorien.<\/p>\n

                                                                      3.6\tThorlacius<\/h2>\n

                                                                      Til at analysere hvilke kommunikative virkemidler som AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside benytter til at ramme deres m\u00e5lgruppe, har vi benyttet os af Thorlacius\u2019 kommunikationsmodel. Denne model kan ses i figur 3.46 nedenfor. Vi har taget udgangspunkt i alle punkterne i modellen i st\u00f8rre eller mindre grad.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.46. <\/em>Thorlacius Kommunikationsmodel [Thorlacius, a]<\/p>\n

                                                                      Afsender<\/p>\n

                                                                      Afsenderen er de personer der s\u00f8rger for at en kommunikativ handling finder sted i produktet. Afsenderen best\u00e5r af den implicitte afsender og den faktiske afsender. Her vil vi tage udgangspunkt i den implicitte afsender, idet en analyse om den faktiske afsender vil kr\u00e6ve en interviewunders\u00f8gelse af afsender. Vi har pr\u00f8vet at komme i kontakt med AKU-Aalborg men de har desv\u00e6rre meget travlt jf. 5.2.2. Den implicitte afsender pr\u00f8ver at fremst\u00e5 s\u00e5 neutral som muligt. Dette skal ses i sammenh\u00e6ng med at AKU-Aalborg er en offentlig finansieret institution.<\/p>\n

                                                                      Den ekspressive funktion<\/p>\n

                                                                      Den ekspressive funktion udtrykker afsenderens f\u00f8lelser og holdninger som analyseres ud fra produktet. Disse kan findes uanset om afsender havde bevidste intentioner om det eller ej. Denne del af analysen af AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside er begr\u00e6nset til den ekspressive kommunikationsfunktion, grundet at den kan analyseres ud fra hjemmesiden. Her vil vi til start beskrive de visuelle elementer p\u00e5 AKU-Aalborg\u2019s forside.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.47. <\/em>AKU-Aalborg – forside<\/p>\n

                                                                      [AKU-Aalborg, 2018c]<\/p>\n

                                                                      Det f\u00f8rste man ser n\u00e5r man kommer ind p\u00e5 AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside er et billede der fylder en stor del af siden (se gr\u00f8n boks i figur 3.47). Dette billede har noget tekst placeret ovenp\u00e5 med en gr\u00f8nlig trekant imellem. Dette billede samt teksten skifter l\u00f8bende til tre andre billeder med tekst med hver deres design. Farvevalget for knapper og bokse er hvide eller en nuance af bl\u00e5 og gr\u00f8n (ses over hele forsiden). Den bl\u00e5 farve refererer til trov\u00e6rdighed og p\u00e5lidelighed [Olesen, a], hvilket er vigtigt for AKU-Aalborg, fordi de h\u00e5ndterer vigtige funktioner, heriblandt personlig data samt betalinger af depositum. Det er desuden vigtigt for de studerende at de har en udlejer som er trov\u00e6rdig s\u00e5 de ikke bliver bange for at blive snydt. Det er dog ikke AKU-Aalborg selv der er udlejer, men de siger hvert fald god for udlejeren ved at have dem p\u00e5 deres hjemmeside. Den gr\u00f8nne farve repr\u00e6senterer blandt andet sikkerhed, hvilket igen bidrager til tilliden.[Olesen, c]<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.48. <\/em>AKU-Aalborg – logo som vises p\u00e5 forsiden<\/p>\n

                                                                      [AKU-Aalborg, 2018c]<\/p>\n

                                                                      Oppe i venstre hj\u00f8rne ses AKU-Aalborg\u2019s logo, som repr\u00e6senterer nogle huse (se figur 3.48). Det er dog uklart pr\u00e6cist, hvordan de fire sm\u00e5, skr\u00e5, hvide streger skal fortolkes (se h\u00f8jre del af figur 3.48). Vores fortolkning er at de hvide streger repr\u00e6senterer sm\u00e5 huse, og at de er sat s\u00e5 logoet ikke bare kommer til at ligne bjerge. Disse huse udg\u00f8r en bl\u00e5 boks, hvor der st\u00e5r AKU-Aalborg indeni. S\u00e5 n\u00e5r man ser p\u00e5 AKU-Aalborg\u2019s logo kan man hurtigt f\u00e5 en umiddelbar ide om hvad det g\u00e5r ud p\u00e5. Logoet er desuden et indeks for boliger, idet husene repr\u00e6senterer et sted man kan bo, men AKU-Aalborg udlejer ikke huse, men derimod studieboliger.<\/p>\n

                                                                      N\u00e5r man er p\u00e5 AKU-Aalborg\u2019s forside bliver man m\u00f8dt med mange muligheder (se figur 3.49). I den gr\u00f8nne boks er der en r\u00e6kke muligheder til hvis man er ans\u00f8ger, lejer eller udlejer. Under disse menuer er der flere undermenuer som man kan klikke sig ind p\u00e5. Mange af mulighederne er inddelt i kategorier, hvilket g\u00f8r dem lidt mere overskuelige. Det bliver dog uoverskueligt, idet man viser flere muligheder under hver kategori (se orange boks), jf. bilag 2 (video 2 19:31). Hjemmesiden har ogs\u00e5 en navigationsmenu i toppen af hjemmesiden (se r\u00f8d boks), hvor man finder generel information om AKU-Aalborg eller logge ind. Herudover har de som tidligere beskrevet et slideshow i midten af siden (se gul boks), med fire forskellige slides med hver deres link. Hvis man ser p\u00e5 de orange bokse, er der endnu flere muligheder. Her kan man f.eks. klikke p\u00e5 en r\u00e6kke ofte anvendte funktioner som genveje. Eller man kan se deres nyheder eller lidt generel information. Disse genveje er sandsynligvis lavet for at g\u00f8re det mere overskueligt for brugeren.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.49. <\/em>AKU-Aalborg – forside [AKU-Aalborg, 2018c]<\/p>\n

                                                                      Det vil sige at n\u00e6rmest hele forsiden er fyldt af knapper med links til forskellige steder. Det er her bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt at n\u00e6sten det eneste sted der ikke linker til videre (alts\u00e5 en knap) er i den lilla boks p\u00e5 nedenst\u00e5ende figur 3.50. Disse mange muligheder kan medvirker til at hjemmesiden er mere overv\u00e6ldende for brugeren, hvilket bidrager negativt til det overordnede overblik af hjemmesiden.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.50. <\/em>AKU-Aalborg – forside<\/p>\n

                                                                      [AKU-Aalborg, 2018c]<\/p>\n

                                                                      Modtager<\/p>\n

                                                                      Modtageren er den som afsenderen vil p\u00e5virke med sin kommunikationsindsats. Denne best\u00e5r ligeledes af en implicit og en faktisk modtager. Den implicitte modtager er den t\u00e6nkte modtager som AKU-Aalborg henvender sig til med hjemmesiden. Den implicitte modtager er derfor den samme som vores m\u00e5lgruppe, jf. afsnit 1.2 Den faktiske modtager kan derimod v\u00e6re mange flere personer. Det er den modtager som rent faktisk oplever produktet (hjemmesiden). Vores hypotese er, at den faktiske modtager i de fleste tilf\u00e6lde er den samme som den implicitte modtager i AKU-Aalborg\u2019s tilf\u00e6lde. Vi tror nemlig, at de unge selv vil kunne styre, hvor og hvordan de skal bo, fordi de hver is\u00e6r har forskellige krav i forhold til pris, afstand til centrum, afstand til campus osv. Den faktiske modtager kan i AKU-Aalborg\u2019s tilf\u00e6lde f.eks. ogs\u00e5 v\u00e6re for\u00e6ldrene til de unge, som hj\u00e6lper deres barn med at finde en studiebolig. Den faktiske modtager kan f.eks. ogs\u00e5 v\u00e6re ansatte i AKU-Aalborg eller ansatte i kommunen som gerne vil ind og tjekke hjemmesiden.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.51. <\/em>AKU-Aalborg – forside<\/p>\n

                                                                      [AKU-Aalborg, 2018c]<\/p>\n

                                                                      Den konative funktion og de interaktive funktioner<\/p>\n

                                                                      \u201cDen konative funktion optr\u00e6der typisk i brugsanvisninger og ofte i reklamer, n\u00e5r afsender benytter imperative s\u00e6tninger. F.eks.: \u2018Spis \u00e6bler det er sundt!\u2019[…]\u201d [Thorlacius, b]. Det vil alts\u00e5 sige at den konative funktion fors\u00f8ger at p\u00e5virke modtagerens adf\u00e6rd eller vilje. Dette ses i mindre grad hos AKU-Aalborg. Dette skal ses i sammenh\u00e6ng med, som tidligere beskrevet, at AKU-Aalborg gerne vil fremst\u00e5 s\u00e5 neutrale og p\u00e5lidelige som muligt, idet det er en offentlig service. Men det optr\u00e6der dog lidt p\u00e5 forsiden, (se lilla boks i figur 3.51) hvor de under \u201cVIDSTE DU AT…\u201d sektionen skriver \u201c…DET ER GRATIS AT OPRETTE SIG SOM ANS\u00d8GER HOS OS?\u201d. Til dels s\u00e5 informerer de bare, men til dels pr\u00f8ver de ogs\u00e5 at p\u00e5virke modtageren til at oprette sig som ans\u00f8ger hos dem. P\u00e5 hjemmesiden har de selvf\u00f8lgelig funktioner som login, kontakt og s\u00f8g (se gul boks), hvilke alle er konative funktioner, men dette er ogs\u00e5 normen p\u00e5 de fleste hjemmesider. Under sektionen \u201cGENVEJE\u201d (se bl\u00e5 boks) ses der to konative funktioner, nemlig \u201cOpret dig som ans\u00f8ger\u201d og \u201cOpsig din lejlighed\u201d. P\u00e5 slideshowet (se gr\u00f8n boks) er der ogs\u00e5 i tre ud af fire slides konative funktioner (se nedenst\u00e5ende figur 3.52). Her st\u00e5r der nemlig f.eks. \u201cVentelisten er nu \u00e5ben – klik her!\u201d (se lyser\u00f8de bokse). Her pr\u00f8ver de alts\u00e5 at p\u00e5virke modtageren til at klikke slidet, for at skrive sig op p\u00e5 ventelisten for det givne sted.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.52. <\/em>AKU-Aalborg – slideshow p\u00e5 forsiden [AKU-Aalborg, 2018c]<\/p>\n

                                                                      I forhold til de interaktive funktioner p\u00e5 AKU-Aalborgs hjemmeside benytter vi Jens F. Jensens fire kommunikationsm\u00f8nstre sammen med Thorlacius\u2019 ekstra kommunikationsm\u00f8nster, nemlig transaktion. Disse kan ses p\u00e5 nedenst\u00e5ende figur 3.53.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.53. <\/em>Thorlacius\u2019 5 kommunikationsfunktioner [Thorlacius, a]<\/p>\n

                                                                      Den transmitterende ikke-interaktive funktion optr\u00e6der n\u00e6sten ikke p\u00e5 AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside. Det eneste tidspunkt man kan argumentere for at der opst\u00e5r en transmission er p\u00e5 forsiden, hvor slideshowet k\u00f8rer automatisk. Man beh\u00f8ver alts\u00e5 ikke at interagere med slideshowet f\u00f8r at den \u00e6ndrer sig. Men slideshowet er ogs\u00e5 flervejs interaktiv, idet man kan skifte slide samt trykke p\u00e5 billederne som leder en videre p\u00e5 siden. Det er derfor ogs\u00e5 en konsultation, idet distributionen er kontrolleret af brugeren, men informationen er produceret af center.<\/p>\n

                                                                      Den konverserende interaktive funktion indeholder en gensidig mental og fysisk interaktivitet. Dette kunne f.eks. v\u00e6re en chat funktion eller en email funktion p\u00e5 hjemmesiden. Dette har AKU-Aalborg ingenting af p\u00e5 deres hjemmeside s\u00e5 derfor er denne funktion er ikke til stede p\u00e5 AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside. Ud fra den ekspressive funktion til dette, tyder det alts\u00e5 p\u00e5 at de ikke g\u00f8r den ekstra indsats for at v\u00e6re s\u00e5 nemme at kontakte som muligt. Vi har ogs\u00e5 selv pr\u00f8vet at kontakte dem over email, hvor de ikke havde tid til at svare. Der er alts\u00e5 en vis sammenh\u00e6ng her. Denne funktion er ikke tilstede, idet vi i vores rapport tager udgangspunkt i AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside fra et ans\u00f8ger perspektiv, jf. afsnit 1.1. Her sorterer vi ikke i hvilke data der er genereret af udlejere og hvilke data der er genereret af AKU-Aalborg. Men hvis dette ikke var tilf\u00e6ldet vil man kunne argumentere for, at der foreg\u00e5r en konversation, n\u00e5r udlejere opretter boliger og ans\u00f8gere s\u00f8ger p\u00e5 den og skriver sig op til dem.<\/p>\n

                                                                      Den konsultative interaktive funktion er i nogen grad i brug p\u00e5 AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside. Dette er f.eks. g\u00e6ldende p\u00e5 s\u00f8gefunktionen p\u00e5 forsiden, eller s\u00f8gefunktionen under boligoversigt. Her er distributionen nemlig kontrolleret af brugeren, idet de v\u00e6lger hvordan de vil filtrere. Ud fra vores begr\u00e6nsninger, jf. afsnit 1.1, er informationen nemlig produceret af AKU-Aalborg. Under boligoversigten har brugeren mulighed for at v\u00e6lge det omr\u00e5de p\u00e5 kortet som de vil se boliger fra. Dette er ogs\u00e5 en konsultation (se figur 3.54).<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.54. <\/em>AKU-Aalborg – boligoversigt [AKU-Aalborg, 2018b]<\/p>\n

                                                                      Den transaktive interaktive funktion er den funktion der forekommer ved en gensidig handel. Alts\u00e5 hvor der bliver lavet en transaktion. Denne funktion er ikke g\u00e6ldende p\u00e5 AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside, idet det er gratis at skrive sig op. N\u00e5r man gennem AKUAalborg finder en studiebolig, skal man selvf\u00f8lgelig betale depositum og husleje, men dette g\u00f8res ikke over denne hjemmeside.<\/p>\n

                                                                      Den registrerende interaktive funktion optr\u00e6der kun n\u00e5r brugeren skal registrere sig som ans\u00f8ger, idet informationen er produceret af brugeren og distributionen er distribueret af centret. Det er alts\u00e5 her AKU-Aalborg modtager information omkring brugeren. Generelt opst\u00e5r den registrerende interaktive funktion ogs\u00e5 n\u00e5r hjemmesider anvender cookies, men dette har AKU-Aalborg valgt ikke at bruge. Cookies er en lille tekstfil som indhenter data om brugeren [Erhvervsstyrelsen]. Til analyse af modtagers reception er den emotionelle reception i h\u00f8j grad v\u00e6sentlig. Den omfatter nemlig den oplevelse, som modtageren opn\u00e5r gennem f\u00f8lelserne og sanserne. I vores usability tests oplevede vi nemlig at flere af vores testpersoner blev frustrerede, jf. bilag 4 (video 4 13:25). Dette er yderst negativt, da dette er med til at give en d\u00e5rlig oplevelse af AKU-Aalborg\u2019s samlede service. Hvis brugeren af systemet er frustreret har de ikke lyst til at bruge siden igen. En af vores testpersoner udtalte desuden at hun i en virkelig situation ville have skiftet over til en almen boligside (f.eks. prodomus.dk eller boligportalen.dk) i stedet, fordi denne side var for besv\u00e6rlig jf. bilag 4 (video 4 13:22). Dette er et stort problem idet det er med til at udhule selve id\u00e9en med studieboliger. Denne generelle frustration blev forst\u00e6rket af at nogle testpersoner ikke var i stand til at udf\u00f8re visse opgaver. I en rigtig situation vil dette v\u00e6re et k\u00e6mpe problem, idet det sandsynligvis vil mindske brugen af AKU-Aalborg, samt forringe deres service.<\/p>\n

                                                                      Produktet<\/p>\n

                                                                      Produktet d\u00e6kker over indholdssiden og udtrykssiden af hele produktet. Det d\u00e6kker desuden over meddelelsen og budskabet af AKU-Aalborg.<\/p>\n

                                                                      Der er ikke gjort s\u00e6rlig meget ud af de visuelle udtryk p\u00e5 AKU-Aalborgs hjemmeside. Forsiden har vi redegjort for i denne analyse, men boligportalen relativt uber\u00f8rt. Boligportal-delen af hjemmesiden er der gjort v\u00e6sentligt mindre ud af de visuelle udtryk end der er p\u00e5 forsiden. I boligportalen mener vi at AKU-Aalborg kun har t\u00e6nkt p\u00e5 funktioner frem for ogs\u00e5 at t\u00e6nke p\u00e5 det visuelle. De har alts\u00e5 bare gjort det muligt at man skal kunne finde og s\u00f8ge en studiebolig. Det er ikke vores opfattelse at de har gjort noget for at g\u00f8re de visuelle og \u00e6stetiske udtryk s\u00e5 velkomponeret som muligt.<\/p>\n

                                                                      Dette ses for eksempel p\u00e5 nedenst\u00e5ende figur 3.55, hvor vi har sat det gyldne snit ind over boligoversigten for ejendommene i centrum. Her kan man tydeligt se, at det ikke har v\u00e6ret en prioritet for AKU-Aalborg at bruge meget energi p\u00e5 kompositionen. Det gyldne snit viser, hvor man kigger hen f\u00f8rst, som nemlig er firkanten i midten. Man plejer nemlig at s\u00e6tte det som man gerne vil have at modtageren ser f\u00f8rst i midten. P\u00e5 denne side er der derfor ubalance, idet alt information kun st\u00e5r p\u00e5 venstre side af sk\u00e6rmen. Dette er ikke kun p\u00e5 denne side, men ogs\u00e5 p\u00e5 mange af de andre p\u00e5 AKU-Aalborgs boligportal. Denne ubalance har dog i dette tilf\u00e6lde ikke stor betydning for overblikket, idet man alligevel skal til at scrolle mere for at finde boliger.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.55. <\/em>AKU-Aalborg – boligoversigt med det gyldne snit [AKU-Aalborg, h]<\/p>\n

                                                                      Men hvis vi ser p\u00e5 nedenst\u00e5ende 3.56 figur som er den fulde side (dog zoomet ud), som man kommer ind p\u00e5 n\u00e5r man har valgt et kollegie eller lignende fra ovenst\u00e5ende billede, s\u00e5 ville en bedre komponeret side, skabe et bedre overblik. Dette er tilf\u00e6ldet, idet mange af de informationer man f\u00e5r l\u00e6ngere nede sagtens kunne flyttes op og st\u00e5 p\u00e5 h\u00f8jre side af hjemmesiden i stedet. Desuden medvirker det blandt andet til at vores opfattelse af AKU-Aalborg er at de ikke har fokuseret s\u00e6rlig meget p\u00e5 det visuelle og \u00e6stetiske udtryk men derimod prim\u00e6rt p\u00e5 det funktionelle.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.56. <\/em>AKU-Aalborg – en tilf\u00e6ldig bolig fra boligoversigten [AKU-Aalborg, b]<\/p>\n

                                                                      Det er dog vores opfattelse af AKU-Aalborg har lagt lidt tanker i farvevalget. Den bl\u00e5 farve g\u00e5r nemlig i mindre grad igen, jf. ovenst\u00e5ende figur 3.56. Menubj\u00e6lken i boligportalen er ogs\u00e5 en nuance af bl\u00e5, som jo er samme farve som deres logo. Herudover g\u00e5r farverne gr\u00e5 og hvid meget igen i boligportalen. Den gr\u00e5 farve symboliserer blandt andet neutralitet, beskedenhed, stabilitet og sikkerhed [Olesen, b], hvilket, som tidligere n\u00e6vnt, alle er vigtige symbolikker for AKU-Aalborg. Den hvide farve symboliserer blandt andet enkelthed, sandhed og ydmyghed kilde farveteori [Olesen, d], hvilket AKU-Aalborg gerne vil symboliseres med, idet de som en offentligt virksomhed gerne vil fremst\u00e5 objektive. Flere steder p\u00e5 AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside er der flere steder un\u00f8dvendige ekstra links. Disse kunne fjernes og man sparer et klik. Nedenunder p\u00e5 figur 3.57 ses et eksempel hvor der er et ekstra un\u00f8dvendigt link som bare kunne fjernes. Hvis man trykker p\u00e5 \u201cOpret dig som ans\u00f8ger\u201d p\u00e5 forsiden under \u201cGenveje\u201d kommer man videre til det andet billede nedenunder, der bare f\u00f8rer en videre til siden hvor man opretter sig som ans\u00f8ger, hvilket er vist p\u00e5 det tredje billede nedenunder. Vi har sat et kryds over det midterste billede, idet dette bare er et ekstra klik for at komme fra forsiden til der hvor man opretter sig som ans\u00f8ger.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.57. <\/em>Et forslag p\u00e5 at spare et klik [AKU-Aalborg, 2018c, f,e]<\/p>\n

                                                                      Kontekst<\/p>\n

                                                                      Kontekst er den sammenh\u00e6ng, hvori AKU-Aalborg indg\u00e5r. Dette beskriver alts\u00e5 kommunikationssituationen.<\/p>\n

                                                                      Den referentielle og den intertekstuelle funktion<\/p>\n

                                                                      Den referentielle funktion optr\u00e6der, n\u00e5r indholdet i produktet er i fokus. Dette forekommer alts\u00e5 i h\u00f8j grad p\u00e5 AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside, idet der er lagt mere v\u00e6gt p\u00e5 funktioner frem for de visuelle udtryk. Dette ses prim\u00e6rt i boligportalen, idet den er meget simpel og der ikke er s\u00e5 mange farver, som tidligere n\u00e6vnt. Der er altid fuldt fokus p\u00e5 produktet, og der er ikke f.eks. nogle animationer eller andre visuelle udtryk til at g\u00f8re hjemmesiden p\u00e6nere og mere indbydende. P\u00e5 forsiden er der dog gjort mere ud af den referentielle funktion, idet der er et slideshow og brugt flere farver. Her er der altid brugt energi p\u00e5 at \u00f8ge de visuelle udtryk. Slideshowet er desuden ogs\u00e5 en fatisk funktion, idet den blandt andet har til form\u00e5l at vedligeholde kontakten til modtager.<\/p>\n

                                                                      Kigger man p\u00e5 semiotiske tegn som er redegjort for i afsnit 2.10. S\u00e5 er ikke brugt mange semiotiske tegn p\u00e5 hjemmesiden. Det eneste der er brugt p\u00e5 hele siden er fire tegn oppe ved navigationsmenuen, samt et tegn p\u00e5 boligportalen. I navigationsmenuen er der et dansk og engelsk flag til at vise at man kan skifte sprog. Disse tegn er derfor placeret oppe i h\u00f8jre hj\u00f8rne af hjemmesiden sammen med resten af navigationsmenuen, se gr\u00f8n boks i nedenst\u00e5ende figur 3.58.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.58. <\/em>Navigationsmenuen p\u00e5 AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside [AKU-Aalborg, 2018c]<\/p>\n

                                                                      Disse flag er indekser, idet de repr\u00e6senterer henholdsvis det danske og engelske sprog. Disse flag er desuden \u201ckode\u201d, idet deres sammens\u00e6tning giver dem en betydning. Hvis det danske flag f.eks. skulle v\u00e6re et ikon s\u00e5 skulle flaget repr\u00e6sentere dannebrog. Det g\u00f8r det ikke. Det repr\u00e6senterer derimod sproget der bliver talt i Danmark, nemlig dansk, og derfor er det et indeks. I den gule boks er der endnu et indeks, nemlig en \u201cpil\u201d der peger nedad. Denne pil viser at hvis man trykker p\u00e5 knappen \u201com os\u201d kommer der flere valgmuligheder ned som man kan v\u00e6lge ud fra. Dette kaldes en drop-down menu. Pilen er et indeks, idet den f\u00f8rer til noget andet som kr\u00e6ver en kulturel kontekst for at forst\u00e5. Der er nemlig generel bred konsensus, om at en s\u00e5dan pil betyder at noget bliver udvidet. I dette tilf\u00e6lde er det menuen, der bliver udvidet, idet der kommer underkategorier frem. Hvis man ser p\u00e5 den bl\u00e5 boks, er der ogs\u00e5 en pil. Dette er, ligesom den anden pil, et indeks. Forskellen er blot at denne pil peger til h\u00f8jre frem for nedad, samt at den repr\u00e6senterer noget andet. Denne pil repr\u00e6senterer at man g\u00e5r \u201cfrem ad\u201d, hvilket sker n\u00e5r man har skrevet sine s\u00f8geord, og trykker p\u00e5 enter knappen. Her bliver man jo f\u00f8rt frem af, idet man kommer ind p\u00e5 en ny side, hvor s\u00f8geresultaterne kommer.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.59. <\/em>Her ses et udklip fra ans\u00f8gningssiden [AKU-Aalborg, e]<\/p>\n

                                                                      Det sidste tegn der er p\u00e5 hjemmesiden, ses i ovenst\u00e5ende figur 3.59 i den lilla boks. Dette tegn, kommer blandt andet frem n\u00e5r man er ved at skrive sig op som ans\u00f8ger. Her repr\u00e6senterer tegnet, at man f\u00e5r yderligere information om feltet, som man skal udfylde. Tegnet best\u00e5r af et hvidt \u201ci\u201d i en gr\u00f8n cirkel, hvor i\u2019et st\u00e5r for information. Det er derfor et ogs\u00e5 et indeks, idet det kr\u00e6ver en kulturel forst\u00e5else for at kunne fortolke tegnet. Som modtager er man nemlig n\u00f8dt til at vide, at i\u2019et st\u00e5r for information. Hvis man er fra et andet land, der ikke taler engelsk, vil det derfor ikke umiddelbart v\u00e6re indlysende at et \u201ci\u201d betyder information.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg har derfor ikke anvendt s\u00e6rlig mange semiotiske tegn p\u00e5 deres hjemmeside. Dette skal ses i sammenh\u00e6ng med at de ikke har haft s\u00e5 meget fokus p\u00e5 de visuelle og \u00e6stetiske udtryk. Semiotiske tegn, dvs. ikoner, indekser og symboler, g\u00f8r hjemmesider mere overskuelige og nemmere at finde rundt i kilde. Der er derfor mange symboler som bliver genbrugt p\u00e5 mange sider. Dette kan f.eks. v\u00e6re et forst\u00f8rrelsesglas som tegn for en s\u00f8gefunktionen, eller en form af en person for at repr\u00e6sentere at logge ind.<\/p>\n

                                                                      Vores testpersoner i usabilitytestene havde generelt sv\u00e6rt ved at navigere rundt p\u00e5 siden, jf. afsnit 2.5. Dette vil vi komme mere ind p\u00e5 senere. Hvis der var brugt flere semiotiske tegn p\u00e5 AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside, kunne det m\u00e5ske v\u00e6re nemmere at navigere sig rundt p\u00e5 siden.<\/p>\n

                                                                      Mediet<\/p>\n

                                                                      Mediet betegnes som mellemleddet mellem afsender og modtager. Heri findes den navigative kommunikationsfunktion og den fatiske funktion. Den navigative kommunikationsfunktion d\u00e6kker de navigationsformer, der oftest findes p\u00e5 hjemmeside-designs, hvor form\u00e5let er at bevare kontakten mellem modtager og afsender. Navigationsfunktionerne har bl.a. til form\u00e5l at opbygge logiske netstrukturer s\u00e5 brugeren kan navigere rundt i produktet. Den fatiske funktion har til form\u00e5l at vedligeholde kontakten til modtager uden at der bliver udvekslet informationer. Det er her den skiller sig ud fra den navigative kommunikationsfunktion.<\/p>\n

                                                                      N\u00e5r den fatiske funktion brydes, f.eks. ved at designet \u00e6ndres fra den ene side til den n\u00e6ste i en publikation, bliver vi bevidste om, at vi nu har bev\u00e6get os over til noget andet. P\u00e5 AKU-Aalborg bliver den fatiske funktion derfor brugt n\u00e5r brugeren bev\u00e6ger sig ind p\u00e5 boligportalen, idet designet er v\u00e6sentligt anderledes der end fra resten af hjemmesiden. Det vil alts\u00e5 sige at designet er inkonsistent p\u00e5 AKU-Aalborgs hjemmeside. Dette har til dels bidraget negativt til, at folk synes at hjemmesiden har v\u00e6ret lidt rodet, og den har v\u00e6ret lidt sv\u00e6r at finde rundt i, jf. bilag 1 (video 1, 13:12). P\u00e5 nedenst\u00e5ende figur 3.60 ses det, hvordan designet helt \u00e6ndrer sig n\u00e5r man g\u00e5r ind p\u00e5 undersiden for boligportalen.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.60. <\/em>Her ses forskellen fra forsiden til undersiden for boligportalen [AKU-Aalborg, 2018c,b]<\/p>\n

                                                                      Et velstruktureret navigationssystem er vigtigt for at opretholde den fatiske funktion p\u00e5 en hjemmesiden [Thorlacius, a]. P\u00e5 ovenst\u00e5ende billede ses det hvordan hele navigationssystem \u00e6ndres n\u00e5r man bev\u00e6ger sig ind p\u00e5 boligportalen, hvilket g\u00f8r hjemmesiden mere uoverskuelig. Det kan desuden v\u00e6ret sv\u00e6rt at bibeholde den fatiske funktion p\u00e5 en hjemmeside, hvis brugeren har mange muligheder for at v\u00e6lge navigationsveje til at finde frem til det de gerne vil frem til. Dette g\u00f8r at brugeren nemt kan fare vild og miste kontakten til mediet. P\u00e5 AKU-Aalborg\u2019s forside findes der f.eks. tre forskellige veje som brugeren kan tage i brug for at oprette sig som ans\u00f8ger p\u00e5 sitet (se nedenst\u00e5ende figur 3.61). Dette kan v\u00e6re med til at g\u00f8re sitet endnu mere uoverskueligt.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.61. <\/em>Billedet viser tre m\u00e5der hvor man kan oprette sig som ans\u00f8ger fra forsiden [AKU-Aalborg, 2018c]<\/p>\n

                                                                      Der kan muligvis opst\u00e5 problemer med at vedligeholde kontakten med brugeren, hvis der er hyperlinks til andre hjemmesider. I en af vores usability tests s\u00e5 vi f.eks. hvorledes en testperson blev ledt ind p\u00e5 google maps for at l\u00f8se en opgave. Her endte det med at brugeren blev frusteret og ikke var i stand til at l\u00f8se den givne opgave, jf. bilag 4 (video 4, 13:30). Her kunne AKU-Aalborg i stedet for have valgt at implementere google maps direkte p\u00e5 deres hjemmeside s\u00e5 brugeren ikke bliver ledt v\u00e6k. Vores eksempel p\u00e5 hvordan dette kunne se ud kan ses i afsnit 3.4 figur 3.19.<\/p>\n

                                                                      Det er desuden n\u00e6vnev\u00e6rdigt, at det som regel er meget nemt for erfarne web-brugere at finde tilbage til forsiden, og navigere rundt p\u00e5 websitet, hvor det for uerfarne web-brugere kan v\u00e6re noget sv\u00e6rere, og de kan ende med at fare helt vild [Thorlacius, a]. I vores usability test, s\u00e5 vi eksempler p\u00e5, hvordan personer, der betegner sig selv som eksperter indenfor IT, have sv\u00e6rt ved at navigere rundt p\u00e5 siden. I bilag 1 (video 1 13:10) ses det for eksempel, hvor sv\u00e6rt det var for en af disse eksperter at blot finde tilbage til forsiden. Dette tyder alts\u00e5 p\u00e5 at AKU-Aalborg i v\u00e6sentligt grad adskiller sig navigationsm\u00e6ssigt fra normen af hjemmesider. I vores erfaring med usability tests har det tydet p\u00e5, at den fravigelse prim\u00e6rt har haft negative konsekvenser.<\/p>\n

                                                                      For at analysere AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside er det ogs\u00e5 relevant at kigge p\u00e5 navigationsstrukturer i forhold til links. Dette best\u00e5r nemlig af tre former for links.<\/p>\n

                                                                      1: Man kan linke til forskellige steder inde p\u00e5 samme hjemmeside.<\/p>\n

                                                                      2: Man kan linke videre til andre hjemmesider.<\/p>\n

                                                                      3: Man kan linke sig ind p\u00e5 en anden version af hjemmesiden, som f.eks. en engelsk version.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg har i h\u00f8j grad brugt den f\u00f8rste form, og har derfor mange links til undersider. Dette ses blandt andet i figur 3.4, som ses tidligere i dette afsnit. Den anden form for links, nemlig eksterne links, er i lavere grad i brug p\u00e5 hjemmesiden. Dette er som regel et godt tegn, idet det tyder p\u00e5 at man har det meste af det relevante information p\u00e5 ens egen hjemmeside. Den tredje form er ogs\u00e5 i brug p\u00e5 AKU-Aalborg, idet der er mulighed for at skifte sproget til engelsk. Denne funktion er dog ikke mulig under boligportalen, hvor AKUAalborg i stedet har valgt at skrive n\u00e6rmest alt p\u00e5 b\u00e5de dansk og engelsk. Muligheden for at skifte sprog er rigtig god, s\u00e5 det er positivt at dette er en mulighed p\u00e5 hjemmesiden. Det er dog meget negativt at dette ikke er muligt p\u00e5 boligportalen. Det er desuden negativt, at de i boligportalen ikke har skrevet alt p\u00e5 dansk og engelsk – de mangler nemlig at overs\u00e6tte et par ting. Dette g\u00f8r det un\u00f8digt sv\u00e6rt for udenlandske studerende at finde en studiebolig i Danmark.<\/p>\n

                                                                      Hjemmesideinformationer kan struktureres ud fra fire overordnede strukturer. Disse er sekvens-strukturer, gitter-strukturer, hieraki-strukturer og hypernet-strukturer [Thorlacius, a]. Opbygningen af AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside er p\u00e5 forsiden til dels opbygget i gitter-strukturer, idet emnerne er delt ind i kategorier, og man kan navigere rundt p\u00e5 tv\u00e6rs mellem hovedmenuerne og undermenuerne. Dette ses alts\u00e5 under fanerne \u201cAns\u00f8ger\u201d, \u201cLejer\u201d og \u201cUdlejer\u201d p\u00e5 forsiden. N\u00e5r man som kommende ans\u00f8ger kommer ind p\u00e5 boligportalen starter et relativt line\u00e6rt forl\u00f8b. Der er derfor tale om en sekvens struktur. Dette forl\u00f8b har vi visualiseret i nedenst\u00e5ende figur 3.62.<\/p>\n

                                                                      <\/p>\n

                                                                      Figur 3.62. <\/em>Forl\u00f8b over hjemmesiden som ans\u00f8ger [B267b, 2018]<\/p>\n

                                                                      Den hierarkiske struktur er i mindre grad anvendt p\u00e5 hjemmesiden. Dog kan man argumentere for at det er g\u00e6ldende p\u00e5 boligportalen, idet den er lavet som en form for underside, der som tidligere beskrevet bryder den fatiske funktion. Hypernet strukturen er ogs\u00e5 i mindre grad i brug, idet der, som tidligere beskrevet, ikke er brugt mange eksterne links.<\/p>\n

                                                                      Delkonklusion:<\/p>\n

                                                                      Ud fra vores analyse med udgangspunkt i Thorlacius\u2019 kommunikationsmodel har vi mest n\u00e6vnev\u00e6rdigt fundet frem til at den fatiske funktion bliver brudt p\u00e5 boligportalen, hvor alt indholdet desuden prim\u00e6rt st\u00e5r i venstre side. P\u00e5 forsiden findes der mange muligheder, hvilket g\u00f8r hjemmesiden mere uoverskuelig. Der er ikke anvendt mange konative funktioner, hvilket blandt andet skal ses i sammenh\u00e6ng med at AKU-Aalborg er en offentlig virksomhed, som derfor gerne vil fremst\u00e5 neutrale og objektive.<\/p>\n

                                                                      Konklusion 4<\/h1>\n

                                                                      For at komme frem til de overfladiske fejl og mangler har vi foretaget en funktionsanalyse. Her har vi identificeret de visuelle og funktionelle forskelle p\u00e5 den to-delte hjemmeside som AKU-Aalborg har. Med dette i mente, har vi udarbejdet en r\u00e6kke opgaver til vores usability test, hvor vi uddelt forskellige ansvarsomr\u00e5der imellem os. Disse roller best\u00e5r af en tidtager, testleder, tekniker og observat\u00f8rer. Ud fra usability test sessionerne har vi identificeret en r\u00e6kke problemer i forskellige grader af seri\u00f8sitet. Nogle af disse problemer havde vi allerede en mistanke om i funktionsanalysen, mens andre kom som en overraskelse. Dette indeb\u00e6rer blandt andet generelle problemer med filtreringsmuligheder samt generel forvirring ved hjemmesidens to-deling. Vi har brugt vores tidtagning og introform til at finde statistiske ligheder og forskelle i blandt vores usability test sessioner. Her har vi blandt andet fundet ud af, hvor mange testpersoner der har oplevet de samme problemer, samt hvor lang tid hver opgave tog. Vi har dern\u00e6st lavet l\u00f8sningsforslag til de mest hyppige problemer. Vi har herudover fundet frem til en score ud fra vores SUS-tests, hvor hjemmesiden har f\u00e5et 32 point ud af 100 mulige. Alt dette tyder p\u00e5, at der er plads til forbedringer p\u00e5 AKUAalborg\u2019s hjemmeside.<\/p>\n

                                                                      Vi har desuden inddraget teori til at analysere kundetilfredsheden. Dette indeb\u00e6rer de ti heuristiske principper som er med til at forbedre brugeroplevelsen hos brugeren, samt er med til at give brugeren et godt indtryk af hjemmesiden og f\u00e5 dem til at vende tilbage til deres side. AKU-Aalborg g\u00f8r ikke brug af alle principperne, idet de ikke har anvendt \u201cUser control and freedom\u201d og har i mindre grad anvendt \u201cVisibility of system status\u201d, \u201cError prevention\u201d og \u201cRecognition rather than recall\u201d. Dette er derfor med til at AKUAalborg\u2019s hjemmeside ikke giver den optimale brugeroplevelse. I vores usability tests har vi kun fundet u\u00f8nskede m\u00e5l under user experience goals. Dette betyder alts\u00e5 at vores testpersoner har haft nogle negative meninger i forhold til det testede system. Det ses ogs\u00e5 at under testene havde testpersonerne mest negative ting at sige om hjemmesiden og har dermed ikke haft en overordnet god oplevelse med den.<\/p>\n

                                                                      For at finde frem til vores l\u00f8sningsforslag har vi desuden ogs\u00e5 set p\u00e5 hvordan andre studiebolig organisationer har indrettet deres hjemmeside. Her har vi kigget p\u00e5 kollegierneskontor.dk og ungdomsboligaarhus.dk som er henholdsvis K\u00f8benhavn og \u00c5rhus\u2019 studiebolig hjemmesider. Her har vi analyseret dem ud fra usability teori og har blandt andet m\u00e5lt p\u00e5 learnability, efficiency, memorability og errors. Ud fra dette er vi kommet frem til at K\u00f8benhavn og Aarhus\u2019 hjemmesider bedre opfylder disse usability krav.<\/p>\n

                                                                      Med henblik p\u00e5 at analysere de kommunikative virkemidler som AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside benytter sig af til at ramme deres m\u00e5lgruppe har vi anvendt Thorlacius\u2019 kommunikationsmodel. Her har vi blandt andet fundet ud af, at de har valgt at bruge nogle<\/p>\n

                                                                      4. Konklusion<\/p>\n

                                                                      farver som skaber trov\u00e6rdighed, som er vigtigt for AKU-Aalborg, idet de er en offentlig virksomhed som helst skal fremst\u00e5 objektive. P\u00e5 forsiden bliver man m\u00f8dt af en masse muligheder. Dette kan virke overv\u00e6ldende for modtagerne, og kan bidrage negativt til det overordnede overblik af hjemmesiden. Der er i mindre grad brugt konative funktioner p\u00e5 deres hjemmeside. Dette ses blandt andet p\u00e5 forsiden samt i navigationsmenuen. Til at analysere de interaktive funktioner p\u00e5 hjemmesiden har vi brugt Thorlacius\u2019 fortolkning af Jens F. Jensens fire kommunikationsm\u00f8nstre. Her har vi fundet ud af, at tre ud af fem kommunikationsm\u00f8nstre er brugt i st\u00f8rre eller mindre grad. Der er nemlig ingen transaktion eller konversation p\u00e5 hjemmesiden.<\/p>\n

                                                                      Det er vores opfattelse at AKU-Aalborg prim\u00e6rt har haft fokus p\u00e5 funktionaliteten p\u00e5 hjemmesiden frem for de visuelle udtryk. Dette er is\u00e6r g\u00e6ldende p\u00e5 boligportalen. Her er det desuden bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt at al indholdet p\u00e5 boligportalen prim\u00e6rt h\u00e6lder til venstre. Dette giver en vis ubalance p\u00e5 hjemmesiden. Der er desuden ikke brugt s\u00e6rlig mange semiotiske tegn p\u00e5 hjemmesiden. Den fatiske funktion brydes ogs\u00e5 p\u00e5 hjemmesiden, n\u00e5r brugeren bev\u00e6ger sig ind p\u00e5 boligportalen, idet designet her \u00e6ndres meget. Sekvens-, gitter-, hieraki- og hypernet-strukturer er alle anvendt p\u00e5 hjemmesiden i mindre eller st\u00f8rre grad.<\/p>\n

                                                                      P\u00e5 baggrund af alt dette er den samlede konklusion alts\u00e5, at AKU-Aalborg\u2019s hjemmeside underst\u00f8tter den handling at finde en studiebolig, men fra et brugervenligheds perspektiv er den ikke tilfredsstillende. Der er desuden v\u00e6sentlige fejl p\u00e5 hjemmesiden, som kunne rettes og derved ogs\u00e5 g\u00f8re brugeroplevelsen bedre.<\/p>\n

                                                                      Litteratur<\/h1>\n

                                                                      Meiert.org, SUS – A quick and dirty usability scale, 2008. Meiert.org, SUS – A quick and dirty usability scale. SUS – A quick and dirty usability scale<\/em>. https:\/\/hell.meiert.org\/core\/pdf\/sus.pdf<\/a>,<\/a> 2008. Downloadet: 03-12-2018.<\/p>\n

                                                                      Aalborg, 2018. AKU Aalborg. Boligdetaljer<\/em>. https:\/\/vl.aku-aalborg.dk\/Ejendom.aspx?ID=5<\/a>,<\/a> 2018. Downloadet: 05-12-2018.<\/p>\n

                                                                      Aalborg Kommune, 2015. Uddannelsesbyen Aalborg Aalborg Kommune.<\/p>\n

                                                                      Uddannelsesbyen Aalborg<\/em>. https:\/\/www.aalborg.dk\/media\/3440344\/ <\/a>aalborg-kommune-2015-uddannelsesbyen-aalborg.pdf<\/a>,<\/a> 2015. Downloadet: 03-12-2018.<\/p>\n

                                                                      Aalborg Kommune, Statistisk \u00e5rbog og n\u00f8gletal, 2017. Aalborg Kommune,<\/p>\n

                                                                      Statistisk \u00e5rbog og n\u00f8gletal. Statistisk \u00e5rbog og n\u00f8gletal<\/em>. https:\/\/www.aalborg.dk\/ <\/a>om-kommunen\/statistik-og-noegletal\/statistisk-aarbog-og-noegletal<\/a>,<\/a> 2017. Downloadet: 03-12-2018.<\/p>\n

                                                                      Aalborg Kommune, Uddannelsesstrategi, 2015. Aalborg Kommune,<\/p>\n

                                                                      Uddannelsesstrategi. Uddannelsesstrategi 2015-2018<\/em>. https:\/\/www.aalborg.dk\/<\/a><\/p>\n

                                                                      media\/8435826\/uddannelssesstrategi-2015-2018-2509med-skaeremaerker.pdf<\/a>, <\/a>2015. Downloadet: 06-11-2018.<\/p>\n

                                                                      Aalborg Kommune, Vedt\u00e6gt, 2017. Aalborg Kommune, Vedt\u00e6gt. Vedt\u00e6gt for<\/em><\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg<\/em>. http:\/\/www.aku-aalborg.dk\/media\/2077\/ <\/a>vedtaegt-for-aku-aalborg-godkendt-13-nov-2017.pdf<\/a>,<\/a> 2017. Downloadet: 16-11-2018.<\/p>\n

                                                                      Aalborg Universitet, 2014. Bolig i Aalborg Aalborg Universitet. Aalborg Universitet<\/em>. https:\/\/www.aau.dk\/uddannelser\/her-kan-du-studere-paa-aau\/aalborg\/bolig\/<\/a>, <\/a>2014. Downloadet: 03-12-2018.<\/p>\n

                                                                      Aarhus, 2018a. Ungdomsbolig Aarhus. Forside<\/em>. https:\/\/ungdomsboligaarhus.dk\/<\/a>, <\/a>2018. Downloadet: 05-12-2018.<\/p>\n

                                                                      Aarhus, 2018b. Ungdomsbolig Aarhus. Detaljer<\/em>.<\/p>\n

                                                                      https:\/\/ungdomsboligaarhus.dk\/apartments\/3414011034141002300<\/a>,<\/a> 2018. Downloadet: 05-12-2018.<\/p>\n

                                                                      Aarhus, 2018c. Ungdomsbolig Aarhus. S\u00f8g<\/em>.<\/p>\n

                                                                      https:\/\/ungdomsboligaarhus.dk\/search?<\/a>,<\/a> 2018. Downloadet: 05-12-2018.<\/p>\n

                                                                      Aftale mellem Aalborg Kommune og AKU, 2016. Aftale mellem Aalborg Kommune og AKU. Aftale 2016-2019<\/em>.<\/p>\n

                                                                      https:\/\/www.aalborg.dk\/usercontrols\/AalborgKommune\/Referater\/Pdf.aspx?<\/a><\/p>\n

                                                                      pdfnavn=17242831-15136876-1.pdf&type=bilag&pdfid=65775<\/a>,<\/a> 2016. Downloadet: 06-11-2018.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, a. AKU-Aalborg. D.S.I Langager Kollegiet<\/em>. https:\/\/vl.aku-aalborg.dk\/Ejendom.aspx?ID=63<\/a>,<\/a> year =2018,.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, b. AKU-Aalborg. D.S.I Boulevardkollegiet<\/em>. https:\/\/vl.aku-aalborg.dk\/Ejendom.aspx?ID=7<\/a>,<\/a> year =2018,.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, 2018a. AKU-Aalborg. Ramblaen<\/em>. http:\/\/vl.aku-aalborg.dk\/Ejendom.aspx?ID=94<\/a>,<\/a> 2018.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, 2018b. AKU-Aalborg. Boligoversigt<\/em>. https:\/\/vl.aku-aalborg.dk\/Boligoversigt.aspx<\/a>,<\/a> 2018.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, c. AKU-Aalborg. Tilf\u00e6ldig bolig<\/em>. https:\/\/vl.aku-aalborg.dk\/LejemaalGruppe.aspx?ID=23&fbclid=IwAR0HpU_ <\/a>OggxOueiZzXGOkdiPgdX3-6JPRJOM5VocRYLUiH9e0qgxYtLLO9A<\/a>,<\/a> year =2018,.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, d. AKU-Aalborg. Faq for ans\u00f8gere<\/em>. http:\/\/aku-aalborg.dk\/dk\/ansoeger\/faq-for-ansoegere\/<\/a>,<\/a> year =2018,.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, 2018c. AKU-Aalborg. Forside<\/em>. http:\/\/aku-aalborg.dk\/<\/a>,<\/a> 2018.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, 2018a. AKU-Aalborg. Ledig bolig<\/em>.<\/p>\n

                                                                      http:\/\/www.aku-aalborg.dk\/media\/2078\/1-88-187.pdf<\/a>,<\/a> 2018.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, 2018b. AKU-Aalborg. Ledig privat bolig<\/em>. http:\/\/www.aku-aalborg. <\/a>dk\/dk\/ansoeger\/private-boliger\/ledige-private-boliger\/?boligid=5885<\/a>,<\/a> 2018.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, e. AKU-Aalborg. Opret ny ans\u00f8gning<\/em>. https:\/\/vl.aku-aalborg.dk\/OpretAnsogning.aspx<\/a>,<\/a> year =2018,.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, f. AKU-Aalborg. Opret dig som ans\u00f8ger<\/em>. http:\/\/www.aku-aalborg.dk\/dk\/ansoeger\/opret-dig-som-ansoeger\/<\/a>,<\/a> year =2018,.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, g. AKU-Aalborg. S\u00f8g efter bolig<\/em>. https:\/\/vl.aku-aalborg.dk\/FindBolig.aspx3<\/a>,<\/a> year =2018,.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, h. AKU-Aalborg. Boliger i Aalborg centrum<\/em>.<\/p>\n

                                                                      https:\/\/vl.aku-aalborg.dk\/BoligOversigt.aspx?ID=3738<\/a>,<\/a> year =2018,.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, a. AKU-Aalborg. Bolig liste, address=<\/em>https:\/\/vl.aku-aalborg.dk\/BoligOversigt.aspx?ID=0<\/em><\/a>,<\/em><\/a> year =2018,<\/em>.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, b. AKU-Aalborg. Bolig\u00f8nsker, address=<\/em>https:\/\/vl.aku-aalborg.dk\/Boligonsker.aspx<\/em><\/a>,<\/em><\/a> year =2018,<\/em>.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, c. AKU-Aalborg. Boligoversigt, address=<\/em>https:\/\/vl.aku-aalborg.dk\/Boligoversigt.aspx<\/em><\/a>,<\/em><\/a> year =2018,<\/em>.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, d. AKU-Aalborg. Boligportal, address=<\/em>https:\/\/vl.aku-aalborg.dk\/Forside.aspx<\/em><\/a>,<\/em><\/a> year =2018,<\/em>.<\/p>\n

                                                                      Litteratur\tAalborg Universitet<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, e. AKU-Aalborg. Kollegie, address=<\/em>https:\/\/vl.aku-aalborg.dk\/Ejendom.aspx?ID=10<\/em><\/a>,<\/em><\/a> year =2018,<\/em>.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, f. AKU-Aalborg. Kollegie detaljer, address=<\/em>https:\/\/vl.aku-aalborg.dk\/LejemaalGruppe.aspx?ID=67<\/em><\/a>,<\/em><\/a> year =2018,<\/em>.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, nyhedsbreve, 2018. AKU-Aalborg, nyhedsbreve. Nyhedsbreve<\/em>.<\/p>\n

                                                                      http:\/\/www.aku-aalborg.dk\/dk\/om-os\/nyhedsbreve-fra-aku-aalborg\/<\/a>,<\/a> 2018. Downloadet: 06-11-2018.<\/p>\n

                                                                      AKU-Aalborg, Orientering, 2018. AKU-Aalborg, Orientering. Orientering<\/em>. http:\/\/www.aku-aalborg.dk\/media\/2047\/ <\/a>orientering-fra-aku-aalborg-oktober-2018.pdf<\/a>,<\/a> 2018. Downloadet: 03-12-2018.<\/p>\n

                                                                      AKU, Repr\u00e6sentantskabet, 2017. AKU, Repr\u00e6sentantskabet. Repr\u00e6sentantskabet<\/em>. http:\/\/www.aku-aalborg.dk\/media\/1856\/ <\/a>repraesentantskabet-for-aku-aalborg-pr27112017.pdf<\/a>,<\/a> 2017. Downloadet: 06-11-2018.<\/p>\n

                                                                      AKU, Tag-over-hovedet garanti, 2015. AKU, Tag-over-hovedet garanti. Tag-over-hovedet garanti<\/em>.<\/p>\n

                                                                      http:\/\/www.aku-aalborg.dk\/dk\/ansoeger\/tag-over-hovedet-garanti\/<\/a>,<\/a> 2015. Downloadet: 06-11-2018.<\/p>\n

                                                                      Andersen, 2018. Tem Frank Andersen. Forel\u00e6sning i Semiotik som perspektiv – d. 13\/9 – 2018, slide 29<\/em>. Efter\u00e5rssemesteret, 2018.<\/p>\n

                                                                      B267b, 2018. Gruppe B267b<\/em>, 2018.<\/p>\n

                                                                      Billed guiden, 2010. Billed guiden. Farver<\/em>. http:\/\/billedguiden.dk\/?page_id=45<\/a>, <\/a>2010.<\/p>\n

                                                                      E-skilte.dk, 2018. E-skilte.dk. Rygningsforbud skilt<\/em>.<\/p>\n

                                                                      https:\/\/www.e-skilte.dk\/media\/catalog\/product\/cache\/1\/image\/<\/a><\/p>\n

                                                                      9df78eab33525d08d6e5fb8d27136e95\/r\/y\/rygeforbudstavle.jpg<\/a>,<\/a> 2018.<\/p>\n

                                                                      Editors of Encyclopaedia Britannica. Editors of Encyclopaedia Britannica. Semiotics, Study of Signs<\/em>. https:\/\/www.britannica.com\/science\/semiotics<\/a>. <\/a>Downloadet: 20-11-2018.<\/p>\n

                                                                      Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen. Hvad er cookies? <\/em>https:\/\/erhvervsstyrelsen.dk\/hvad-er-cookies<\/a>.<\/a><\/p>\n

                                                                      Habo Danmark, 2018. Habo Danmark. WC Vinyl<\/em>. https:<\/a><\/p>\n

                                                                      \/\/dk.habo.com\/MediaArchive\/e0\/dd\/e0ddbca4-1a36-40cf-ba06-cc067c4f1149. <\/a>jpg?width=920&height=640&quality=30&scale=both&anchor=middlecenter<\/a>,<\/a> 2018.<\/p>\n

                                                                      Hansen, 2013. Ole Ertl\u00f8v Hansen. Billedets komposition<\/em>.<\/p>\n

                                                                      http:\/\/medieogkommunikationsleksikon.dk\/billedets-komposition-2\/<\/a>,<\/a> 2013.<\/p>\n

                                                                      Hansen og Jessen, 2016. Terje Vigan Anderson Hansen og Henrik Jessen. Det gyldne snit<\/em>. https:\/\/indidansk.dk\/det-gyldne-snit<\/a>,<\/a> 2016. Downloadet: 29-11-2018.<\/p>\n

                                                                      Jenny Preece og Sharp, 2015. Yvonne Rogers Jenny Preece og Helen Sharp.<\/p>\n

                                                                      Interaction Design: Beyond Human-Computer Interactions, 4th edition<\/em>. ISBN: 978-1-119-06601-9, E-book. John Wiley & Sons Ltd, 2015.<\/p>\n

                                                                      Joshua Garity, 2018. Joshua Garity. Get to grips with the theory of UX<\/em>.<\/p>\n

                                                                      https:\/\/www.creativebloq.com\/features\/the-theory-of-ux<\/a>,<\/a> 2018. Downloadet: 15-11-2018.<\/p>\n

                                                                      KKIK<\/sup>, 2018a<\/sup>. KKIK. Boligdetaljer<\/sup><\/em>. https:\/\/www.kollegierneskontor.dk\/default. <\/a>aspx?func=kkikportal.roomtypelist&kid=1783&lang=DK<\/a>,<\/a> 2018. Downloadet: 05-12-2018.<\/p>\n

                                                                      KKIK<\/sup>, 2018b<\/sup>. KKIK. Boligdetaljer<\/sup><\/em>. https:\/\/www.kollegierneskontor.dk\/default. <\/a>aspx?func=kkikportal.roomtypedetails&arid=1788&lang=DK<\/a>,<\/a> 2018. Downloadet: 05-12-2018.<\/p>\n

                                                                      MeasuringU, Measuring Usability with the system usability scale, 2011.<\/p>\n

                                                                      MeasuringU, Measuring Usability with the system usability scale. Measuring Usability with the system usability scale<\/em>. https:\/\/measuringu.com\/sus\/<\/a>,<\/a> 2011. Downloadet: 03-12-2018.<\/p>\n

                                                                      Niels Gamborg, 2012. Niels Gamborg. Loven om forbundethed<\/em>. https:\/\/www.nielsgamborg.dk\/?p=gestaltlovene&u=forbundethed<\/a>,<\/a> 2012.<\/p>\n

                                                                      Nielsen, 1995. Jacob Nielsen. 10 Usability Heuristics for User Interface Design<\/em>.<\/p>\n

                                                                      https:\/\/www.nngroup.com\/articles\/ten-usability-heuristics\/<\/a>,<\/a> 1995. Downloadet: 08-11-2018.<\/p>\n

                                                                      Nielsen, 1993a. Jacob Nielsen. Usability Engineering<\/em>. Morgan Kaufmann, page 104, 1993.<\/p>\n

                                                                      Nielsen, 1993b. Jacob Nielsen. Usability Engineering<\/em>. Morgan Kaufmann, pages 166\u2013170, 1993.<\/p>\n

                                                                      Nielsen, 1993c. Jacob Nielsen. Usability Engineering<\/em>. Morgan Kaufmann, pages 170\u2013171, 1993.<\/p>\n

                                                                      Nielsen, 1993d. Jacob Nielsen. Usability Engineering<\/em>. Morgan Kaufmann, pages 185\u2013187, 1993.<\/p>\n

                                                                      Nielsen, 1993e. Jacob Nielsen. Usability Engineering<\/em>. Morgan Kaufmann, pages 187\u2013191, 1993.<\/p>\n

                                                                      Nielsen, 1993f. Jacob Nielsen. Usability Engineering<\/em>. Morgan Kaufmann, pages 195\u2013198, 1993.<\/p>\n

                                                                      Nielsen, 1993g. Jacob Nielsen. Usability Engineering<\/em>. Morgan Kaufmann, page 23, 1993.<\/p>\n

                                                                      Litteratur\tAalborg Universitet<\/p>\n

                                                                      Nielsen, 1993h. Jacob Nielsen. Usability Engineering<\/em>. Morgan Kaufmann, page 25, 1993.<\/p>\n

                                                                      Nielsen, 1993i. Jacob Nielsen. Usability Engineering<\/em>. Morgan Kaufmann, page 31, 1993. Nielsen, 1993j. Jacob Nielsen. Usability Engineering<\/em>. Morgan Kaufmann, page 44, 1993.<\/p>\n

                                                                      Nina Kanstrup Kj\u00e6r. Nina Kanstrup Kj\u00e6r. Dataindsamling, bearbejdning og formidling<\/em>. http:\/\/forlaget94.dk\/cms\/wp-content\/uploads\/F94-DOSAP-2013-K1-Prove2.pdf<\/a>. <\/a>Downloadet: 15-11-2018.<\/p>\n

                                                                      Olesen, a. Jacob Olesen. Bl\u00e5 symbolik<\/em>. http:\/\/www.farvesymbolik.dk\/blaa\/<\/a>.<\/a><\/p>\n

                                                                      Olesen, b. Jacob Olesen. Gr\u00e5 symbolik<\/em>. http:\/\/www.farvesymbolik.dk\/graa\/<\/a>.<\/a><\/p>\n

                                                                      Olesen, c. Jacob Olesen. Gr\u00f8n symbolik<\/em>. http:\/\/www.farvesymbolik.dk\/groen\/<\/a>.<\/a><\/p>\n

                                                                      Olesen, d. Jacob Olesen. Hvid symbolik<\/em>. http:\/\/www.farvesymbolik.dk\/hvid\/<\/a>.<\/a><\/p>\n

                                                                      Onlinepartners.dk, 2018. Onlinepartners.dk. Hvad er UX eller brugeroplevelsen?<\/em><\/p>\n

                                                                      https:\/\/help.onlinepartners.dk\/hvad-er-ux-eller-brugeroplevelse\/<\/a>,<\/a> 2018. Downloadet: 06-11-2018.<\/p>\n

                                                                      Raptis, 2018a. Dimitrios Raptis. Forel\u00e6sning i What is Usability – and can we evaluate it? d. 19\/10 – 2018, slide 29<\/em>. Efter\u00e5rssemesteret, 2018.<\/p>\n

                                                                      Raptis, 2018b. Dimitrios Raptis. Usability Evaluation 2<\/em>. usability, 2018.<\/p>\n

                                                                      Raptis, 2018c. Dimitrios Raptis. Data analysis d. 05\/11 – 2018, slide 55<\/em>. Efter\u00e5rssemesteret, 2018.<\/p>\n

                                                                      Sds-sikkerhedsdatablade.dk, 2018. Sds-sikkerhedsdatablade.dk. Faresymbol – Giftig<\/em>. http:\/\/www.sds-sikkerhedsdatablade.dk\/images\/Faresymboler\/Giftig.png<\/a>, <\/a>2018.<\/p>\n

                                                                      Shemanski og Norman. Phil Shemanski og Ashleigh Norman. Balance\/ubalance<\/em>. http:\/\/www.beginnersschool.com\/2015\/05\/04\/composition-for-beginners\/<\/a>. <\/a>Downloadet: 29-11-2018.<\/p>\n

                                                                      Soegaard, 2018. Mads Soegaard. The Golden Ratio – Principles of form and layout<\/em>. https:\/\/www.interaction-design.org\/literature\/article\/ <\/a>the-golden-ratio-principles-of-form-and-layout<\/a>,<\/a> 2018. Downloadet: 29-11-2018.<\/p>\n

                                                                      Stickybusiness.dk, 2018. Stickybusiness.dk. Badev\u00e6relsessymboler<\/em>. https:\/\/stickybusiness.dk\/34-large_default\/badevaerelsessymboler.jpg<\/a>, <\/a>2018.<\/p>\n

                                                                      Thorlacius, a. Lisbeth Thorlacius. Model til analyse af kommunikation p\u00e5 websites<\/em>. http:\/\/lundberg.at\/teori\/Lisbeth%20Thorlacius%20webmodel-kopi.pdf<\/a>.<\/a><\/p>\n

                                                                      Downloadet: 19-11-2018.<\/p>\n

                                                                      Thorlacius, b. Lisbeth Thorlacius. Model til analyse af kommunikation p\u00e5 websites<\/em>. http:\/\/lundberg.at\/teori\/Lisbeth%20Thorlacius%20webmodel-kopi.pdf<\/a>. <\/a>Downloadet: 19-11-2018.<\/p>\n

                                                                      Universitet, 2018. Aalborg Universitet. Ranking af Aalborg Universitet<\/em>. https:\/\/www.aau.dk\/forskning\/ranking\/<\/a>,<\/a> 2018.<\/p>\n

                                                                      Usability.gov System Usability Scale (SUS), 2013. Usability.gov System Usability Scale (SUS). Measuring Usability with the system usability scale<\/em>. https:<\/a><\/p>\n

                                                                      \/\/www.usability.gov\/how-to-and-tools\/methods\/system-usability-scale.html<\/a>, <\/a>2013. Downloadet: 03-12-2018.<\/p>\n

                                                                      Voxmeter.dk, 2018. Voxmeter.dk. Kvantitativ eller Kvalitativ metode?<\/em><\/p>\n

                                                                      https:\/\/voxmeter.dk\/kvantitativ-kvalitativ\/<\/a>,<\/a> 2018. Downloadet: 14-11-2018<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

                                                                      Karakter: Nogle fik 4 og nogle fik 7. Indholdsfortegnelse Indledning 3 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 M\u00e5lgruppe . . . .L\u00e6s mere omP1 – Vurdering af et IT-system<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":1830,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\nP1 - Vurdering af et IT-system<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Vi vil i denne rapport tage udgangspunkt i hjemmesiden AKU-Aalborg og dens tilh\u00f8rende usability problemer. Vi finder AKU-Aalborg interessant da det er en hjemmeside der har relevans for unge som os der er startet p\u00e5 en videreg\u00e5ende uddannelse og skal til at studere.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/semesterprojekter\/p1-vurdering-af-et-it-system\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"P1 - Vurdering af et IT-system\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Vi vil i denne rapport tage udgangspunkt i hjemmesiden AKU-Aalborg og dens tilh\u00f8rende usability problemer. Vi finder AKU-Aalborg interessant da det er en hjemmeside der har relevans for unge som os der er startet p\u00e5 en videreg\u00e5ende uddannelse og skal til at studere.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/semesterprojekter\/p1-vurdering-af-et-it-system\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2019-10-16T20:02:45+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-75.jpeg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"125 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/semesterprojekter\/p1-vurdering-af-et-it-system\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-75.jpeg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/word-image-75.jpeg\",\"width\":625,\"height\":382},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/semesterprojekter\/p1-vurdering-af-et-it-system\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/semesterprojekter\/p1-vurdering-af-et-it-system\/\",\"name\":\"P1 - Vurdering af et IT-system\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/semesterprojekter\/p1-vurdering-af-et-it-system\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2019-10-16T19:05:40+00:00\",\"dateModified\":\"2019-10-16T20:02:45+00:00\",\"description\":\"Vi vil i denne rapport tage udgangspunkt i hjemmesiden AKU-Aalborg og dens tilh\\u00f8rende usability problemer. Vi finder AKU-Aalborg interessant da det er en hjemmeside der har relevans for unge som os der er startet p\\u00e5 en videreg\\u00e5ende uddannelse og skal til at studere.\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/semesterprojekter\/p1-vurdering-af-et-it-system\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/semesterprojekter\/p1-vurdering-af-et-it-system\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/semesterprojekter\/p1-vurdering-af-et-it-system\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Semesterprojekter\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/semesterprojekter\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"P1 – Vurdering af et IT-system\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1613"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1613"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1613\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1701,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1613\/revisions\/1701"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1830"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1613"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}