{"id":158,"date":"2016-12-18T19:09:30","date_gmt":"2016-12-18T19:09:30","guid":{"rendered":"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?page_id=158"},"modified":"2016-12-18T19:09:30","modified_gmt":"2016-12-18T19:09:30","slug":"det-oekonomiske-og-monetaere-samarbejde-i-europa-tysk-og-spansk-oekonomi","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi\/det-oekonomiske-og-monetaere-samarbejde-i-europa-tysk-og-spansk-oekonomi\/","title":{"rendered":"Det \u00f8konomiske og monet\u00e6re samarbejde i Europa (tysk og spansk \u00f8konomi)"},"content":{"rendered":"

Opgave 1<\/h1>\n
    \n
  1. a) Redeg\u00f8r kort for indholdet i og form\u00e5let med Stabilitets- og v\u00e6kstpagten.<\/em><\/strong><\/li>\n<\/ol>\n

    Stabilitets- og v\u00e6kstpagten, der tr\u00e5dte i kraft i 1999, er en del af \u00d8MU\u2019en. Form\u00e5let med den er at fastl\u00e6gge gr\u00e6nser for de enkelte landes offentlige underskud og bruttog\u00e6ld, samt fastl\u00e6gge hvad der skal ske, i tilf\u00e6lde af at disse overskrides. Derved er den medvirkende til at sikre, at medlems-landenes offentlige finanser og \u00f8konomi holdes sund.<\/p>\n

    Mere pr\u00e6cist s\u00e5 siger stabilitets- og v\u00e6kstpagten, at medlemslandenes eventuelle underskud p\u00e5 de offentlige finanser h\u00f8jst udg\u00f8re 3% af BNP, mens den offentlige g\u00e6ld maksimalt m\u00e5 udg\u00f8re 60% af BNP.<\/p>\n

    Traktaten er g\u00e6ldende for alle medlemslande i EU. Dog er det kun eurolandene der kan p\u00e5l\u00e6gges b\u00f8der, s\u00e5fremt disse ikke overholder kravene i traktaten. Dog er dette endnu ikke sket for nogen lande p\u00e5 trods af, at en lang r\u00e6kke eurolande har k\u00e6mpet med netop for stort underskud og g\u00e6ld under krisen. Men alts\u00e5 har man her fra kommissionens, omst\u00e6ndighederne taget i betragtning, givet tilladelse til at overskride gr\u00e6nserne i et vist omfang.<\/p>\n

      \n
    1. b) Forklar med inddragelse af forsyningsbalancen, hvad der menes med f\u00f8lgende citat fra bilag 2: <\/em><\/strong>\u201d\u2026 og landets eksportafh\u00e6ngighed g\u00f8r det s\u00e5rbart over for en global afmatning. Tyskland er n\u00f8dt til at arbejde p\u00e5 sin hjemmemarkedseftersp\u00f8rgsel\u201d<\/em><\/li>\n<\/ol>\n

      Forsyningsbalancen best\u00e5r af en r\u00e6kke udbuds og eftersp\u00f8rgselskomponenter, og de afspejler tilsammen den indenlandske og udenlandske eftersp\u00f8rgsel samt udbuddet. Den kan dermed benyttes til at beskrive det samlede udbud og eftersp\u00f8rgsel i samfundet. Den best\u00e5r af f\u00f8lgende elementer:<\/p>\n

      BNP + M = Cpr<\/sub> + Coff<\/sub> + Ipr<\/sub> + Ioff<\/sub> + X<\/p>\n

      Hvor M er lig import, Cpr<\/sub> er privatforbrug, Coff<\/sub> er offentligt forbrug, Ipr<\/sub> er private investeringer, og Ioff<\/sub> er offentlige investeringer, og slutteligt s\u00e5 er X lig eksport. Der tages normalt udgangspunkt i eftersp\u00f8rgselssiden, da man antager, at udbuddet tilpasser sig en \u00e6ndring i eftersp\u00f8rgslen.<\/p>\n

      Hvis man s\u00e5 tager et kig p\u00e5 Tysklands forsyningsbalance, s\u00e5 udg\u00f8r eksporten i \u00f8jeblikket en meget stor del af eftersp\u00f8rgselssiden. Hvilket i h\u00f8j grad skyldes, at Tyskland de senere \u00e5r er blevet meget konkurrencedygtige, grundet at man blandt andet har form\u00e5et at holde l\u00f8nstigningerne i landet nede. Men alts\u00e5 kommer en stor del af Tysklands BNP fra eksport, faktisk hele 41% iflg. bilag 2. Til sammenligning udg\u00f8r USA\u2019s eksport blot 11% af landets BNP, mens det i Japan er 13%.<\/p>\n

      Det betyder at en global afmatning eller s\u00e5gar krise vil ramme Tyskland ekstra h\u00e5rdt, da en negativ p\u00e5virkning af eksporten ogs\u00e5 vil betyde en v\u00e6sentlig negativ p\u00e5virkning af Tysklands BNP.<\/p>\n

      En faldende eksport og deraf ogs\u00e5 BNP vil s\u00e5 medf\u00f8re at de tyske forbrugere og virksomheder f\u00e5r f\u00e6rre penge mellem h\u00e6nderne, hvilket vil betyde at privatforbruget og erhvervsinvesteringer falder. S\u00e5 det vil g\u00e5 h\u00e5rdt ud over de tyske virksomheder og den tyske \u00f8konomi. Derfor kan det v\u00e6re n\u00f8dvendigt med en \u00f8get hjemmemarkedseftersp\u00f8rgsel, som kan f\u00e5s ved ikke at holde l\u00f8nstigningerne nede. Alts\u00e5 skal Cpr<\/sub> \u00f8ges. For g\u00f8res dette, s\u00e5 vil en global afmatning ikke ramme landet n\u00e6r s\u00e5 h\u00e5rdt, da eksporten s\u00e5 vil komme til at udg\u00f8re en mindre del af den samlede eftersp\u00f8rgsel.<\/p>\n

      Desuden kan man ogs\u00e5 med rette antage, at et \u00f8get forbrug hos de tyske forbrugere, ogs\u00e5 vil f\u00f8re til \u00f8get import, hvilket vil v\u00e6re en k\u00e6rkommen \u00f8konomisk hj\u00e6lp hos fx en lang r\u00e6kke andre lande i eurozonen.<\/p>\n

        \n
      1. c) Beregn den direkte rente p\u00e5 en spansk og en tysk 10-\u00e5rig statsobligation ud fra f\u00f8lgende oplysninger om rente og kurs:<\/em><\/strong><\/li>\n<\/ol>\n

        Spansk 10-\u00e5rig statsobligation,\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 nominel rente 3%:\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 kurs 54,50<\/em><\/strong><\/p>\n

        Tysk 10-\u00e5rig statsobligation,\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 nominel rente 3%:\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 kurs 93,75<\/em><\/strong><\/p>\n

        Forklar hvordan den offentlige saldo i de to lande, som fremg\u00e5r af bilag 1, kan v\u00e6re med til at forklare forskellen i de beregnede renter.<\/em><\/strong><\/p>\n

        Direkte rente spansk 10-\u00e5rig statsobligation: \u00a0= 5,5%<\/p>\n

        Direkte rente tysk 10-\u00e5rig statsobligation: \u00a0= 3,2%<\/p>\n

        Det ses at underskuddet p\u00e5 den offentlige saldo i Spanien i 2010 er p\u00e5 -9,3%. Alts\u00e5 v\u00e6sentlig h\u00f8jere end underskuddet p\u00e5 den offentlige saldo i Tyskland, som i 2010 er p\u00e5 -3,7%. Dette er s\u00e5 et udtryk for, at Spaniens \u00f8konomiske situation er betydeligt ringere end det er tilf\u00e6ldet med Tysklands. Det betyder samtidig, at risikoen ved at k\u00f8be en spansk statsobligation er v\u00e6sentlig h\u00f8jere end risikoen ved at k\u00f8be en tysk statsobligation. Derfor er det ogs\u00e5 ganske naturligt, at eftersp\u00f8rgslen efter tyske statsobligationer er st\u00f8rre end eftersp\u00f8rgslen efter spanske. Og det er s\u00e5 derfor man oplever, at kursen p\u00e5 en spansk statsobligation er betydeligt lavere en kursen p\u00e5 en tysk, hvilket giver en h\u00f8jere direkte rente p\u00e5 den spanske. Rente og risiko h\u00e6nger som regel h\u00e6nger sammen.<\/p>\n

        Desuden er det ogs\u00e5 sandsynligt, at Spanien udsteder flere statsobligationer, i en tid hvor man har behov for kapital. Og et \u00f8get udbud, vil naturligvis ogs\u00e5 v\u00e6re medvirkende til at give en lavere kurs. Noget som kan illustreres i et udbuds- og eftersp\u00f8rgselsdiagram, ved at udbudskurven vil rykke til h\u00f8jre. Hvor mange statsobligationer de kan udstede er dog betinget af, at der er en gr\u00e6nse for, hvor meget g\u00e6ld de kan tillade sig at optage.<\/p>\n

        Opgave 2<\/h1>\n

        Analyser p\u00e5 baggrund af bilagene den \u00f8konomiske udvikling i Tyskland og Spanien 2005-2010.<\/em><\/strong><\/p>\n

        BNP<\/strong><\/p>\n

        Hvis man starter med Tysklands \u00f8konomi, og kaster et blik p\u00e5 den procentuelle v\u00e6kst i BNP i bilag 1, s\u00e5 ses det, at landet i 2005 oplevede lav \u00f8konomisk v\u00e6kst og dermed befandt sig i lavkon-junktur. Dette \u00e6ndrede sig i 2006 og 2007, hvor man oplevede h\u00f8jkonjunktur. Men i 2008 indtraf finanskrisen, og Tyskland befandt sig derefter i lavkonjunktur, og oplevede s\u00e5gar negativ v\u00e6kst i 2009. Men allerede i 2010 havde man form\u00e5et at bev\u00e6ge sig ud af krisen, og befandt sig igen i en h\u00f8jkonjunktur, med en v\u00e6kst i BNP p\u00e5 3,7%.<\/p>\n

        En smule anderledes ser det ud i Spanien, hvor man inden krise oplevede h\u00f8jkonjunktur og flotte v\u00e6ksttal p\u00e5 3,6% i 2005, 4% i 2006 og s\u00e5 igen 3,6% i 2007. Men i 2008 r\u00f8g ogs\u00e5 Spanien ned i en lavkonjunktur, med en v\u00e6kst p\u00e5 0,9%. Situationen blev yderligere forv\u00e6rret i 2009, hvor man oplevede en negativ v\u00e6kst p\u00e5 -3,7%. Hvorefter man s\u00e5 i 2010 s\u00e5 en positiv tendens, og en negativ v\u00e6kst p\u00e5 -0,2%.<\/p>\n

        Alts\u00e5 kan det konkluderes, at Tyskland umiddelbart form\u00e5et at bev\u00e6ge sig hurtigere ud af krisen end det er tilf\u00e6ldet i Spanien, hvor man stadig k\u00e6mper med negativ v\u00e6kst. I bilag 3 forklares dette med, at Tyskland dels har kunnet bryste sig af en god konkurrenceevne, som har gjort dem godt i forhold til eksport. Samt at de ikke har v\u00e6ret ude og l\u00e5ne penge, for at pumpe disse ud i \u00f8konomien, men derimod givet virksomhederne st\u00f8tte i form af l\u00f8ntilskud.<\/p>\n

        Inflation<\/strong><\/p>\n

        Ser man s\u00e5 p\u00e5 inflationen i Tyskland, s\u00e5 ses det at denne befandt sig p\u00e5 et ganske tilfredsstillende niveau frem til finanskrisens indtr\u00e6ffen. Men efter finanskrisen fik forbrugerne f\u00e6rre penge mellem h\u00e6nderne. Eftersp\u00f8rgslen faldt. Og som f\u00f8lge deraf oplevede man en inflation p\u00e5 kun 0,2%, alts\u00e5 meget t\u00e6t p\u00e5 deflation. Men i lighed med v\u00e6ksten i BNP, s\u00e5 steg ogs\u00e5 inflationen igen allerede i 2010, om end den stadig befandt sig p\u00e5 et ikke tilfredsstillende niveau.<\/p>\n

        I Spanien oplevede man, modsat Tyskland, en meget h\u00f8j inflation i \u00e5rene op til finanskrisen. En inflation der toppede i 2008 med 4,1%. Alts\u00e5 alarmerende, da man tilstr\u00e6ber at holde inflationen p\u00e5 0,2%. Efter finans-krisen indtr\u00e6den oplevede man s\u00e5 i 2009 deflation. Men dette \u00e6ndrede sig dog allerede i 2010, hvor inflationen befandt sig p\u00e5 et ganske tilfredsstillende niveau.<\/p>\n

        Den h\u00f8je inflation man oplevede i Spanien frem til finanskrisen, har p\u00e5virket den spanske konkurrence negativt. Og omvendt s\u00e5 har inflationen i Tyskland, p\u00e5virket den tyske konkurrence-evne positivt.<\/p>\n

        Betalingsbalancen<\/strong><\/p>\n

        I forhold til betalingsbalancen, ses det at Tyskland i alle \u00e5r har haft et betydeligt overskud p\u00e5 betalingsbalancen. Det ses at den steg frem til 2007 hvor den toppede, og var p\u00e5 7,6% af BNP. Herefter faldt den frem til 2010, om end nedgangen herefter ser ud til at stoppe. Overskuddet h\u00e6nger meget godt sammen med, at det i flere bilag n\u00e6vnes, at Tyskland har eksporteret meget i forhold til hvad de har importeret. Og det h\u00e6nger ligeledes godt sammen med Tysklands gode konkurrenceevne, der blandt andet kommer p\u00e5 baggrund af deres forholdsvis lave l\u00f8nstigninger, samt den f\u00f8rn\u00e6vnte lave inflation. Noget andet der ligeledes har p\u00e5virket den tyske konkurrenceevne positivt, er den dalende eurokurs, hvilket n\u00e6vnes i bilag 3. Denne har naturligvis ogs\u00e5 p\u00e5virket Spaniens konkurrenceevne positivt.<\/p>\n

        Men i forhold til betalingsbalancen, s\u00e5 ser det anderledes ud i Spanien, hvor man alle \u00e5r har k\u00e6mpet med store underskud p\u00e5 betalingsbalancen. I Spaniens tilf\u00e6lde \u201dtoppede\u201d underskuddet ligeledes i 2007 med -10% af BNP. Herefter har man, is\u00e6r i kraft af finanskrisen, som har sat forbruget i Spanien ned og derfor ogs\u00e5 d\u00e6mpet importen, form\u00e5et at formindske underskuddet, s\u00e5ledes at det i 2010 er p\u00e5 -4,8% af BNP<\/p>\n

        Arbejdsl\u00f8shedsprocenten<\/strong><\/p>\n

        I forhold til arbejdsl\u00f8sheden, s\u00e5 ses der i forhold til Tyskland en lidt us\u00e6dvanlig situation. Arbejds-l\u00f8shedsprocenten er nemlig faldet stort set uafbrudt gennem alle \u00e5rene, og s\u00e5ledes s\u00e5s der efter finanskrisen indtr\u00e6ffen kun et fald p\u00e5 0,2 procentpoint, i 2009, hvorefter den igen faldt \u00e5ret efter.<\/p>\n

        Her er situationen dog igen helt modsat i Spanien, hvor arbejdsl\u00f8shedsprocenten faldt med 0,9 procentpoint frem til 2007, men herefter steg. Det st\u00f8rste spring ses \u00e5ret efter finanskrisen indtr\u00e6den, i 2009, hvor arbejdsl\u00f8shedsprocenten gik fra at have v\u00e6ret p\u00e5 11,3% til 18%. Den er s\u00e5 fortsat i 2010, hvor arbejdsl\u00f8shedsprocenten nu er p\u00e5 hele 20,1%. Igen h\u00e6nger dette jo v\u00e6ldig godt sammen med den forbedrede betalingsbalance, da importen m\u00e5 forventes at v\u00e6re faldet i takt med at arbejdsl\u00f8sheden er steget. Og dette m\u00e5 s\u00e5 have kunnet opveje, at finanskrisen ogs\u00e5 er g\u00e5et ud over eksporten.<\/p>\n

        Den h\u00f8je arbejdsl\u00f8shed i Spanien h\u00e6nger i h\u00f8j grad sammen med, at det i Spanien er forholdsvis sv\u00e6rt at fyre folk, og derfor er arbejdsgiverne mindre tilb\u00f8jelige til at ans\u00e6tte folk. I Tyskland ser arbejdsmarkedet derimod anderledes ud, og if\u00f8lge bilag 3 er det i Tyskland v\u00e6sentlig lettere at fyre folk end i fx Sydeuropa, alts\u00e5 er arbejdsgiverne i Tyskland ogs\u00e5 mere tilb\u00f8jelige til at ans\u00e6tte ny arbejdskraft, da de ved at de kan komme af med det igen.<\/p>\n

        L\u00f8nstigninger<\/strong><\/p>\n

        Det ses af bilag I, at de \u00e5rlige l\u00f8nstigninger i Tyskland i perioden har v\u00e6ret p\u00e5 mellem 0,2% og 2%. Alts\u00e5 et nogenlunde stabilt niveau. Problemet i forhold til resten af Europa er s\u00e5, at det i bilag 8 ses, at l\u00f8nstigningerne i Tyskland ligger markant under det generelle niveau i Europa. Ligeledes ses det i bilag 1, at l\u00f8nstigningerne i Spanien generelt set har lagt p\u00e5 omkring de 4-6%, dog med undtagelse af \u00e5r 2010, hvor de er r\u00f8get helt ned p\u00e5 1%.<\/p>\n

        Alts\u00e5 er l\u00f8nstigningerne en v\u00e6sentlig forklaring p\u00e5 den megen eksport Tyskland har oplevet, da disse lave l\u00f8nstigninger har p\u00e5virket Tysklands konkurrenceevne positivt. Men omvendt s\u00e5 har Spaniens l\u00f8nstigninger p\u00e5virket den spanske konkurrenceevne, og som f\u00f8lge deraf ogs\u00e5 eksport, negativt, hvilket er med til at forklare underskuddet p\u00e5 den spanske betalingsbalance.<\/p>\n

        Offentlig saldo<\/strong><\/p>\n

        I forhold til den offentlige saldo, s\u00e5 kan det n\u00e6vnes, at denne if\u00f8lge EU\u2019s regler ikke m\u00e5 overstige -3% af BNP, hvilket liges\u00e5 blev forklaret i sp\u00f8rgsm\u00e5l 1. Dermed kan det konkluderes, at Tyskland i 2005 var under denne gr\u00e6nse. Herefter form\u00e5ede man s\u00e5 at f\u00e5 mindsket dette underskud, og s\u00e5gar f\u00e5 overskud, frem til 2009, hvor man igen r\u00f8g ned omkring de 3%, og \u00e5ret efter ned under gr\u00e6nsen. Dog m\u00e5 det, situationen taget i betragtning, anses som v\u00e6rende acceptabelt.<\/p>\n

        Spanien derimod, havde frem til og med 2007 overskud p\u00e5 den offentlige saldo. Men som n\u00e6vnt tidligere kunne finanskrisen m\u00e6rkes i landet, og siden 2008 har landet k\u00e6mpet med store underskud. St\u00f8rst i 2009, hvor det var p\u00e5 -11,1 % af BNP. Herefter har man dog form\u00e5et at mindske det til -9,3% af BNP, men alts\u00e5 stadig langt fra gr\u00e6nsen p\u00e5 -3%. Alts\u00e5 m\u00e5 det konkluderes, at Spanien i nogle \u00e5r fremover vil v\u00e6re i kommissionens s\u00f8gelys.<\/p>\n

        Generelt set kan det s\u00e5 konkluderes, at Tyskland har form\u00e5et at bev\u00e6ge sig forholdsvis hurtigt ud af krisen via en god konkurrenceevne og deraf eksport samt et fleksibelt arbejdsmarked. Mens Spanien derimod fortsat k\u00e6mper med balanceproblemer, underskud og en h\u00f8j arbejdsl\u00f8shed.<\/p>\n

        Opgave 3<\/h1>\n
          \n
        1. a) Diskuter med udgangspunkt i analysen af de to landes fordele ulemper ved deltagelse i \u00d8MU\u2019en og den f\u00e6lles valuta.<\/em><\/strong><\/li>\n<\/ol>\n

          Den f\u00e6lles valuta er en stor fordel for landenes virksomheder, da den g\u00f8r det nemmere samt mere attraktivt for disse at handle med andre lande i eurozonen. At have f\u00e6lles valuta giver nemlig sikkerhed, da de s\u00e5ledes ved hvad de kan f\u00e5 for deres varer, og derfor ikke skal tage h\u00f8jde for valutakursudsving. Dette er naturligvis en fordel for begge lande, men m\u00e5ske is\u00e6r for Tyskland, grundet landets h\u00f8je eksport.<\/p>\n

          For Spanien er det ogs\u00e5 en fordel, at de i en \u00f8konomisk krise med al sandsynlighed vil kunne f\u00e5 \u00f8konomisk hj\u00e6lp fra ECB og de andre lande i eurozonen, da disse ikke \u00f8nsker at se et medlem af euroen g\u00e5 statsbankerot, eftersom at dette vil sv\u00e6kke euroen gevaldigt, og dermed alle lande i eurozonen, samt lande som Danmark med fastkurspolitik over for euroen. Men for Tyskland kan dette naturligvis ses som en ulempe, da de som en \u00f8konomisk st\u00e6rk nation, kan v\u00e6re n\u00f8dsaget til at hj\u00e6lpe de svagere nationer grundet frygten for en sv\u00e6kkelse af euroen, eller s\u00e5gar et sammenbrud af hele eurosamarbejdet. Dette har man blandt andet set i forhold til Gr\u00e6kenland. Dog spillede det i forhold til Gr\u00e6kenland ogs\u00e5 ind, at Tyskland i forvejen havde udl\u00e5nt mange penge til gr\u00e6kerne, penge som de naturligvis ikke \u00f8nskede at miste.<\/p>\n

          For Spanien kan det ogs\u00e5 ses som en ulempe, at euroen er en forholdsvis st\u00e6rk valuta, som dermed er h\u00e6mmende for Spaniens konkurrenceevne. Havde Spanien ikke haft euroen, kan man nemlig med rette antage, at deres valuta ville v\u00e6re v\u00e6sentligt forringet i v\u00e6rdi grundet landets nuv\u00e6rende \u00f8konomiske situation, hvilket ville have v\u00e6res positivt for landets konkurrenceevne.<\/p>\n

          Under en \u00f8konomisk krise som i 2010, ville det ligeledes v\u00e6re en fordel for Spanien at v\u00e6re i stand til at f\u00f8re en selvst\u00e6ndig valutapolitik, og derved devaluere med henblik p\u00e5 at forbedre konkur-renceevnen, hvilket ville give \u00f8get eksport, som ville f\u00f8re til en forbedring af betalingsbalancen og en positiv p\u00e5virkning af BNP, hvilket ville give \u00f8get besk\u00e6ftigelse. Dog ville det ogs\u00e5 medf\u00f8re \u00f8get inflation, hvilket man ikke er interesseret i, grundet den i forvejen h\u00f8je inflation i landet.<\/p>\n

          I lighed med dette, er det heller ikke muligt at f\u00f8re en selvst\u00e6ndig, og i forbindelse med en krise lempelig, pengepolitik, og dermed s\u00e6nke renteniveauet, for at tilskynde virksomheder til at l\u00e5ne penge til investeringer, samt privatpersoner til forbrug, og derved stimulere eftersp\u00f8rgslen. I forbindelse hermed kan det n\u00e6vnes, at der i bilag 6 berettes, at den europ\u00e6iske centralbank forventer at h\u00e6ve renten. Dette vil jo s\u00e5 blive endnu en belastning for den spanske \u00f8konomi, mens det omvendt, kan vise sig at v\u00e6re godt for Tyskland da en rentestigning jf. bilag 2 er n\u00f8dvendig, for at \u00f8konomien ikke skal blive overophedet, og for at holde inflationen p\u00e5 et acceptabelt niveau.<\/p>\n

          Slutteligt s\u00e5 er der ogs\u00e5 begr\u00e6nsninger p\u00e5 i hvilket omfang man er i stand til at f\u00f8re lempelig finanspolitik. Det ses i bilag I at Spanien k\u00e6mper med et underskud p\u00e5 den offentlige saldo p\u00e5 -9,3% af BNP, alts\u00e5 langt under det tilladte. Alts\u00e5 er det ikke muligt at f\u00f8re lempelig finanspolitik, for p\u00e5 den m\u00e5de at \u00f8ge eftersp\u00f8rgslen i samfundet.<\/p>\n

            \n
          1. b) Diskuter med udgangspunkt i bilag 7 og 8 om Europagten er tilstr\u00e6kkelig til at Tyskland og Spanien fortsat kan have f\u00e6lles valuta.<\/em><\/strong><\/li>\n<\/ol>\n

            Europagten har sit fokus p\u00e5 fire omr\u00e5der: Bedre konkurrenceevne, \u00f8get besk\u00e6ftigelse, sunde offentlige finanser, og at genskabe finansiel stabilitet.<\/p>\n

            Hertil kommer s\u00e5, at en bedre konkurrenceevne vil f\u00f8re til \u00f8get eksport, som vil give mere besk\u00e6f-tigelse, en forbedret betalingsbalance og sundere offentlige finanser.<\/p>\n

            Som n\u00e6vnt tidligere, s\u00e5 st\u00e5r Spanien i den situation, at de oplever en \u00f8konomisk v\u00e6kst p\u00e5 -0,2% af BNP, en arbejdsl\u00f8shed p\u00e5 20,1%, et underskud p\u00e5 betalingsbalancen p\u00e5 -4,8% af BNP og et underskud p\u00e5 den offentlige saldo p\u00e5 -9,3% af BNP. Og modsat s\u00e5 oplever Tyskland en \u00f8konomisk v\u00e6kst p\u00e5 3,7% af BNP, en ledighed p\u00e5 7,3%, en betalingsbalance p\u00e5 4,8% af BNP og en offentlig saldo p\u00e5 -3,7% af BNP.<\/p>\n

            Alts\u00e5 er der stor forskel p\u00e5 hvad der er behov for i Spanien, hvor man kom alt for sent i gang med de n\u00f8dvendige tiltag, og derfor nu k\u00e6mper med \u00f8konomien. Og s\u00e5 i Tyskland hvor man, blandt andet grundet eksport som f\u00f8lge af en god konkurrenceevne, har form\u00e5et at bev\u00e6ge sig hurtigt ud af krisen.<\/p>\n

            Men det kan v\u00e6res sv\u00e6rt for EU og i s\u00e6rdeleshed ECB at foretage tiltag, som vil hj\u00e6lpe begge \u00f8konomier. Spanien har umiddelbart behov for renteneds\u00e6ttelser for at f\u00e5 gang i investeringer og forbrug. Samt en svagere euro for at forbedre konkurrenceevnen.<\/p>\n

            Men i Tyskland derimod, har man behov for det modsatte, da fx en svagere euro vil f\u00f8re til at man, if\u00f8lge bilag 6, risikerer en overophedning af \u00f8konomien.<\/p>\n

            Og s\u00e5 n\u00e6vnes det ogs\u00e5 i bilag 8, at pagten ikke som s\u00e5dan kommer med nogle egentlige initiativer og konkrete forslag til hvad der skal g\u00f8res i forhold til dette problem. Men blot opremser nogle m\u00e5l, som alle naturligvis alligevel kan blive enige om. Alts\u00e5 kan man set ud fra dette med rette mene, at Europagten ikke bidrager til, at de to lande fortsat kan have f\u00e6lles valuta.<\/p>\n

            Derfor b\u00f8r der udarbejdes en mere hensigtsm\u00e6ssig plan for alle dele af eurozonen, med mere konkrete initiativer til hvordan problemet l\u00f8ses.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

            Opgave 1 a) Redeg\u00f8r kort for indholdet i og form\u00e5let med Stabilitets- og v\u00e6kstpagten. Stabilitets- og v\u00e6kstpagten, der tr\u00e5dte i kraft i 1999, er en del af \u00d8MU\u2019en. Form\u00e5let med den er at fastl\u00e6gge gr\u00e6nser for de enkelte landes offentlige underskud og bruttog\u00e6ld, samt fastl\u00e6gge hvad der skal ske, i tilf\u00e6lde af at disse overskrides.L\u00e6s mere omDet \u00f8konomiske og monet\u00e6re samarbejde i Europa (tysk og spansk \u00f8konomi)<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":22,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"yoast_head":"\nDet \u00f8konomiske og monet\u00e6re samarbejde i Europa (tysk og spansk \u00f8konomi) - HHX opgaver og notater<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi\/det-oekonomiske-og-monetaere-samarbejde-i-europa-tysk-og-spansk-oekonomi\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Det \u00f8konomiske og monet\u00e6re samarbejde i Europa (tysk og spansk \u00f8konomi) - HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Opgave 1 a) Redeg\u00f8r kort for indholdet i og form\u00e5let med Stabilitets- og v\u00e6kstpagten. Stabilitets- og v\u00e6kstpagten, der tr\u00e5dte i kraft i 1999, er en del af \u00d8MU\u2019en. Form\u00e5let med den er at fastl\u00e6gge gr\u00e6nser for de enkelte landes offentlige underskud og bruttog\u00e6ld, samt fastl\u00e6gge hvad der skal ske, i tilf\u00e6lde af at disse overskrides.L\u00e6s mere omDet \u00f8konomiske og monet\u00e6re samarbejde i Europa (tysk og spansk \u00f8konomi)[...]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi\/det-oekonomiske-og-monetaere-samarbejde-i-europa-tysk-og-spansk-oekonomi\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"HHX opgaver og notater\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"16 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\",\"name\":\"HHX opgaver og notater\",\"description\":\"F\\u00e5 adgang til 12-tals opgaver samt notater fra forhenv\\u00e6rende hhx elever. Helt gratis.\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/?s={search_term_string}\",\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi\/det-oekonomiske-og-monetaere-samarbejde-i-europa-tysk-og-spansk-oekonomi\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi\/det-oekonomiske-og-monetaere-samarbejde-i-europa-tysk-og-spansk-oekonomi\/\",\"name\":\"Det \\u00f8konomiske og monet\\u00e6re samarbejde i Europa (tysk og spansk \\u00f8konomi) - HHX opgaver og notater\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/#website\"},\"datePublished\":\"2016-12-18T19:09:30+00:00\",\"dateModified\":\"2016-12-18T19:09:30+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi\/det-oekonomiske-og-monetaere-samarbejde-i-europa-tysk-og-spansk-oekonomi\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi\/det-oekonomiske-og-monetaere-samarbejde-i-europa-tysk-og-spansk-oekonomi\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi\/det-oekonomiske-og-monetaere-samarbejde-i-europa-tysk-og-spansk-oekonomi\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"International \\u00f8konomi\",\"item\":\"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/international-oekonomi\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Det \\u00f8konomiske og monet\\u00e6re samarbejde i Europa (tysk og spansk \\u00f8konomi)\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/158"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=158"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/158\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":159,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/158\/revisions\/159"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/22"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=158"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}