I min beregning herover ses det, at befolkningen er steget med 2,42%. Samtidig med dette er BNP steget med hele 8,01%. Alts\u00e5 har BNP-v\u00e6ksten v\u00e6ret langt st\u00f8rre end befolkningsv\u00e6ksten. Og dette betyder s\u00e5 at BNP pr. indbygger, ogs\u00e5 kaldet BNP pr. capita, er steget.<\/p>\n
BNP pr. indbygger er s\u00e5 interessant, da den ofte bruges som et udtryk for velstanden i et land, da den jo i princippet viser hvor rige et lands borgere er. Dog viser den ikke hvor sk\u00e6v indkomstfordelingen er, og dermed hvor stor forskel der er p\u00e5 rig og fattig, hvilket er et problem. Dette sker da der i et land godt kan v\u00e6re meget f\u00e5 personer, der sidder p\u00e5 langt de fleste rigdomme, mens st\u00f8rstedelen af befolkningen s\u00e5 lever i mere eller mindre fattigdom. Og dermed kan et land i princippet godt have en h\u00f8j BNP pr. indbygger men en lav velstand.<\/p>\n
Derfor er HDI bedre at benytte n\u00e5r man skal m\u00e5le velstanden\/levevilk\u00e5rene i et land. Dette sker da HDI er mere komplet, da denne udover BNP pr. indbygger ogs\u00e5 medregner uddannelsesniveau og forventet levetid. Og som det ogs\u00e5 n\u00e6vnes i opgavebeskrivelsen, s\u00e5 b\u00f8r den i hvert fald benyttes som supplement til BNP pr. indbygger.<\/p>\n
<\/p>\n
\u00a0<\/strong><\/p>\n Forklar p\u00e5 baggrund af bilag 1 hvordan Etiopien skal placeres i erhvervssektormodellen, den demografiske transitionsmodel og v\u00e6kstmodellen.<\/strong><\/p>\n <\/p>\n I forhold til erhvervssektormodellen som ses herover, s\u00e5 ligger Etiopien i fase 1, da de mange er besk\u00e6ftigede med prim\u00e6re erhverv, alts\u00e5 erhverv s\u00e5som landbrug, r\u00e5stofudvinding osv. Dette fremg\u00e5r af bilag 1, hvor det ses at hele 85% er besk\u00e6ftiget med prim\u00e6re erhverv, mens kun 5% er besk\u00e6ftiget med sekund\u00e6re erhverv, og 10% med terti\u00e6re.<\/p>\n I forhold til den demografiske transitionsmodel, s\u00e5 fremg\u00e5r det af bilag 1 at der er stor forskel mellem f\u00f8dsels og d\u00f8dsrate. Alts\u00e5 skal Etiopien placeres i slutningen fase to, hvor der det i modellen ses at der er stor forskel p\u00e5 f\u00f8dsels og d\u00f8dsrate. Desuden fremg\u00e5r det af forklaringen til modellen, at der ikke er ret mange sekund\u00e6re erhverv i fase 2, hvilket ligeledes m\u00e5 siges at v\u00e6re et kraftigt argument for at Etiopien befinder sig i netop denne fase, da det jo som n\u00e6vnt kun var 5% der var besk\u00e6ftiget med sekund\u00e6re erhverv.<\/p>\n I forhold til v\u00e6kstmodellen, s\u00e5 har Etiopien en stor v\u00e6kst i BNP, hvilket blev beregnet og forklaret i sp\u00f8rgsm\u00e5l 1. Og dermed m\u00e5 de n\u00f8dvendigvis befinde sig forholdsvis langt oppe ad buen, da de jo havde en v\u00e6kst p\u00e5 omkring 10% om \u00e5ret. Dog er de jo stadig ikke s\u00e6rligt rige, s\u00e5 alts\u00e5 m\u00e5 de ligge mellem fattige u-lande og rige u-lande.<\/p>\n <\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n Af bilag 2 fremg\u00e5r, at kaffedrikkende asiater og d\u00e5rligt vejr p\u00e5virker prisen p\u00e5 kaffe. Forklar ved hj\u00e6lp af et udbuds- og eftersp\u00f8rgselsdiagram, hvordan prisen p\u00e5 kaffe p\u00e5virkes af de to faktorer.<\/strong><\/p>\n Hvis jeg starter med de kaffedrikkende asiatere, s\u00e5 f\u00e5r man i bilag 2 at vide, at de hastigt voksende middelklasser i fx Kina, har f\u00e5et smag for kaffe. Alts\u00e5 er der flere og flere der drikker og dermed eftersp\u00f8rger kaffe. Den efterspurgte m\u00e6ngde stiger s\u00e5. Og n\u00e5r eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 kaffe stiger, s\u00e5 rykker eftersp\u00f8rgselskurven(i et udbuds- og eftersp\u00f8rgselsdiagram som det der ses herunder), til h\u00f8jre. N\u00e5r dette sker s\u00e5 stiger prisen p\u00e5 kaffe. Dette ses ogs\u00e5 i diagrammet herunder, da det at eftersp\u00f8rgselskurven bliver rykket til h\u00f8jre, betyder at den sk\u00e6rer udbudskurven l\u00e6ngere oppe ad denne. Og dermed stiger ligev\u00e6gtsprisen.<\/p>\n Hvis man s\u00e5 g\u00e5r videre til scenariet med d\u00e5rligt vejr i Colombia, s\u00e5 betyder dette ligeledes, at prisen p\u00e5 kaffe stiger. Dette sker da d\u00e5rligt vejr medf\u00f8rer en d\u00e5rligere h\u00f8st, hvilken s\u00e5 betyder at produktionen af kaffe, og dermed den udbudte m\u00e6ngde af kaffe, falder. Dette betyder s\u00e5 at udbudskurven rykker til venstre, og dermed sk\u00e6rer eftersp\u00f8rgselskurven l\u00e6ngere oppe ad denne, og alts\u00e5 stiger ligev\u00e6gtsprisen, hvilket ses i udbuds- og eftersp\u00f8rgselsdiagrammet p\u00e5 n\u00e6ste side.<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n Analyser med udgangspunkt i begrebet monoeksport samt bilagene 1, 2 og 3 kaffens betydning for Etiopiens \u00f8konomi.<\/strong><\/p>\n Monoeksport handler om at ganske f\u00e5 eller blot \u00e9t enkelt produkt \u00a0dominerer et lands eksport. \u00a0Det er typisk varer som olie, kaffe, kobber, bomuld og kakao. Og da disse varer typisk kommer fra ulande, er det dermed ogs\u00e5 typisk kun ulande der befinder sig i en situation med monoeksport.<\/p>\n Ser man p\u00e5 Etiopien, s\u00e5 ses det af bilag 1, at 65% af deres valutaindt\u00e6gter i 2001 kom fra eksport af kaffe. Dermed kunne man her tale om monoeksport, da landet i h\u00f8j grad var afh\u00e6ngig af deres eksport af kaffe.<\/p>\n Det at v\u00e6re s\u00e5 afh\u00e6ngig af eksport af en enkelt vare, som Etiopien var i 2001, har en r\u00e6kke ulemper. Det giver nemlig en meget stor usikkerhed, da man er afh\u00e6ngig af at eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 netop denne vare er h\u00f8j, og at prisen dermed ligeledes bliver holdt oppe. For falder eftersp\u00f8rgslen p\u00e5, i Etiopiens tilf\u00e6lde kaffe, pludselig, s\u00e5 vil det f\u00e5 store \u00f8konomiske konsekvenser for landet. Ligeledes vil fx en ringe h\u00f8st grundet d\u00e5rligt vejr, ogs\u00e5 have store konsekvenser. Alts\u00e5 giver det en stor usikkerhed i forhold til landets valutaindt\u00e6gter, som vil v\u00e6re meget svingende. Og det vil s\u00e5 ogs\u00e5 medf\u00f8re ustabilitet omkring betalingsbalancen, og dermed g\u00f8re det sv\u00e6rt at forudsige n\u00e6ste \u00e5rs betalingsbalanceregnskab.<\/p>\n Det ses dog ogs\u00e5 at andelen af Etiopiens valutaindt\u00e6gter der kom fra kaffe, i 2010 var faldet til 26%. Dette skyldes dog ikke n\u00f8dvendigvis at eksporten af kaffe er faldet, men derimod at andre varer var begyndt at st\u00e5 for en langt st\u00f8rre del af eksporten. Men uanset hvad s\u00e5 var man alts\u00e5 i mere eller mindre grad begyndt at g\u00e5 v\u00e6k fra at v\u00e6re pr\u00e6get af monoeksport. Noget som ved f\u00f8rste \u00f8jekast er positivt, da man s\u00e5 ikke l\u00e6ngere er s\u00e5 afh\u00e6ngig af stor eftersp\u00f8rgsel og gunstige kaffepriser, som man tidligere var.<\/p>\n Der er dog ogs\u00e5 den mulighed, at de har eksporteret mindre kaffe. Hvis dette er tilf\u00e6ldet kunne det skyldes at de kaffedrikkende i-lande, som typisk nogle af de lande som de eksporterer mest til, har v\u00e6ret ramt af finanskrise. Dette har s\u00e5 betydet at de har m\u00e5ttet sk\u00e6re ned p\u00e5 deres generelle forbrug, hvilket s\u00e5 i en hvis grad ogs\u00e5 m\u00e5 v\u00e6re g\u00e5et ud over deres forbrug af kaffe. Og dette har s\u00e5 ogs\u00e5 ramt Etiopien, som har eksporteret mindre. Dog skal det med at kaffe ikke er noget der har s\u00e5 stor betydning for fx en danskers budget, og derfor er det ikke n\u00f8dvendigvis der man typisk vil v\u00e6lge at spare f\u00f8rst. Og dermed er det mest sandsynligt, at faldet i andelen af Etiopiens valutaindt\u00e6gter der kom fra kaffe, skyldes at eksporten af andre varer steg.<\/p>\n Men alts\u00e5, Etiopien eksporterer stadig meget kaffe, og grundet dette, s\u00e5 g\u00e5r de if\u00f8lge bilag 2 og 3 en lys fremtid i m\u00f8de rent \u00f8konomisk. Dette sker da kaffepriserne forventes at stige som f\u00f8lge af en stigende eftersp\u00f8rgsel, der i h\u00f8j grad skyldes at asiaternes kaffeforbrug stiger kraftigt i disse \u00e5r. Dette kan s\u00e5 f\u00f8res videre til den hastigt voksende middelklasse i Asien, hvilket betyder at flere og flere f\u00e5r r\u00e5d til den luksus, som kaffe vel i mere eller mindre omfang er. En anden ting der ogs\u00e5 presser prisen p\u00e5 kaffe i vejret, er det faktum at Colombia, et stort land inden for produktion af kaffe, i flere \u00e5r har v\u00e6ret ramt af d\u00e5rligt vejr, og derfor har haft en ringe h\u00f8st. Og dette er jo s\u00e5 noget der mindsker udbuddet, hvilket ogs\u00e5 blev forklaret i opgave 3.<\/p>\n At kaffepriserne stiger er dog ikke blot noget der forventes at ske i fremtiden, der har de faktisk gjort de seneste mange \u00e5r, af samme \u00e5rsager som jeg netop har forklaret herover. Og dermed er prisen p\u00e5 kaffe samt eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 kaffe i h\u00f8j grad noget som man kan till\u00e6gge \u201dskylden\u201d, eller m\u00e5ske n\u00e6rmere \u00e6ren, for den h\u00f8je BNP v\u00e6kst som Etiopien har oplevet de seneste \u00e5ringer.<\/p>\n Dermed kan man ogs\u00e5 konkludere, at det lige i \u00f8jeblikket faktisk ville v\u00e6re en fordel for dem, at v\u00e6re pr\u00e6get af monoeksport p\u00e5 kaffe, da det g\u00e5r godt med denne. Men overordnet set s\u00e5 giver landets nuv\u00e6rende situation mere stabilitet i forhold til deres valutaindt\u00e6gter, og derfor m\u00e5 det konkluderes at v\u00e6re positivt, at man er g\u00e5et v\u00e6k fra at v\u00e6re pr\u00e6get af monoeksport.<\/p>\n <\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n Analyser med udgangspunkt i produktionsfaktorerne og bilagene \u00e5rsagerne til de h\u00f8je v\u00e6kstrater i en r\u00e6kke afrikanske lande i de seneste \u00e5r.<\/strong><\/p>\n De h\u00f8je v\u00e6kstrater som man ser i en lang r\u00e6kke afrikanske lande, heriblandt Etiopien, skyldes en lang r\u00e6kke forskellige faktorer.<\/p>\n En vigtig ting i mange af landene er, at man har f\u00e5et politisk stabilitet, har f\u00e5et opbygget en statsmagt der fungerer og har f\u00e5et bedre styr p\u00e5 de offentlige finanser. Mange \u00e5rs blodige konflikter s\u00e5som borgerkrige osv. er ovre, og der er flere steder skabt fred. Dette m\u00e5 s\u00e5 have givet ro p\u00e5, s\u00e5ledes at man i stedet har kunnet fokusere p\u00e5 i gennem reformer at skabe v\u00e6kst og i forl\u00e6ngelse med dette ogs\u00e5 bedre velf\u00e6rd i landene. Denne v\u00e6kst er s\u00e5 blandt andet kommet p\u00e5 baggrund af en forbedret konkurrenceevne. Og det er her produktionsfaktorerne kommer ind i billedet. For if\u00f8lge Porters diamant, s\u00e5 er disse produktionsfaktorer vigtige for den strukturelle konkurrenceevne. Og netop disse er forbedret markant i en lang r\u00e6kke afrikanske lande de senere \u00e5r.<\/p>\n For s\u00e5 at starte med arbejdskraften, s\u00e5 kvaliteten af denne steget, i takt med at man har f\u00e5et opbygget et bedre uddannelsesv\u00e6sen. Og at medarbejderne er mere kvalificerede, medf\u00f8rer ting som bedre effektivitet, bedre produkter osv. Desuden m\u00e5 man ogs\u00e5 kunne forvente at arbejdsmoralen stiger hos den enkelte arbejder, n\u00e5r personen kan se at der sker fremskridt i landet, og at levevilk\u00e5rene for den enkelte borger bliver forbedret. Og en forbedret arbejdsmoral hos den enkelte arbejder m\u00e5 s\u00e5 n\u00f8dvendigvis f\u00f8re til, at den enkelte arbejder udf\u00f8rer sit arbejde mere effektivt. Desuden kan det ogs\u00e5 medtages at m\u00e6ngden af tilg\u00e6ngelig arbejdskraft stiger i takt med at befolkningen i Afrika stiger, hvilket jeg senere kommer ind p\u00e5. At befolkningen stiger skyldes s\u00e5 ligeledes forbedrede levevilk\u00e5r og is\u00e6r et forbedret sundhedsv\u00e6sen og generelt hygiejneniveau, som f\u00f8rer til en lavere d\u00f8delighed.<\/p>\n Porter n\u00e6vner ogs\u00e5 de fysiske ressourcer. Her er der tale om et lands beholdning af mineraler, skove, agerjord, fiskemuligheder osv. Her er der naturligvis mange steder en begr\u00e6nset m\u00e6ngde af muligheder n\u00e5r det kommer til fx skovbrug og agerjord grundet klimaet, ligesom ogs\u00e5 en lang r\u00e6kke lande i Afrika, ogs\u00e5 nogle af dem der oplever h\u00f8j v\u00e6kst, ingen kystlinje og dermed heller ingen fiskeri har. Men i fx Etiopien tjener man jo godt p\u00e5 kaffeplanten. Og i en lang r\u00e6kke afrikanske lande, is\u00e6r i Sydafrika, findes der mange mineraler i form af \u00e6delstene og \u00e6delmetaller s\u00e5som diamanter og guld. Og i takt med at landene har oplevet v\u00e6kst, s\u00e5 har de haft r\u00e5d til at investere i moderne udstyr, hvilket har gjort det b\u00e5de lettere og billigere at hente disse mineraler op ad jorden. Og faktisk s\u00e5 er prisen p\u00e5 fx guld og s\u00f8lv steget markant siden finanskrisen og frem til 2012, hvilket de afrikanske lande der eksporterer metaller som disse har kunnet nyde godt af. Grunden til fx den stigende guldpris skal s\u00e5 findes i det faktum, at prisen p\u00e5 guld historisk set er forholdsvis stabil, og under kriser er det derfor naturligt at folk, investeringsfonde osv. s\u00e6tter deres penge i guld.<\/p>\n En ting der ligeledes er vigtig if\u00f8lge Porter er et lands vidensressourcer. Ved dette skal s\u00e5 forst\u00e5s et lands videnskabelige niveau. Og ogs\u00e5 her har de afrikanske lande der i \u00f8jeblikket oplever v\u00e6kst, forbedret sig markant. For mange lande har nemlig form\u00e5et at opbygge et fungerende uddannelsesv\u00e6sen, og flere og flere veluddannede afrikanere rykker p\u00e5 grund af dette ind i virksomhederne. Og disse akademikere osv. er dem der skaber grobund for forskning og udvikling, s\u00e5ledes at virksomhederne er i stand til fx at udvikle nye konkurrencedygtige og attraktive produkter.<\/p>\n I forhold til kapitalressourcer, s\u00e5 har lande som Kina og Indien investeret stort i Afrika de senere \u00e5r, hvilket fx har medf\u00f8rt at virksomheder har kunnet f\u00e5 tilf\u00f8rt den n\u00f8dvendige kapital til at kunne finansiere forskning og produktudvikling(omverdenens indblanding er dog noget jeg senere vil komme ind p\u00e5). Der er ogs\u00e5 flere eksempler p\u00e5 at der i de forskellige lande er lavet l\u00e5netilbud der er meget gunstige, for at f\u00e5 gang i v\u00e6ksten. Et eksempel p\u00e5 dette er mikrol\u00e5n til kvinder, som tillader kvinder at l\u00e5ne penge til en meget favorabel rente, s\u00e5ledes at de fx har mulighed for at opstarte en k\u00f8bmandsbutik eller lignende, og derigennem f\u00e5 skabt sig et levebr\u00f8d.<\/p>\n Ogs\u00e5 infrastrukturen er forbedret markant, og fx s\u00e5 har man steder hvor der for \u00e5r siden var grusveje, nu anlagt asfalterede veje, forbindelser med fly og skib er forbedret osv. Hvilket g\u00f8r transport af varer osv. langt lettere, noget som betyder at de enkelte landes virksomheder kan ekspandere, da det bliver lettere at transportere deres varer til nye markeder. Mange steder har man ogs\u00e5 forbedret internetforbindelser osv., s\u00e5ledes at landenes kommunikationssystemer fungerer bedre.<\/p>\n S\u00e5 overordnet set har man ogs\u00e5 f\u00e5et skabt bedre grobund for den private sektor, i og med at man har skat bedre rammevilk\u00e5r for disse. Noget som s\u00e5, hvilket tidligere ogs\u00e5 er n\u00e6vnt, har betydet en forbedret strukturel konkurrenceevne. Som har v\u00e6ret medvirkende til, at de afrikanske v\u00e6kstlande har kunnet klare sig bedre i den internationale konkurrence, og dermed kunnet f\u00e5 afsat deres varer.<\/p>\n Noget der s\u00e5 ogs\u00e5 har sat gang i tingene er urbaniseringen. Denne betyder at flere og flere folk er rykket fra de sm\u00e5 stammesamfund og ind til byerne, og dermed blevet en del af penge\u00f8konomien, hvilket s\u00e5 g\u00f8r at markedet vokser. Desuden har man ogs\u00e5 i flere lande form\u00e5et at f\u00e5 inflationen under kontrol, og man har f\u00e5et bedre styr p\u00e5 de offentlige finanser.<\/p>\n Landenes v\u00e6kst er dog ogs\u00e5 blevet p\u00e5virket i positiv retning af udefrakommende faktorer. Store \u00f8konomier som is\u00e6r Kina og Indien, men ogs\u00e5 USA, Brasilien, Japan og en lang r\u00e6kke europ\u00e6iske lande, er nemlig p\u00e5 jagt efter nye markeder. Og her er Afrika jo en oplagt mulighed. For de efterh\u00e5nden mange \u00e5rs \u00f8konomiske v\u00e6kst har blandt andet f\u00f8rt til demografiske forandringer i form af en \u00f8get befolkning. Den \u00f8konomiske v\u00e6kst har nemlig givet overskud til at investere i sundhedsv\u00e6senet og forbedre denne, ligesom ogs\u00e5 mange afrikaneres levevilk\u00e5r er blevet forbedret. Dette har s\u00e5 medf\u00f8rt at d\u00f8deligheden er faldet, hvilket s\u00e5 igen har f\u00f8rt til, at man i Afrika snart er oppe p\u00e5 at v\u00e6re 1 milliard mennesker. Og p\u00e5 trods af at den enkelte afrikanernes k\u00f8bekraft endnu ikke er s\u00e5 stor, s\u00e5 giver det tilsammen et stort marked. Og som tidligere n\u00e6vnt s\u00e5 vokser den k\u00f8bekraftige middelklasse, og denne forventes i 2020 at udg\u00f8re halvdelen af befolkningen. Og det er s\u00e5 interessen i at f\u00e5 del i dette marked, der g\u00f8r at is\u00e6r Kina og nu ogs\u00e5 Indien v\u00e6lger at investere i Afrika.<\/p>\n Desuden har der ogs\u00e5 de senere \u00e5r v\u00e6ret gunstige internationale tendenser. Som f\u00f8r n\u00e6vnt s\u00e5 er fx kaffepriserne jo steget markant. Hvilket man jo i de kaffeeksporterende lande som fx Etiopien har tjent godt p\u00e5. Og samtidig med dette s\u00e5 er prisen p\u00e5 olie, en olie som man er afh\u00e6ngig af, ikke steget n\u00e6r s\u00e5 meget, hvilket ses at bilag 3.<\/p>\n Disse ting har s\u00e5 i h\u00f8j grad ogs\u00e5 v\u00e6ret medvirkende til at mange lande har form\u00e5et at holde valutareserverne stabile.<\/p>\n <\/p>\n<\/a>Sp\u00f8rgsm\u00e5l 2<\/h1>\n
![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/prim\u00e6re-erhverv.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/f\u00f8dselsrate.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/bnp-pr-indbygger.jpg\")
<\/p>\n<\/a>Sp\u00f8rgsm\u00e5l 3<\/h1>\n
![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/kaffe.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/rentabilitet.dk\/opgaver\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/colombia.png\")
<\/p>\n<\/a>Sp\u00f8rgsm\u00e5l 4<\/h1>\n
<\/a>Sp\u00f8rgsm\u00e5l 5<\/h1>\n