Over 100.000 solgte eksemplarer, en lang r\u00e6kke priser og en landsd\u00e6kkende debat. Det er hvad Yahya Hassan indtil videre har opn\u00e5et, siden hans digtsamling blev udgivet i efter\u00e5ret 2013. Folk elsker ham, folk hader ham. Folk sympatiserer med ham, r\u00e5ber ad ham, respekterer ham og afskyr ham. Der er de der lytter til hans budskab, og er enig i det. Og der er de der mener, at hans pubertetsvrede burde g\u00e5 ud over nogle andre. Man kan mene hvad man vil. Uanset hvad, s\u00e5 er det imponerende, at en ghettodreng fra \u00c5rhus har form\u00e5et at skabe s\u00e5 meget debat.<\/p>\n
I min aflevering omkring Yahya Hassan har jeg valgt opgave 2, hvori jeg s\u00e5 vil analysere digtene Barndom og Plastikblomst, samt skrive en kommentar omhandlende effekten af Yahya Hassan og debatten omkring ham og hans budskab.<\/p>\n
\u201dFem b\u00f8rn p\u00e5 r\u00e6kke og en p\u00f8l af pis\u201d.<\/em> S\u00e5dan starter Yahya Hassan sit digt Barndom. Et digt der, som det af overskriften fremg\u00e5r, handler om Yahya Hassans barndom. En som starten ogs\u00e5 antyder, voldsom og h\u00e5rd barndom. Og det afspejler sig i digtet, der er fyldt med vrede, had og frygt. Frygt for en far der mishandler sine fem b\u00f8rn med k\u00f8lleslag og t\u00e6sk. Frygt som udvikler sig til had. Had til Islam.<\/p>\n I digtet er de fem s\u00f8skende linet op p\u00e5 r\u00e6kke, hvorefter de s\u00e5 bliver afstraffet en efter en. Om der er nogen bestemt grund til afstraffelsen, eller om det blot er en del af den islamistiske opv\u00e6kst vides ikke. At det er voldsomt og smertefuldt ses tydeligt p\u00e5 Yahya Hassans s\u00f8ster, der pisser i bukserne af frygt. Han fort\u00e6ller om slag, skrig og om lyden n\u00e5r slagene rammer, som jeg tror han selv mange \u00e5r efter, vil kunne h\u00f8re n\u00e5r han t\u00e6nker tilbage p\u00e5 det.<\/p>\n At moderen ogs\u00e5 lever i frygt og sympatiserer med sine b\u00f8rn ses, da hun taber tallerkener i opgangen. Og det tyder p\u00e5, at hun er bange. Bange og nerv\u00f8s. B\u00e5de p\u00e5 hendes b\u00f8rns vegne, men ogs\u00e5 for bange for hvad faderen kan finde p\u00e5 at g\u00f8re ved hende. Derfor tror jeg hun konstant lever i frygt for at g\u00f8re noget forkert, og dermed blive straffet for det. Men ogs\u00e5 i frygt for, at hendes b\u00f8rn skal g\u00f8re noget forkert, og at faderen skal finde ud det. Hun er derfor n\u00f8dt til at d\u00e6kke over sine b\u00f8rn. Hun kan ikke lide det der foreg\u00e5r, men er for bange til at forlade ham, da deres tro ikke tillader det.<\/p>\n Mens afstraffelsen af b\u00f8rnene st\u00e5r p\u00e5, k\u00f8rer tv-kanalen Al Jazeera i stuen. En arabisk tv-kanal, der er kendt for islamistisk propaganda, og hvor propagandavideoer fra Osama Bin Laden og Al Qaeda tidligere har v\u00e6ret f\u00e5et stor medied\u00e6kning. Kort efter omtaler han flag der bliver br\u00e6ndt. Det kunne v\u00e6re hvilket som helst flag, men i forbindelse med Al Jazeera, leder det un\u00e6gtelig tankerne tilbage p\u00e5 muhammedkrisen. Og alt det tyder p\u00e5, at faderen er promuslimsk, og dyrker Islam i stor stil. Og if\u00f8lge Islam er det jo i orden at sl\u00e5 b\u00e5de kone og b\u00f8rn. Og jeg tror derfor ikke som s\u00e5dan, at det er faderen som Yahya Hassan er vred p\u00e5, det er derimod religionen Islam.<\/p>\n Til sidst snakker han om zionister, j\u00f8diske nationalister der mener, at de har Guds ord, og dermed ret til Pal\u00e6stina og is\u00e6r Jerusalem. Han sp\u00f8rger sig selv om de, pal\u00e6stinenserne, overhovedet eksisterer. Og som resten af pal\u00e6stinenserne er Yahya Hassan selvf\u00f8lgelig fanget i den situation, at han intet f\u00e6dreland har, han er landsl\u00f8s. Men det er ikke den eneste situation hvor Yahya Hassan er i klemme. For han er vred p\u00e5 Islam, og vil ikke leve efter Islams regler og tro. Og generelt s\u00e5 er han fanget imellem to verdener. Derhjemme m\u00e5 han ikke tale dansk, og i skolen man han ikke tale arabisk, og faktisk tror jeg ikke, at han har lyst til at tale nogle af delene. Det kunne ogs\u00e5 hentyde til, at han med s\u00e6tningen, hvis vi overhovedet eksisterer<\/em>, mener andengenerationsindvandrerne, heriblandt ham selv, som han mener er fanget, glemt og helt forkert opdraget.<\/p>\n Digtet er et prosadigt, hvor der bliver fortalt en historie, og hvor der hverken er skrevet i nogen bestemt rytme eller med bestemte rim. Yahya Hassan, som er jeg fort\u00e6lleren i teksten, skriver meget levende og beskrivende, og hans tekst er fyldt med sproglige billeder. Han bruger mange ord som man ikke normalt h\u00f8rer i sin hverdag som zionist<\/em> og hikster<\/em>. Han har en tendens til at opfinde sine egne ord s\u00e5som flergr\u00e6deri. <\/em>Og s\u00e5 bruger han en sjov sammens\u00e6tning af ord, som p\u00e5 en m\u00e5de skaber nye ordsprog og metaforer, et eksempel p\u00e5 dette er hyperaktive buldozere og fort\u00f8rnede kropsdele<\/em>. Han bruger ord rim s\u00e5som i en p\u00f8l af pis<\/em>, hvor det er p\u2019et der g\u00e5r igen. Og han bruger meget voldsomme ord, og ord med negativ betydning, hvilket er med til at forst\u00e6rke, og vise de f\u00f8lelser han gerne vil ud med. Det er fx da han skriver pisset<\/em>, hvor han i stedet kunne have brugt tis. Eller smadrer<\/em>, hvor han kunne have sagt \u00f8del\u00e6gger, taber eller lignende. De negative ord er selvf\u00f8lgelig med til at underbygge det budskab han vil ud med.<\/p>\n En plastikblomst er noget falsk, noget der ikke er \u00e6gte. Den kan hverken gro eller d\u00f8. Og det kr\u00e6ves intet for at holde den i live. Men skal du derimod af med den, s\u00e5 er du n\u00f8dt til at br\u00e6nde den. Og det var netop hvad Yahya Hassan gjorde.<\/p>\n Man f\u00e5r i dette digt et indblik i hvor fattigt de i Yahya Hassans familie har levet. I en lille lejlighed, uden plads nok til familien. Hvor faderen sov p\u00e5 en madras, og hvor de, enten af religi\u00f8se \u00e5rsager, eller af den simple \u00e5rsag at penge var noget man ikke s\u00e5 meget til, spiste p\u00e5 gulvet. Lejligheden er dog fortid, da Yahya Hassan br\u00e6ndte den ned. Grunden er til dette var, at han af hans mor blev truet med at blive br\u00e6ndt af. Yahya Hassan besluttede sig s\u00e5 for at komme hende i fork\u00f8bet. Han fort\u00e6ller s\u00e5, at han gik sine skyldige skridt, og det mener jeg viser, at han godt vidste det han havde gang i var galt. Men ikke desto mindre, s\u00e5 gjorde han det. Og at det nok har v\u00e6ret med henblik p\u00e5 selvmord, at han satte ild til plastikblomsten ses b\u00e5de ved, at han ville komme hans mor i fork\u00f8bet, s\u00e5 hun ikke beh\u00f8vedes br\u00e6nde ham. Og ved at han blev siddende ind til han ikke kunne mere. Om Yahya Hassan var sindsforvirret, et lille barn der ingen forhold til virkeligheden havde, eller blot havde f\u00e5et nok af det hele, er det ikke til at vide. Men h\u00f8jst sandsynligt, s\u00e5 har det v\u00e6ret en blanding af det hele. Man kan ogs\u00e5 stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, hvorfor han ikke v\u00e6kker sin far, men blot lader ham sove. Det kan jo s\u00e5 igen skyldes had, og et \u00f8nske om at g\u00f8re en ende p\u00e5 al mishandlingen, ligesom det kan skyldes at Yahya Hassan blot var et lille barn, der ikke havde den vildeste fantasi om, hvad han foretog sig. Men at han siger, at faderen v\u00e5gner langt f\u00f8r b\u00f8nnen skulle bedes, mener jeg viser, at Yahya Hassan godt vidste, at faderen ville d\u00f8. Heldigvis for familien, og for Yahya Hassans samvittighed, overlevede de alle branden.<\/p>\n At det eneste de fik reddet ud af lejligheden var tv\u2019et, er vel heller ikke tilf\u00e6ldigt, da det er herfra, at faderen kan holde sig opdateret p\u00e5, hvad der sker i den arabiske verden. Men om det overhovedet duer er ikke sikkert, da Yahya Hassan fort\u00e6ller at bagsiden er smeltet. Og det at de beholder det et par \u00e5r endnu kunne fort\u00e6lle, at de ikke havde r\u00e5d til et nyt, og derfor beholdte det gamle, som et statussymbol, eller blot som en genstand der skulle fors\u00f8ge at overbevise eventuelle g\u00e6ster om, at familiens \u00f8konomiske situation var bedre, end den egentlig var.<\/p>\n Det at det eneste de fik reddet var tv\u2019et bet\u00f8d jo s\u00e5, som Yahya Hassan ogs\u00e5 skriver, at alle barndoms- minderne var v\u00e6k. Umiddelbart skulle man jo tro, at det var en god ting at f\u00e5 vasket tavlen ren for de ubehagelige minder. Men jeg forbinder ordet minder med noget godt. Og det kunne tyde p\u00e5, at Yahya Hassans tidlige barndom ikke var s\u00e5 slem endda, og at det f\u00f8rst var efter den nedbr\u00e6ndte lejlighed, at faderen udviklede et t\u00e6ttere forhold til Islam, og begyndte at mishandle b\u00f8rnene.<\/p>\n Til sidst fort\u00e6ller han om, hvordan han allerede som lille havde en fork\u00e6rlighed for ord og billeder. Men ogs\u00e5 om hvordan faderen, som en nordkoreansk diktator, censurerede hvad Yahya Hassan m\u00e5tte se og l\u00e6se, da Yahya Hassan ikke m\u00e5tte blive som de vantro danskere.<\/p>\n Som i Barndom skriver Yahya Hassan ogs\u00e5 i Plastikblomst som en jeg fort\u00e6ller. Men til forskel fra Barndom, hvor der blev fortalt i nutid, s\u00e5 bliver der i Plastikblomst fortalt i datid, som et slags flashback til da Yahya var et lille barn. Og s\u00e5 har plastikblomst mange episke tr\u00e6k, da digtet bliver fortalt som en historie.<\/p>\n At Yahya Hassans digte har bragt splid i forholdet til familien, tror jeg ikke der kan herske nogen tvivl om. Men faktisk tror, at kontakten til familien var v\u00e6k allerede inden digtene blev skrevet. Og uanset hvad, s\u00e5 er det budskab Yahya Hassan vil ud med s\u00e5 st\u00e6rkt, at han ikke kan holde det tilbage. Ligesom den vrede og det had han er fyldt med fylder s\u00e5 meget, at det er n\u00f8dt til at blive forl\u00f8st. For Yahya Hassan vred, rigtig vred. Vred p\u00e5 sin familie. Vred p\u00e5 sin og sine for\u00e6ldres generation af muslimske indvandrere i det multikulturelle danske samfund. Vred p\u00e5 hele den islamiske verden. Og p\u00e5 den islamiske tro. Denne vrede bliver is\u00e6r underbygget af hans meget interessante m\u00e5de at skrive p\u00e5, hvor hele teksten er skrevet med store bogstaver, som stod han og r\u00e5bte sit budskab til folk. Han har heller ingen tegns\u00e6tning med, hvilket g\u00f8r at teksten bliver l\u00e6st hurtigt, uden ophold, som af en der har noget utrolig vigtigt og sp\u00e6ndene at sige. Og alt dette g\u00f8r at man f\u00f8ler den vrede Yahya Hassan ligger inde med. Og netop vrede og had er temaerne i Yahya Hassans digte. Vreden er ogs\u00e5 det der ligger til grobund for budskabet i Yahya Hassans digtsamling. Et budskab om, at der er noget helt galt med Islam og indvandrerne i Danmark. Samt et opr\u00f8r mod hans for\u00e6ldres generation af indvandrere.<\/p>\n Vandene er delt. P\u00e5 den ene side st\u00e5r de muslimske ekstremister, der helst af alt ville se Yahya Hassan h\u00e6ngt op i en l\u00f8kke. P\u00e5 den anden side st\u00e5r de der sympatiserer med den unge digter, de der anerkender hans ret til at ytre sig, og de der mener og tror p\u00e5, at hvad han skriver og siger er sandt. Og midt imellem st\u00e5r hovedpersonen selv. Som moses der skiller vandene. Yahya Hassan. Manden der uanset hvad man m\u00e5tte mene om ham, har form\u00e5et at skabe en utrolig debat omkring emnet, og fokus omkring sig selv og det budskab han vil ud med. Men det er en debat p\u00e5 flere planer. En debat om hvorvidt det, som anmelderne mener, er gudsben\u00e5det smukt poesi. Eller blot skr\u00e6kkelige protestbr\u00f8l fra en ghettodreng. Samtidig med at det er en debat om, hvorvidt Islam er en forf\u00e6rdelig religion, eller det eneste rigtige. Og s\u00e5 er der selvf\u00f8lgelig de der mener at han generaliserer. Om det s\u00e5 er en n\u00f8dvendig debat eller ej kan jo diskuteres. Men at der opst\u00e5r problemer n\u00e5r kulturer st\u00f8der sammen, tror jeg slet ikke st\u00e5r til diskussion. Det er Yahya Hassan et tydeligt eksempel p\u00e5. Og det er klart, var det en hvid mand der stod og pr\u00e6dikede det som Yahya Hassan g\u00f8r, s\u00e5 ville det ikke have samme effekt, s\u00e5 ville vi ikke lytte. Men n\u00e5r Yahya Hassan taler, og retter hans vrede mod Islam og is\u00e6r hans for\u00e6ldres generation af indvandrere, som han mener har l\u00e6rt sine b\u00f8rn at afsky det samfund de lever i, som har givet dem t\u00e6sk, og som samtidig har udf\u00f8rt socialt bedrageri, s\u00e5 lytter vi. For han er vokset op midt i det, har opbygget al hans vrede gennem erfaringer, og har oplevede t\u00e6skene p\u00e5 egen krop.<\/p>\n Noget jeg heller ikke tror der st\u00e5r til diskussion er, at det er en debat som ikke kunne v\u00e6re undg\u00e5et. B\u00e5let var p\u00e5 mange m\u00e5der ikke blot bygget. Det var overh\u00e6ldt med t\u00e6ndv\u00e6ske, og ville v\u00e6re blevet ant\u00e6ndt af blot den mindste gnist. Den gnist blev s\u00e5 Yahya Hassan. Og jeg tror p\u00e5, at det er en debat der vil forts\u00e6tte langt ud i fremtiden. For er der noget som man aldrig bliver enig om, s\u00e5 er det religion.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Plastikblomst<\/h1>\n
Kommentar<\/h1>\n