Fluer er en novelle skrevet af David L\u00e6by om en angst og fordomsfuld person, der har gennemg\u00e5et en h\u00e5rd periode, og stadig k\u00e6mper med en lang r\u00e6kke problemer. Ganske kort s\u00e5 f\u00f8lger man i novellen en hovedperson, en jeg-fort\u00e6ller, som jeg antager er en mand, i noget der ligner et d\u00f8gns tid. Det vil sige fra sen eftermiddag til sen eftermiddag. Manden opholder sig i novellen ved den spanske sydkyst, hvor han har l\u00e5nt et hus af nogle bekendte. Han har tilsyneladende brug for at komme v\u00e6k hjemmefra. V\u00e6k fra Danmark. Men hvorfor ved vi ikke. I det d\u00f8gns tid hvor vi f\u00f8lger hans g\u00f8ren og laden, f\u00e5r vi s\u00e5 et indblik i hans tanker og meninger, og f\u00e5r s\u00e5ledes dannet et billede af hvem han er. En fordomsfuld tryghedsnarkoman.<\/p>\n
Noget af det f\u00f8rste man i novellen bem\u00e6rker, er hovedpersonens forhold til Afrika. Et land som har finder sp\u00e6ndende og eventyrligt. Men selv har han aldrig v\u00e6ret der, for hans gr\u00e6nse g\u00e5r ved den spanske sydkyst. S\u00e5 han har aldrig v\u00e6ret uden for Europa, og kommer det efter alt at d\u00f8mme nok heller aldrig. For inde bag Europas gr\u00e6nser f\u00f8ler han sig tryg. Her er ingen farer. Og tryghed er tilsyneladende en meget vigtig ting for ham, og derfor ogs\u00e5 et meget vigtigt tema for novellen.<\/p>\n
For s\u00e5 at vende tilbage til Afrika, s\u00e5 finder hovedpersonen som tidligere n\u00e6vnt landet sp\u00e6ndende, men har ogs\u00e5 en helt klar opfattelse af det som v\u00e6rende et farligt land i en s\u00f8rgelig forfatning. Af dette kan man jo s\u00e5 udlede, at det farlige er sp\u00e6ndende p\u00e5 afstand. Det drager ham. Og han vil derfor gerne s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 at han kan se det. Hvilket kan v\u00e6re en af grundene til at han er taget til Sydspanien. For her kan han, n\u00e5r m\u00f8rket s\u00e6nker sig, netop ane lyset ved Afrikas kyst. Han kan f\u00f8le at han er t\u00e6t p\u00e5 uden, for os at se, egentlig at v\u00e6re det. Men s\u00e5 er han som tidligere n\u00e6vnt ogs\u00e5 n\u00e5et til hans gr\u00e6nse. For t\u00e6ttere p\u00e5 skal han ikke. Han vil nemlig ikke opleve landet p\u00e5 \u201degen krop\u201d. Men s\u00e5dan er det vel med ting p\u00e5 afstand. S\u00e5 l\u00e6nge man ikke er for t\u00e6t p\u00e5. S\u00e5 l\u00e6nge man ikke selv er en del af det. S\u00e5 kan selv Afrikas hungersn\u00f8d og fattigdom virke sp\u00e6ndende. For p\u00e5 afstand kan han mene og t\u00e6nke hvad han vil, uden at det f\u00e5r nogen betydning eller konsekvens for hans egen tilv\u00e6relse.<\/p>\n
Desuden s\u00e5 tror jeg ogs\u00e5 han er vant til at betragte ting p\u00e5 afstand. Vant til ikke selv at v\u00e6re en del af dem. Dette ses som sagt blandt andet da han beskriver de oplyste byer ved Afrikas kyst som fjerne og lykkelige, og derefter sammenligner dem med de ungdomsfester som han aldrig fik lov at g\u00e5 til. Og dette bevidner jo s\u00e5 om en person der, tilsyneladende grundet for\u00e6ldrene, blev holdt tilbage, og dermed ikke fik mulighed for at udfolde sig og udforske \u201dverden\u201d og ej heller m\u00f8de nye mennesker. Dette tror jeg s\u00e5 dels har f\u00f8rt til at han var et ensomt barn uden ret megen social kontakt til j\u00e6vnaldrene. Mens det ogs\u00e5 har formet ham og gjort ham til den han er i dag, hvor jeg ligeledes er af den opfattelse, at han er et meget indelukket menneske, der lever en tilv\u00e6relse uden ret mange mennesker omkring ham, hvilket skyldes at han som barn ikke fik udviklet de n\u00f8dvendige sociale kompetencer. Derfor kan han nu, som med alt andet, bedst lige at betragte folk p\u00e5 afstand. De skal helst ikke for t\u00e6t p\u00e5. For kommer de det, s\u00e5 f\u00f8ler han sig ikke tryg, og tryghed er som sagt vigtigt for ham. Han har som barn v\u00e6ret fanget derhjemme i vante og trygge omgivelser, og det har h\u00e6ngt ved lige siden.<\/p>\n
Behovet for tryghed ses ligeledes da han om aftenen v\u00e6lger at g\u00e5 indenfor inden det bliver for m\u00f8rkt, for if\u00f8lge hans udsagn s\u00e5 ved man jo ikke hvor mange insekter og dyr der kommer frem i natten. Men inden for et det som sagt varmt og trygt og ikke mindst lyst, s\u00e5ledes at han kan se hvad der befinder sig omkring ham. Det kan han ikke n\u00e5r han er udenfor, og tanken om disse fremmede dyr og insekter omkring ham, g\u00f8r ham utryg. Ligeledes er insekter ogs\u00e5 noget som der, if\u00f8lge ham, ikke h\u00f8rer til i hans verden. Det er noget fremmed. Noget som ikke skal v\u00e6re der, og som derfor skal fjernes. Og at det fremmede er noget han ikke kan lide, ses adskillige steder i teksten. Grunden til han ikke bryder sig om det fremmede, skyldes jo s\u00e5 nok ogs\u00e5, at n\u00e5r ikke han f\u00f8r har stifter bekendtskab med det, s\u00e5 f\u00f8ler han sig ikke tryg ved det. Det symboliseres s\u00e5 ogs\u00e5 andre steder i teksten ved hj\u00e6lp af insekter. Blandt andet s\u00e5 opdager han p\u00e5 et tidspunkt nogle insekter ude p\u00e5 badev\u00e6relset, hvilket udvikler sig til noget af et problem for ham. For p\u00e5 trods af at han ikke ved hvad de hedder, eller hvad de g\u00f8r, s\u00e5 mener han i hvert fald ikke at de skal v\u00e6re der. De h\u00f8rer ikke til der. H\u00f8rer ikke til i hans rene verden. Og skal derfor fjernes.<\/p>\n
Noget man ligeledes bem\u00e6rker gennem novellen er, at hovedpersonen tilsyneladende netop har gennemg\u00e5et en h\u00e5rd periode. Om det s\u00e5 skyldes sygdom eller noget helt andet ved vi som l\u00e6ser ikke, men man f\u00e5r det indtryk, at han er taget til Sydspanien for at komme sig. Dette ses allertydeligst da man f\u00e5r at vide at de han har l\u00e5nt huset af, efter hans udsagn, skulle have erkl\u00e6ret at han i hvert fald havde brug for at komme sig. Derudover s\u00e5 n\u00e6vner han ogs\u00e5 selv p\u00e5 et tidspunkt, at det skete fra den ene dag til den anden, og at kroppen nu altid var i fare. Min teori er s\u00e5, at han har k\u00e6mpet med noget fysisk sygdom, som har udviklet sig til noget psykisk, muligvis i form af angst eller lignende. Flere steder ses ogs\u00e5 ting som kunne tyde p\u00e5, at han er bange for det at blive syg. Han n\u00e6vner blandt andet at der er godt med klor i vandet, og dette m\u00e5 v\u00e6re godt, da han s\u00e5 er sikker p\u00e5, at der ikke er nogen risiko for at blive smittet med en fremmed sygdom. Og s\u00e5 spiser han kun varer fra k\u00f8ledisken, hvilket ligeledes er noget jeg forbinder med, at man s\u00e5 er sikker p\u00e5 at varen ikke er i ford\u00e6rvelse eller noget i den stil, som kan udm\u00f8nte sig i sygdom. Alts\u00e5 lever han i en rimelig steril verden, uden bakterier eller andet af den slags. I forl\u00e6ngelse med dette sterile milj\u00f8, uden sj\u00e6l, s\u00e5 fort\u00e6ller han p\u00e5 et tidspunkt at der er duftstoffer i ventilatoren, som skal give stemning og sj\u00e6l. Dette virker ret komisk, da duftstoffer er noget man tilf\u00f8rer, noget udefrakommende som principielt ikke h\u00f8rer til. Og dermed noget man benytter for at pr\u00f8ve at \u00e6ndre tingene. Og det er vel det modsatte af sj\u00e6l. Det er vel falsk.<\/p>\n
Temaet materialisme kan ogs\u00e5 anes i novellen. Dette ses blandt andet da han beskriver det hus han nu befinder sig i som v\u00e6rende et Dollars-hus. Alts\u00e5 et dyrt og eksklusivt hus. Da han s\u00e5 st\u00e5r p\u00e5 badev\u00e6relset i dette Dollars-hus, kommer han til at t\u00e6nke tilbage p\u00e5 s\u00e6beoperaerne i firserne om olierige amerikanere. Og han kommer til at t\u00e6nke tilbage p\u00e5 sig barndomshjem. Et lille parcelhus, som han tilsyneladende er en anelse flov over. Ligesom han ogs\u00e5 beskriver en utilfredshed ved det.<\/p>\n
Flere steder i teksten opf\u00f8rer han sig ogs\u00e5 meget dobbeltmoralsk. Dette fremg\u00e5r for eksempel\u00a0 da han fort\u00e6ller at han ikke vil et sted hen, hvor det kryber under tapetet og langs panelerne. En hentydning til Afrika. Men det g\u00f8r det jo lige netop ogs\u00e5 der hvor han er, i og med at han finder insekter i det hus han befinder sig i.<\/p>\n
Han fort\u00e6ller ogs\u00e5 om hvor ondt han har af afrikanerne, og hvor ondt han har af de stakkels sorte gades\u00e6lgere der g\u00e5r rundt p\u00e5 strandpromenaden. Og hvordan han i forl\u00e6ngelse med dette er sur p\u00e5 kapitalisterne og dem der lukker Europas gr\u00e6nser, da han mener det er deres skyld. Der skal if\u00f8lge ham g\u00f8res noget ved problemet, flygtningene skal hj\u00e6lpes. Men det er nemt at sige og mene noget, n\u00e5r man ikke beh\u00f8ver g\u00f8re virkelighed af sine handlinger. For n\u00e5r alt kommer til alt, er han i bund og grund mere optaget af sine egne luksusproblemer. Alts\u00e5 er han meget dobbeltmoralsk. Dette giver sig ligeledes til udtryk, n\u00e5r han selv lukker sig inde i et hus bag hegn, mure og privat vagtv\u00e6rn for at holde det fremmede ude. Og efter at have l\u00e6st novellen sidder man som f\u00f8r n\u00e6vnt faktisk tilbage med det indtryk, at han inderst inde mere eller mindre afskyr alt hvad der er fremmed og \u201dbeskidt\u201d. Han er vokset op i og blevet vant til en verden der er ren og problemfri og uden egentlig grund til bekymringer i hverdagen. Og han er nu n\u00e6rmest manisk bange for hvad det fremmede og beskidte kan medbringe. Det skal dog med, at jeg allersidst i novellen syntes man kan ane lidt fremgang hos hovedpersonen. Dette skal forst\u00e5s p\u00e5 den m\u00e5de, at han slutter af med at sige, at han m\u00e5ske alligevel ikke gider g\u00f8re noget ved fluerne, og dette mener jeg, kan ses som at han nu har fundet ud af at fluerne, de fremmede, m\u00e5ske alligevel ikke er s\u00e5 farlige endda, og at der m\u00e5ske alligevel er plads til dem.<\/p>\n
Men det er ikke blot hovedpersonen der fors\u00f8ger at fremst\u00e5 som noget han ikke er, for i teksten vises det ogs\u00e5, at folk i vesten generelt fors\u00f8ger at vise udadtil, at de bekymrer sig om fx Afrika, der jo vitterligt er pr\u00e6get af forf\u00e6rdelige problemer og derfor beh\u00f8ver hj\u00e6lp. Men n\u00e5r alt kommer til alt, s\u00e5 bekymrer de sig mere om deres egne vestlige luksusproblemer. Dette ses for eksempel da hovedpersonen fort\u00e6ller om hvordan der blev sunget for Afrika, men at folk gik mere op i udseendet p\u00e5 dem der sang. Alts\u00e5 viser det at folk i vesten g\u00e5r op i langt mere overfladiske ting, og har sv\u00e6rt ved at forhold sig til problemer der for dem syntes meget fjerne og m\u00e5ske uforst\u00e5elige. De har nok i at t\u00e6nke p\u00e5 sig selv og egne behov. Og det skaber i vesten en verden med usociale og til tider snobbede mennesker, der virker ligeglade med andre end dem selv. Noget som i teksten ses da han fort\u00e6ller at sommerhuset ligger i et rigmandskvarter fuld af nordeurop\u00e6ere og med eget vagtv\u00e6rn. I forl\u00e6ngelse med dette fort\u00e6ller han s\u00e5, at de ikke hilser p\u00e5 hinanden, n\u00e5r de k\u00f8rer forbi. Ligeledes h\u00f8rer man ogs\u00e5 at de der har l\u00e5nt deres hus til hovedpersonen, usikkert har fortalt ham, at det da er venlige mennesker der bor omkring det. Noget der bevidner om, at det lige netop ikke er venlige mennesker. Tv\u00e6rtimod. Og noget kunne tyde p\u00e5 at de som mange andre, er en flok selviscenes\u00e6ttende, overfladiske egoister. L\u00e6nge leve individet.<\/p>\n
Og det bringer mig videre til perspektivering til den nye realisme. Individets guldalder. Og generelt set er novellen Fluer meget typisk den nye realisme. En af de ting der er karakteristiske for den nye realisme er, at virkeligheden bliver opfattet gennem subjektive \u00f8jne. Det vil sige at virkeligheden afh\u00e6nger af \u00f8jnene der ser den. Alts\u00e5 kan der v\u00e6re forskel p\u00e5 hvad der sker, og hvordan virkeligheden erfares. Og dermed kan en fort\u00e6ller i et v\u00e6rk fra den nye realisme godt v\u00e6re up\u00e5lidelig, men man kan som l\u00e6ser ofte godt gennemskue sandheden. Og dette g\u00f8r sig ogs\u00e5 g\u00e6ldende i denne novelle, hvor jeg tror hovedpersonen ser sig selv som en \u00e5ben person der t\u00e6nker p\u00e5 andre. Han fort\u00e6ller jo blandt andet hvor ondt han har af afrikanerne og gades\u00e6lgerne. Men som l\u00e6ser kan vi godt gennemskue, at dette egentlig ikke er noget han mener. Tv\u00e6rtimod. Men det er nok snarer noget som han pr\u00f8ver at fort\u00e6lle sig selv. Pr\u00f8ver at overbevise sig selv om, at han som menneske er, som han mener man b\u00f8r v\u00e6re.<\/p>\n
Personerne i den nye realisme er ogs\u00e5 ofte pr\u00e6get af mediernes fort\u00e6llinger, og dette g\u00f8r sig ogs\u00e5 g\u00e6ldende i denne novelle. For hovedpersonen har nemlig et billede af Afrika, som udelukkende er dannet gennem medierne. Han syntes landet er sp\u00e6ndende, men har aldrig selv v\u00e6ret der, hvilket i h\u00f8j grad skyldes en r\u00e6kke fordomme, som er dannet gennem diverse medier.<\/p>\n
S\u00e5 har jeg ogs\u00e5 n\u00e6vnt hovedpersonen som v\u00e6rende dobbeltmoralsk, og n\u00e6vnt hvordan hans handlinger ikke n\u00f8dvendigvis reflekterer det billede han pr\u00f8ver at fort\u00e6lle og danne af sig selv som menneske. Et andet v\u00e6rk hvor vi ligeledes har en hovedperson, der optr\u00e6der dobbeltmoralsk, er i novellen Followers af Christian Yde. I denne f\u00f8lger man en hovedperson, som er sur over alle de mennesker, der konstant skal v\u00e6re til stede i to virkeligheder. Men selv lever hovedpersonen st\u00f8rstedelen af sit liv p\u00e5 sin mobil og p\u00e5 de sociale medier. Alts\u00e5 meget dobbeltmoralsk. Akkurat som n\u00e5r hovedpersonen i Fluer er sur, p\u00e5 de der lukker Europas gr\u00e6nser for Afrikanerne, for derefter selv at lukke sig inde i et hus bag hegn og mure. En anden parallel der kan drages mellem de to noveller er, at hovedpersonen i Followers via sin mobil flygter fra virkeligheden. P\u00e5 samme m\u00e5de kan man sige, at hovedpersonen i Fluer vel egentlig ogs\u00e5 er flygtet fra virkeligheden og problemerne derhjemme i Danmark.<\/p>\n
S\u00e5 er der generelt i den nye realisme ogs\u00e5 fokus p\u00e5 sociale og kulturelle forskelle, og dette g\u00f8r sig ogs\u00e5 g\u00e6ldende i denne novelle. For eksempel har vi p\u00e5 den ene side kvarteret hvori det hus som hovedpersonen befinder sig i ligger, et velhaverkvarter for nordeurop\u00e6ere. Og p\u00e5 den anden side har vi s\u00e5 hotellerne ved stranden, hvor de mere almindelige turister befinder sig, og hvor de fattige gades\u00e6lgere og s\u00e5 videre ligeledes har deres gang. I forbindelse med fluerne p\u00e5 badev\u00e6relset blev det ogs\u00e5 beskrevet hvordan de ikke h\u00f8rte til p\u00e5 det fine rene badev\u00e6relse, mens de var mere naturlige nede blandt beskidte gades\u00e6lgere og butikker.<\/p>\n
Man kan s\u00e5 ogs\u00e5 sige at hele den spanske sydkyst kan ses som stedet for de rige, mens Afrikas kyst, som om aftenen lige akkurat kan skimtes ovre p\u00e5 den anden side af vandet, kan ses som v\u00e6rende et sted hvor de fattige befinder sig.<\/p>\n
En anden novelle hvor de sociale forskelle ogs\u00e5 optr\u00e6der, om end i endnu st\u00f8rre stil end i Fluer, er i novellen Slangens Vej af Jakob Ejersbo. I denne novelle m\u00f8der man b\u00e5de de fattige minearbejdere, der knap nok kan fors\u00f8rge dem selv, samtidig med at de rige mineejere lever et liv i, efter afrikanske standarder, overd\u00e5dig luksus. Dette minder lidt om forskellen p\u00e5 de fattige gades\u00e6lgere og de rige nordeurop\u00e6ere.<\/p>\n
I forhold til kulturelle forskelle, s\u00e5 er det som sagt ogs\u00e5 tydeligt at hovedpersonen er bange for Afrika, hvilket i h\u00f8j grad m\u00e5 skyldes, at det er en hel anden kultur, som han ikke er vant til, og som han derfor ikke f\u00f8ler sig tryg ved. Et andet v\u00e6rk hvor kulturelle forskelle ligeledes fremg\u00e5r som en problematik, er i novellesamlingen En mand kom til byen af Ida Jessen. I denne ankommer den bosniske flygtning Enis til et mindre dansk landsbysamfund. Og akkurat som i Fluer, s\u00e5 f\u00f8lger beboerne sig i den lille landsby ikke trygge ved den fremmede, af den simple \u00e5rsag, at han er fremmed. Han passer ikke ind. H\u00f8rer ikke til. Alts\u00e5 er tryghed for disse beboere vigtigt, akkurat som det er det for hovedpersonen i Fluer.<\/p>\n
Et sted hvor hovedpersonen i Fluer heller ikke f\u00f8ler sig tryg, fordi han ikke befinder sig i vante omgivelser, er blandt fulde og festglade mennesker. Dette sker da han som barn jo ikke fik lov til at deltage i fester med hans j\u00e6vnaldrene, og han er derfor aldrig blevet vant til en kultur med druk.<\/p>\n
S\u00e5 beskrives den nye realisme ogs\u00e5 som individets guldalder, da dens v\u00e6rker besk\u00e6ftiger sig med en stor grad af individualisme, og da livet i h\u00f8j grad er et individuelt projekt, som i visse tilf\u00e6lde desv\u00e6rre kan f\u00f8re til ensomhed, depressioner og selvmordsfors\u00f8g. Og netop hovedpersonen i Fluer ser jeg som v\u00e6rende ensom. Man h\u00f8rer gennem novellen ikke ret meget om hans personlige forhold til venner, familie og s\u00e5 videre, men f\u00e5r derimod indikationer p\u00e5 hvordan han allerede fra barns ben var socialt afsk\u00e5ret. Noget som jeg ikke tror har \u00e6ndret sig synderligt meget nu hvor han er blevet voksent. Og i forhold til depressioner og selvmordsfors\u00f8g, s\u00e5 finder jeg det ikke ut\u00e6nkeligt, at det at han tilsyneladende havde behov for at komme v\u00e6k fra tingenes tilstand derhjemme, kan skyldes et selvmordsfors\u00f8g, eller at han har haft, og m\u00e5ske stadig befinder sig i, en depression.<\/p>\n
Dermed er livet for ham ogs\u00e5 i h\u00f8j grad et individuelt projekt. Om end det s\u00e5 muligvis ikke er selvforskyldt. Men han opf\u00f8rer sig dog i enkelte situationer meget selvisk. Dette g\u00f8r sig for eksempel g\u00e6ldende da manden i nabohuset ringer p\u00e5 og fort\u00e6ller om de afrikanske b\u00e5dflygtninge. Dette er ikke noget som hovedpersonen virker synderligt interesseret eller optaget af, han er ligeglad, og har i stedet travlt med at f\u00e5 at vide hvordan han kan komme af med hans eget banale problem med fluer p\u00e5 badev\u00e6relset. Travlt med hans eget liv. Travlt med egne behov.<\/p>\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"